Novelle - Følg dit hjerte {{forumTopicSubject}}

Følg dit hjerte – det kun det der kender vejen.


Det startede med et venskab. Det sluttede med et ”vi Ses” men hvad betyder det, betyder det virkelig Vi Ses eller farvel du må ikke blive ked af det, eller er det bare for at slippe nemt hen over at sige farvel jeg ønsker ikke kontakt med dig mere..

Man prøver at forberede sig mentalt og selvom man har haft uger til det. For når man først ser folk pakke sine sidste ting, deres værelse er tomt, og døren bliver låst. Så kommer tidspunktet hvor man virkelig skal sige farvel, og ikke kan vide om man bliver glemt. Lige der, er det lige meget hvem man er, man har kun et hjerte af sten, hvis man ikke har følelser med i spillet. Et sidste kram i måske uger, måneder eller i år, af en person man holder uvirkelig meget af . se bilen køre ud af indkørslen, i den bil sider ens bedste ven, som man har tilbragt tæt på et år sammen med.

Tiden bag efter, er man dybt ulykkelig, og har bare lyst til at lade sorgen komme, tænke tilbage til alle de minder man havde. Man lukker sig inde, man holder folk uden for. når man så endelig tror at man kan holde facaden, lukker man døren op og ser med nyt lys, men folk kommer hen og spørg, og prøver at trøste, man bryder sammen igen, lige som man troede det var ovre man troede ikke man havde flere tåre tilbage, men det vælter bare ud igen. Trøst ingen kan trøste en, for man ved inderst ned at de hade ham at de er glade for at han er væk.
De forstår dig ikke, de forstår ikke hvilken ven han er for de har aldrig givet ham en chance, ligesom du har. Du ved hvilken person han er og at inde bag den hårde kolde facade er en dejlig dreng, med følelser, som kan lide en som man er ikke, og ikke sætter krav til hvordan du ser ud.

Den dreng du holdt så meget af og kendte så godt, er ude af din hverdag, og du ved jo godt at han hurtigt ved glemme dig, du kan bare ikke glemme ham. Du skal bare huske på det han altid sagde ”Tænk frem ad – ikke tilbage” det hele siger jo sig selv, kom over det, der er ikke andet at gøre. Han ønsker jo ikke at du skal gå og havde det dårligt og være ked af det på grund af ham.

Lige nu er det eneste du vil er at skrive hvor meget du holder af ham, hvor meget han betød for dig, hvor meget du savner ham. Det er jo ikke det han har brug for lige nu, han har det jo også svært for ham. Han har lige sagt farvel til sine bedste venner og han kæreste, så du burde skåne ham, og lade ham komme til dig, når tiden er inde, og når han er klar til det.

Følg dit hjerte- det kun det der keder vejen …
Hvad vil det egentlig sige, hvad nu hvis man gør det og man så fortryder bagefter, men man kan ikke lave det om. Man har såret en masse mennesker, fordi man fulgte sit hjerte, man gjorde man følte var rigtigt, men hvad nu hvis det ikke var rigtigt.
Han gjorde det han følte rigtigt, han forlod en del venner, fordi det var det han følte rigtigt og det var det han var nød til.

Så nu sider du igen med tåre i øjne, og et hjerte fyldt med sorger og tvivl. Han valgte sin vej, men hvilken vej er så din. Det er den fremad den ude i fremtiden. Du må ikke blive låst fast i en masse minder. Dine minder er til for at blive husket og gemt, så du senere rigtig kan mindes de tider, du elskede på det tidspunkt, hvor det skete.


Venner er guld værd – kærester er sølv værd.



Endnu et bevis på at de ikke kendte ham og hans omgangskreds. Ja han har forladt sin kæreste, og hun er ked af det, men alle sys jo kun det er syndt for hende, og du føler virkelig med hende, men du føler du ikke har lov til at være ked af det, for ifølge dem var du jo kun en af hans ’’Piger’’ men du var hans veninde, du kendte ham bedre end nogle andre, og inderst inde ved du godt at han holdt lige så meget af dig.

Du bliver på en måde både sur og ked af det, for det ingen der kommer hen og giver dig et trøstende kram og spørg om du er okay. For dem drejer det sig kun om at trøste hende, for det var jo hans kæreste.

De fatter bare ikke at du har lige så meget brug for et trøstende kram og et par trøstende ord, for du har det lige så dårligt som hende. selvfølgelig kommer der da et par stykker hen og spørger om du er okay, men så smutter de ellers hen til hende igen.

Han havde ikke mange venner, men dem han havde holdt han af, og dem ville han ikke miste, vi var en lille klikke. Der var ingen der fattede at vi gad ham, for han var jo bare en ”Player”. Men du viste hvilken ven han var. Du lyttede ikke til de andre, for de så jo kun på det ydre. Ja det ydre var et mærkedyr og en player, men sådan var han jo slet ikke.

