En hestehistorie. {{forumTopicSubject}}

Ja, det kløede i mine fingre, så jeg fik lyst til at skrive en lille historie. (:
Kom gerne med kritik, jeg suger det bare til mig

”Arg! Hold nu op din dumme…” Sporene borer sig ind i siden, pisken smælder, tøjlerne strammes ind. Amalie lukker øjnene, det her kan kun gå galt. ”Nu styrer du dig altså, hold nu op Flicka!” Flicka springer skræmt til siden, og får et spark i siden og et overdøvende piskesmæld. Nina hopper af, trækker tøjlerne over Flickas hoved og giver tøjlerne til Amalie. ”Tag det møg dyr og skridt den af, NU!” Amalie nikker bare og rykker let i tøjlerne på Flicka, som begynder og skridte. ”MOAR! Jeg vil hjem, lige nu! Jeg hader den dumme krikke, jeg vil have en ny!” ”Jamen lille skat, du har jo allerede 4 i forvejen, og far…” ”Jeg skal nok overtale far, det er ikke så svært,” siger Nina og vender sig over imod Amalie: ”Hvis der sker noget med hende, skal dus elv betale erstatning,” drejer om på hælen med næsen i sky, og går.

Lige så snart de er ude af syne stopper Amalie op og gennem tjekker Flicka. Hun har fået tre rifter på bagparten, og hun bløder der hvor Ninas sporer trang igennem pelsen.
”Stakkels dig,” mumler Amalie stille, klapper Flicka på halsen og trækker hende ind i stalden.
”Hvis bare jeg kunne købe dig.”
Da hun har striglet Flicka sætter hun hende ind i hendes boks, giver hende et kys på mulen og cykler hjem.

Næste dag da Amalie kommer ud i stalden og kigger på opslagstavlen står der med store røde bogstaver: ”Pony til salg, Flicka, 6 år, talent for spring, LA dressur, 35.000.” Amalie stivner. Flicka skulle sælges! Hvis hun blev solgt ville det betyde Amalie aldrig ville se hende igen.
Amalie skynder sig ind på toilettet, og bryder ud i stille gråd.

Nina har haft Flicka siden hun var 4 år gammel, og i al den tid har Amalie passet hende, skridtet op og af, og muget ud i hendes boks, og som belønning fået et par rideture. Hun har elsket hende som var det hendes egen, og har gået og drømt om at det en dag blev hendes. Nu blev hendes drøm så bare knust, en hel almindelig August dag, blev hele hendes liv ødelagt.
Efter hun havde sundet sig lidt, tørrede hun sine øjne og gik ned af staldgangen og med faste skridt nærmede hun sig Nina. Inden i sig selv skældte hun Nina ud, kaldte hende dyremishandler og andre uhyggelige ting, men da hun nåede hen til Nina frøs hun fast og Nina kiggede på hende med et snobbet blik: ”Ja?,” Sagde hun, imens hun gav Amalie ”elevator-blikket”.
”Æh, øh, j-jeg…” Sig nu noget Amalie, sig nu noget, tænkte hun.
”Jeg vil gerne købe Flicka!” Fløj det ud af hendes mund. ”Dig?,” svarede Nina med et hånligt blik: ” Du har da ikke engang råd til ordentlige ridestøvler, ha!” Amalie følte hvordan en rød farve steg i hendes kinder og kiggede ned på sine falske læder støvler.
”Nå, men i så fald skal du være hurtig med pengene, for der kommer en og kigger på hende, på søndag, han lød meget interesseret, det var til hans datters fødselsdag! Nå, men vi ses vel.”
Amalie tænkte sig om, søndag … det var fredag, så det vil sige hun skulle skaffe pengene på … 2 dage!

”Mor? Må jeg ikke få en pony? Der er en over på rideskolen som er til salg og…”
”Nej skat, det har vi talt om før, jeg har ikke råd til det.”
”Jamen mor, det er Flicka!” så blev det for meget for Amalie og hun brød stortudende ud i gråd. Amalies mor sukkede og agede sin elskede datter på hoved.
Amalies mor og far var skilt, men Amalie så stadig sin far hver anden weekend.
Det var kun et ½ år siden, så Amalie var stadig meget følsom på det område, og efter det var hun begyndt og lukke sig mere og mere ind i sig selv, derfor havde Flicka også betydet meget for hende, for det var hos hende alle hendes hemmeligheder lå gemt.
”Jeg spiste ude på gården, jeg går i seng nu. Godnat.”

