Fast Love! {{forumTopicSubject}}

Er i gang med den her historie. Om Robert Pattinson og mig Katrine Petersen. Den er på 17 sider lige nu. Men når jeg har skrevet mere kommer der mere.

_____________________________________

Det var torsdag og det var december, der var ikke længe til juleferien. I dag begyndte der en ny dreng i klassen, en dreng fra kendte ham. Han havde fortalt os han hed Robert og han var en super sød og sej fyr. Da jeg havde fået overtøj på gik jeg ud til min cykel. Der var sne over alt, jeg hadede sne. Min mor havde sagt jeg ikke skulle cykle da det var mega glat men som altid gjorder jeg det modsatte. Jeg låste min cykel op og cyklede i skole. Jeg skulle ned af en bakke og tænkte ikke på at bremse eller sinke farten. Jeg fløj afsted og pludselig glider min cykel og jeg styrter, man kan tydelig sige jeg fik en snemand. Jeg havde sne over det hele, inde under mine jakke og under min trøje, nede i mine luffer, mit hår var dækket af sne. Jeg havde sne i mine sko og mine bukser var helt våde. Min cykel var ødelagt, hjulet var helt skævt. Det kom en dreng hen og hjalp mig op.
”Er du okay?”
”Ja, men fuck det koldt.” Jeg begyndte at tag sneen ud af min jakke, hår og sko. Jeg var faktisk glad for vi havde idræt i dag, for første gang. Det betød lårkort puma shorts og bare ben. Det var bedre end ingen ting, men det betød også jeg ikke skulle have idræt. Idræt i det jeg skal rende rundt i resten af dagen, glem det.
”Din cykel har det vidst ikke så godt.”
”Nej.” Jeg begyndte at grine og smed den over i hækken, så kunne min mor hente den senere. ”Tak.” Sagde jeg og kiggede endelig op på ham.
”Det var så lidt.” Han smilede. ”Hej jeg er Robert.”
”Robert? Skal du gå i 2.Y?”
”Ja?”
”Jeg hedder Katrine, du er den nye i min klasse.”
Han grinte og det gjorder jeg også efter lidt tid. Vi gik sammen hen på skolen, da jeg kom der hen gik jeg hurtigt ind på pige toilettet og tog mit idræts tøj på. Og redte mit hår og jeg nåede lynhurtigt at glatte det. Men jeg måtte bruge noget af første time på at fjerne makeup og ligge nyt. Da jeg var færdig gik jeg ind i klassen. Min lærer kiggede på mig.
”Katrine du ved godt i først skal have idræt efter pausen ikke?”
Okay, nu skulle jeg sige noget sjovt, det ventede alle på. ”Nårh det var ikke i dag alle skulle vælte på cyklen? Nårh så havde jeg taget fejl af dagene.” Alle begyndte at grine. Og som altid blev der skrevet hjem til min mor. Til idræt måtte jeg jo forklare jeg ikke kunne være med fordi jeg ikke gad rende rundt i mit eget sved. Jeg sad og kiggede på Robert der spillede fodboldt med drengene. Fuck hvor så han godt ud. Lækker! Lækre muskler! Jeg kunne ikke få øjnene fra ham. Han kom hen til mig da de fik lov til at holde 5 minutters pause. Han tog sin vandflaske.
”Er man doven i dag?” Spurgte han med et grin.
”Av der fik du mig.” Grinte jeg.
Julie, Kamilla, Amanda og Melissa kom hen til mig og Robert smilede til mig og gik hen til drengene.
”Du kan lide ham.” Begyndte Amanda.
”Nej jeg kan ikke.”
”Jo du kan, du kigger hele tiden på ham.”
”Ja Amanda har ret.” Begyndt de tre andre.
”Gå over og kys ham.”
”Hey, jeg kender ham jo ikke.”
”Det har da ikke forhindret dig i at kysse med Taylor, Alex, Peter, Will, Stefen.” Okay nu måtte jeg afbryde Julie.
”Okay, nu har jeg forstået det.”
”Så gør det, hvis du har forstået det.”
Jeg rejste mig fra gulvet og gik hen til Robert, jeg staldte mig på tær og kyssede ham. Uden af kigge ham i øjnende gik jeg hen mod pigerne igen.
”Så, tilfreds?”
”Han er helt væk, han står bare og kigger på dig.” Grinte Melissa.
Jeg vendte mig om og kiggede på ham, han kiggede bare på mig. Jeg smilede til ham og han smilede igen.

Efter skole fulgtes vi hjem.
”Det kys? Hvorfor?”
”Mine veninder. Undskyld.”
”Drengene sagde du havde gjort det ved næsten dem alle i starten af skoleåret.”
”Ja.”
”Kan du lide mig?”
”Kan du lide mig?”
”Jeg spurgte først.”
”Ja, ellers havde jeg ikke gjort det. Dine muskler, dit hår, dine øjne, din krop, dig. Du er perfekt.”
Han stoppede op og kiggede på mig og jeg kiggede på ham, han bøjede sig ned og kyssede mig.
”Her bor jeg.” Sagde han da han havde kysset mig.
”Mener du det?”
”Ja?”
”Jeg bor i huset derover.” Jeg pegede på huset skråt over for hans.
Han smilede.
”Vi ses i morgen.” Sagde jeg og gik hjemad.



Dagen efter mødtes vi ude foran hans hus og fulgtes i skole. På vej i skole kiggede han på mig, jeg kiggede bare ned i sneen. Da vi havde gået lidt tog jeg chancen og tog hans hånd, han smilede og hånd i hånd gik vi hen på skole, men da vi kom hen på skolen slap jeg hans hånd.
”Det bliver mellem dig og mig.” Hviskede jeg og gik ind i klassen.
I frikvarteret ville han ikke snakke med mig og efter skole gik han var uden at vente på mig. Jeg løb dog efter ham og indhentede ham.
”Hvorfor går du bare?”
”Fordi jeg nødig vil have vi bliver se sammen.”
”Jeg vil da gerne ses sammen med dig. Det havde været noget andet hvis du var en grim nørd, men det er du slet ikke.”
”Hvad så med, det bliver mellem dig og mig?”
”Jeg vil bare ikke gå for hurtigt frem foran de andre.”
”Katrine.” Han stoppede op og kiggede på mig. ”Hvis du ikke kan vise andre du kan lide mig, hvorfor skulle jeg så vil dig når vi er alene?”
”Du kan altså ikke lide mig?”
”Nej ikke efter det i dag.”
”Undskyld, skal vi prøve igen?”
”Ja ja sikkert, det vil du kun fordi det er weekend nu og så behøver du ikke vise det foran de andre før mandag. Nej Katrine det gider jeg ikke bruges til. Jeg gider ikke være ligesom de andre drenge du har gået og snavede med. Det kan godt være du er populær, det kan godt være du smuk. Men du er slet ikke sød.” Han vendte sig om og gik videre. Jeg stod bare og kiggede på ham.

