{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
753 visninger | Oprettet:

Det dér med ikke at kunne overskue.. {{forumTopicSubject}}

Morning HG smiley

Jeg startede på 10. klasse efter sommerferien, mod min vilje, længere historie med evt flytning til anden del af Danmark og så videre.. Heldigvis, fik jeg lov til at starte på gymnasie 3-4 uger senere. Det var det bedste!! Og jeg er stadig glad for det, er kommet i en god klasse, og synes generelt godt om den måde tingene kører på.. Dog, har jeg allerede haft en del fravær, dels på grund af en dobbelt lungebetændelse, dels på grund af en seriøs søvnløshed, der gør at jeg sjældent får mere end 1-2 timers søvn. Det slider hårdt på mig, og jeg får det utrolig dårligt af de præparater der skulle hjælpe på det, så det er langt fra det værd. Jeg har svært ved at følge med, rent lektiemæssigt, da jeg mit overskud er lig nul. Det medvirker til at jeg ikke har lyst til at komme i skole, da jeg hader at være uforberedt mere end alt andet.. Jeg er dybt frustreret, og kan faktisk slet ikke overskue at gå i skole længere. 10, klasse er overhovedet heller ikke noget jeg er interesseret i, da det virkelig føltes som spildt tid.. De sidste 11 dage har jeg også haft smerter i mellemgulvet, på en uvant og klam måde, får kvalme og ubehag.. Det er i dén grad også et irritationsmoment.. Det planlægger jeg at få undersøgt, snarest.. Men åh.. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre af migselv, min mor er godt nok også irriteret på mig, for hun vil virkelig ikke se mig droppe ud.. Men jeg føler ikke rigtig jeg har andre muligheder?! Frustration...... Nogen der har stået i lignende situation? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det dér med ikke at kunne overskue..
  • #1   4. okt 2010 Når jeg knækker sammen med stress tager jeg 3-7 dage, sover så meget jeg kan, løber, spiser ekstremt sundt og får snakket med nogen der er rigtig god til at lytte. Desuden tager jeg rigtig lang tid til at få tænkt igennem hvilke ting jeg gør fordi jeg skal, hvilke ting jeg gør fordi jeg har lyst til og har brug for, for at kunne hænge sammen.

    Kan dagen planlægges bedre? Får du den tid du har brug for, til at slappe af og lave ingenting? Er der nogen aktiviteter eller arbejdsgange der kan gøres bedre og hvad kan forældre/kæreste/venner gøre for at hjælpe dig?

    Jeg er universitetsstuderende med en arbejdsbyrde på 35-50 timer om ugen, fritidsjob med 5 timers arbejde om ugen, har to heste i en selvpasserstald 20 min fra hjemmet, et mindre kaninopdræt med 4 avlsdyr samme sted, 200 kvm køkkenhave i min kolonihave. Desuden er jeg medkoordinator på semestret, redaktør for studiebladet og medlem af beboerrådet hvor jeg bor.

    Man kan hvad man vil hvis man får styr på hvordan kroppen har det og hvorfor, samt får styr på hvad man bruger sin tid på, og om det der det værd.
    Har du snakket med en studievejleder om dit fravær? Kan du håndtere det hvis du skal op på fuld pensum? Har du mulighed for at melde dig syg et par dage og få styr på kroppen og hovedet? Er der nogen venner eller tutorer der vil kunne hjælpe dig med det svære stof?


  • #2   4. okt 2010 Jeg står nøjagtig i nogenlunde i lignende situation smiley ..
    jeg startede på HH, hvor jeg synes det var for useriøst og dårlig underivnsing, så jeg skiftede over på gym , som jeg virkelig er glad for.
    men lektiemæssigt kan jeg heller ikke følge med, først og fremmest pga. manglende overskud, og så har jeg efterhånden fået hukommelsesbesvær :-s jeg kan læse 5 linjer og ikke huske hvad der stod i den første..
    Og så har jeg faktisk også pt. smerter i underlviet, hvilket er utrolig svært at koncentrere sig i timerne, + jeg får ingen søvn, da det vækker mig konstant smiley Idag vågnede jeg kl. halv 6 og havde de sygeste smerter, og tilbragte en halv time under bruseren og ellers en time på badeværelset i frygt for at det gik helt galt :-s ..
    Jeg tager godt nok i skole, da jeg ikke ønsker fravær, men jeg er virkelig minimal forberedt eller aktiv..

    Og så ramler det sammen med at jeg har store symptomer på stress og fået vanskelige selvværd- og selvtillids problemer..


Kommentér på:
Det dér med ikke at kunne overskue..

Annonce