Kære dagbog.. {{forumTopicSubject}}

Vi skulle skrive et uddrag af en af personernes dagbog fra en bog som vi har læst i skolen..

jeg har så valgt denne her dreng ved navn Gert.
han flytter til et nyt sted & han tør ikke fortælle dem at hans far sidder i fængsel, da han så er bange for at blive drillet..


jeg vil meget gerne ha respon på den her dagbog,
og i må meget gerne give kretik. - i må også meget gerne sige hvis i syntes der er noget som skal rettes, både sætninger, kommaer osv :')





Kære dagbog.

Mig og mor er jo som sagt flyttet i en ny lejlighed, og vi er stortset ved at have det hele på plads. Vi har kun boet her i et par dage og jeg har faktisk allerede fået et par rigtig søde venner som hedder Tom og Peter. Jeg, Tom og Peter sad nede ved viadukten igår og snakkede. Pludselig bragte jeg far ind på banen og så kørte det bare. Åh, hvorfor kunne jeg ikke bare ha holdt min mund, der var jo ingen der havde spurgt mig om hvorfor far ikke er her. Jeg ville ikke ha at de skulle tro min far sidder i et eller andet ondsvagt fængsel langt pokker i vold, fordi han havde været nær ved at slå en mand ihjel.Jeg løg derfor overfor dem fortalte dem hvorfor far ikke er her, men jeg har bare fortalt dem at han arbejder som styrmand på et af de helt store tankskibe og snart vil komme hjem igen, men det er jo overhovedet ikke sådan virkeligheden er. Virkeligheden er jo helt rigtigt at min far sidder i fængsel og vi ved endnu ikke hvornår han vil komme hjem igen. Der er snart gået præcis 3 år siden at far kom i fængsel og først nu forstår jeg hvad der skete den dag aften. Selvom jeg hader at huske den aften kan jeg tydeligt huske den.

Lige fortiden går meget og tænker på ham og tænker over hvorfor det netop lige skulle være mig der ikke skulle have min far hos mig. Dengang han forlod mig og mor var jeg bare en lille dreng med en stor drøm om at stå til min konfirmation, eksamen, 18 års fødselsdag og hvad der nu ellers er med min far i den ene hånd og min mor i en anden, men nu hvor jeg står og kigger til den ene side står mor og holder min hånd, og når jeg kigger til den anden side er der ingenting. Men jeg ved at du nok skal komme hjem igen, og jeg håber det bliver snart for jeg savner dig. - jeg elsker dig far.