Livets gang?.. {{forumTopicSubject}}

<b>Først og fremmest skriver, jeg ikke det her for at få melidenhed, men for at få nogen gode råd, til hvordan jeg skal komme videre i livet</b>

Det hele starter da jeg er i alderen af 4 år, min søster bor på det tidspunkt på fyn, min søster ,hendes mand og deres datter ( min niece ) på 5 år, er ude og køre, de er på vej til et supermarked for at handle ind, da en spritbillist køre frontalt op i deres bil, min niece på 5 år, dør på stedet og min søster bliver hårdt skadet og har siden levet af invalidepension. Efter dette sammenstød, gemte jeg mig under mine forældres spisebord i stuen, je lå der fra morgen til aften, i langtid.
- Jeg blev 7 år, og skulle starte i børnehaveklasse, lige fra min allerførste skoledag i børnehaveklassen, blev jegllet af de andre børn, fordi jeg havde noget tøj på som de kaldte "sømandstøj", jeg var kun 7 år så tænkte jo ikke videre over det.
De andre børn, begyndte at drille mig mere og mere, da jeg begyndte i 6 klasse, blev det for meget for mig, 7, 8 og 9 klasserne plus stortset alle fra min egen klasse, begyndte at jagte mig i alle frikvaterene, de jagtede mig altid op i en krog, og stod og slog og sparkede og spyttede på mig.
- En dag kom skoleinspektøren hen til mig i skolegården, og sagde jeg ikke måtte være på skolens grund, jeg spurgte hvorfor, jeg gik jo i skole der, han sagde jeg var for tyk til at gå på hans skole, han ville kun ha ordenlige elever der, jeg begyndte at græde, løb op i klassen, tog min skoletaske og tog hjem, jeg fandt den skrapeste kniv i skuffen og begyndte at skære i mig selv, jeg syns det hjalp og begyndte at gøre det oftere og oftere, jeg fik lov til at flytte skole, og startede så på karrebæk skole, men også her blev jeg mobbet, fordi de ældre elever kente dem fra min gamle skole, jeg begyndte at pakke mig mereog mere ind i mig selv, begyndte at gå i sort tøj, male mig sort om øjnene, og gik med lange pig halsbån osv. Samme år som jeg flyttede skole altså i 7 klasse, skulle den pony jeg havde part på ( Thy bavian i min profil ) sælges, den blev brugt som rideskolepony på rideskolen, men den var for vild, så ejeren ville sælge den, og mine forældre gav mig lov til at få ham, fra den dag af, begyndte jeg at få det meget bedere, jeg blev gladere og gladere, og var ligeglad med dem som mobbede mig i skolen, jeg startede mange stævner og fandt ALTID, jeg var så <b>FUCKING</b> (undskyld sprog) lykkelig! I sommerferien 2006, dør min morfar, som jeg virkelig elskede, jeg startede i skole igen efter sommerferien, men kort efter ferien var forbi den 23 august dør min elskede pony af kolik, jeg var sønderknust, jeg lå dag og nat ved siden af min døde pony på marken i 4 dage, til han blev hentet af kranvognen, og lige siden den dag begyndte mit liv at gå ned af bakke igen, jeg var ikke i skole i knap 2 måneder, og da jeg endelig havde krafter nok til at starte i skole igen, blev jeg som sædvanlig mobbet, jeg kunne ikke klare det mere. En aften sad jeg derhjemme, mine forældre var gået i seng, jeg gik i medicin skabet, og spise 33 blandende piller skyllet ned med alcohol, jeg håbede så inderligt at englene ville komme og hente mig, men det gjorde de ikke, jeg lå istedet og brækkede mig i 1 uges tid. Jeg havde ingen selvtilid jeg græd heletiden, jeg blev mobbet, var så ked af det, ingen kan forstå den smerte jeg havde inden i. Jeg fik lov at flytte skole igen, men intet blev bedere. I 2007 dør min farbror så, og det var virkelig hårdt, jeg følte gud ikke ville se mig lykkelig men hvorfor? <b>Selv dumme børn har brug for at vide de dygtige</b>.. Samme år ( 2007 ) begår min anden farbror selvmord ved storestrømsbroen, jeg skreg op til himmelen, hvorfor det lykkedes alle i min familie at dø, når jeg overlevde fucking 33 piller .
Jeg kom ud i en masse lort, jeg begyndte at ryge ikke kun smøger men også meget andet, jeg mødte så en dreng, som jeg virkelg faldt for, han gav mig alt den lykke og kærlighed jeg havde savnet siden tabet af min pony Bavian, han var fra Armenien ( nogen kalder dem perkere ) vi havde kommet sammen i knap 2 uger da han skulle til armenien og holde ferie, imens han er på ferie er jeg til grønkoncert, og jeg var SÅ dum at jeg faldt for gruppepres og kyssede med en anden dreng, jeg hader virkelig inderligt mig selv for det, da jeg selv HADER utroskab langt til helvede. Min kæreste fandt ud af det, og efter et stykke tid tilgav han mig for det. I år den 7 maj 2008 dør min elskede mormor, pludseligt af en blodprop i hjernen, jeg var sønderknust, hun var alt hvad jeg havde tilbage af den familie som virkelig stod mig nær. Jeg startede så på handelskolen i næstved, og her så jeg at alle dem som har været med til at mobbe mig igennem livet gik derude, alle dem fra mine gamle skoler osv.