Om lørdagen sad jeg i min vindueskam og kiggede over på Roberts hus, jeg tænkte over det han havde sagt og besluttede mig for at jeg vil vise ham at jeg er en sød pige. Jeg tog mine bamsestøvler og min vinterjakke på og så gik jeg hen til Robert, jeg tog min hund Tikka med eller ret og sagt, hun løb med ud i haven og ville gerne med. Tikka var lydig, så jeg lod hende komme med, uden snor og halsbånd. Jeg bankede på og det var en lille pige der åbnede. Hun blev glad da hun så Tikka.
”Hej er Robert hjemme?” Spurgte jeg mens hun nussede Tikka.
Hun nikkede og gik indenfor igen, lidt efter kom hun ud igen med Robert.
”Kom hund, du skal se mit værelse.” Sagde pigen. Og Tikka gik fint med ovenpå.
Robert kiggede på mig. ”Hvad laver du her?”
”Jeg tænkte på. Altså min mor er ikke hjemme før i aften, så jeg vil hører om du vil over og drikke en kop varm kakao, se en film og senere bestille pizza?”
”Hvorfor skulle jeg vil det?”
”Kom nu Robert, jeg er ked af det i går. Jeg vil gerne vise dig jeg er en sød pige og ikke kun det du siger jeg er.”
”Katrine, du er og bliver aldrig en sød pige. Du har gjort det at være smuk og populær til at dårlig ting.”
”Kom nu Robert. Giv mig en chance. Jeg kan virkelig godt lide dig.”
”Det sagde du vel også til at 70 andre fyrer du har været sammen med?”
”Okay, det har jeg sagt til Alex og Stefen, men ikke til de andre. Det kys til idræt var fordi mine veninde sagde det, men jeg gjorder det kun fordi jeg kan lide dig. Og da du kyssede mig igen senere på dagen, blev jeg helt varm indeni. Robert jeg beder dig, lad mig ikke så herude og fortælle dig hvad jeg føler for dig. Det er mega koldt og jeg er vild dårlig til at snakke om mine følelser.”
”Jeg kan ikke i dag, vi får snart gæster, Emilie har fødselsdag.”
”Emilie?”
”Min lillesøster, hende der tog din hund med op på værelset.”
Jeg smilede og lavede et nik med hovedet. ”Robert jeg er virkelig ked af det.”
Han nikkede.
”I morgen, kl. 19? Jeg sørger for mine forældre ikke er hjemme? Video, pizza aften?”
”Okay, men kun for at bevise du kan være sød.”
Jeg nikkede og kaldte på Tikka, hun kom løbene ned af trappen og satte sig foran mig.
”Wow.” Sagde Robert.
Jeg gav Tikka en guf og kiggede på Robert. ”Vi ses i morgen.”


Det blev søndag og klokken var lidt i syv, min forældre var taget hjem til min farmor og farfar, pizzaerne var kommet og jeg bunke film liggende Robert kunne vælge imellem. Jeg havde taget en lårkort hvid nederdel og en hvid og en lyserød top på. Mit hår var glattet og jeg havde fået lagt makeup. Nu manglede jeg bare Robert. Kort tid efter jeg havde tænkt det løb Tikka ud til døren og jeg vidste Robert kom nu, så jeg gik derud og åbnede. Og der stod han, han kiggede på mig. Vi gik ind i stuen hvor han valgte en film og så begyndte vi, da vi havde spist sad han og så film og jeg kiggede på ham. Han kiggede over på mig og jeg drejede hurtigt øjnede over på filmen. Robert tog et tæppe ved siden af sig og kiggede på mig. ”Kom her hen.” Sagde han med et smil.
Jeg gled han til ham og han lag tæppet om mig, jeg lå lænede op af ham og da nogen i filmen kyssede kiggede jeg op på ham, han kiggede ned på mig og lidt efter løftede jeg hovedet og kyssede ham på hans perfekte læber, overraskende nok kyssede han mig igen. Da vi var færdige, spurgte jeg ham og han kunne give mig en chance til at være hans kæreste og det sagde han ja til, så nu var vi kærester. Jeg var lykkelig. Resten af aften lå jeg i sofaen med mine bare ben oppe på Roberts skød, han sad og nussede mine ben, men vi snakkede om Roberts liv før han flyttede her til byen. Han fortalte mig også de flyttede her til byen fordi hans lillesøster, Emilie var voldsom syg, og at de havde nogen af verden bedste kirurger her i Seattle. Var Emilie syg? Hun virkede så frisk i går?
”I går, hun legede med Tikka.”
”Katrine der er hårdt for mig at snakke om hende, hun er dødende. Om nogen uger skal hun indlægges igen og så må vi se om hun klare operationen eller.” Han stoppede sig selv og rejste sig og gik hen til vinduet.
Jeg fik tråde i øjnede og gik hen til ham. Jeg staldte mig foran ham, men han vendte sig om, jeg nåede at se at han græd. ”Robert kom vi går op på mit værelse.” Jeg hev ham stille og roligt med op på mit værelse, han satte sig på min seng. Jeg slukkede lyset så her var helt mørkt. Så kunne han græde uden jeg så han tårer, det er jo ikke lige alle fyrer der er så vilde med at græde foran en pige. Jeg satte mig på knæ bag i ham, jeg lag armene om ham og panden ned i hans rodet brune hår. ”Det er helt okay Robert.” Hviskede jeg.
Han snøftede lidt og tørte øjnede og så rejste han sig og vendte sig om mod mig. ”Du er jo sød.” Sagde han og kyssede mig og jeg kyssede ham hurtigt igen.
”Ja, jeg kan godt være andet end en smuk populær pige, der går rundt kysser drenge.” Sagde jeg da vi var færdig.
Han nåede ikke at sige noget før hans mobil ringede, han tog den hurtigt. Kort tid efter kiggede ham på mig. Han vendte sig om og løb, jeg løb hurtigt efter ham. Tikka løb bed ud i haven, men jeg kunne ikke lade hende komme med over til Robert nu, jeg kunne se på Robert der var noget galt. Han begyndte at gø og der kunne jeg mærke hun kunne mærke der var noget helt galt, det var første gang i de 2½ år vi havde haft hende hun havde gøet. Vi løb lige overvejen. Da vi kom hjem til Robert løb han direkte op på Emilies værelse. Hans far, Charlie var i gang med at give Emilie hjerte massage, men han gjorder det i sengen. Jeg kom i tanke om en dokumentarfilm jeg havde set med Micheal Jackson, da han døde. Han overlede ikke da han fik hjerte massage i sengen.
”Få hende ned på gulvet nu!” Råbte jeg.
De kiggede begge på mig og så tog Charlie hende ned på gulvet og forsatte med hjerte massagen. Jeg forklarede dem hvorfor hun skulle ned på gulvet. ”Når du presser hænderne ned mod hjertet, presser du hende ned i sengen, det vil sige at hun bliver presset ned og ikke hendes bryst, så det redet hende ikke. Men hvis du gør det så noget hårdt, presser du ned mod hjerte, da du ikke kan presse gulvet ned af, det bliver hvor det ligger, det gør sengen jo ikke. Fjederende giver efter og hun ryger bare ned.” Jeg kunne se på Robert han var glad for at jeg var kommet med over. Pludselig kommer Tikka løbene ind på værelset. Hun løber over til Emilie, hun piver og slikker hende i hovedet. ”Tikka, Tikka. Kom her hen.” Jeg satte mig på hug og hun kom hen til mig.
”Katrine, gå hjem og luk Tikka ind i huset. Ring til dine forældre og sig de skal komme hjem.” Sagde Robert.
Jeg nikkede. Jeg løb hjem og ringede til min mor, de kom så hurtigt de kunne. Da de kom var Tikka indenfor og Robert og jeg var taget ned på hospitalet. Vi sad i venteværelset, klokken var blevet meget og jeg var død træt. Jeg kiggede op på Robert som kiggede ned på mig.
”Hvil dig lidt, jeg vækker sig, når lægerne kommer.” Sagde Robert, hun kunne se jeg var træt.
”Nej, jeg vil støtter dig i det her.”
”Katrine du er her ved siden af mig, du støtter mig og det er jeg glad for. Men du skal i skole i morgen, du må få sovet lidt.”
”Jeg skal ikke i skole i morgen, din søster er ved at dø, jeg bliver her sammen med dig.”
”Katrine, du skal i skole i morgen. I skal kun lave julepynt i morgen, så du kan godt være der i morgen.”
”Robert ikke uden dig.”
”Katrine jeg bliver nød til at være her.”
”Jeg vil vise dig jeg er en sød pige.”
”Det her du bevist, og jeg elsker dig for den du er.”
”Please lad mig blive i morgen.”
”Nej, jeg kører dig i skole i morgen.”
”Jeg komme her over lige efter skole. Og du ringer så snart du ved noget.”
”Det en aftale. Sov nu.”
Jeg lænede mig op af Robert og lag hovedet på han overarm, der gik ikke længe så faldt jeg i søvn. Han vækkede mig ved halv 3 tiden, Emilie var blevet operaret. Og hun overvejede ikke. Robert var helt knust, han græd ved hendes side. Jeg kunne ikke tag i skole nu og han kunne ikke få mig til at tag i skole. Han var ulykkelig og jeg ville være der for ham lige meget hvad. Han faldt på knæ og hovedet ned i gulvet, han græd og græd. Jeg satte mig ved siden af ham og løftede han hovedet og kiggede ham i øjnede. Jeg tørte han øjne og kyssede ham, han kyssede mig igen. Han kyssede mig voldsomt, han begyndte at bruge tungen og kort tid efter tag på mig. Der vidste jeg han ville få sin sorg væk med sex og det var ikke sådan vores første gang skulle være, så jeg måtte sige fra. Han kunne godt se det ikke skulle være sådan her første gang, men jeg var blevet bange for ham nu, jeg var bange for han ville voldtag mig eller noget. Jeg rejste mig og gik ud i venteværelset. Men jeg havde det forfærdeligt, Robert havde mistede sin lillesøster og det var meningen jeg skulle støtte ham. Men i stedet går jeg fra ham. Men jeg kunne bare ikke få mig selv til at gå tilbage, jeg havde for meget frygt. Da klokken var halv 8 gik jeg ned til Robert, jeg stod i døren og kiggede på ham.
”Jeg går i skole.”
Han kiggede på mig, jeg kunne se han var knust og ikke kun på grund af Emilie, men han ville ikke miste mig. Han rejste sig og gik hen mod mig.
”Robert, jeg tror ikke det her går.”
”Katrine, jeg er ikke sådan. Jeg ved ikke hvad jeg lavede.”
Jeg kiggede ned i gulvet og vendte mig om og gik. Da jeg kom ned i skolen kom alle mine veninde over til mig, de kunne se jeg var ked af det. Og jeg måtte også forklare klassen hvorfor Robert ikke var her. Der blev helt stille da jeg fortalte at Roberts lillesøster døde i nat. Resten af dagen sad jeg over i hyggehjørnet i klassen på sofaen, jeg sad med fødderne oppe og kiggede ned. Da vi havde fri kunne jeg ikke finde ud af hvad jeg skulle, skulle jeg tag hjem eller tag over på hospitalet og støtte Robert? Jeg vidste det ikke. Så da vejen skilte hver sin vej stod jeg bare og kiggede. Jeg valgte at tag over på hospitalet, da jeg kom der hen da Robert inde ved Emilie. Jeg hørte der kom nogen og vendte sig om, jeg blev overrasket over at se mig.
”Det kan godt være vi ikke kan være kærester, men jeg vil altid støtte dig.”
”Det i går, jeg er virkelig ked af det.”
”Robert, hvis du ikke kan styrer dine lyster når du er ked af det, vil jeg ikke være sammen med dig når du er sur.”
Han kiggede på mig, han ventede bare på jeg sagde det.
”Jeg er bange for dig.” Nærmest hviskede jeg, men han hørte det.
”Gå hjem.” Sagde han og kiggede på Emilie.
Jeg gik hjem og var oppe på resten af dagen, Tikka lå oppe i min sang sammen med mig. Hun vidste hun ikke ville se Emilie mere.

