Problematisk opførsel - Hvordan håndterer jeg dette? {{forumTopicSubject}}

Læn Jer tilbage, for det her bliver langt.
Jeg står på en privat gård, hvor både hesten og jeg fungerer rigtig godt. Ejeren derude er super sød og dejlig hjælpsom, og det glider utrolig godt mellem os.
Problemet ligger i den anden pensionær (Vi kalder hende A), og hendes datter på min alder. (Vi kalder hende E)
Jeg har en kanon dygtig underviser, som har flyttet mig og min pony utrolig meget, og formår at undervise os på den mest hensistmæssige måde, så hverken dyret eller jeg lider overlast. Vi har selvfølgelig vores stærke og svage punkter, og når vi rider kommer A med direkte ubehagelige kommentarer om vores ridning. Eksempler. "Han er godt nok småtgående." "Prøv at have hårdere fat i tøjlen." og "Han slapper alt for meget af."
Dette er eksempler fra en rum tid, hvor hun flere gange om ugen kommer med kommentarer eller direkte 'taler' om hvad jeg nu skal gøre osv.
Og det er bestemt ikke fordi at jeg ikke kan tage mod kritik, men problemet er blot, at vi rider på 2 meget forskellige heste og efter 2 meget forskellige metoder.
Disse kommentarer har over tid udviklet sig til samtaler, hvor hun inddirekte disser min pony og jeg som rytter og ikke mindst min underviser. I stedet promovere hun sin egen underviser, som jeg slet ikke undervuderer, er dygtig. Han er bare lige en tak for voldsomt til ponyen og jeg, og dette kan hun simpelthen ikke respektere.
Så har vi datteren (E), som jeg har kendt 75% af mit liv og har derfor hjulpet hende gennem en lang række problemer, og hun har nu fundet en kæreste, som hun holder meget af, hvilket i sig selv er rigtig godt. Problemet er så, at hun glemmer sin stakkels pony, og når hun endelig rider, er det 'lalleridning', hvis I forstår mig? Hun vil gerne springe, hvilket igen er helt okay, men tager ikke sin dressur en skid seriøst, og når dyret så ikke ter sig ordentligt, så er det mig, der skal høre på al hendes brok om at den er fræk. (Og det til trods af min forklaring om at heste ikke har hjernekapacitet til det).
Hun ved godt at jeg mener, at den fyr har overtaget hendes liv, og hvis det var sådan landet lå, fair nok. Problemet er så, at når hun 1 eller 2 gange om ugen faktisk vil ride sammen med mig, er det ikke sikkert at jeg kan. Vi går på 2 forskellige skoler og mange andre ting skal passe ind over hinanden. Så bliver hun hamrende mopset og siger jeg aldrig rider, til trods for at jeg rider 6-7 gange om ugen.
Når hun så endelig er i stalden, oftest sammen med A, direkte SKÆNDES de i stalden. De kalder hinanden utrolig ubehagelige ord, som jeg ALDRIG i mit liv ville tænke om min mor. Hvis de ikke skændes, er E pisse tvær. Virkelig muggen. Hun svarer ikke, når man snakker til hende, siger ikke undskyld når hun går ind i én osv. Problemet er at hele hendes sindsstemning gør noget ved atmosfæren og får desværre også mig i dårligt humør, som jeg finder rigtig træls.

Jeg rider 45-60+ min. 4-5 gange om ugen, og er ret ambitiøs omkring min ridning. Har planer, og sørger for at holde dyret i form og velfungerende. E har de samme ambitioner som jeg, men har stort set ikke udviklet sig med ponyen i de snart 3 år, hun har haft den. Og når vi så endelig rider sammen, kommer hun også med små dræberkommentarer om min pony, som adskiller sig markant fra hendes. Særlig i spring, hvor hendes har meget travlt, og min venter og har brug for en masse støtte. Her kan jeg sågar få inddirekte kommentarer, både fra moren og fra E, at han ikke kan springe, og jeg ikke burde springe på ham.

Alt i alt, går de her kommentarer mig rigtig meget på, og jeg skal gerne indrømme, at jeg nok er en smule nærtagende, men når de bliver så grove, har jeg svært ved at se gennem fingre med det.
Jeg vil hertil spørge om hvordan I synes jeg skal takle det? Skal jeg stille mig op 14 årig mod A på 40 og stille og roligt fortælle hende at jeg virkelig ikke bryder mig om det hun siger? Det skal også siges at jeg aldrig kommer med kommentarer om hendes hest, eller E's pony.
Og skal jeg tage snakken med E om hendes kommentarer, og at jeg synes hendes humør påvirker mig rigtig negativt, og at jeg synes det er belastende, at jeg skal tage skylden for alt, og være ene mand om at forsøge at holde sammen på et venskab, bare fordi hun har fået en kæreste?

Omvendt har jeg det personligt super svært med at acceptere, hvor meget A's opførsel går mig på, og det at jeg føler mig enormt svigtet af E. Som sagt har jeg hjulpet E gennem utrolig meget, og ligenu skubber hun mig væk, og jeg er ikke 'god nok' længere.
Mange ville pointerer at jeg skal give slip og komme videre, men det er satme ikke ret nemt.
Den sidste mulighed er at lade det slippe, og bare ignorerer det så godt jeg kan. Problemet er bare, at jeg frygter, at det bliver værre, og jeg til sidst springer i luften.

Jeg har forsøgt at finde en psykologisk grund til hvorfor de opfører sig sådan, og er til sidst kommet frem til en form for jalousi.
Jeg har arbejdet intenst med min pony i 2 år og har rykket mig enormt meget, hvor E har siddet fast. E har altid været utrolig konkurrencepræget og kan slet ikke acceptere, hvis jeg har været på ryggen af hendes pony. Hun har dog rimelig omkring dressuren, i det at det ikke er hendes primære interesse.
Så begyndte jeg at springe og pga. vores fremskridt i dressuren og dermed nogle klare indøvede signaler, fik vi springbanerne til fungerer, og vi udviklede os i den rigtige retning, hvilket nok var benzin på bålet.
Dressurens udvikling holdte jo ikke op, og vi nåede LA på D-plan, og er pludselig også lige i rumpen på A, som måske også føler sig 'truet', og derfor forsøger at holde mig nede med de kommentarer.

Det var lige mit forslag til en forklaring på deres opførsel, men har I andre ideér, er I mere end velkomne, for jeg er efterhånden temlig frustreret over, at jeg hele tiden skal stikkes til og påvirkes af dem.

Det er udelukket at jeg flytter fra stedet, fordi jeg holder utrolig meget af at være der, og det er lige nærheden af mit hjem osv.

Mange tak fordi I gad læse dette, jeg håber det ikke var for rodet, jeg havde en voldsom trang til at komme ud med det.
Jeg håber I har en idé til hvordan jeg kan takle dette, så vi ikke ender i åben mudderkastning, for der er grænse på selv min tålmodighed.

Tak for Jeres tid.

Jeg beklager for kommafejl, tastefejl, stavefejl m.m og hvis mit fancye forsøg på at skrive med fed, slår fejl. (: