GYSER stil - Næsten færdig, hjælp! {{forumTopicSubject}}

Hej HGER..
I dansk har vi temaet "GYSER" og skal skriver ud fra dette: "Da herfølge skole blev bygget om ..."
Har så fået lavet det her ind til videre, men har virkelig brug for nogle råd til at komme videre, og evt. rettelser. Husk nu jeg kun går i 7 klasse, og ikke er god til at skrive.

Alt fra kritik til råd og ros modtages med kyshånd

HILSEN SOFIE ØZBELLI








“Hvad fanden?” Kim stod som stivnet og hans øjne blev langsomt større og større.
”Anders,” råbte han: ”Kom lige …”
Anders gik langsomt hen til Kim og kiggede ned i det kæmpe hul der var blevet gravet i Herfølgeskole’s skolegård. Han trådte hurtigt tilbage. Nede i hullet, lå der en hånd. En død piges hånd.

”Det kan jo bare ikke passe. Hvad skal vi gøre?” Kim kiggede rundt på de andre håndværkere der sad i skolens café og drak kaffe. De var alle meget rystet.
”Vi må snakke med Søren Kokholm, skole inspektøren, og så må det være hans job og ringe til politiet,” sagde Niels, som tydeligvis ikke var meget for at sætte sin fod i den skolegård igen.
”Ja. Jo, selvfølgelig. Jeg kontakter ham nu,” sagde Kim og tog sin telefon op af lommen.

”Det Kim. Ja, nu skal du altså høre …”
5½ minut efter stod Søren i døren, ligbleg, som var han døden nær.
”Jeg, det .. Hvordan?” Søren manglede ord. Det var tydeligt og se han var dybt rystet over det.
”Burde vi ikke tilkalde politiet?,” spurgte Mads.
”Nej! Øh, jeg mener, synes I ikke vi kan klare det her selv I ved?,” Søren kiggede opmuntrende på alle i lokalet, men ingen kiggede op.
Søren fik et stramt ansigt og sagde:” I siger ikke det her til nogen, det kan ødelægge hele skolens rygte!”
Derefter gik han og der var tavshed indtil nogle tog sig sammen og sagde farvel og gik.
Til sidst var kun Kim tilbage.
”Hvad tænker han dog på? Selvfølgelig skal politiet vide det!,” tænkte Kim, men han kunne ikke alene mand tage stilling til nået, som han ikke havde ansvaret for.
Til sidst rejste han sig op, men ikke for at gå hjem som alle de andre. I stedet for gik han ned i skole gården og hen til hullet med pigen. Hun var væk.

”Kim, skat? Du skal altså op nu og på arbejde,” lød Kims kærestes, Stella, stemme.
”Mm, lige om lidt,” sagde Kim og vendte sig om.
10 sekunder efter rejste han sig op med et sæt. Pigen. Hun var der jo ikke i går. Han var bare kørt hjem og havde ikke sagt det til nogen. Det måtte han huske i dag og i løbet af ingen tid var han i tøjet, fik morgenmad og sagt farvel.
”Hej, Lars. Lars! Pigen er væk. Du ved, pigen i hullet, hun var der ikke i går da jeg tjekkede. Kom og se,” råbte Kim til den nærmeste kollega. ”Se her, der er ingen …” Kim blev stille. Der lå den døde stinkende, klamme krop, som mest af al burde ligge i jorden. Kim blev rød på kinderne og Lars rystede på hoved og gik tilbage til arbejdet.
”Hun var der ikke i går, jeg sværger,” prøvede Kim, men Lars var allerede væk igen.
Han blev stående i et stykke tid og opdagede slet ikke en skygge bag ved døren, der nøje iagttagede hans mindste bevægelser. Skyggen grinede ondskabsfuldt og forsvandt.
Alle begyndte og arbejde igen, også Kim.
De lagde en presenning over hullet imens de alle holdt øjnene væk fra liget.
”Gad vide hvorfor hun ligger der. Måske kunne man kikke på biblioteket i skolens arkiver.” tænkte Kim: ”Først skal jeg blive færdig her…”
Sveden løb allerede ned af dem alle, det var en usædvanlig varm efterårs dag, og alle sled hårdt i det.
Snart blev det frokost pause og alle gik trætte indenfor i caféen. Kun én manglede.
Søren.
De ventede i 5 minutter, som hurtigt blev til 10 og til sidst begyndte de og spise.
Han kom slet ikke. Hverken før eller efter maden. Kim fik en dårlig fornemmelse i maven.
Hvorfor var Søren ikke kommet?
Han tog en drastisk beslutning. ”I nat … I nat vil jeg se hvad der sker her oppe, når vi ikke er her,” mumlede han lavt til sig selv og havde et bestemt udtryk i sine øjne.

