Mit eventyr ? Kritik {{forumTopicSubject}}

Hej jeg har lige lavet mit eventyr som jeg skal aflevere den 1 april og ville lige høre hva i syntes og gerne fortæl hvor der mangler komma og alt sådan noget , og skal lige siges jeg går i 5 og er 11 så i skal ikke lige regne med det bedste

Der var engang en lille fattig familie. De boede helt alene ude i en tom skov, som var fuld af træer og vilde dyr. Familien bestod af en far, en mor, og en smuk pige, ved navn Amalie. Amalie var en ung pige, med meget langt silkeblødt lyst hår.
Med tiden går det sværere og sværere med at skaffe føde til familien. Derfor besluttede forældrene at give Amalie til en familie med mange penge. Forældrene tænkte nemlig at alle ville da gerne have sådan en smuk pige som Amalie.
Noget tid efter fandt de en familie med mange penge som gerne ville have Amalie, og de betalte endda mange penge for at få hende.
Ovre ved den nye familie skulle Amalie arbejde hele tiden, og det kunne hun ikke lide, så en dag gjorde hun modstand og råbte ” Jeg vil ikke arbejde mere for jer, i er ikke engang mine forældre!” Efter det løj plejeforældrene og sagde at de havde fået bygget et værelse til hende og de fulgte hende derhen. Idet hun gik derind, blev døren revet af og nogen mænd murede hende hurtigt inde og hun kunne ikke nå at komme ud.
I nogle dage sad Amalie derinde, og havde i den tid fået lavet et lille hul i det tyndeste sted i muren, og hun råbte meget tit ”hjælp”. Pludselig en dag kom en prins ridende på en stor, flot, hvid hest. Han kom hen og snakkede med hende, og sagde så, ”jeg vil redde dig ud af tårnet, hvad skal jeg gøre?” ”åh jeg ved det ikke…” Sagde Amalie. ”jeg har arbejdet så meget for mine onde plejeforældre, og så kunne jeg ikke klare det mere.” Så sagde prinsen ” jeg prøver at tale med dine plejeforældre” ”nej det må du ikke, de vil gøre dig ondt!" Sagde Amalie. Men prinsen red bare videre hen til plejeforældrene.
Senere den dag kom prinsen tilbage hen til tårnet og sagde at plejeforældrene havde sagt at hvis prinsen kunne få hele deres hus til at glimte af guld måtte han få den kønne pige. Amalie sagde til ham, at han skulle fylde en spand op med vand og hælde lidt æblejuice i og så vaske hele huset med det. Prinsen fandt en maler pensel, en spand vand og købte også noget æblejuice. Han blandede det hele sammen og malede huset, og bagefter glimtede det af guld. Han skyndte sig tilbage til Amalie for at fortælle det, og gik så i seng. Dagen efter gik han ind til plejeforældrene. De krævede at han også skulle få det hegn som gik hele vejen rundt om huset til at glimte af sølv. Han gik igen hen til Amalie og fortalte det. ''Det er nemt nok'' sagde hun ''du skal bare tage en spand vand igen men denne gang med appelsin juice.'' Det gjorde prinsen så og malede hegnet sølv.'' Han fortalte Amalie det og gik i seng. Næste dag gik han ind til plejeforældrene igen. Denne gang krævede de at han skulle få bronze pærer til at vokse ud af træerne. Igen sagde han det til prinsessen. så sagde Amalie ''Du skal plukke noget forskelligt frugt og skære dem i små stykker og derefter drysse dem på pære træerne. Det gjorde prinsen men der skete ikke noget. Han gik lidt og vendte sig om for lige at kigge på træerne igen. Men denne gang var der faktisk bronze pærer på. Han blev rigtig glad og skyndte sig hen til prinsessen for at fortælle det. Bagefter gik han i seng og han drømte at plejeforældrene endelig ville give ham Amalie. Næste morgen skyndte han sig hen til plejeforældrene og de kunne ikke finde på mere han kunne gøre for dem og desuden var de jo også rige nu. Plejeforældrene hentede en murer som skulle lave et stort hul i tårnet så Amalie kunne komme ud. Amalie og prinsen red væk på prinsens hvide hest og de levede lykkeligt til deres dages ende.




Ved godt det er langt men håber i vil læse det