Det blev ferie og Robert var ved at bliver gladere, men vi snakkede i sammen. Vores forældre havde inviteret hinanden på middag, men når det var hos mig, så kom Robert ikke og jeg var på mit værelse og omvendt med Robert. Det blev juleaftensdag og jeg gik en tur med Tikka. Da Robert pludselig komme gående med en stor sort labradoren, den var også uden snor. De mødte hinanden på en stor mark og begyndte at lege. Vi lod dem lege. Robert og jeg stod ikke langt fra hinanden, vi kiggede på hinanden.
”Har i fået hund?” Spurgte jeg efter noget tids stilhed.
”Nej det er min mostens.”
Jeg smilede. ”Den er sød.”
Han kiggede ned i jorden og så op på hundene.
”Har du tid til at komme fordi senere?” Tog jeg mig sammen til at sige.
”Nej, vi få en masse gæster.”
”Okay.” Jeg piftede efter Tikka og gik hjem.
Da jeg kom hjem gik jeg op på mit værelse og tog en gave under min seng frem. Det var en gave jeg havde købt til Robert. Om aften inden vi skulle spise var alle gæsterne kommet og jeg listede op på mit værelse og tog gaven og skulle til at gå ud af hoveddøren da min mor kom ud i gangen.
”Hvor skal du hen Katrine?”
Jeg stoppede op og kiggede på hende. ”En gave til Robert.”
Hun smilede. ”Så smut, men skynd dig, vi spiser om lidt.”
Jeg nikkede og løb over til Robert. Jeg satte gaven og ringede på og løb hurtigt om ud af loven og om bag busken. Jeg nåede lidt af hører, ”Robert der er en gave..” inden døren smækkede. Jeg rejste mig og løb hjem.

Robert synsvinkel.

Min moster kom ind i stuen med en gave, jeg læste kortet.
Glædelig Jul Robert.
Jeg er ked af vi ikke er sammen mere, jeg savner dig virkelig.
Jeg har lyst til at græde mig selv i søvn hver nat.
Jeg elsker dig virkelig højt.
Fra Katrine.
P.s. Jeg tager på ferie til Alaska i morgen. Vi ses.
Alle ville have jeg læste det højt, men jeg gjorder det ikke. Det her skulle ingen læse. Jeg åbnede gave og der lå en rød rose, et gavekort på 2000kr til en Gucci og et billede af hende selv og Tikka.
”Så der mad.” Sagde min mor.
”Jeg kommer om lidt, jeg skal lige over til Katrine.” Jeg rejste mig tog mine sko på og løb over til Katrine.

Katrines synsvinkel.

Jeg sad og tænkte på Robert, jeg spiste ikke rigtig noget, jeg havde slet ingen appetit. Det ringede på døren og jeg sagde jeg nok skulle åbne, de andre spiste jo. Da jeg åbnede og Robert så det var mig, kom han hen mod mig og kyssede mig, jeg kyssede ham hurtigt igen. Vi stod ude i gangen og kiggede på hinanden.
”Jeg elsker også dig. Og jeg er virkelig ked af du rejser i morgen, jeg ville gerne være sammen med dig i ferien.”
”Jeg kan blive hjemme.”
”Nej tag afsted. Jeg ska ikke ødelægge din ferie.”
”Det er okay Robert, vi skal bare hjem til min farmor. Jeg dør ikke af ikke at komme med.”
Han smilede, hen gav gaverne og gik ud af døren, jeg stod længe og kiggede på tingene, da jeg indså han ville have jeg rejste i morgen.


Dagen efter fortalte jeg mine forældre jeg ville blive hjemme i år. Jeg var ikke i humør til at tag nogen steder. Det sagde det var okay. Da de var kørt var der helt tømt i hovedet, de havde taget Tikka med. Om aften sad jeg oppe i mit vindueskammen og kiggede op i himlen da jeg så ind gå rundt i haven, jeg kunne se det var Robert. Jeg åbnede vinduet og piftede til ham. Han kiggede op på mig. ”Døren er åben bare kom op.” Der gik ikke længe før han var inde på mit værele, der var helt mørkt, jeg gik hen til ham og kyssede ham og han kyssede mig igen. Efter kysset kiggede han på mig.
”Du er ikke bange for mig?”
”Nej, jeg elsker dig og jeg vil have dig tilbage.”
Han kyssede mig igen og vi lag os i sengen. Han lå oven på mig, mens vi kyssede. Jeg begyndte at tag han trøje af og efter hans bukser, efter tog han mit tøj af, så vi kun lå i undertøj.
”Døren.” Fik jeg fremstammet i kysset.
Robert løftede hovedet og kiggede på mig. ”Jeg har lås den.”
Jeg smilede. Robert begyndte at kysse mig på halse.
”Vi bør ikke gøre det her.”
”Jo hvis du vil være kærester igen.” Sagde han og kyssede videre.
”Det er det, jeg ved det ikke.”
Robert løftede hovedet og kiggede på mig. Han satte sig op og kiggede ned på ham.
”Nej Robert bliv ved.”
”Du elsker mig jo ikke.”
”Jo jeg elsker. Men hvis du bliver sur..”
”Katrine, jeg gør dig ikke ondt, jeg ved godt hvor du vil hen. Jeg kan godt styrer mig.”
”Hvis du gør det én gang til så vil jeg aldrig være kærester med dig igen.”
”Det en aftale.” Han lag sig oven på mig igen og begyndte at kysse mig igen og jeg kyssede ham selvfølgelig igen.