Du har sovet på det, du har sovet godt. Du har drømt hele skoleåret om igen med alle de gode minder. Du kan høre hans grin og du sider og smiler over det, for han grinte altid, og han kunne virkelig det der med at få dig til at grine. Det du huskede allerbedst var det han sagde til dig lige inden han tog af sted, de ord hænger fast, selv om du kendte ham havde du ikke forventet at han havde sagt det til dig, men han havde sagt det, så mon ikke det passede.

Dagen skal jo gå videre, selvom du mest har lyst til at ligge i din seng hele dagen, og drømme drømmen om og om igen, men du skal ud og være sammen med dine venner. De venner som har samme sorger over at han er væk, men sammen må i holde på minderne, og håbe på at i kan få flere fælles minder ude i fremtiden, godt nok bliver det ikke det samme sted, men det går nok.

Du er bange for at glemme ham, bange for at glemme hans øjne, hans smil, hele hans personlighed. Du skal bare huske at det var en del af dit liv, også selv om du lige nu føler at det hele kan være lige meget, for en del af din hverdag er væk, dit liv skal gå videre også selv om det er svært, men måske er det lige det der skal få dig til at komme videre, det er tanken om at i havde det så godt sammen, men det ville jo aldrig have varet til evig tid, så tror du ikke at det var bedst det stoppede nu.

Du skal huske, ikke at smide minderne væk, jeg siger ikke at du skal glemme ham, du har dem i din mindebog eller alle de billeder der er blevet taget, det er dem du ikke skal smide væk, for de kommer til at betyde rigtig meget for dig ude fremtiden. Tro det eller lad være men sådan er det.

Der er de minder du har inde i hovedet, som var mellem dig og ham, også er der alle de minder som du vil kunne dele med andre. Og dem du har med dig selv er de vigtigste og det er dem du aldrig vil glemme.

Den man elsker allerhøjst – er den der kan såre en allermest

Du kan huske alle de skænderier og alt det uvenskab i havde, hver gang det skete var du rigtig ked af det, for han ville ikke snakke med dig, du fik bare dræber øjne konstant. Men husk på hvorfor det var i blev uvenner og hvorfor i blev gode venner igen.

Følsen af at man lige pludselig har mistet en man holdet meget af, han var der jo stadig, du kunne ikke undgå ham. Det var det der gjorde mest ondt det at han stadigvæk var der, men i kunne ikke snakke sammen eller gøre ting sammen, for der var opstået en had mellem jer, et had så stort så du havde lyst til at banke ham hvis det var det du kunne komme til.

Når i først var uvenner, følte du bare at du var uvenner med alle, det var du jo ikke, for dine venner det var jo også hans venner, så bare fordi at du var blevet uvenner med ham, var det jo ikke ensbetydende med at de også skulle være det, de havde jo stadigvæk ret til at være venner med ham. De glemte ikke dig, de var stadigvæk sammen med dig, de ville jo heller ikke miste dig, men i skulle jo lige alle sammen finde ud af det, for dig og ham kunne jo ikke lige være sammen, når i var blevet uvenner.

Men på et tidspunkt forstod du hvorfor han var blevet så sur, og jeg tror også at han forstod hvorfor du var blevet sur. Så du tog chancen og snakkede med ham, ja det var lidt anspændt i starten, men i blev venner igen, i skulle bare have tid til at tænke over tingene, så løste det hele jo sig selv.

Kan du huske første gang i blev uvenner. Du var dybt ulykkelig, han ville ikke snakke med dig mere, for han prøvede at få hende tilbage, men han var jo helt overbevist om at hun troede han var vild med dig. Alle i huset trøstede dig, for det var den gang hvor der ikke var nogle der havde noget i mod ham. Men han kom jo tilbage, han sagde til dig at han havde dummet sig og ikke viste hvad han skulle gøre uden dig som ven. Tænk over hvad der skete, han fortrød, så du måtte jo have betydet noget for ham.

Alle de gange hvor i har sagt noget pis til hinanden, hvor det er blevet misforstået, hvor enden du eller ham er blevet såret. Du kom over det, og det er jo det der er med til at gøre venskaber stærkere, og det er ikke kun dig der har gjort noget for det, det lige så meget ham. I har været to om det venskab.

Du har været hans ven hele året, og du har ikke ladet dig stoppe af andres meninger, du har stået fast ved din mening, for en gangs skyld. Du er blevet slæbt genne alle hans forhold, også selv om at han lige har haft valgt dine bedste veninder, og har såret dem , men du kunne jo ikke gøre andet end at sige sådan er han jo. Alle de gange hvor du har sagt din mening om tingene, sat et valg op. Hvor han har tænkt over det, og godt har kunnet se det var forkert.

Han har ladet dig komme ind bag den hårde og kolde facade, du har set den sårbare og generte side af ham, det betyder jo også at han har stolet på dig, og selvom han er taget hjem, betyder det ikke at han ikke stoler på dig mere, for ellers ville hans hemmeligheder jo komme ud, så husk altid at han stoler på dig, og det han har sagt til dig ikke skal videre.

Du skal huske at det venskab i har er guldværd, så husk aldrig at spille jeres troskab til hinanden. Det er vore her, men det kan fortsætte et andet sted, du skal bare håbe og tro på det kan lykkes.