Min science fiction, god? {{forumTopicSubject}}

Jeg går i 6. klasse


Malena


Malena boede nede på 3. klasse. Det var ikke det fedeste sted at bo, men det gik da nogenlunde. Hendes far arbejdede med skrald som de fleste mænd gjorde her nede. Hendes mor arbejdede på en klam restaurant. Alle fra 3. klasse ønskede at komme op på 1. klasse, mange havde faktisk chancen for at komme derop. Selvom de rige mennesker smed affald og skidt og møg derden ned, så én gang om året kom der nogle rige og fine mænd og fandt nogle der kunne arbejde oppe hos de fine. Det var det alle håbede på, men man skulle være køn, have gode manerer og tale ordentlig.
Malena gik rundt i det lille beskidte kvarter, hvor hun boede. Alle husene var små skure lavet af gammelt rustent metal. Husene lå tomme og Malena var den eneste pige i kvarteret og drengene var i skole, der var kun drenge skoler. Hun havde tænkt sig at gå over på restuaranten hvor hendes mor arbejdede, men det ville være en dårlig idé, for hendes mor Britt hadede besøg på arbejdet, det var forstyrrende og hun fik mindre løn, men Malena vidste godt det ikke passede, for hun var bare en kunde her, desude kunne hun møde nogen på restuaranten. Hendes familie var kun lige flyttet til denne del af byen. Og hun kendte ingen. Malena gik langsomt rundt i gaderne, engang kunne hun lege med sin storebror, men han arbejdede nu. ”Kunne jeg friste dem med ét stykke brød?” sagde en dame til Malena ”kun én lille krone!” sagde damen endnu mere fristende ”det gør vel ikke skade jeg tjente jo fem kroner i går, jeg vil gerne have lidt brød” sagde Malena uden at tænke på noget som helst, kun sin sult ”mange tak min pige” sagde damen da Malena kastede mønten hen til hende ”du taler vel nok fint, vil du op på 1. klasse og arbejde?” Malena kiggede med store øjne ”det må betyde nej, du er ellers så køn og fin, du har sikkert manerer, men du skal videre vil jeg tro, farvel” Malena vinkede og gik. Hun gik videre ned af gaden, rundt om et hjørne, hun nåede lige at komme rundt da hun så hendes bror. Hun gemte sig bag ved nogle gamle kasser, men det var forsent, han havde set hende og løb hen til skjule stedet, ”Malena? Hvad laver du og hvad spiser du?” sagde han strengt ”Jeg kedede mig og gik en tur, så var der en dame der solgte brød og jeg var så sulten, hun sagde jeg var køn og talte fint, det var underligt!” Malena kiggede ned i jorden, hun var sej og ville ikke rødme ”Det er fordi du har en accent, din barndoms veninde fra 1. klasse havde”
Han kiggede meget strengt på Malena, ”men det mest vigtige er, hvordan fik du penge til brød?” Malena kiggede skyldigt op på ham ”i går tjente jeg penge med at hente noget fra 2. klasse og jeg fik fem kroner” Malena tøvede mens hun sagde det ”jeg vidste du ville gøre sådan noget, du har altid været sej og har gjort det som ingen andre turde, du ville komme til at gøre noget ulovligt” han tog fat i Malenas arm ”men hvad laver du her Kenneth?” sagde Malena mens hun blev hevet op fra jorden ”jeg skulle hjem og se om du havde lavet ballade, hvad ville du have gjort hvis jeg kom hjem og du ikke var der?” Kenneth var virkelig sur på Malena, men hun gjorde aldrig som hun fik besked på, bortset fra hvis det var noget sjovt eller farligt ”jeg ville lyve og sige jeg var hjemme med min fineste accent, for mor vil have mig op på 1. klasse” mens kenneth trak hende hjem. Hjemme var deres mor kommet hjem, ”der er i! Jeg var bange for i var blevet kidnappet, kom Malena, du skal vaskes og det samme skal dit tøj. I morgen kommer de fine og Malena, du skal se meget fin og køn ud” moren trak Malena ud i gården bagved huset, ”af med tøjet og ned i karret” sagde Britt ”jamen jeg vil ikke op på 1. klasse, man må ingenting og der går mange år inden jeg ser jer igen, jeg bliver forandret og fin” skreg Malena ude af sig selv ”du er femten, det er for dit ejet bedste, du er ikke nær så vild og der er du en voksen kvinde” moren snakkede roligt med hende, som man ville snakke til et nervøst og bange dyr. Malena sad i karret og vaskede sig skinnende rent, hendes mor vaskede hendes tøj og nogle hårbånd, alt skulle være klar ”mor, jeg vil ikke derop, man siger kun efternavne og drikker te” Britt sukkede ”du skal prøve! Jeg går med dig der op, så du snyder ikke forbi det” Malena havde lyst til at græde, men ikke nu, hun skulle bevise hun var voksen nu. ”Mor jeg har vasket mig nu, kast håndklædet herover” råbte Malena, ”her!” håndklædet kom flyvende og Malena greb det. Hun tørrede sig og gik indenfor. Hun hoppede i nat tøjet og gik i seng.