Det blev sommer og Robert og jeg var stadig sammen. Jeg elskede virkelig Robert og håbede på han ville gifte sig med mig snart. Nu syntes jeg godt snart han kunne spørger. Sommerferien nærmede sig og så var det kun et år til jeg skulle på Haywood, i en helt anden by. Jeg ville tag hjem hver weekend for Robert, men jeg vil være utryg og bange, bange for han vil være sammen med en anden. Jeg sad i klassen, læreren snakkede og snakkede, jeg hørte ikke efter, men kiggede på Robert, han hørte efter og tog notater. Han kiggede hen på mig og smilede og så pegede han med blyanten op på læreren, jeg kiggede op på hende, hun kiggede på mig.
”Katrine, kan du så føle med. Har du overhovedet hørt et ord af hvad jeg har sagt?”
”Nej, undskyld.” Jeg kiggede ned i bordet.
Hun kom hen til mig og satte sig op hug foran mig. ” Hvordan har du tænkt dig at komme ind på Haywood hvis du ikke hører efter og tager notater?”
”Undskyld.”
”Katrine, du er en af mine bedste elever og jeg håber virkelig du kommer ind på Haywood.”
”Kan du ikke dæmpe dig lidt. Robert ved det ikke, han tror jeg bliver i byen.”
Hun rejste sig og gav os nogen opgaver, jeg lavede hurtigt opgaverne. Da vi havde fri havde min lærer kiggede på min opgave. Da vi jeg var i gang med at pakke min taske kom hun hen til mig.
”Ej Katrine.” Han smed opgaven foran mig.
Robert kiggede på og jeg vidste ikke ikke hvad jeg skulle sige.
”Katrine du har 4 ud af 20 spørgsmål rigtige. Katrine du bliver her og tager den opgave om. Jeg har haft dig i 2 år nu og her efter jul er du begyndt at dumpe til prøver og er ukoncentreret. Hvorfor er du sådan?”
”Jeg har nogen ting jeg tænker på.”
”Robert?”
Jeg nikkede.
”Du elsker ham, men du fortæller ham ikke dine planer for fremtiden.”
”Det er svært. Han skal læse til fitness træner og så kommer jeg her som en nørd som skal på Haywood.” Jeg kunne mærke tårne kom frem. ”Jeg gider ikke på Haywood!” Råbte jeg. Jeg vidste Robert stod bag i mig og nu vidste han det, Robert kom hen til mig. Han tog min arm men jeg hev den til mig.
”Robert bare gå hjem.” Jeg satte mig på min plads.
Robert gik og min lærer tog en stol og satte sig foran mig.
”Fortæl mig hvorfor du ikke har sagt noget til Robert. Hvorfor du er så ukoncentreret. Og hvorfor du ikke vil på Haywood.”
”Jeg elsker ham, men jeg vil ikke have han skal vide det. Det er i en anden by, anden stat. Jeg kan ikke klare at komme så langt væk fra ham. Jeg er bange for han vil finde en anden at være sammen med når jeg ikke er det.”
”Er det derfor du er ukoncentreret?”
”Jeg vil have han frier til mig, for at vise han elsker mig, for at vise jeg kan stole på han kun elsker mig.”
”Du er usikker i jeres kærlighed?”
Jeg nikkede.
”Du ved vi snart har forældre, elev samtale. Jeg må fortælle dine forældre at hvis du ikke tager dig sammen så kan du ikke komme ind på Haywood og så kan du ikke blive læge.”
”Jeg vil heller ikke, ikke efter jeg er kommet sammen med Robert. Hver dag der går tænker jeg på om jeg skal droppe Haywood. Jeg vil blive hos ham.”
”Katrine nogen gange må man gå efter det man selv vil i stedet for at gøre det modsatte og jeg er sikker på hvis du snakker med Robert op det så vil han sige du skal tag på Haywood.”
Han lag opgaven foran mig og jeg lavede den og jeg havde alle rigtige udover 1, men min lærer gav mig topkareter.
Da jeg kom hjem sad Robert på vores trappe og ventede på mig. Da han så mig kom han løbene hen til mig. Vi gik op på mit værelse, hvor jeg fortalte ham om mine planer, han var ked af at hører jeg skulle så langt væk, men ville altid være min. Han ville støtte mig. Men hvad han ikke vidste var at jeg havde mere at fortælle.
”Robert, jeg er usikker..”
”Nej Katrine, du skal tag afsted.”
”..på vores kærlighed.”
Han kiggede på mig.
”Jeg ved godt jeg ikke skal være bange, men jeg er bange for du er sammen med en anden når jeg er væk.”
”Katrine det ved du godt jeg aldrig vil gøre. Jeg elsker dig og det ved du. Hvad skal jeg gøre for du ikke er bange.”
”Fri til mig.” Sagde jeg så lagt han ikke hørte det.
”Du må tale højere, jeg kan ikke hører dig.”
”Fri til mig.” Sagde jeg højere.
”Katrine det kan jeg ikke, vi er 17, jeg kan ikke bare gifte mig. Katrine det er jeg ked af, men det kan jeg ikke.”
Jeg lag mig ned på sengen, med ryggen til ham.
”Men jeg gør det en dag. Men jeg kan bare ikke gøre det nu.”
Jeg begyndte at græde, men lydløst.
”Undskyld.” Han satte dig på sengen og kiggede på mig, han skimmede en tåre. ”Nej Katrine du må ikke græde, nej please du må ikke.”
Han vandte mig om på ryggen og lag sig oven på mig og kyssede mig, jeg kyssede ham lidt igen. Han løftede hovedet og kiggede ned på mig.
”Jeg elsker dig og det må du ikke glemme.”
”Fri til mig.”
”Jeg kan ikke.”
”Kom nu.”
”Hvorfor vil du så gerne have jeg frier til dig?”
”Fordi jeg virkelig elsker dig og jeg vil gerne have du også elsker mig.”
”Det gør jeg. Det er jo bare et dumt papir og nogen ringe.”
”Det ikke dumt.” Jeg drejede hovedet så jeg kiggede ind i væggen, jeg lukkede øjnede og nød Robert læber på min kæbe og hals.
”Jeg elsker dig.” Han rejste sig og kiggede på mig.
Jeg åbnede øjnede og kiggede ham.
”Jeg bliver nød til at gå jeg skal ud og handle med min far.”
Jeg nikkede og satte mig op. Han kom hen og kyssede mig og så tog han sin taske og gik. Jeg tog min taske og gik i gang med at lave lektier.

