Få et fantasy gys! {{forumTopicSubject}}

Jeg skal aflevere stil i morgen... den er mega nerdern min stil, men hvis nogen nu keder sig så tag og læs den

Et liv under vand


Elia sad og stirrede lige ud i luften. Hun vidste ikke hvad der var galt, hun var bare tvær. Hendes dag havde ikke været den bedste, hun vidste ikke hvorfor. Hun lagde sig på gulvet, men kom hurtigt op igen, for det bankede på døren. Hun åbnede den og en sort klædt mand trådte ind. Han så underligt på hende, men sagde ikke noget. Elia sagde: ”Hvorfor siger du intet?” Han svarede ikke men greb hurtigt fat om hende og svang hende over hans skulder. Han løb ned at de lange kostskole gange, så hurtigt at Elia ikke nåede at skrige om hjælp. Han smed hende ind på et bagsæde af en bil og satte sig bag rattet. De kørte stærkt og længe. Pludselig blev den sorte nat helt lys, som om det var midt på dagen. Manden mumlede nogle ting, men hun forstod det ikke.
Nu stoppede bilen og manden kiggede igen underligt på hende. Han gik om til hende og svang hende igen over skulderen. Denne gang var det meget hårdt så Elia tog sig til hovedet. Der fløj en masse tanker igennem hendes hoved men hun forstod dem ikke helt. Manden gik længe med hende over skulderen, men pludselig i en hurtig bevægelse svang han hende ned igen. Han skubbede hende igennem en dør. Han åbnede den ikke en gang. Hun kom bare igennem.
Der gik lang tid. Han kom pludselig igen og tog hende med sig. De gik ombord på en lille båd og de sejlede ud på havet. Da de var kommet langt ud smed han hende overbord.
Elia lå ved en sten på havbunden. Hun træk vejret mærkeligt og havde en mærkelig fornemmelse når hun svømmede lidt rundt om sig selv. Hun havde ikke lyst til at svømme op til overfladen. Hun lagde sig på bunden og kiggede drømmende op til overfladen. Der fløj igen mange tanker igennem, men hun kunne ikke forstå dem.
Elia vågnede senere i et smukt værelse, hvor alting var lavet af hav lignende ting. Hun havde stadig den mærkelige fornemmelse når hun trak vejret. Pludselig kom en dreng ind på det værelse hun lå på. ” Hej, jeg hedder Strøm, og du må være Stjerne.” Sagde han. ”Jeg hedder ved guds ord ikke Stjerne. Jeg hedder Elia.” Sagde hun bestemt. ”Når, du ligner ellers Stjerne.” Sagde han. Drengen så sjov ud. Han havde en slags fiskehale og nogle sjov åbninger på halsen. HOV! Det havde hun også selv. Hun blev helt forskrækket. De snakkede længe om hvad han var og hvad hun var blevet til.
”Du må hjælpe os Stjerne. Kong Musningen er gået med Ondskaben. Før var han konge over havet, men nu er han bare ond.” Sagde Strøm. ”Jeg kan da ikke hjælpe jer. Jeg ved ikke en gang hvor jeg er her. En mand kom bare og fangede mig og nu er jeg her.” Sagde Elia. ”Det Var bare Klemper. Han fangede dig fordi jeg bedte ham om det. En profeti siger at Stjerne vil komme og rede os fra det onde, og når hun har gjort det så må hun vælge om hun vil forblive som hav art eller om hun vil hjem.” Sagde Strøm. ”Du skal altså hjælpe os, du kan ikke komme hjem før du har dræbt Ondskaben.” Sagde Strøm. ”Jeg hjælper jer, men jeg er altså ikke Stjerne.” Sagde Elia så. ”hvor bor denne Ondskab så?” Spurgte hun. ”Bag klippernes mørke, i skyggen af vandfaldt og lige under solen lys.” Svarede han.
Nu tog Elia af sted. Der var mørkt og koldt. Elia mærkede en kold rislen ned af ryggen, hun kunne mærke en sky bag sig. Hun vente sig om med et sæt, men der var intet. Hun tog fat om kniven i hendes lomme og trak den frem. Hun holdte den op foran sig og klemte hårdt om den. Pludselig kom en skygge til syne. Hun kiggede med sammen knebne øjne og klemte endnu hårde om kniven. Nu nærmede skikkelsen sig. Og Elia løb efter den. Den gemte sig. Hun kiggede rundt omkring sig. BANG! Elia var blevet væltet af skikkelsen. Elia kom i tanke om det Strøm sagde om hvor Ondskaben boede. Det var her! Det gøs igennem hele hendes krop of det rislede igen ned af ryggen på hende. Hendes kniv lyste grøn. Det betød at der var fare. Den gjorde sig spids og sagde gurle lyde. Elia gemte sig for Ondskaben og den ledte efter hende. Hun sprang pludselig frem og stak skikkelsen lige i maven. Den blev væk og en krop kom til syne. Hun så at det var kongen hun havde stukket i maven. Han var død. Hun tog ham med hjem til Strøm og han ville ikke tale til hende i flere dage. Hun satte sig ud på en klippe og sad der i flere døgn. Der kom hele tiden skikkelser og hun dræbte hver gang en af Strøms arter. En dag dræbte hun også Strøm. Hun tænkte sig om og hun ville jo egentlig ikke dræbe dem. Det var kniven selv der dræbte dem. Kniven var Ondskaben. Hun kastede kniven langt men den kom tilbage. Det gentog sig mange gange og til sidst knækkede hun kniven. Alle de skikkelser den havde dræbt kom tilbage i deres normale kroppe. Strøm omfavnede hende og kongen gav hende nu valget mellem at blive en af deres art eller tage hjem. Hun blev i denne verden for hun havde jo ikke andet end en klam kostskole at komme hjem til.

Cecilie Lyhne Skovhauge 7.A Virring Skole