Næste morgen blev Malena vækket tidligt, ”skal jeg allerede op?” sagde Malena søvnigt ”ja, dit hår skal flettes og du skal gøres helt fint” svarede hendes mor mens hun ruskede i hende. Malena rejste sig op, hun nåede lige at få balancen, da hendes mor rev hende ned i en stol. Hendes hår blev fugtet med noget vand der duftede godt, ”tænk hvis du blev udtaget, dine bedste forældre ville blive så stolte og hele kvarteret ville holde fest!” sagde Britt helt oppe i skyerne ”de ville holde fest, fordi jeg var væk!” svarede Malena søvnigt og surmulende ”årh hold op skat, det bliver fantastisk, det ved jeg det gør, men dit hår er færdigt” Malena kiggede i spejlet, hun hoppede op af stolen med et spjæt, hun begyndte at skrige helt vildt ”det er ikke mig, det kan ikke være mig, sig det ikke er mig!” Malena var nærmest i panik, hun trak vejret hurtigt, ”Malena! Malena!” råbte Britt strengt, hun stoppede og så på hende, Malena satte sig ned og græd, ”jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg tør ikke mor! Jeg vil blive her hos dig, far og Kenneth” Malena græd højlydt ”jamen dog skat, men du skal derover, vi kan da være heldige at du ikke bliver valgt” trøstede Britt hende med. Britt gik ind efter Malenas tøj. Ikke engang med et mikroskop ville man finde støv på kjolen. Malena tog tøjet på, hun kiggede på sig selv i det store spejl, hun fik tårer i øjnene, men dem tørrede hun hurtigt væk, ingen andre end hendes mor måtte se hende græde. ”Er du klar skat?” sagde Britt ind af døren, ”ja, ja det er jeg” sagde Malena og snøftede, ”fint, så går vi nemlig nu” Malena gik efter hendes mor, de gik ud af døren og videre ud på gaden, rundt om hjørnet, følge vejen, dreje til venstre og bare fortsætte lige ud til den store markeds plads. Der var rimelig mange piger og deres mødre der havde store planer, ligesom Malenas mor, ”vi skal lige over til tilmeldnings bordet, der er nemlig forskellige grupper” Malena synkede en klump, hun var nervøs og bange, bange for at blive valgt og rejse væk, højt oppe i himlen, 100 m oppe. ”Jeg er Britt Jensen” sagde Britt venligt til manden bag bordet, ”gå hen til skilt nr. 2” sagde manden meget fraværende, han kiggede bare ud i luften, han kunne det hele uden ad. Britt fulgte Malena hen til skilt 2, Malena rystede og kiggede nervøst rundt, der var allerede en lille flok piger derhenne, ”vi ses Malena” Britt kyssede Malenas kind og gik, ”farvel mor” hviskede Malena, hun var ude af sig selv, hvad nu hvis hun skulle væk, det ville være skrækkeligt. ”Piger! Nu kommer dem i måske skal arbejde for, i er delt i 5 grupper, det vil sige 5 rige forretnings mænd” råbte en stemme, Malena kunne ikke se hvem der talte, ”hej, jeg er Barack Bush, ejer af ejet succes fuldt IT-firma, nu kender i mig, nu vil jeg kende jer” sagde Barack ”pige 1, kom frem og tal” pigen trådte frem ”jeg er Coraline, 13 år, meget spændende at møde dig Barack” hun trådte tilbage igen ”nej, du dur ikke desværre” Coraline løb hulkende væk ”næste!” råbte han, ”jeg er Sisse Fisker, 14 år, hyggeligt at møde dig” hun trådte fnisende tilbage, ”du har skønheden og manerene, men du kommer til at fjante for meget” Sisse græd utroligt højt, der blev næste mange gange, men kun én indtil videre var blevet valgt, nu var det Malenas tur, ”Næste!” Malena trådte frem,
