Ny historier: Julie og Babett {{forumTopicSubject}}

Julie og Babett

1. kapitel:Mødet med Babett.

Irriteret rejste hun sig op, spyttede det grus hun havde fået i munden ud og børstede støvet af bukserne. I den anden ende stod den charmerende ponyhoppe og så spørgende på hende. ”Baby, kom her. Det går ikke det her. Hvis ikke det går godt på lørdag, risikerer jeg at far sælger dig.” Hun havde nu fat i tøjlerne på den kønne pony. Hun satte foden i bøjlen og svang sig op i sadlen. Da hun sad på ponyens ryg, mærkede hun hvordan den begyndte at spænde op. Hurtigt tog hun fat i tøjlerne og red den friskt frem. Hun var klar over at hvis hun sørgede for at beskæftige den temperamentsfulde hoppe, så var chancerne for at den fik et af sine anfald noget mindre.

Julie var lige fyldt 14 år, og i gave havde hun fået den kønne pony Babett. I starten havde Julie været evigt lykkelig, hun havde længe ønsket sig sin helt egen pony. Mest fordi hun så kunne starte stævner lige som mange af de andre piger i rideklubben. Hun håbede at de endelig ville være flinke mod hende, men det viste sig ikke at ske. Hun havde stolt fortalt dem om at hun måtte få en pony af sin far. Thea, den ældste af tøserne, var med det samme brudt i latter og hånligt havde hun sagt: “Dig! Din egen pony. Hvor i alverden har i dog tænkt jer at finde noget så sjusket at den passer til dig!” De andre piger begyndte herefter også at grine af hende og ko m med en række spydige kommentarer. Om aftenen kunne Julie ikke sove og det var ikke fordi hun skulle ud og se på pony den næste dag, men fordi hun frygtede hvad de andre piger ville sige når hun kom med sin nye pony.

Næste dag sad hun nervøst på bagsædet i sin fars bil. Foran sad hendes far og Line. Line var Julies ridelærer, og det var hende der havde fundet ponyen de skulle se på.

Bilen drejede ned af en lang indkørsel, og et stykke oppe fik Julie øje på et par kæmpe fold, hvor der gik en masse ponyer. Efter at have parkeret bilen på gårdspladsen blev de vist rundt af en ældre dame, som hed Ellen. Det var Ellen der ejede stedet, og hun havde nu avlet sportsponyer i mere end 20 år. Hun fortalte en masse om de forskellige ponyer der var på stedet. Nu stod de ved leddet til en af de mindre folde, og nede i den anden ende kunne Julie se en rød pony. Da Ellen kaldte på den, løftede den hovedet og satte så af sted i en frisk, taktfast trav. Oppe ved leddet snuste den nysgerrigt til dem. Uganda hed den smukke pony. Julie striglede den og sadlede den selv op, mens der lystigt blev fortalt om ponyen: “Vi importerede Uganda for halvandet år siden. Hun har været vores nieces pony. De var et dygtigt makkerpar, de startede et par landsstævner sammen inden Kira faldt for aldersgrænsen. Vi har så haft en dygtig ponyrytter til at holde i gang her i foråret. Hun er 10 år gammel, så du har en masse gode år i hende endnu.” Line Nikkede:” Julie, det er en pony du vil kunne lærer en masse af.” Julie kunne godt se at det var en skøn pony, men delmanglede noget. På ridebanen virkede ponyen heller ikke som om at den var PONYEN. Den var skøn at være på og utrolig nem at ride. Det virkede nærmest som om at ponyen udførte øvelserne allerede inden Julie bad den om det. Der var ingen tvivl om at ponyen var dygtig, og at den kunne meget mere end hvad Julie ville kunne få den til. Springe var den også ganske ferm til. Julie sprang kun et lille spring på den, og bagefter overtog Line ponyen, for at ride den over det nu mere end en meter høje spring. Let og elegant så det ud, og ponyen nød det for fulde drag. Mens Julie så på fik hun øje på en pinto, som gik på en fold for sig selv. Hvorfor vidste hun ikke, men hun blev helt forgabt i den. “Julie,” sagde hendes far ”skal du ikke skridte Uganda af?””Jo, selvfølgelig, men den brogede pony derovre, er den til salg?” Alle så overrasket på Julie.”Det er den, men jeg tror ikke det er en pony for dig,” forklarede Ellen.

“Men den ser da så sød ud, må jeg i det mindste ikke prøve en tur?” Julie så med bedende øjne på dem, og det endte med at hun fik lov.

Den pjuskede pony hed Babett, og var faktisk en køn pony under alt møget.”Babett er nu en fin pony, vi har selv avlet hende, ser du. Vores barnebarn fik hende i gave for nogle år siden. Hun tilred selv Babett, men hun har mistet interessen for ridning, så vi bliver nødt til at sælge hende. Hun kan være en vanskelig pony at ride, men bare husk på at lad hende lave noget, så skal hun nok arte sig.”

Julie stod og så spændte på mens Line red den livlige hoppe rundt. “Hun er frisk, men nem at få til biddet. Dog er det tydeligt at hun ikke er så gammel.” Kort efter sad Julie selv på ponyen, med en ganske særlig følelse i maven. Der var ingen tvivl. “Far. Det er den her pony jeg vil have.”

Hvad synes i???