Jeg kom op på hesten igen! {{forumTopicSubject}}

Lige et glædesindlæg fra mig

Som så mange nok ved, har jeg redet på Blakken 1½ år. På det år fik hun en masse unoder (pga manglende opdragelse fra min side) og i februar 2013 lod jeg helt være med at ride hende. Hun havde gjort mig bange for heste generelt, jeg stollede ikke på nogen af de andre heste (ikke engang de rareste) og jeg mistede lysten til at ride helt.

Nu er der så gået ca. 2mrd og i den tid har jeg kun tænkt på at med det samme jeg kommer op igen, kyller hun mig af. Jeg ved selvfølgelig godt at det gør hun ikke, for der er ikke noget galt med hende. Men jeg har altså frygtet den dag jeg skulle op igen.

I morges kom jeg så til at love dem på min facebook side, at nu skulle det altså være! Jeg vidste at min fætter også gerne ville ride og så kunne jeg jo ride sammen med ham. Desværre viser det sig, at han ikke har tid alligevel og jeg mister modet.
Alligevel tager jeg hovedtøj, grime og tov med ud på folden og starter med at longere shetlænderen. Da jeg var færdig tog jeg mig alligevel sammen og fik Blakken over på den anden fold der ligger lige ved siden af og er nogenlunde jævn.

Men jeg får hende striglet og smidt hovedtøj på hende. Springer så op på hende uden sadel og sidder lidt deroppe. Jeg tænker på at fjerne tovet fra grimen der ligger om hendes hals og bliver straks nervøs. Efter 5 minutters tid får jeg taget mig sammen og skridter langs hegnet - stadig hammer nervøs.

Jeg når at skridte en runde på den lille fold, hvorefter Blakken kommer med sit tøse vrinsk, slår med hovedet og sætter i trav. Jeg får hende stoppet 10m senere og springer af hende. De næste 5 minutter går så på at få mig til at slappe af, for jeg er totalt ramt af angst, så bange var jeg.

Men pointen i det hele er, JEG KOM OP! og blev ikke smidt af.. helt Og regner da med at tage sådan nogle små ture fra nu af. Forhåbentlig får jeg tilliden tilbage til hende, for hun er en helt fantastisk hest!

Som sagt, et meningsløst glædesindlæg fra jeres alle sammens Ego