”Jeg er Malena Jensen, 15 år, det var en fornøjelse at møde dig hr. Bush” Barack smilede over hele ansigtet, ” du er perfekt, køn, har manerer og har en god accent” Malena blev skubbet over til den anden pige. Malena hulkede, hun kunne mærke de andre pigers blikke på sig. Der blev valgt 2 piger mere, så der blev valgt 4 og 5 måtte bliver hernede, de 5 piger og deres mødre græd enormt meget. ”Nu når i skal arbejde for mig, skal i have specielt tøj på, her er en maskine man kan vælge størrelse” Barack trykkede på sit armbånd, 4 fjernbetjeninger kom frem, med blå stråle fik pigerne én hver. Malena kiggede undersøgende på fjernbetjeningen, hun prikkede til skærmen, den begyndte at lyse, Malena hoppede forskrækket tilbage, størrelserne kom op fra skærmen, det var lidt 3-D agtigt. Malena prikkede til størrelse Medium, en dragt kom frem og Malena tog den, fjernbetjeningen fløj tilbage til Barack. ”Nu har i jeres dragter, så gå ind i mit rumskib og bliv der, i skal klæde om på turen!” Barack åbnede for rumskibet, Malena gik op sammen med de 3 andre, hun kiggede ud, hendes mor smilede stolt, men man kunne ane sorg i hendes øjne, men hun var glad. ”Skynd dig nu at få kjolen på!” sagde én af pigerne. Malena begyndte at tage tøjet på, ”hvor er det klamt, det her tøj kan man ikke gå med!” udbrud Malena, ” du er altså lidt skør, bare så du ved det. Hvad hedder du?” spurgte pigen nysgerrigt, ”Malena, men jeg er skør fordi jeg ikke ville væk, hvad hedder du så?” Malena kiggede ud af vinduet, ”Nellie, hvordan ville du hade at komme væk, alt bliver gratis, det bliver bare så skønt” Nellie var åbenbart glad for at komme væk.
Da rumskibet landede, var de på 1. klasse. Bush viste pigerne op i deres lille værelse, ”ja, her skal i så sove, i bliver bare her resten af natten og i morgen begynder i på arbejdet” Bush gik ud af døren, han lukkede den og låste den helt lydløst. Malena fór hen i mod døren, så snart han var gået, hun ruskede i den, men den var jo låst. ”Han har låst!” hviskede Malena, hun gled stille ned af døren, ”jeg kommer aldrig væk” Malena græd stille, hun ville væk med det samme, ”du er så underlig, ved du godt det?” sagde én af pigerne, ”jeg vil væk herfra, jeg vil ikke arbejde, kun dase hjemme sammen med min mor!” Malena sagde det meget bestemt og lagde tryk på mange af ordene, ”det er da alle pigers drøm!” svarede hun, ”ikke min. Hvad hedder du egentlig?” sagde Malena, ”Kisser, hvad med dig?” svarede Kisser, ”Malena” Malena sagde ikke mere og Kisser sagde heller ikke mere. Der var ikke nogen der sagde mere, dyb tavshed.
