Gyser - Stil X'D {{forumTopicSubject}}

Jaaaa'aaaaa'aaa X'D

Skulle skrive en Stil og genren Gyser.
- I må meget gerne bedømme X'D




Her -




Jeg lod min spinkle krop bane vej gennem den meter høje sne, barfodet tog jeg af sted på mit nok livs største rejse.
De uforudsigelige bare fødder, lavede små spor i sneen, de olivengrønne øjne fangende den eneste ellers så klare stjernes skær, på den dybt mørke himmel.
Himmelen, himmelen var det mest magtfulde i hele Universet, mente jeg.
Men jeg er nok også den eneste der har den mening, andre sagde internettet, penge eller bare magt, generelt.
Det var nu jeg kunne tænke alle de håbløse tanker, ønske mig forskellige steder hen.
Livet var ikke helt, hvad bestod et rigtigt liv enlig af, hvad var grunden til at folk havde lyst til at bruge adskillige år på at gøre sig til og være en anden person, end den man havde lyst til at være.
Skulle man gøre det? Skulle man gøre det rigtig.
Ikke halvhjertet, adrenalinen steg gevaldigt og jeg mærkede den voldsomme hjertebanken hæve sig.
Jeg var gennem kold, men det var jo lige meget, alt var lige meget nu.
Jeg fortsætte med heftige skridt, en lille, rund klar dråbe trillede forsigtigt ned af mine kind.
Det var nok det reneste, det fineste selv det mest uskyldige jeg bestod af.
Ingen sejre, kun kampe hele verden havde været imod mig.
Jeg havde lyst til at være den sidste person på jorden, ikke lide nød eller frygt bare være i perfekt harmoni med Naturen og være mig selv.
Men at være mig selv, ville være nok til at slå mennesker ihjel.
Jeg havde snart nået mit mål, endt min rejse, men jeg vidste at det var det rigtige det jeg gjorde.
Så kunne det da også være lige meget hvad folk havde kaldt mig, hvad folk havde sagt til mig.
Ja for det var jo lige meget nu!
Dette var verdens ende, Universets begyndelse jeg følte mig som the Big Bang. Når jeg stod der og havde fuld kontrol over mig selv, jeg vidste hvad jeg ville! Og ingen kunne stoppe mig.
Jeg slog hænderne på det kolde jern gitter, frysende lod jeg den spinkle finger spids følger dens streger.
Jeg havde nået min destination, det var her de skulle ske.
Dette var ikke en normal dag, det var den bedste dag i mit liv!
Den dag jeg skulle ende alt det dårlige, jeg kunne kun komme et beder sted hen!
Jeg var fast besluttet, og jeg gjorde det klar for mig selv at det var det rigtige valg jeg havde truffet.
De bare fødder frøs, da de havde kontakt med det is kolde jern gitter.
Det var ikke en sitren der for igennem mig i dette sekund, det var en lettelse.
Jeg stod nu ude på siden af gitteret klar til at springe, det var en dejlig men en smule anpændt fornemmelse, det var ikke let det jeg skulle til at gøre! Det krævede mod, og jeg følte mig respekteret.
Nu lød det, den lyd jeg havde ventet på, englene kaldte på mig, jeg havde brug for noget at tro på, og i mine øjne var gud ikke et menneske oppe i himmeriget, men kærlighed og glæde. Og det skulle jeg op til nu.
Jeg havde i lang tid ønsket mig at det skulle være sådan her, nu så jeg det for mig det var toget, nu tror jeg ingen ville være i tvivl om at dette var et selvmords forsøg, alle sagde at sådan noget var forfærdeligt, skrækkeligt at tage sit eget liv, jeg synes tværtimod at det var guds gave at vælge at stoppe sit liv på denne måde.
Det gjorde jo ikke ondt, eller gjorde det?
Det var jo det jeg skulle finde ud af.
Det føltes som om hele verden begyndt at ryste.
Det var nu, og jeg var parat, jeg satte af fra kanten……


2 sekunder, det var 2 lange sekunder, vinden prøvede som en gal at stoppe springet, men det forgæves.
Mine øjne blev tilfreds lukket, jeg kunne ikke mærke det, det var som forventet.
Og nu befandt jeg mig enlig i Paradiset.