Jeg begyndte at få tvangstanker i timerne, sveden druppede ned af mig, hvergang jeg gik på gangene vendte jeg mig om og kiggede konstant for at se om der var nogen der gik bagved mig ( der er tit folk der har råbt "stor røv" osv efter mig) . En dag da jeg havde informations tenologi virkede min kode til computeren ikke, og min lærer sagde jeg skulle gå ned på datakontoeret så de kunne lave det, jeg skulle helt ned til den anden ende af skolen, hvor jeg vidste alle dem som har mobbet mig gennem tiderne sad, manden inde på datakontoretet var sådan en rigtig sur type og sagde til mig, at jeg skulle prøve på computerene lige ude foran i hallen, og det var der de allesammen sad, allerede der begyndte jeg at få tåre i øjnene kunne ikke få mig selv til at sætte mig ud til dem allesammen, jeg genoplevede alt mobningen inden i mit hovede, jeg løb ud fra kontoret og ud på pakerinspladsen, jeg ringede til min mor og græd så meget at hun ikke fattede hvad jeg sagde, hun sagde jeg skulle hente min lære og forklare hende alt.
Jeg skrev så en besked til en fra min klasse som jeg sad ved siden af, og spurgte om hun ville be læren om at komme ud på pakeringspladsen, hun skrev tilbage: Du sku da gammel nok til selv at hente din egen lærer. Jeg begyndte at græde endnu mere, jeg var helt lost, tilfældigvis var min engelsklære lige mødt på arbejde og så mig stå der og græde, hun kom over til mig og jeg fortalte hende alt, hun tog mig med ind på skolens kontor, hvor hun hentede 2 socialrådgivere som jeg skulle snakke lidt med, efter de havde hørt hele min livshistorie, hentede den ene min taske osv i klassen, og sagde jeg kunne tage hjem, og de ville ringe og aftale et møde med mig og mine forældre. Det gjorde de så, og vi har i de sidste 2 måneder været til møde med dem 1 gang om ugen, nu har de så kontaktet pygiatri ( staves ) afdelingen på næstved sygehus, og jeg skal til samtale med dem her på torsdag.
Jeg er stadig sammen med kæresten som jeg har snakket om længere oppe i indlægget^ vi har været sammen i 1½ år nu. Som jeg også har skrevet længere oppe i indlægget, var jeg ham utro 1 gang, da vi på det tidspunkt havde været sammen i 2 uger.
- I den tid vi har været sammen har jeg mange gange efterhånden opdaget beskeder fra andre piger på hans mobil hvor der står: Ej skat, i nat drømte jeg at du tog mig hårdt bagfra på en barstol, osv.
Har set mange beskeder hvor jeg stod: Årh jeg elsker også dig min skat, du den bedste, osv. Og det sårer mig dybt, fordi jeg elsker ham virkelig.
Her i sidste måned spurgte jeg ham en fredag eftermiddag, og han kunne være sammen om aften og han sagde det kunne han godt, da jeg så skriver til ham om aften om vi sku være sammen, skrev han at han lige var sammen med nogen venner og de havde drukket lidt så han ville ikke køre bil, jeg tænkte så at det var helt iorden, næste morgen da jeg vågner, går jeg så ind på siden www.dkbn.dk for at se billeder fra fredag aftens diskoteker, da jeg pludselig ser et billede af min kæreste, jeg blev virkelig såret over at han bare var taget i byen, når han havde sagt til mig, at han ikke ville køre bil osv.
Det nummer^ har han lavet mange gange, og det gør mig virkelig ked af det, her i november måned spurgte jeg ham, om han ville med til min families julefrokost den 25 december, og han sagde ja det ville ha rigtig gerne, så jeg fortalte glad min familie at han også kom med osv.
Så her igår ringede en af hans venner som bor i tølløse, og spurgte om han ville med til hans 18 års føsdag den 25 december de skulle drikke, feste i byen osv, og hvad siger min kæreste? JA, jeg vil gerne med osv, da han lagde på, sagde jeg til ham, Jamen min families julefrokost var jo den 25, så siger han, jamen nu har jeg sagt ja til at komme, så sagde jeg: jamen du sagde først ja, til at tage med til julefrokosten, så begyndte han med: Jamen man bliver kun 18 år engang i livet osv, det forstår jeg da også godt, synes bare det dybt tarveligt af ham, virkelig
- Jeg har det overhovedet ikke godt med at han nu tager til 18 års fest i tølløse istedet for, da jeg har læst beskeder på min kærestes facebook profil fra alle mulige piger fra tølløse som han kender igennem hans ven osv.

- Jeg en person som bliver ked af det virkelig hurtigt, måske er jeg bare pivet? Hvad synes i? Og hvad ville i gøre i mit sted?
Jeg ved det er blevet meget meget langt, men håber på i vil læse det, og komme med jeres mening?