Amalie sin sparergris frem, og begyndte og tælle. Hun havde ikke brugt sine lommepenge i lang tid.
Hun havde 1500 der hjemme og 3500 i banken, det vil sige hun havde 5 tusind. Så manglede hun 30 tusind. Amalie sukkede, det var mange penge.

Amalie vågnede med et sæt, det var lørdag og i morgen var Flicka måske væk.
Hvad skulle hun gøre? Måske kunne hun bortfører hende. – Nej, det ville ikke gå, for der var intet sted og gemme hende, og der var mange der kendte hende, og de ville garanteret spørge om hvorfor hun gik rundt med en pony.
I hvert fald ville hun nyde denne dag og sine sidste timer med Flicka. Lørdag var nemlig hendes ride dag, hvor hun måtte lave ”Alting, undtagen ride dressur, galopere og springe, hun skal jo nødig blive ødelagt af dig” som Nina sagde. Derfor red Amalie altid en stille og rolig tur i skoven og lavede udflugt. Denne gang tog de hen til deres yndlingssted, en lille sø midt inde i skoven. Amalie red uden sadel for ikke og gøre sårene være, som hun i øvrigt havde behandlet med noget creme.
For at komme hen til søen, skulle man igennem en lang mark, de plejede altid og skridte halvdelen og trave resten, men denne gang kunne Amalie ikke dy sig. Nu ville hun prøve og galopere. Hun havde kun gjort det da hun hjalp med at tilride hende, og det var jo lang tid siden. Amalie kortede tøjlerne lidt ind, fik Flicka frem i trav, hun kunne mærke at den smukke brune hoppe godt vidste hvad de skulle. Amalie læner sig tilbage, presser den højre schenkel forsigtigt ind mod Flickas flanker og galopere. Amalie griner og sparker blidt til Flicka så hun går endnu hurtigere. De jorder. Amalie sætter sig i jockey stilling, så godt som hun nu kan uden sadel, og nyder det i fulde drag. Flicka sætter farten yderligere op og giver den rigtig gas. Alt for hurtigt kan Amalie se et glimt af søen, og sætter modstræbende den ivrige Flicka ned i samlet galop, og derefter trav og skridt. De skridter rundt i et kvarter og når så hen på den anden side af søen og Amalie stiger af, sætter sig ned og tager sin sandwich frem. Flicka puffer til hende og Amalie giver hende lidt brød. Da hun har tygget det strækker hun hoved højt op og begynde og flehme, og hun bliver ved og ved. Amalie griner og siger: ”Det kunne du vist godt lide, hvad?” Så klapper hun hende, tager hendes smukke hovedtøj af og giver hende grime og træktorv på så hun kan græsse lidt.
Bagefter skridter de hjem.

Amalie skynder sig op af sengen og tager et stykke brød i forbi farten og cykler ud til gården. Klokken er kun 7, men alligevel er hun helt frisk.
I dag skal hun sige farvel til sin elskede.
Da hun drejer ind på gården har hun allerede tårer i øjnene, men stopper så op og tørrer dem, for på parkeringspladsen står der en sølv trailer, som hun ikke har set før. ”Det er nok køberen, og han har allerede trailer med!” Derefter løber hun ind i stalden, lige tidsnok til at se Ninas far tale med en høj mand i jakkesæt. Så hører hun en høj latter, fra manden. ”Vent lige lidt, jeg syntes jeg kan kende det grin?” Hvisker Amalie til sig selv: ”Far? Er det dig,” Siger hun. Manden i jakkesættet vender sig om og stirrer på hende. ”Hej skat, hvorfor skal du nu også være her lige netop i dag, og så tidligt på din egen fødselsdag?,” smiler han til hende.
”Fødselsdag? Gu ja! Jeg har jo fødselsdag i dag,” siger Amalie overrasket. ”men hvad laver du så her far?”
”Tja, jeg var her får at afslutte en handlet med Hr. Petersen.”
”En handel? Med Ninas far, hvad har du da kø…” Amalie tav.
”Kig i boks 17 og så finder du hende!” Boks 17, boks 17, det var jo Flickas boks! ”Tusind tak far, åh, tusind, tusind tak!
Amalie gav sin far en ordentlig knuse tur! ”Hvorfor får jeg egentlig en hest?” Amalie var ovenud lykkelig, men måtte lige spørge. ”Jeg syntes du har været meget igennem siden skilsmissen, og da du alligevel hele tiden er herude, og snakker om denne skønne Flicka, syntes jeg du skulle have hende.”
Amalie smilede og løb ned til sin nye pony og krammede den.
”Nu er du min Flicka. Min helt egen. Jeg elsker dig!”


- Færdig xD