Det blev fyraften og alle gik hjem. Undtagen Kim. Han gik ned på biblioteket og spurgte efter nået om skolens historie. Den meget snaksaglige bibliotekar begyndte straks og plapre løs om det ene og det andet, indtil Kim synes han hørte nået mærkværdigt inde ved kontoret.
”Nå, men tusind tak for informationen, jeg bliver desværre nød til at gå nu,” sagde han og damen gik.
Kim gik langsomt hen mod døren til kontoret. Det var som om der var nået der ridsede på døren.
Nu var han helt tæt på. Kims ben rystede og hjertet bankede hurtigere og hurtigere, han lagde sin hånd på håndtaget, knugede det fast, tog mod til sig og åbnede. Et kæmpe slask og en glad gøen mødte ham. Sørens hund.
Kim grinte lettet og klappede Betty godt og grundigt og lukkede så døren bag sig.
”Hvor dum kan man være,” tænkte Kim for sig selv imens han gik ned til sin bil.
*BIB, BIB, BIB* Kim kiggede på uret. Klokken var halv 3 om natten. Hans første instinkt var at vende sig om og sove videre. Så kom han i tanke om hvorfor uret ringede, og han smed modvilligt dynen fra sig og rejste sig langsomt og gabende op.
Kim fandt nået tøj frem, tog det på og smurte sig en ostemad og tog en glas mælk. Nu var han klar. Han huskede lige og hente en lommelygte, inden han kørte.

Der var bælg mørkt, og koldt, som var man på nordpolen.
Der var kun et par enkelte trætte gadelygter, der ihærdigt, men uden held, prøvede og lyse hele skolen op. De fleste pærer var sprunget. Kim sneg sig forsigtigt og lydløst, som en kat, ind i skole gården.
Han kiggede sig grundigt omkring, og var hele tiden på vagt. Pludselig kunne Kim hører en lyd. Ikke hvilken, som helst lyd. Det var en latter. En kold og ond latter. Kim mærkede hårende rejse sig på sine arme og ben. Han stod som stivnet og gemte sig bag en mur. Cirka to meter fra den døde piges hul, stod en mand og pige. Pigen skreg og prøvede og gøre modstand, men manden holdte hende hårdt fast. Kim sad helt stille med store, runde og skræmte øjne. Hvad var det lige der skete? Nu tog manden hårdt fast i pigens arme og slyngede hende med alle hans kræfter, ned i jorden. Blodet sprøjtede ud til alle steder. Kim tvang sig selv til at holde øjnene åbne og nu så han nået han aldrig ville glemme. Manden satte sig ved siden af hende, lænede sig over hende, og bed hende i halsen. ”En vampyr. – Det er en vampyr!” Kim var bange som aldrig før, og rystede af skræk.
”jeg må væk. Jeg må væk, lige nu!” Kim vendte og drejede sig desperat rundt, men kunne ingen mulige udveje se. I stedet kom han til at se på manden. Han stod nu op igen, førte sine hænder op mod himlen og smilede. Tog hugtænder lyste skarpt ud i den kulsorte nat. Pludselig blev alting sort og Kim faldt.

”Jeg tror han er vågen nu.” Kim åbnede langsomt og træt sine øjne og så at der stod en hel flok af mennesker rundt om ham.