{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
943 visninger | Oprettet:

Kæreste sorger - hvad skal jeg gøre? {{forumTopicSubject}}

Jeg mistede igår min kæreste, som jeg var sammen med i 10 måneder. Han følte ikke følelserne var helt så stærke, og valgte, Fredag d. 13 Januar 2012, at forlade mig, da jeg var allermest nede. Han var min bedsteven længe før vi fandt sammen, men ændrede adfærd i forholdet. Han var mere seriøs, kærlig og mindre sjov og alt det, trods at jeg savnede det.

Vi har haft mange op og ned ture. Men lige meget hvad har vi været der for hinanden.
Fredag d. 13 er en dag jeg aldrig glemmer. Og siden den dag (Altså igår), har jeg ikke kunnet gøre noget, uden at tænke på ham, og falde sammen i gråd igen.
Vi aftalte at forblive bedste venner, og det er rart at have ham i mit liv! Jeg har dog svært ved at indse det, når jeg ikke er sammen med ham (fysisk altså når jeg er alene, eller sammen med andre end ham), og ja.

Vi tilbragte en masse tid sammen igår efter det, og jeg følte mig ''helet''. Nu hvor jeg er alene føler jeg mig igen synderknust, og han ignorerer mine beskeder. Vi blev enige om at vi kunne skrive sammen om alt, og jeg havde virkelig brug for at fortælle ham hvor dårligt jeg havde med det. Og han sagde han ville lytte.

Nu bliver jeg bedt om at holde kæft, fordi jeg giver ham skyldfølelse, og det har gjort at jeg ikke længere kan skrive til ham om mine problemer med at vi har slået op.
Det er sikkert svært for os begge, men nu har jeg ikke længere nogle at støtte mig op ad.

Jeg er totalt synderknust. Virkelig revet fra hinanden. At miste så fantastisk en kæreste, har revet mit hjerte itu. Og ja, han er her jo stadig, men han opfører sig.. fremmed, hvis man kan kalde det det.

Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op!

- Kommer sikkert over det på et eller andet tidspunkt, men lige nu føler jeg mig fortabt.

Dette er min første kærestesorg.
Jeg har kun haft ham, og en anden kæreste.
Dog var ''tabet'' af min første kæreste ikke så stort, da han sprang ud som bøsse, efter at have været mig utro med utallige dudes. Det kunne man kun grine af, men dette har virkelig smadret mig indeni.

Undskyld men jeg måtte bare af med det.
I må meget gerne komme med råd til hvordan I kom over kærestesorger. For alt føles tabt ligenu..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kæreste sorger - hvad skal jeg gøre?
  • #1   14. jan 2012
    Du skal da heller ikke skrive til ham og klynke over at du har det dårligt over at i har slået op :o), ej heller forlange eller forvente at du kan. Det får han det da bare dårligt af, dårlig samvitighed og ja - jeg ville som kæreste ikke ville hører på det i længden!

    Mit råd til at komme over kæreste sorger: Lad være med at sidde og klynk, lad være med at sætte dig i et hjørne og klynke over hvor hårdt du har det og det er så synd for dig.
    Kom ud i verden, find noget at vær glad over og fokuser på det og find en anden at kaste dit behov for tryghed, omsorg osv. på - et virker for mig, at finde en anden som giver mig omsorg osv. smiley


  • #2   14. jan 2012 We have all been there! Det er så hårdt men brug dine venner og familie - skriv til dem i stedet for ham når du er ked af det. Prøv at se fra den lyse side, alle de muligheder der nu ligger for dine fødder, du er fri og tro mig, kærligheden skal nok komme til dig igen smiley Når jeg selv har stået i din situation har jeg snakket og grædt ved mine veninder, set en masse sex and the city, forkælet mig selv med lange bade og evt. købt noget lækkert til mig selv. Det skal nok gå, du skal nok blive glad igen men det er selvfølgelig svært at forestille sig ligenu.

  • #3   14. jan 2012 Krikken: Vi indgik en aftale om, at vi kunne skrive det vi ville af med, og så var det det smiley Vi havde begge indvilliget i at ville lytte en sidste gang til hinanden, og så se bort fra det, men det kunne han ikke overholde, og det tvinger jeg ham heller ikke til smiley Jeg respekterer at han gerne vil videre, men samtidigt var han den eneste jeg kunne stole på, og skrive personlige ting til, og nu er det væk, så det er hårdt at forholde sig til (en af grundende til at jeg også skrev dette indlæg, for ligesom at få renset lidt ud).