Dagen efter kyssede Robert mig godmorgen over i skolen, jeg hørte efter i skolen, men var trist. Det kunne mærkes. Alle mine veninder kom hen til mig og spurgte mig hvad der var galt, men jeg sagde jeg havde det fint. Da timen startede kom Robert ind i klassen med et kæmpe smil, vores lærer, hende jeg snakkede med i går, som hed Christine var kommet ind i klassen. Robert stod oppe ved tavlen og kiggede på mig med det største smil, hvorfor var han så glad?
”Katrine kom lige her op.” Sagde han. Jeg rejste mig og gik op til ham. Han gik ned på knæ og jeg begyndte at tude. ”Katrine Bender Petersen, vil du gifte dig med mig?” Jeg var mundlam, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så jeg nikkede. Han løftede mig op og krammede mig. Vi kyssede og kyssede. Han gav mig ringen på og gud hvor var den smuk. Det var en sølv ring med små lyserød hjertesten. Alle piftede og klappede. ”Åhh Robert, hvor er du fantastisk.” Hviskede jeg da vi krammede. ”Lige over.” Sagde han. Men jeg havde det dårligt. Han friede til mig uden at have lyst, han gjorder det på grund af jeg ville. Og jeg havde det rigtig dårligt med det. Efter skole tog vi hjem til mig, vi sad inde på mit værelse og lade lektier, vi øvede os på diktatprøven i morgen til i morgen, han læse op for mig og jeg læse op for ham. Jeg havde svært ved at koncentrer, men jeg måtte, jeg måtte gøre mine forældre stolte. Jeg gad enlig ikke på Haywood, jeg gad ikke være læge. Hvis jeg kunne vælge ville jeg skuespiller, men der var bare det lille problem at jeg aldrig havde spillet skuespil, da jeg altså har ville gøre mine forældre stole med at blive læge og læger laver ikke tearter. Jeg vågnede op fra mine tanker ved Robert kyssede mig. Jeg rystede på hovedet og kiggede på ham.
”Undskyld jeg var lige i mine egne tanker.”
”Hvad tænkte du på?”
”Ikke noget, det er lige meget.”
”Kom du skat. Jeg har friet til mig, du kan være åben over for mig.”
”Du friede til mig, men du ville ikke. Hvorfor?”
”Katrine, jeg ville gerne fri til dig, men jeg havde ikke regnet med du ville sige noget. Så jeg måtte jo lyve. Jeg har jo snakkede med dine forældre om det. Men det var meningen jeg først ville gøre det i sommerferien, så det ikke gik udover skolen.”
”Undskyld.” Jeg satte mig på han skød og kyssede ham.
”Hvorfor har du ikke fortalt mig om Haywood?” Spurgte han efter vi havde kysset.
”Jeg vil ikke have du skulle tro jeg er en nørd.”
”Du er ikke en nørd. Katrine jeg vil gerne have vi fortæller hinanden alt.”
”Undskyld.”
”Andet du ikke har fortalt mig.”
”Jeg vil ikke på Haywood.”
”Hvad?”
”Jeg gider ikke være læge.” Jeg rejste mig og gik hen og lukkede min dør, hvis nu mine forældre skulle komme hjem.
”Katrine, jo.”
”Nej, jeg gider ikke. Det er det mine forældre vil have jeg skal være, jeg gider ikke være læge. Jeg kan ingen gang lide at se på blod.”
”Hvad vil du så være?”
”Skuespiller.”
”Har du prøvet det?”
Jeg rystede på hovedet.
”Har du andre ting du vil?”
”Ja, men det kan jeg ikke fortælle dig.”
”Katrine.”
”Okay, fint. Jeg vil gerne. Nej Robert det kan jeg ikke sige.”
”Kom nu.” Han kom hen til mig og lag armen om mig.
”Altså jeg vil gerne være yoga træner.”
Han smilede.
”Det har du prøvet.”
Jeg nikkede, det gik jeg til to gange om ugen sammen med min mor.
”Hvis du tager yoga, kan du komme ind på samme skole som mig.”
Jeg rystede på hovedet. Jeg gik hen til vinduet og satte mig i vindueskammen og kiggede ud. Robert kom hen til mig.
”De vil forstå dit valg.”
”Robert nej de vil ikke. De vil have jeg bliver læge. De vil have jeg bliver det noget stort.”
”Jeg vil væde med jeg gøre mine forældre ked af det hvis jeg siger jeg ikke vil være læge.” Og kort tid efter jeg havde sagt det, hørte jeg min mor kaldte på mig. Jeg gik hen mod døren og vendte mig om og kiggede på Robert. ”Du skal gå med.”
Han kom hen til mig og hånd i hånd gik vi ned stuen til min mor. Han kiggede på mig.
”Tillykke.” Sagde hun op kom hen og krammede os.
”Tak.” Sagde vi begge.
”Mor jeg vil gerne snakke med dig og far. Hvornår kommer far hjem?”
”Han kommer først hjem ved ti tiden i aften.”
”Argh!” Jeg gik ud i gangen og satte mig på trappen. Jeg begyndte at tag mine sko på, da Robert kom ud.
”Jeg skal nok blive til i har snakket om det.”
”Nej det er fint. Du skal også hjem.”
”Katrine kom her hen.”
Jeg rejste mig og gik hen til ham.
Han tog mit hoved mellem sine hænder og kyssede mig. ”Jeg bliver.”
”Sov her.” Hviskede jeg og kyssede ham igen.
Han smilede og nikkede. Og så gik vi en lang tur med Tikka.

Det blev aften og min far var kommet hjem, vi sad ved spisebordet og spiste is. Om som altid stod der også flødeboller på bordet. Jeg fortalte mine forældre det og de havde intet i mod det og de var kede af at havde sagt at det med læge ting og Haywood, når det ikke var det jeg ville. Da vi var færdige med at snakke om det, snakkede vi om da Robert friet, og mine forældre vidste det fordi Robert snakkede med dem i går. Og efter det snakkede min forældre og Robert og jeg kyssede, uden jeg havde lagt mærke til det havde Robert taget en flødebolle og da vi tog hovederne væk fra hinanden klaskede han den lige i hovedet på mig. Vi begyndte at grine og så tog jeg en flødebolle men inden jeg nåede at klaske den i hovedet på Robert var han væk, vi løb rundt i huset og endte oppe på mit værelse, hvor Robert tog min arm og klaskede flødebollen ind i mit hoved.
”Ej det ikke fair.” Grinte jeg.
Robert slikkede noget af det væk og så kyssede han mig. Men jeg var snedig, jeg rullede ansigt så nu fik han også noget på dog. Jeg løb ud på badeværelset og vaskede det af, Robert stod ved siden af mig og tørte det af han havde på kinden. Efter løftede han mig op på bordet ude på badeværelset, vi begyndte at kysse og begyndte at tag tøjet af hinanden. Da vi kun havde undertøj på kom min mor ind og spurgte om vi var færdig med at spise. Hun lukkede hurtigt døren og Robert låste efter hende, efter tændte han for vandet til boblebadet, da det var færdig tog vi resten af tøjet af og satte os i vandet. Robert sad i hjørnet og jeg sad på hans skød og kyssede ham. Det var første gang jeg var nøgen sammen med Robert, det var første gang jeg havde mærkede han dyd mod min. Men jeg var ikke bange, jeg stolede på ham. Jeg havde det super i maven. Men da jeg ville rører hans dyd sagde han fra. Jeg på ham. Han rystede bare på hovedet og kyssede mig igen. Men jeg satte mig over i det andet hjørne og kiggede på ham.
”Kom nu her hen Katrine.”
”Hvorfor må jeg ikke.”
”Katrine, du er ikke klar.”
”Hvordan ved du det?”
”Fordi du aldrig har snakket med mig om at ville.”
”Nej, fordi du tog på mig på hospitalet.”
”Er du klar?”
”Det tror jeg.”
”Så kom.”
Jeg satte mig på hans skød igen og så prøvede vi og det var fantastisk. Men vi måtte stoppe da min far bankede på døren og sagde han gerne ville der ud nu. Vi tog et håndklæde øm os og gik eller vi løb faktisk ind på mit værelse. Vi lag os i min seng og forsatte. Klokken var halv 3 var Robert og jeg var stadig vågnede, vi lå nøgne i sengen og kyssede og grinte.
”Nu vil vi gerne have natte ro.”
”Hvad er klokken?” Spurgte jeg.
”Halv 3, så lig jer til at sove nu.”
Jeg nikkede og så gik min far ind i seng igen. Jeg lag mig oven på Robert og kyssede ham.
”Katrine han har ret, vi må sove. Vi skal have diktatprøve i dag.”
”Bare en sidste gang.”
”Nej Katrine, det er fredag i dag, så vi kan være længe oppe i morgen.”
”Jeg har det, vi skal ligge i telt i morgen.”
”Hvor vil du ligge i telt?”
”I din have, så bliver i ikke forstyrret af Tikka når hun er der ude.”
”Jeg ved ikke.”
”Tør min store stærke mand ikke sove i telt i sin have?”
”Århh du kan vente dig.” Han rullede rundt på han lå oven på mig, jeg begyndte at skrige og grine. Vi hørte min far råbe vi skulle sove og Robert stillede ned igen og vi lag os til at sove.
Dagen efter blev vi vækkede af min mor, vi havde sovet over os. Vi skyndte os i tøjet og gøre os færdig, morgenmaden nåede vi ikke så vi måtte gå på tanken og købe noget mad i frikvarteret. Efter skole tog vi hjem til mig til jeg skulle til yoga med min mor. Da jeg kom hjem kom Robert hen og hentede mig og så tog vi over til ham. Vi lå i teltet og hyggede os, vi lå og kyssede, vi lå kun i undertøj. Jeg begyndte at tag det sidste af og lag mig oven på Robert. Da vi lå nøgne og da vi skulle til at have sex. Var der nogen der lyne op for teltet. Jeg begyndte at skrige og Robert satte sig op, så vi begge to sad oppe.
”Undskyld. Det er bare mig. Roberts mors.”
”Mor hvad laver du?”
Hun lynede op og kiggede på os. ”Åhv. Jeg kom bare med noget sodavand og slik.”
”Tak mor.”
Hun smilede og lynede teltet igen. Da hun var gået tog jeg Robert t-shirt og mine trusser på ”Jeg troede vi kunne være alene her.”
”Undskyld.”
”Jeg gider ikke bo her mere.”
”Hvad?”
”Jeg vil bo alene.”
”Katrine, det er du ikke klar til.”
”Jo jeg er. Robert kom nu, vi flytter sammen. Vi kan have sex i fred. Vi kan være alene. Feste. Alt.”
”Katrine lad nu vær. Vi skal snart giftes og så skal vi på bryllupsrejse, hvor vi ikke bliver forstyrret.”
”Jeg gider ikke bo hos de gamle mere. Vi han jo ikke være alene.”
”Katrine klokken var jo halv 3 og det er måske klart dine forældre ikke vil hører på os stønne mere.” Grinte han.
Jeg skubbede til ham, jeg syntes ikke det var sjovt. Jeg gik ud af teltet og hen til gyngesofaen. Jeg satte mig og kiggede ud på deres lille sø. Robert kom hen til mig med et tæppe. Han lag det om mig.
”Katrine kom nu ind i teltet igen, ville skulle jo have en hyggelig aften.”
”Jeg troede vi kunne være alene.”
Han drejede mit hoved og kiggede mig i øjnede. ”Vi kan godt være alene. De er gået i seng nu. Se selv, lyset er slukket.”
”Hun kom med slik Katrine.”
”Du tvivler på jeg kan bo alene.” Jeg kiggede væk igen.
”Du er ikke klar.”
”Hvordan ved du det?”
”Katrine, jeg keder dig. Jeg har set jeg når du er hjemme. Mor kan du ikke lige dit. Mor hvorfor har du ikke vasket mit tøj. Far kan jeg ikke få nogen penge. Katrine du er ikke klar. Du er teenager.”
Han havde ret men han ramte mig lige i hjertet. Jeg kunne mærke tårne kom frem, jeg rejste mig og løb over i teltet. Jeg lag mig under dynen og græd, jeg var sikker på Robert kunne hører mig, han kom ind i teltet. Han lag sig også under dynen, han lag sig helt ind til mig og kyssede mig i nakken. Jeg rykkede mig væk fra ham.
”Undskyld, jeg ville ikke gøre dig ked af det.”
Jeg satte mig op og kiggede på ham og så ned i dynen. Robert satte sig bag mig med armene om mig, han holdte mig slet ind til sig.
”Katrine jeg elsker dig. Og jeg er ked af jeg sagde det der, jeg troede ikke du vil blive ked af det.”
”Det okay, du har jo ret. Jeg er ikke klar. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på.”
”Katrine du er en teenager, teenager med kærester vil ønske de boede alene.”
”Også dig?”
”Ja også mig. Men efter min lillesøster døde har jeg indset at jeg ikke er klar endnu.”
”Tikka savner hende.”
”Jeg er også sikker på hun savner Tikka.” Jeg kunne hører han blev lidt trist.
”Undskyld.” Hviskede jeg og vendte mig om og kiggede på ham. Han kiggede ned. ”Undskyld.” Jeg løftede og kyssede ham og han kyssede mig igen. Jeg tog t-shirten af og lag mig oven på han. Kort tid efter lå vi nøgne. Jeg var klar, men han skubbede mig væk.
”Hvad nu?”
”Kan du huske den dag på hospitalet? Den dag hvor jeg var ked af det og jeg..”
Jeg afbrød ham. ”.. Ja det kan jeg godt. Og nej Robert jeg vil gerne, jeg gør ikke det her fordi du er ked af det, jeg gør det fordi vi blev afbryd sidst.”
Han smilede og lag sig oven på mig. Vi sov ikke så meget den nat, vi hyggede hos, og Robert spurgte ind til noget meget privat, jeg aldrig har snakket med nogen andre om end mine forældre og det var min storesøster der begik selvmord for 3 år siden.


