Så svært at give slip! :'( {{forumTopicSubject}}

Dette er virkelig offtopic, men håber det er okay alligevel.

For lidt over 2 uger siden slog min kæreste op, men jeg elsker ham stadig utrolig højt! Hvis der fandtes ord der kunne beskrive hvor meget han betyder forklarede jeg det gerne, men der findes bare ikke ord der kan beskrive det nok!

Hurtigt fortalt så gik jeg i klasse med ham på hf. Jeg ville have fat i ham et ½-1 år før jeg gjorde noget alvorligt ved det.
Da vi fik læseferie tog jeg hjem til ham og fortalte ham hvad jeg følte. Så tog vi den derfra og begyndte at ses mere for at se hvad der skete. Det resulterede så som jeg gerne ville, og det var jo fantastisk!

Jeg vil nødig ynke for meget, men jeg er vokset op med en far som er alkoholiker, min mor har haft kræft og jeg har været helt nede og skrabe bunden med en depretion. Det er mest grundet min far som har gjort mit liv meget svingende og lidt hårdt til tider.

Ham jeg så var sammen med nu her er min første kæreste, da jeg kun går ind i et forhold hvis jeg ikke kan se en ende på det. Jeg skal altså føle at han kan blive far til mine børn (når det kommer dertil) osv. Jeg ligger altså rigtig meget i et forhold! Han er den første jeg har lukket helt tæt ind til mig. Jeg har aldrig haft nogen så tæt på mit liv før som han er!

Vi var sammen i 2 måneder og så kom beskeden om at han ikke føler det samme for mig mere
Han er så fantastisk at han stadig er der for mig. Han er ikke ligeglad med mig, og synes stadig at jeg er mega sød og dejlig, men der mangler den der ekstra følelse

Som sagt er det nu 2 uger siden, men jeg kommer ingen vejne Jeg prøvede at afslutte det lidt, altså at jeg ville stoppe med at kontakte ham, og så måtte han skrive, hvis han havde lyst, men det er jeg slet slet ikke klar til!! Jeg panikkede nærmest ved tanken, og det endte med at jeg skrev med ham hele dagen i går, og hold op hvor det gav en indre ro! Det gjorde at jeg havde det ret godt hele dagen, og faktisk også hele dagen i dag, men så melder tanken sig! Tanken om at det ikke dur i længden, at jeg er nødt til at give slip, men det gør så ondt!!! :'(

Jeg kan slet ikke give slip, og indimellem lever jeg på tanken om at han ikke har afvist at vi kan finde sammen igen! Jeg har på trods af mit svingende liv aldrig nogensinde været så ked af det!! Han betyder alt, og alt er så ligegyldigt uden ham! Alt er så tomt

Så svært at give slip! Jeg kan ikke...