Har lige mistet min kat:-(( {{forumTopicSubject}}

Bøllemis var en vildkat som boede på gården da jeg flyttede hertil. Hun var vld og man kunne ikke ae hende eller snakke med hende.
De 2 andre katte på gården kunne ikke lide hende, så hun boede i den gamle kostald alene. Hun levede af mus og hvad hun nu kunne fange. Hun var en gammel kat. Det var der ingen tvivl om.
Hendes bagben var stive af alderdom. I starten løb hun væk når hun så mig. Men efter kort tid fandt hun ud af at jeg ikke ville hende noget ondt. Hun fik lidt mad, så hun ikke skulle jage så meget. Med tiden blev vi rigtig gode venner og hun løb tit efter mig i stalden og jeg kunne så småt begynde at nusse hende lidt. Men kun meget lidt.

Jeg flyttede ind i en lejlighed på gården i dec 2009. Og pågrund af den hårde vinter tog jeg hende en dag med indenfor. Hun havde været udekat hele sit liv, men hun faldt til med det samme. Hun blev så glad for det søde liv, med alt det mad hun kunne spise, at hun aldrig ville ud igen. Sommeren 2010 kom hun kun ud på terassen hvis jeg var der. Ja faktisk fulgte hun mig overalt hvor jeg gik.
Hun sov i fodenden af min seng eller under sengen.
Hun blev en kræsen lille kat. Hun fik hvad hun ville have at spise.
Især med det hårde liv hun havde haft.
Før blev hun kaldt "Vildmis" af pigerne på gården, men efter kort tid kunne jeg sagtens ae hende og løfte hende.
Hun blev faktisk ret fræk. Var som en killing igen. Så jeg døbte hende "Bøllemis".
Efterår 2010 blev Bøllemis mere og mere dårlig gående.
Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for hende. Hun løb ikke så meget rundt mere og hun hoppede ikke op i sengen mere. Men hun var stadig i godt humør.

For 2 uger siden blev det rigtig skidt med Bøllemis og jeg havde dyrlægen ude til hende. Hun skulle ikke ind på en klinik da det nok ville stresse hende meget.

Dyrlægen sagde at det så slemt ud. Men jeg kunne få noget smertestillende til hende. Bøllemis ville ikke gå rundt mere. Hendes bagben kunne ikke holde hende oppe.
Den første dag på smertestillende humpede Bøllemis rundt. Men hun havde ingen kræfter. Men hun var glad.
Derefter gik det ned af bakke.

I går aftes ville hun ikke spise noget eller drikke og lå bare foran pejsen. Hun ville ikke rejse sig.
Jeg nussede hende og var hos hende.
For en time siden sov Bøllemis ind i armene på mig.
Jeg svøbte hende i et varmt tæppe og aede hende, mens jeg fortalte hende hvor meget jeg ville savne hende.

Vi fik kun 1 år sammen. Og hun var ved Gud den dejligste kat jeg har mødt. Vi havde et specielt bånd, hende og jeg.
Jeg håber at hun stadigvæk vil kigge forbi og lege med hende legetøj. Jeg vil savne hende og tænke på hende hver dag.
Men nu er hun fri for smerter, og jeg håber at hun hopper rundt i himlen som en lille killing.

Jeg græder stadig over at ha mistet hende. Da hun allerede er meget savnet. Der bliver tomt i mit hus uden hende. Jeg håber at jeg gav hende alle hendes ønsker.

Og jeg håber at vi ses igen.

Farvel min Bøllemis. Jeg elsker dig!