Det blev den store dag, jeg kom gående op af kirkegulvet ved siden af min mor far. Robert kiggede på mig med et smil og jeg smilede til ham. Da jeg kom op til Robert og stod oppe ved siden af ham, havde jeg sommerfugle i maven, jeg var glad og lykkelig. Jeg syntes dagen gik hurtigt, festen gik hurtigt. Men det var fint med mig, fordi nu skulle vi på bryllupsrejse. Turen gik til Mallorca.

Robert vækkede mig om morgen.
”Godmorgen min lille prinsesse.” Sagde han og kyssede mig.
Jeg strakte mig med et smil på læben og så vente jeg mig om og sov videre. Men det gik Robert ikke med til, han gik ud og hentede et glas vand og hældte det udover mig. Jeg skrig og sprang ud af sengen med et våde lan om min.
”Det var ondt.” Jeg prøvede at være seriøst og holdte mit grin tilbage.
”Måske, men du skulle op.” Grinte han.
Jeg gik ud på badeværelset og tog en varmt langt bad, men Robert syntes han have ventet længe nok, så han ringede ned og hører om de kunne slukke for det varme vand oppe ved os, og det gjorder de så. Og jeg skrig igen og sprang ud af badet.
”ROBERT!”
”Skynd dig smukke vi har travlt.” Grinte han.
Jeg gik ind på værelset og tog min bikini, en lårkort nederdel og en top på udover. Så tørrede jeg håret og glattede det, efter lag jeg makeup, efter mine smykker og prikken over i'et, ringen. Robert stop i døren og kiggede på mig.
”Er du snart klar?”
”Jep. Nu. Hvordan ser jeg ud.”
”Smuk som altid.”
”Det jeg ikke ene om.” Jeg staldte mig på tær og kyssede ham, mine hænder gled op i hans hår og hans holdte mit hoved.
Han tog hovedet væk og kiggede ned på mig. ”Kom vi afsted.”
”Hvor skal vi hen?”
”Det får du af se.” Han hev mig med ud af døren og ned på gaden.
”Robert, hvor skal vi hen?”
”Ud og svømme med delfiner.”
”Mener du det?” Jeg var totalt glad og spændt.
Han nikkede og kyssede mig. Vi satte os ind i en bil Robert havde lånt og så kørte vi, jeg følte vi havde kørt i timer, men da vi kom var klokken kun 1 så det havde kun taget en halv time. Skolen var kommet rigtig frem og varmen var høj nu. Jeg tog mine solbriller på og det samme gjorder Robert. Vi gik ind og Robert snakkede med dem. En ung pige fortalte os vi kunne ligge vores ting inde i omklædningsrummet, jeg gik med Robert ind i drengens omklædningsrum, pige sagde jeg godt måtte da der ikke var nogen der inde. Vi lag vores ting i et skab og så gik vi ud igen. Jeg tog Robert i hånden da vi kom der hen hvor delfinerne var. Der kom en op, da sagde en sjov lyd. Der kom en ung pige hen og en ung mand hen til os, de var delfin træner og skulle lærer os hvad vi skulle gøre. Vi hoppede alle i vandet og jeg fik hurtigt en god ven, jeg kyssede den, Robert svømmede med den anden, han holdte fat i finnen og den svømmede afsted. Det så sjovt ud. Robert kom hen til mig og vi snorede rundt i vandet, mens vi kyssede. Pludselig fløj den ene af delfinerne over os og jeg begyndte at skrige, jeg var bange for den vil falde ned på os. Men det gjorder den heldigvis ikke. Det var en helt fantastisk dag. Efter delfinerne tog vi ud og spiste og gud hvor smagte det godt. Robert var den helt rigtige, han vidste bare hvordan man gjorder en pige glad. Om aften lå vi i sengen og så en film, da vi pludselig begyndte at kysse, som udviklede sig til snav, som udviklede dig til sex. Hvor jeg dog elskede den dreng. Nøj hvor er han dejlig. Det er helt udbeskriveligt så højt jeg elsker ham.

