Jeg troede, at jeg var alvorlig syg... Jeg troede, at jeg var alvorlig syg...

Hej alle,
Herunder efteråret har jeg haft det lidt svært på arbejdet og samtidig har min mand haft en større lønnedgang, som har gjort at vi har en lidt presset økonomi. Alt sammen medvirkende til at jeg følte mig stresset, uoplagt og udbrændt. Lige meget hvad jeg gjorde, var jeg bare ikke "mit sædvanlige energiske jeg." Jeg var sur og irritabel og alting fik lov at flyde, for jeg orkede ingenting.

I slutningen af året gik det stærkt fremad, men jeg kunne slet ikke samle mig sammen. Jeg blev bare ved at være uendelig træt, ramt af hovedpine og endelig begyndte jeg at blive svimmel og småsyg hele tiden. (Jeg bliver normalt aldrig syg.) Langsomt, som månederne gik begyndte jeg selv at blive mere og mere bekymret, men holdt det for mig selv.

Den der bidende fornemmelse af, at det ikke bare var stress, men noget fysisk. Lige meget hvor glad og positiv jeg var, så kunne jeg stadig ikke hænge sammen eller "finde overskuddet". Jeg var også begyndt lejlighedsvist at få "ondt i hjertet", men tilskrev det stadig stress, nu over ikke at slå til. Jeg levede af kaffe og sukker i et forsøg på at præstere et minimum af overskud og isolerede mig mere og mere fra fritidsaktiviteter, stalden og venner. Jeg orkede det bare ikke..

Da jeg i midten af marts endnu engang kom hjem fra job med dundrende hovedpine, klaskede helt sammen og lå i sengen resten af dagen, sagde min mand det højt: At han, ligesom jeg, var bange for at der var noget helt galt... Den nat sov vi ikke særlig godt og jeg gruede for at skulle til lægen, mens jeg desperat håbede at det ville vende...

Gennembruddet kom helt tilfældig få dage efter: Donortjenesten ringede og havde brug for en akut-donor og selv om jeg måske ikke var helt på toppen tog jeg af sted. Fordi jeg var klar over, at jeg nok skulle være særlig opmærksom, kørte jeg lige forbi Matas og købte en flaske Krauterblut. (Naturprodukt med jerntilskud, vitaminer og mineraler - super til donorer.)

De næste par uger startede miraklerne: Langsomt vendte mit overskud tilbage og jeg fik det meget markant, bedre og bedre.

Jeg begyndte, at spekulere på om jernmangel kunne gøre så meget og et opslag på google bekræftede i den grad den mistanke. I sidste uge kom der så brev fra Donortjenesten: Min jern-procent var simpelthen fuldstændig katastrofal lav og de sendte mig derfor en mega-dosis jerntabletter. Her 4 uger efter, er jeg nærmest et helt nyt menneske og sprudler af energi!

Så piger - SØRG FOR AT FÅ JERN NOK - der kan være en verden til forskel!