    Lige pt går jeg meget og tænker over andre ting, og prøver at tænke på ting jeg glæder mig til, og det hjælper ekstremt meget! Men hvis man pludselig falder over et billede, en sang eller noget, så ryger jeg tilbage igen - hvilket jeg gerne ville undgå, da jeg ikke orker at stortude 24/7 smiley

    Sara: Mange tak for dit svar! Jeg har dog ikke lige pt nogle veninder jeg ville dele min sorg med, og de veninder jeg har tæt på, de forstår mig ikke, fordi de aldrig selv har været der..


  • #4   14. jan 2012 Det er træls med dine veninnderne, jeg kunne personligt ikke leve uden mine veninder og vi deler alt med hinanden. Vi har hinanden at stole 100% på og fyrene kommer og går i vores liv. Jeg ved ikke hvor gammel du er. Jeg er 29 og burde have fundet den eneste ene nu, jeg har lige splittet op med min kæreste igennem 2 år. Jeg vil gerne være alene lidt og bruge fokus på min uddannelse og venner smiley

  • #5   14. jan 2012 Ostecrind! [*LSM&CNI*] .

    Men det kan man ikke!
    Det er en umulighed.. Det er da det samme som, hvis han skrev til dig, ååh jeg føler bare at du var sådan en dårlig kæreste fordi: sådan og sådan , men du må ikke blive sur, fordi jeg er virkelig ked af det lige nu..

    Så ville du også få det mega dårligt og det ville kun føre til endnu dårligere ting..
    Du måtte jo ikke sige anet "ja det er heller ikke rart at have det sådan" (medmindre du da vr en dårlig kæreste og godt kunne forstå ham, meeeen det tror jeg nu ikke er tilfældet smiley

    Få ro på følelserne og få det hele lidt på afstand, brug nogle af veninderne til at ude lidt ved.. Tag en pause fra hinanden og sms'erne selvom det er svært og få lidt luft...
    Når der så er gået en uge eller to, måske en måned, kan i prøve at skrive sammen igen.. Ikke for at være kærester, men for at være venner...
    Det er ikke sikkert i kan blive venner igen, husk det!


  • #6   14. jan 2012 De ting jeg har skrevet til ham, var bl.a. at jeg følte det var svært når han ikke var her, fordi jeg ikke følte jeg kunne snakke med andre igen, og at jeg savnede at have en at støtte mig op ad, som jeg gjorde da vi var sammen, og nu hvor vi ikke er sammen mere, har han trukket sig lidt væk smiley smiley

  • #7   14. jan 2012 Jeg har for 2 uger siden været igennem det samme som dig. Du skal snakke med din familie og en masse venner om det, og så prøve at tænke på det gode.
    Jeg ved hvor svært det er - jeg var også total knust, men nu er jeg MEGET gladere. I starten kan man ikke tænke på andet end ham. Man kommer videre, tro mig! smiley


  • #8   14. jan 2012 Jeg er en " gammel kone "på 45 år... og ork ja jeg har også været sammme sted som du er nu. Det er hårdt at midste en man elsker og stoler på. Din ex vælger den letteste løsning af alle.. ignorere at du skriver. Sådan reagere mange drenge / mænd desv. Det er ikke fordi han ikke vil svare, ham ved bare ikke hvad han skal gøre ved det, derfor svare han ikke.
    For os piger/ kvinder er det hårdt ikke at få et svar, for vi svare altid tilbage.
    Nu må du, som en skriver, gøre noget godt for dig selv. Om det er et laaangt karbad eller om det er at købe noget lækkert til dig selv, bar det er noget du føler for. Måske du skal sadle hesten og ride dig en tur, det er jo godt vejer i dag. Foreslå din mor eller far at gå en lang tur. Det er godt for så er man alene og kan komme til at tale fortroligt sammen. Selv om du måske ikke tror det, har de sikkert begge været ulykkelig over en anden engang. Og så vil de fortælle at det går over på et tidspunkt.
    Det kan godt tage lang tid. Men så ved man at man at man lever.
    Når man mister, lære man at sætte pris på det man har.
    nu må du huske på det gode i havde sammen og en dag vil du opdage at der er en anden du længdes efter.
    Spil noget godt musik, Ikke sørgelige sange, men noget med gang i, noget der giver en lyst til at danse.
    Selvf er det tilladt at sørge over det man har mistet. Men lad det ikke overskygge alt.
    Held og lykke


  • #9   14. jan 2012 Lige pt passer jeg (desværre) min lillesøster, da ingen andre er hjemme, så at gå en tur og snakke om tingene er ikke noget jeg kan gøre lige pt, :S
    Regner måske med at tage en skypesamtale med mine veninder (som bor alt alt for langt væk), hvor jeg ved jeg bliver hørt på osv.

