mit eventyr :D {{forumTopicSubject}}

Det her eventyr skrev jeg til en skole opgave, så jeg syntes at i skulle læse den

Skovhytten

Vi er på en lille gård i Danmark, på gården bor der en mor med sin søn og sin datter, sønnen er 16 år gammel og datteren 18 år gammel. Deres far forlod dem for 6 år siden. Drengen som hedder Simon har en mørke brun blandings hest, med sort man og hale. Pigen som hedder Tanya har en kridhvid connemara pony med hvid man og hale. Moderen hedder Alice og har en ko, nogle høns og en kat. De er meget fattige og har kun de dyr de kan tjene penge på.
-
”Hey Tanya! Vil du ikke med ud og ride en tur i skoven?” spørger Simon.
”jo det lyder da sjovt, jeg går lige ind og siger det til mor!” svare Tanya. Så løber Tanya ind til sin mor og siger at de tager Fanny og Lady med i skoven. Fanny er Simons pony og Lady er Tanyas pony.
”ja ja, det kan i da godt men rid ikke for langt væk, for at men ved jo aldrig hvem der er ude i skoven, en dag som denne, vel?.” siger hun til Tanya.
”nej nej, vi ridder bare lige ind til den gamle skovhytte og tilbage igen!”
Så løber Tanya ud til Simon og siger at de kun må ride ned til skovhytten og så tilbage igen. Det brokker Simon sig lidt over men så går han bare hen imod stalden for at sadle Fanny op og det samme gør Tanya.
Da de har sadlet op rider de ind i skoven langs åen. De kommer forbi mange fugle og andre dyr, der er også mange væltede træer, som de springer over.
Da de når til skovhytten efter en halv times ride tur i skridt og trav, høre de nogle dybe mande stemmer, og vender straks om og begynder at trave, men mændene er også til hest så da de får øje på Tanyas hvide pony, sætter de i galop det samme gør Tanya og Simon. Men da mændene rider heste og ikke ponyer indhenter de dem hurtigt. De omringer Simon og hans søster.
”stig af! NU!” siger den ene mand. Der er 5 mænd på hver sin store sorte hest. De var nok imellem 18 og 22 år gamle.
”hvad vil i!?” spørger Tanya med en lille rædselsslagen stemme. Men hun prøvede nok på at lyde truende og sur, men det lykkedes hende bare ikke helt.
”hold kæft, lille snot unge! Og han sagde STIG AF! Og gør det nu!” siger en anden af mændene. Han lød endnu mere skrammende end den første mand.
”okay, okay!” mumler Tanya og Simon i munden på hinanden, så lavt at mændene ikke kan høre dem.
Tanya og hendes bror stiger af deres ponyer og slipper dem så de kan komme hjem i sikkerhed, og måske også advare deres mor om at de nok ikke kommer hjem i dag. Eller måske aldrig kommer hjem.
2 af mændene rider hen på hver sin side af Simon og Tanya, og siger:
”Hvis i vil overleve gør i klogt i at gå med og ikke flygte, fordi at vi indhenter jer bare!” siger en helt tredje mand til Tanya og Simon. Han lød knap så skræmmende som de andre, han lød nærmest som om han hellere vil lade Tanya og Simon gå så de kan leve livet uden indblanding fra dem.
Tanya rækker meget provokerende hånden i vejret og spørger stille og roligt:
”hva… Må jeg sige noget nu, eller hvad?” hun venter lidt. Så siger en af mændene: ”ja, unge dame. Bare tal.” det var den ’søde’ mand der sagde det.
”okay… nu spørger jeg bare lige ud; hvad vil i? Og hvorfor vil i det med os og ikke en hvilken som helst anden?” siger Tanya surt for nu har hun fundet modet.
”Vi vil tage jer med op på borgen, fordi i ikke må være her ved hytten mere! Og derfor er det jer og ikke andre! Der er sat et skilt op om at man ikke må være her! Lær dog at læse, snot unger!” siger en helt fjerde mand. Han lød bare træt.
”Vi kan godt læse!” snerre Tanya rasende.
”Fint. Så gør det næste gang!” svare manden
Så går de, og da de er ved borgen bliver de lukket ind og så kommer der nogle og tager hestene. Den mand der ikke lød sur, den ’søde’ mand er vist også den yngste ligner det, er den der går tættest på Tanya hele tiden.
Da de når op til kongen bliver kongen helt stille og han kigger først på riderne og så på Tanya og Simon, så vifter han med armen hen imod en dør og så bliver Tanya og Simon ført ind gennem den dør og de siger ”gisp” i munden på hinanden. Og da de har sagt det ler riderne lidt for sig selv.