Der var gået 2 uger nu og vi havde det super hyggeligt, vi tænkte overhovedet ikke på at tag hjem. Men i dag var alt omvendt, det hele gik galt. Jeg vågnede op om morgen, Robert lå og kyssede mig i nakken, jeg vendte mig om og lag mig oven på ham, vi var nøgne og det udviklede sig til sex. Da vi var færdig gik jeg i bad og Robert lavede noget morgenmad, da jeg var færdig spiste vi og så gik Robert i bad. Da vi begge var kommet i badetøjet gik vi ned til poolen, det lå vi og solede os. Jeg ved ikke hvad det var men Robert var anderledes, men jeg turte ikke rigtig spørger ham hvad der var galt. Til sidst tog jeg mig sammen og satte mig op og kiggede på ham, han tog sine solbriller af og kiggede på mig.
”Hvad er der galt?” Spurgte jeg og kiggede ned.
”Det er ikke noget galt, hvorfor spørger du om det?”
”Du virker bare anderledes, ked af det, eller vred, jeg kan ikke rigtig finde ud af det.”
Han satte sig op og tog mine solbriller af mig. ”Det er ikke noget galt.” Han kiggede mig i øjnede.
Jeg kendte ham for godt til at kunne se han løj. ”Du lyver. Sig det nu. Kom nu, jeg elsker dig højere end noget andet, og hvis du vil hjem eller noget så sig det, fordi det er fint med mig.”
”Stop med at sig det.”
”Sig hvad?”
”Jeg elsker dig højere end noget andet. Stop med at sig det.”
”Hvorfor?”
Han rejste sig og kiggede ned på mig. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her.”
Jeg kiggede bare op på ham, uden af sige et ord.
”Jeg har mistede følelserne for dig.”
Jeg blev mundlam og tårnene kom frem. Jeg løb op på værelset, Robert var lige i hælene på mig, da vi kom ind på værelset tog han fat i min arm og vendte mig om og kyssede mig. Jeg slog ham og sparkede ham, men han var for stærk. Da han var færdig fik jeg hevet mig fri. Jeg tog min mobil og løb ud på badeværelset og låste døren. Jeg ringede til min mor.
”Mor, kom og hent mig.”
”Hvad?”
”Please, Robert kan ikke lide mig mere, men han kysser mig. Jeg er bange.”
”Hvor er du nu?”
”På badeværelset.”
”Katrine, nu hører du godt efter. Du har en onkel der bor på Mallorca, han kender til dig, men du kender ikke til ham. Jeg ringer og får ham til at hente jer, hvad er jeres værelses nr?”
”335.”
”Okay, jeg ringer tilbage så snart jeg har snakkede med ham.” Hun lag på og jeg kiggede på døren. Robert sad ude foran.
”Katrine, jeg har ikke mistede alle mine følelser, jeg elsker dig bare ikke højere end noget andet, jeg elsker dig stadig.”
”Gå, jeg vil ikke se dig mere. Gå!”
”Katrine undskyld. Jeg elsker dig, kom nu ud.”
”Nej.”
Min morbil ringede og jeg tog den hurtigt.
”Han er på vej, han er der ca om 15-20 minutter, kan du klare det?”
”Ja, tak.”
”Ring når du er hentet.”
”Skal jeg nok.”

Der var gået et kvarter, da det pludselig bankede på døren, Robert åbnede, jeg hørte en man tale, jeg rejste mig og låste op, jeg kiggede på ham og så på Robert der kiggede på mig.
”Hvad? Rejser du?” Spurgte han.
”Robert jeg er bange for dig. Jeg troede aldrig jeg ville blive bange fordi igen, men det er jeg.”
”Du elsker mig jo.”
”Ja, men du elsker ikke mig, jeg bliver nød til det. Jeg troede ikke det her skulle ske.” Jeg tog ringen af og gav ham den da jeg krammede ham. Jeg gik ind og pakkede mine ting og så gik jeg med min onkel. Da vi kørte ringede jeg vil min mor. Hun var glad for jeg var okay, og hun skulle nok kontakte Roberts forælder.

