{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
513 visninger | Oprettet:

Født under en uheldig rejsestjerne {{forumTopicSubject}}

Ja, det er jeg ihvertfald..
Nogle af jer læste måske mit lidt desperate indlæg i søndags, men hele historien kommer nu her alligevel..

I søndags skulle vi 6 personer afsted på ferie til Krakow - min familie og så min kæreste og jeg. Vi skulle med tog fra Herning Kastrup hvorfra vi skulle flyve til Krakow og ankomme sidst på eftermiddagen.
Alt starter fint og vi tager toget fra Herning. Men så sker der noget. Præcist 2 minutter før Valby station (og 7 minutter før hovedbanegården) kan vi hører at lokoføreren hamrer hornet i bund - i lang tid - hvorefter vi helt tydeligt rammer noget - og kører over noget - vi kan mærke det i toget. Lyden af det og den følelse i kroppen er noget jeg aldrig vil glemme. Og så stopper toget. Min fætter ved nøjagtig hvad der er sket - han har nemlig prøvet det før..
Minutterne tikker forbi, personalet er klart berørt af noget og efter nogen tid får vi vores grumme mistanke bekræftet. En sørgelig skæbne har valgt at gøre en ende på sin tilværelse. En person har kastet sig ud foran vores tog.
Det er dybt tragisk på alle måder og mine tanker går til togpersonalet. Især til lokoføreren som selvfølgelig var meget berørt af situationen - og man kan ikke lade være med at tænke på, om han mon så personen i øjnene? Han vil være mærket af dette resten af hans liv.
Jeg kan ikke beskrive hvor tragisk det er med ord - og vil heller ikke dvæle i det.
Vi venter dér, lidt uden for Valby, i to timer mens de rydder op og får en ny lokofører osv... Og vi kan efterhånden godt se, at vi får problemer med vores fly. Vi prøver at ringe til både vores rejsebearu, flyselskab, rejseforsikring og lufthavnen - men kan ikke komme igennem. De fleste steder har lukket for kundeservice om søndagen (!!).
DSB stabler en bus til Kastrup på benene til alle os der skal flyve - vi kommer til Kastrup og min fætter og jeg tager spurten efter vores flyselskab - for at få lov til at komme med, på trods af at tjek-inn er lukket. Vi når det ligepræcist ikke. Nå.. Vi prøver at få hjælp alle steder - flyselskabet, DSB og så videre.. Ingen vil hjælpe os - alle sender aben videre. Flere medarbejdere i DSB er direkte flabede (en stor ros til personalet der var ombord på toget - tilgengæld var alt andet DSB-personale frygtelige!).

Heldigvis får vi stablet på benene at vi kan låne et hus af nogle venner i Glostrup - så der tager de fleste af os ud, min fætter tager hjem. Min kæreste og jeg vil bare meget gerne ud og rejse - i de 6 år vi har været sammen, har vi ikke været afsted på grund af studieøkonomi og hest..
Så vi prøver alt muligt - min kæreste snakker i telefon hele formiddagen og løber flere gange bare panden mod muren (i går, mandag, hvor alt igen er åbent). Men får dog tilsidst at vide at forsikringen muligvis vil dække to nye flybilletter til Krakow - resten af familien har desværre ikke dækket sig så godt ind, så de tager en ferie i KBH. Vi køber billetter til Krakow med skift i Warszawa. Super. 20.20 i aftes var vi ombord på det første fly - og min jomfrurejse med passagerfly. Alt går som smurt og endeligt tænker vi at heldet er vendt! Vi skifter fly og alt går stadig godt. Indtil vi skal have vores bagage. Lige pludselig kommer der bare ikke mere - og min kuffert er ikke kommet!
Nå, men den er ikke med, kan vi konstatere.. Ind på kontoret i lufthavnen og udfylde det ene og det andet og det tredje. Den søde mand finder dog frem til hvor den er, og lover at den vil blive leveret i dag på hotellet senest kl. 15 - den kommer med flyet til Krakow kl. 13.10.
Godt så.
Vi tager turen til hotellet - med en taxichauffør der kører helt og aldeles blæs (vi snakker 100 km/t på små veje med skiltet 40 km/t) og kan endelig komme i seng. Til min store gru opdager jeg, at jeg i forvirringen på lufthavnskontoret har lagt ALLE vores papirer på mandens skrivebord, mens jeg fand de rigtige til ham - og der har jeg efterladt dem. Det er altså også vores flybilletter hjem. Flot.
Vi kontakter dem og efter at have snakket med lidt forskellige, finder de dog papirerne og lover at sende dem med kufferten. Pyha.
Men nu, i skrivende stund, er jeg stadig fanget i min ulækre top fra i går, min kærestes boxershorts og sweatpants på hotellet. Ingen kuffert!!! Mon snart den kommer? Og hvor uheldig har man lige lov til være på én ferie?!
Desuden er digital-kameraet stoppet med at virke og der er lovet regn resten af ugen.. Det er svært at blive ved med at se de positive sider..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Født under en uheldig rejsestjerne
Kommentér på:
Født under en uheldig rejsestjerne

Annonce