Efter en masse timer sov de fleste, Malena kiggede op i luften, det kunne være at alle i hendes gade festede for hende, mens hun skulle arbejde. Næste morgen kom Bush ind på værelset, ”Piger! Nu skal i lære hvordan i skal arbejde og hvad i skal arbejde som! Følg efter mig.” pigerne rejste sig op og gik efter ham, Malena gik lidt længere bag ud, hun kiggede nysgerrigt omkring, en masse billeder og døre var der, væggene var hvide og kedelige, gulvet var så rent at man kunne spejle sig i det. Han viste dem ind i et høj teknologisk køkken, alt var nærmest 3-D i huset. ”I køkkenet skal Mirabelle arbejde sammen med Nellie” sagde Bush, Nellie og Mirabelle krammede hinanden og var glade, ”Kisser gør rent i køkkenet før og efter madlavningen, jeg kan lide et rent hjem” jeg vidste det sagde Malena inde i sig selv, ”og til sidst Malena, du skal severe for os, hele dagen, dit ur vil ringe når maden i køkkenet er klar og på skærmen kommer navnet på det rum du skal severe i” Malena kiggede lidt rundt, det var et OK job syntes hun, men det ville være lidt svært at finde rundt i starten. ”Hr. Bush?” sagde Malena svagt, ”ja. Hvad er der?” svarede han, ”hvordan finder jeg rundt?” Malena hviskede det næsten, Hr. Bush grinede svagt, ”nu skal jeg vise dig rundt”. Malena gik med bush rundt i huset, hun kunne det næsten uden ad nu. Det var ret nemt at finde rundt. Malena gik ind i køkkenet, Nellie og Mirabelle skulle lave te og småkager til Hr. Bush yngste datter. Det så meget sejt ud da alt det 3-D dukkede op fra forskellige skærme. Malenas ur begyndte at ringe, hun gik hen og tog teen og småkagerne og gik hen til værelset, hun bankede forsigtigt på, ”kom ind!” skreg en lille skinger stemme fra værelset, Malena åbnede døren, ”Deres småkager og jordbær te” sagde Malena med sin fineste accent, ”det var på tide, stil bakken der på det lille bord” pigen pegede på et meget lille bord, Malena gik hen og lagde bakken på det, ”god appetit, ring når du er færdig” Malena bakkede ud og gik hen i køkkenet, ”det tog sin tid, fór du vild?” spurgte Nellie, ”nej, jeg var bare høflig” grinede Malena, hun gik hen til en stol og satte sig ned. Hun kiggede hen på uret, den var kun omkring 13:00, Malena tænkte at hun godt kunne snuppe en lille lur.
Da Malena vågnede var klokken allerede 15:00, hun skyndte sig op og rettede lidt på håret, det var god timing at vågne der, for hendes ur begyndte at bippe, hun små løb over til Mirabelle og fik en kage og en kande kaffe, hun gik over i mod stuen, hun bankedepå døren og åbnede den og gik ind.
Hun stillede bakken på bordet og gik ud igen. Sådan gik sekunder, minutter, timer, dage og 2 uger. Malena kunne faktisk godt lide det her nu, man fik tøj, mad og en hel masse andet gratis. En dag hvor Malena var kommet lidt forsent op løb hun i mod køkkenet, hun skulle binde hendes tørklæde og kiggede derfor ned i jorden, hun løb ind i nogen og væltede bag over, da Malena kiggede op igen så hun bare den sødeste dreng hun nogensinde havde set, ”det må du virkelig undskylde, jeg så mig ikke for” Malena rødmede, det var ekstremt pinligt for hende, drengen rakte hånden frem til hende, hun tog fat i den og han hev hende op, hendes balance var ikke i top og hun faldt ind i ham, ”det må du virkelig undskylde” Malena kiggede op, han havde skønne øjne og han kiggede også på hende, i et øjeblik var det bare dem to, men i det øjeblik åbnede Hr. Bush døren og så dem, ”hvad i al helvede laver i? Du er fyret Malena! Og dig søn, du skal holde dig væk fra tjeneste folk!” brølede han. Dagen efter kom Malena ind i rumskibet igen, men denne gang skulle hun den anden vej og som før ville hun ikke. Malena gjorde alt for at blive der oppe, hun var blevet gode venner med de andre tjeneste folk og hun ville ikke undvære Nellie, men værst af alt, hun troede hun var forelsket og ville love sig selv at aldrig at forelske sig igen. Hun græs i flere dage, hun holdte op og fik nogle gide venner. Men sådan endte hun hendes dage, som en ensom gammel dame.