De bliver smidt ind i en af de mange fængsels celler. Lågen bliver låst og mændene går deres vej.
Tanya og Simon begynder og græde, og heldigvis er der ikke andre i nogle af cellerne, så de er alene.
De får tørt brød og vand, 3 gange om dagen.
Der går 5 dage og så kommer en af mændene sent om natten og vækker Tanya, Tanya vækker Simon og Simon fare op og tyre en knytnæve efter manden men han når at undvige den. ”godt klaret” hvisker Tanya for sig selv.
”rolig nu! Jeg hedder Jasper, og jeg er 19 år,” siger han ”jeg vil gerne hjælpe jer ud herfra.” Han hvisker det sidste.
”Og hvordan har du lige tænkt dig at gøre det?” spørger Tanya kritisk
”ved at låse lågen op, give jer et ur og sige at i skal gå ud om 7 minutter. Fordi om 7 minutter sidder jeg og drikker en øl med de andre mænd, så er der ikke nogle vagter der kan se jer. Så kommer jeg med 2 heste om 15 min. i ud kanten af skoven hvor ingen kan se jer og så rider i hjem og giver hestene til mig så trækker jeg dem hjem og siger at de stak af…” Siger han meget selvsikkert.
”hov, hov, hov… stop lige en halv. Skal du ride med os hjem? Nul! Nej! Aldrig! Det kommer bare ikke på tale! Men resten af planen er nu meget god.” siger Tanya arrigt. Jasper bliver lidt såret, og skuffet. ”okay, okay! Så kan du ride med! Men bliver der det mindste, skal jeg personligt slå dig af hesten!”
”Tak. Okay, her har du et ur og her har jeg nøglen,” han låser op ”og lad lågen være lukket indtil i skal af sted hvis nu der skulle komme nogle forbi.”
”okay. Tak Jasper. 7 min., ud, skov kanten, vente på dig, ride hjem, og give hestene til dig? Har jeg husket alt?” siger Tanya tænksom, og kigger på Simon.
”ja, det var alt. Vi ses om et kvarter,” siger Jasper ”og for resten, hvad hedder i og hvor gamle er i?” han ser på Tanya og så på Simon og tilbage på Tanya igen.
”jeg hedder Tanya, og jeg er 18 år og det her er min lille bror Simon, han er 16 år” siger Tanya og laver en lidt voldsom armbevægelse over mod Simon.
”okay… vi ses om 15 min.” Jasper rødmede lidt og gik så meget hurtigt ud.
”han er mærkelig,” Siger Simon. ”og så du lige hvordan han rødmede, da han så på dig! Klaaaamt! Og så er han da ikke særlig kø…”
”Hold nu mund, Simon! Og jo, han er ret køn” svare Tanya surt.
7 minutter efter lister Tanya og Simon ud, og da de er ude, går de over broen og hen til skoven. De venter et kvarter som Jasper sagde, og så kommer han ud med 3 heste. Tanya stammer ”fuck! Hvor er de flotte!”
Jasper giver den ene hest til Tanya og den anden til Simon, så stiger han selv op på den tredje hest, og siger; ”kom lad os skynde os, inden de andre ligger mærke til at jeg er væk!”
Da de nåede til skovhytten siger Simon trist; ”Jeg håber Fanny og Lady fandt hjem og er i sikkerhed nu…” han hænger med hovedet.
”selvfølgelig er de hjemme i sikkerhed nu! Tror du de er dumme? De kan godt selv finde vejen hjem. Bare rolig bror mand, de er i sikkerhed.” Tanya smiler opmuntrende til ham og så kigger hun ligeud igen. Nu er de snart hjemme. ”5 minutter tilbage, 5 minutter tilbage!” hvisker Tanya til sig selv et par gange.
”Jeg savner mor! Og Fanny og Lady!” hvisker Simon
5 minutter efter er de hjemme og Simon smider sig af hesten med det samme og giver tøjlerne til Tanya der stadig sidder på sin hest, så spurter han ind mod huset. Tanya stiger stille og rolig ned af hesten og giver den til Jasper.
Jasper stiger af sin hest og går hen til Tanya.
Tanya siger: ”tak for hjælpen, Jasp…” men inden hun når at sige mere er hendes læber travlt beskæftiget med at kysse Jasper. Hun kysser ham igen. Og så rødmer de begge to…
4 år efter bliver de gift og får to søde tvillinger: Sebastian og Nicoline, og det viser sig at Jasper er tronearving, så ham og Tanya bliver Kong Jasper og Dronning Tanya! Simon bliver soldat og får sig også en skøn kone og en lille søn: Jacob. Alice er ikke fattig mere og hun bor på slottet sammen med hendes børn, sviger børn og børnebørn…
Og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Skrevet af Kia P.