Der var gået en uge nu og vi var begge to kommet hjem. Robert havde prøvet kom snakke med mig. Om aften en måned efter lå jeg oppe på mit værelse, da Robert kom ind. Jeg kiggede på ham og satte mig op. Han satte sig over i vindueskammen og kiggede over på mig.
”Katrine, da du rejste indså jeg faktisk elsker dig mere end jeg troede.”
”Hvad vil du?”
”Kan vi ikke være sammen igen?”
”Har du skrevet under på skilsmissepapirene?”
”Ja og jeg har sendt dem ind.”
”Jeg vil have du går.”
”Nej skat, kom nu.”
”Stop med at kalde mig det.”
”Katrine, jeg elsker dig og jeg ved du elsker mig.”
”Ja det gør jeg og jeg er lige glad.”
Han kom over og satte sig ved siden af mig. ”Jeg elsker dig.” Han kyssede mig på kinden og over på mine læber. Jeg prøvede at være lige glad, men jeg kunne ikke mere, jeg kyssede ham igen. Jeg lag ham ned og lag mig ned oven på ham, han begyndte at knappe min skjorte op, jeg satte mig op og kiggede på ham.
”Robert jeg kan ikke.”
Han satte sig op og kiggede på mig. ”Jeg elsker dig af hele mit hjerte.” Hviskede han og fjernede mit hår fra mit ansigt.
”Robert jeg tror det er bedst hvis vi holder en pause med at se hinanden.”
”Katrine nej, hvordan vil du også holde en pause med at se mig, når vi bor over for hinanden?”
”Jeg tager hjem til min farmor og er resten af ferien.”
”2 måneder? Katrine nej.”
”Robert gå hjem. Vi må se tiden an når vi ser hinanden igen i skolen.”
Han kyssede mig blidt på munden og gik.
Dagen efter tog jeg hjem til min farmor, jeg lavede ikke rigtig noget de måneder, jeg lå lidt ude i haven og solede mig og snakkede med min farmor, men ikke om Robert, jeg vil ikke snakke eller tænke på ham. Det var nemt ikke at snakke om ham, men det var svært ikke at tænke på ham, han var i mine tanker hele tiden, men der her var nok bedst. Jeg måtte tænke mig om næste gang jeg sagde ville giftes, faktisk tror jeg ikke jeg vil giftes igen.
Dagen kom hvor jeg skulle hjem, fordi i morgen skulle jeg starte i skole igen og det betød jeg skulle se Robert igen. På den ene side ville jeg gerne se ham igen, men på den anden side ville jeg ikke, det bliver hårdt at fortælle ham at vi kun kan være venner. Jeg vågnede om mandag morgen og gik i bad og gjorder mig klar. Da jeg skulle afsted gik jeg ud og tog min cykel, jeg cyklede i skole og jeg så Robert derover, han stod og snakkede med drengene fra klassen. Jeg kiggede på ham og han kiggede på mig, ingen fattede noget, de troede jo stadig vi var gift. Jeg kiggede rundt i klassen alle sad helt forskelligt, der var små navne skilte på bordrerne, jeg gik rundt og kiggede efter mit, jeg fadt det helt bagerest i hjørnet og efter kiggede jeg på kortet ved pladsen ved siden af min. Fedt, selvfølgelig skulle det lige være Robert. Nu kan jeg jo ikke få en pause. Øv! Jeg satte mig og tog min ipod frem, jeg satte musik på og skruede helt op. Da klokken ringede kom Robert hen og satte sig ved siden af mig, han kiggede bare på mig. Jeg kiggede bare ned i bordet og var i fuld gang med at overtegne det som altid. Robert skubbede noget af mit hår om bag mit ører. Jeg kiggede op på han. Og så ned i bordet igen. Da læreren kom ind, fortalte han os et eller andet jeg ikke hørte på grund af min musik. Alle kunne hører den og Robert tog den ene prop ud af mit ører, men jeg satte den bare ind igen. Jeg var lige glad. Jeg gad ikke skolen mere, jeg gad ikke noget mere. Jeg ville ikke noget mere, jeg ville bare sidde der hjemme og lave ingenting. Jeg ville ikke være yogatræner mere. Jeg vil ikke være noget, jeg ville bare gerne væk. Alle de her tanker kom frem da jeg så Robert i morges. Jeg kan ikke blive ved med at se ham, han har skabt rod i mit hovedet, i mit liv, jeg kan bare ikke klare det mere. Læreren kom hen til og tog min ipod, han sagde jeg kunne få den tilbage efter timen. Jeg rejste mig, tog ipoden ud af hånden på ham og så tog jeg min taske og gik ud til min cykel, jeg cyklede hjem. Jeg gik op på mit værelse og der var jeg rasten af dagen. Dagen efter tog jeg ikke i skole. Der gik mange dage hvor jeg ikke tog i skole. Der var gået 3 uger nu, og jeg havde ikke været i skole. Mine forældre vidste det ikke, da de altid gik før jeg. Men en dag fandt de ud af et. Skolen ringede og spurgte hvor jeg blev af, mine forældre var skuffede over mig, jeg havde aldrig pjækkede før. De troede jeg var glad for skolen. Jeg måtte forklare dem det hele, at jeg ikke kunne holde ud at se Robert. At han har ødelagt mit liv fuldstændig og at jeg ville mere. Jeg ville ikke leve mere. De blev bekymret for mig. Uden jeg viste det ringede de til Roberts forældre og fortalte dem det. Om aften hvor jeg lå og sov i min seng stod Robert i døren kiggede på mig. Min mor kom op og ville hente Robert og jeg fordi vi skulle spise, hun troede Robert havde vækket mig. Hun stod ved siden af Robert og kiggede over på mig.
”Robert hun har virkelig brug for dig.”
”Hun hader mig.”
”Nej hun hader dig ikke. Hun blev chokkede.”
”Jeg troede jeg ikke elskede hende så højt, men da hun tog afsted fra hotellet, indså jeg at jeg virkelig elsker hende. Hun er den eneste jeg vil have.”
”Det ved jeg godt, ellers ville du ikke være her lige nu.”
Min mor gik ind og tog min dagbog ud af hånden på mig, hun satte sig på min seng og læste den.
Kære dagbog.
Det er blevet tiden til jeg må sige farvel! Jeg har valgt ikke at leve mere! Jeg ved jeg sårer en masse mennesker. Men det er bedst sådan her. Jeg kan ikke klare det mere. Alt er et helvede nu! Jeg vil virkelig komme til at savne mine forældre, Tikka og ikke mindst Robert. Han var min prinsen på den hvide hest. Men jeg var åbenbart ikke hans prinsesse. Jeg vil savne hans stemme. Hans smukke øjne, han søde læber. Han bløde kys. Jeg vil virkelig savne ham. I morgen når mine forældre er taget på arbejde og når Robert er i skole, går jeg ned på stationen. Jeg sætte mig på skinnerne og venter på det næste tog skal slutte mit liv!
Mere havde jeg ikke skrevet. Min mor bryd sammen og Robert kom hen til hende. Hun viste ham det jeg havde skrevet, han kiggede på mig efter og prøvede at lade vær med at græde. Han bladret nogen dage tilbage. Tilbage til de dage hos min farmor.
Kære dagbog.
I dag var jeg hos lægen, mens min farmor havde gæster. Jeg spurgte lægen om hun kunne undersøge mig, om jeg skulle have nogen sygedomme. Hun undersøgte mig, men fandt intet. Jeg måtte gå tag hjem til min farmor uden at få af vide jeg var syg. Jeg måtte begynde at tag mig sammen. Jeg må lade vær med at prøve at begå selvmord.
Robert læste ikke videre, den sidste sætning gav et slet i ham og han bladret længere tilbage i bogen. Han bladret tilbage til første dag hos min farmor. Der var ingen selvmords tanker, heller ikke dage efter, men på tredje dagen stod der noget, der fangede hans opmærksomhed.
Kære dagbog.
I dag da farmor ikke var hjemme tog jeg en kniv og gik ned til i skoven. Jeg satte mig på en bæk og kiggede rundt, der var ingen, jeg tog kniven frem og begyndte at skærer mig i armen, det blødte og det gjorder ondt, men det fik mine sorg til at forsvinde. Men det var ikke nok, jeg tog kniven igen og det blødte endnu mere. Jeg skulle til at skærer igen, da der kom en dame hen til mig. Hun smed kniven væk fra mig og fik kørt mig på hospitalet. Jeg blev syet og blev så sendt hjem.
Robert bladret frem til ugen før jeg skulle hjem.
Kære dagbog.
Jeg har nu prøvet at begå selvmord 11 gange og jeg lever stadig. Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg holder ikke smerten ud mere. Jeg skal snart hjem igen og det vil jeg ikke. Jeg må gøre noget hurtigt. Men hvad? Hoppe ud foran en bil? Nej det dør man ikke altid af. Stik en kniv i hjerte. Nej det kan jeg bare ikke gøre. Hvad skal jeg gøre?
Robert kiggede på næste side og det var fra i dag, jeg havde ikke skrevet mere end til i dag. Robert læste det fra i dag en gang til. Da jeg pludselig hev bogen ud af hånden på ham.
”Hvad fanden laver du?! Det min dagbog! En dagbog er hemmelig!” Råbte jeg og stod oppe i sengen.
”Katrine, fald ned. Jeg gav Robert bogen.”
”Er i glade nu? Nu ved i hvad jeg har tænkt mig!”
”Katrine sæt dig ned og tænk dig om.” Sagde Robert stille og rolig.
”Jeg har tænkt mig om og ingen kan stoppe mig! Jeg vil væk fra jer! Jeg hader jer alle sammen!”
Min mor brød sammen og gik ned til min far. Robert kiggede på mig. ”Du er min prinsesse.” Sagde han og tog ud efter mig, men jeg hoppede ned fra sengen. ”Katrine jeg elsker dig virkelig. Jeg læste det du skrev. Du elsker også mig. Så vær sød at falde til ro og så snakker vi om det her.”
”Du skal passe på nu!” Råbte jeg efter ham.
Han gik hen og låste døren og tog nøglen i lommen. ”Du bliver herinde, til du har tænkt dig om.”
”Du skal ikke låste mig inde! Du skal ikke bestemme over mig!” Jeg gik hen og skubbede til ham. Efter gik jeg hen til døren og prøvede at hvad jeg kunne på at få den dør op. Til sidst måtte jeg opgive. Jeg satte mig ned og brød sammen. Robert kom hen til mig og ville trøste mig, men jeg begyndte bare at sige. Han skulle holde sig væk. Jeg ville ikke havde jeg var i nærheden af mig. Han satte sig ved siden af mig og jeg skrig til jeg ikke kunne mere. Han blev hvor han var. Han tog min hånd op til hans mund og kyssede den. ”Jeg elsker dig Katrine! Jeg vil være sammen med det resten af mit liv! Både i modgang og medgang.”
Jeg kiggede op på ham. ”Robert jeg vil ikke leve mere.” Jeg var faldet til ro, men jeg græd stadig.
”Katrine, det hele bliver godt igen. Vi glemmer fortiden og begynder forfra.”
Jeg kiggede bare på ham.
”Kan du huske første gang vi mødes, han du huske vores første kys. Du var der for mig da jeg mistede min lillesøster, jeg er der for dig nu når du har selvmordstanker. Katrine du må ikke dø nu. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre uden dig.”
”Julie?” Hviskede jeg. Jeg tænkte tilbage til anden dag jeg var hos min farmor. Om aften fik jeg en sms fra Kamilla. Hun var sammen med Robert, Julie og Taylor. Hun havde set Julie og Robert kysse.
”Hvad mener du?”
”I har kysset dagen efter jeg var taget hjem til min farmor.”
”Katrine, det var intet. Vi var fulde og jeg var ked af det, du var der ikke. Efter festen tog jeg hjem og lag mig i sengen og tænkte over det. Og jeg begyndte at græde. Et fordi jeg havde mistede dig og to fordi jeg havde kysset med Julie, det var så forkert. Jeg har stadig ikke tilgivet mig selv for det. Katrine lov mig du ikke er sur på Julie. Hun har det også virkelig dårlig med det.”
”Jeg er ikke sur på jer over det. Vi var ikke sammen, vi var intet der. Ingen gang venner.”
”Er vi det nu?”
Jeg rystede på hovedet. Robert tog mit hovedet og drejede det og kyssede mig, jeg kunne ikke lade vær med at kysse ham igen. Da vi var færdige kiggede vi bare på hinanden. Lidt efter rejste Robert sig og låste døren op. Jeg rejste mig og kiggede på ham og han kiggede på mig. Så åbnede han døren. ”Overvej og det her værd at miste.” Sagde han og gik.

_________________________

Her har jeg nogen færdige historier: www.freewebsite.dk/forfatterlivet
Alle mine færdige historier kommer ind på den hjemmeside.



- © Katrine Petersen ©