    Og egen hest har jeg ikke, men kan sige at det hjælper at tænke på, at man skal prøve den nye elevhest næste uge: -)


  • #10   14. jan 2012 Jeg kom sammen med min eks kæreste i 4 år, vi voksede nærmest op sammen. Fra 15 til jeg var 19. Det var et stort tab, og jeg følte hele min verden brød sammen. Jeg smed alt ud der havde med ham at gøre, billeder, møbler vi havde købt sammen, tallerkener osv. osv. Længe efter spærrede jeg mig inde derhjemme, og hyggede mig med min hund, som på det tidspunkt var min bedste ven. Kammerater eller veninder magtede jeg ikke at se eller være sammen med. I 3 mdr. levede jeg et liv i isolation, snakkede kun med min familie. Han levde livet, fandt nye piger, var i by konstant og hvor var jeg såret og ynkelig!

    MEN. Det nytter ikke noget at spærre sig inde søde du smiley , Op med hovedet og op på hesten. Vis ham du sagtens kan uden ham, selvfølgelig skal du græde og være ked af det, det er sundt! Kom ud med det, snak om det. Uden du selv ved det, så kommer du langsomt til at glemme ham. Livet fortsætter og vi har kun et liv, nyd det, trods tab og store nedture! Sig til dig selv, du er stærk, en sød og god pige OG at du har fortjent en der elsker dig, for den du er, og for dine fejl og dine gode sider!

    Nu har jeg den dejligste kæreste som jeg har været sammen med i halvandet år, jeg er så glad for jeg har mødt ham, og vil aldrig nogensinde tilbage til Jonas. Er så glad for mit liv endelig er godt og dejligt.

    Du klare den. Ligesom mange andre har gjort. Og jeg er sikker på at nør du er færdig med at være ked af det, og det hele er blevet okay igen, så så er du måske glad for beslutningen!

    Giv dig selv tid til at være ked af det og græde, men kom ud, lav noget. Hyg dig. Du kan sagtens uden ham! Jeg tror på dig!


  • #11   14. jan 2012 Det er bare det, at han som sagt var min bedste ven længe før vi kom sammen. Han har aldrig på noget tidspunkt været mig utro, eller opført sig dumt overfor mig. Han har altid været der for mig, og har været som den bror jeg aldrig fik. jeg ville have det nemmere, hvis han i det mindste var et dumt svin, men det er det sidste man kan sige om ham :S

    Han gav mig endda en bamse på et tidspunkt, samt hans trøje som jeg har sovet i lige så længe jeg kan huske, og han siger at han ikek vil have det tilbage, men vil have jeg beholder det og husker på den gode tid med ham. Og jeg nænner ikke at smide det ud!

    Og forresten.
    Tak fordi i gider skrive! Det har fået mit mod en del længere oppe, at høre at i alle har overlevet det, jeg føler jeg dør over ligenu.
    Men der er vel altid en positiv ting ved det hele.

    Man kan vil kun håbe, at man en dag finder ham uden de fejl ham den anden havde.. Og ligenu ser jeg frem til den dag, takket være jeres beskeder smiley Så tak!
    HG er åbenbart ikke kun et sted med bitches der skændes over et bid smiley smiley


  • #12   14. jan 2012 det var så lidt smiley Jeg ønsker dig det alle bedste for femtiden smiley

  • #13   14. jan 2012 For nogle år siden slog min kæreste gennem 4 år op med mig, det var ikke mit ønske og jeg ulykkelig over det. Der gik 1 måned og så begyndte jeg lige så stille at se alle fordelene ved at vi var gået fra hinanden. Jeg fik mange nye venner og min hverdag blev meget mere ukompliceret, så når jeg ser tilbage var det en rigtig god ting at vi gik fra hinanden selvom det dengang gjorde mig ked af det. Tingene sker som regel af en grund smiley

  • #15   14. jan 2012 Du er kun 15 år, tro mig der kommer flere fyre og flere glæder og flere såre... that´s life.

  • #16   14. jan 2012 I know, men han var virkelig en der satte sit præg på mit liv smiley godt nok er jeg ikke ''så gammel'' endnu, men jeg mener det når jeg siger, at jeg virkelig elskede ham, og stadig gør smiley

  • #17   14. jan 2012 Hvis du desuden gerne vil have opmærksomhed fra din eks, så det bedste du kan gøre er, at lade vær med at skrive til ham. Tro mig, hvis han stadig gerne vil have kontakt med dig, så vil han selv begynde at skrive efter nogle uger eller mdr.

  • #18   14. jan 2012 For lidt siden er vi begyndt at skrive sammen igen, på venneplan, så der er ikke noget med skriveriet der mere smiley Det hele kører lige pt smiley

Kommentér på:
Kæreste sorger - hvad skal jeg gøre?

Annonce