Droppe ud af gymnasiet - hvad så? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Søger lige lidt råd her :o)

Nu forholder det sig sådan, at jeg går i 1.g på stx. Og jeg er ikke vildt begejstret for det.
På min gamle skole trivedes jeg ret godt, jeg havde min klike af venner og det var skønt. Nu er vi allesammen spredt for alle vinde, et par af dem har jeg lidt mistet kontakten til, nogle af de andre ser jeg stadig ofte.
Men anyways, pointen er, at jeg ikke trives socialt i min nye klasse - og jeg havde det heller ikke alt for godt i grundklassen.
Nu burde jeg måske lige nævne at jeg ikke altid har særlig meget tilfælles med så mange andre og mine venner - mine tætteste venner - er tit ligeså - altså ikke ligefrem "en del af mængden" (og nej, her snakker vi ikke alternativt tøj, piercinger og tatoveringer nødvendigvis - men personlighed). Jeg må indrømme at jeg simpelthen aldrig har været og aldrig bliver en stor social butterfly - men jeg er heller ikke sky. Jeg snakker med folk, deltager i aktiviteterne og gruppearbejdet osv. Faktisk er jeg pænt meget en "social butterfly" når det er med de mennesker, jeg er tættest til og dem, som jeg virkelig har noget tilfælles med - men med de fleste andre personer er det bare som om at jeg ikke rigtig passer ind, vi klikker ikke rigtig. Og jeg er meget sikker på, at det kan de også fornemme - og således gik det til, at hverken i min grundklasse eller i min nye studieretningsklasse er jeg blevet en del af nogen klike eller er blevet fuldt ud socialt engageret.
Misforstå mig ikke, de accepterer mig, jeg har altid nogen at sidde ved siden af og følges med frem og tilbage til klasserne, og vi sidder da og snakker i frikvatererne - men længere er den heller ikke.
Jeg prøver, men må bare acceptere, at de altså ikke synes, at jeg passer så godt ind med dem, at de selv spørger om jeg kan være sammen, være med til lektiecafé, med til fredagscafé, osv. - det er mere hvis jeg alligevel sidder der og de spørger hinanden, så spørger de selvfølgelig også mig.
Sådan nogle mennesker har jeg altid været omringet af (fordi jeg svinger simpelthen bare ikke med alle - langt fra) men det har aldrig generet mig at de fleste "normale mennesker" ikke bryder sig vildt meget om mig, da jeg til gengæld har været "populær"/en af "lederne" i mine gamle kliker, dem inde i byen/til koncerter, osv. Men dem har jeg ikke nu, og jeg hader den røvklasse jeg er kommet i, og at der ikke er nogen jeg kan passe ind hos.
Jeg er ærlig talt godt træt af det, og søger derfor råd:
Hvad skal jeg gøre? (Fri mig for motivationssnak om at jeg skal tale med dem, selv spørge ind til om de skal noget, osv. - som sagt, så snakker vi fint ovre i skolen, men det er som om vi lidt rammer en mur, og den mur vil de altså ikke have, at jeg krydser).

Jeg vil sindssygt gerne droppe ud, jeg orker ikke gymnasiet og er for tiden meget mere fokuseret på mit arbejde (undervise), mine dyr (heste og hunde) og mine venner.

Hvad ville I gøre? Er der nogen her, som er droppet ud - hvorfor? Jeg vil super gerne høre lidt om det, for hver gang jeg prøver at snakke med min mor om det, siger hun bare, at det er for dumt at droppe det nu, hvor jeg allerede har gået her i mere end et halvt år.

Måske er det også værd at nævne at mit fravær er tårnhøjt, jeg har fået en skriftlig advarsel og det er oppe på 21% - den eneste grund til, at de ikke har smidt mig ud endnu, er på grund af "mit hovede" siger de. De synes det er synd og skam at min helt fantastiske, brilliante, uovertrufne og ekstraordinære intelligens skal gå til spilde ;o) (bemærk, det sidste var for sjov - men ville bare lige påpege, at jeg altså ikke dropper ud grundet lave karakterer, eller at det er svært at følge med, eller lignende.. på det punkt har jeg ingen problemer).