Stil gider i kigge {{forumTopicSubject}}

Nogen der gider at rette komma osv. jeg er totalt nød til det!


SNEGLELANDET

Der var engang for ikke så længe siden en dreng på 15 år der sad i en vindueskarm. Drengen hed Peter og var en hel normal dreng der boede i et helt normalt hus i en lille by der hedder Viloam. Denne aften var også som en hel normal aften i Viloam, indtil nu.
Peter sad og kiggede ud som så mange gange før der var helt tyst udenfor, men var der ikke noget der bevægede sig derude? Langsomt, meget langsomt kom dét glidende. Det var kæmpemæssigt, slimet og ækelt. Det var den største snegl Peter nogensinde havde set, og så midt her på gaden i Viloam! Hvad lavede den her? Og hvordan kan en snegl være så stor?
Sneglen gled langsomt hen over vejen lige hen imod Peter.
Den stoppede op lige udenfor hans vindue, den kiggede direkte på ham.
Peter nåede ikke at opdage hvad der skete med ham, men pludselig forsvandt vinduskarmen under ham og han faldt og faldt ned i mørket.
Da han vågnede op igen lå han i en seng og rundt om sengen var der 12 kæmpe snegle! Peter sprang tilbage i sengen, væk fra sneglene! Sneglene stod endnu og stirrede på ham og Peter tænkte på hvad der nu skulle ske. Kunne de finde på at spise ham? Fandtes der kødædende snegle? Og hvis der gjorde var de her så sådan nogen? Lige da han kom til vamle forestillinger om hvordan sneglene vil fortære ham sprang døren op. En ung pige på hans egen alder stod i døren, hun var meget smuk. Hun kom hen imod ham ” Velkommen til landet Hunaka, jeg ser du allerede har hilst på mine brødre” sagde hun mens hun bredte armene ud ”er sneglene dine brødre? Jamen, hvordan det?”
”det er en lang historie, og du skal nok få det hele fortalt men lad os vente med det til efter du har spist du må være meget sulten?” Det var rigtig han var meget sulten ”jo... jo det er jeg” ”godt maden vil blive bragt herop snarest” Med de ord forsvandt hun ud af rummet, mens hendes brødre fulgte efter og lagde lange spor af slim efter dem.
Kort efter kom maden som lovet op til ham, og der var alt hvad hjertet kunne begære af herlige retter. Mens han spiste tænkte han på den unge pige, hun så ikke ud til at være meget ældre end ham, men hun virkede så meget ældre med den måde hun talte på. Og hvad var det hun havde sagt? At han var i landet Hunaka, hvor ligger det? Han opgav at tænke mere over det og nød nu bare den herlige mad
Senere kom pige ind i igen, hun satte sig ved siden af ham, og så begyndte hun ” Jeg hedder Eva, jeg er den yngste datter af Kong Edward, som hersker over dette land. Jeg har 12 brødre som er blevet forvandlet til snegle af Den Onde Heks og vi har bragt dig hertil for at hjælpe os med at bryde fortryllelsen så de atter kan blive til smukke prinser.”
Peter var ved at tabe underkæbe da han hørte det. Bam, bam, bam kom det ud af hendes mund som noget hun havde indøvet i en evig. Men ham rede prinser? Hvem troede hun lige han var? Han var ikke nogen Super Helt eller noget i den stil! Hvordan skulle han kunne rede nogen fra en ond forbandelse som var blevet kastet af en ond gammel heks?
Men inden han kunne nå at sige hende imod begyndte hun igen : ”For 20 år siden kom Den Onde Heks til landet, og med hende alt ondskab som nu er i landet. I mange år kæmpede hendes hær mod min faders hær, men heldigvis var hans hær altid stærkest. Min far troede at hun nu ville stoppe med at bekæmpe os, og hun var også borte i et års tid. Mens han mindst ventede det kom hun tilbage stærkere end nogensinde før, hun havde lært de fælteste forbandelser. Det er nu 10 år siden. Hun sendte en stærk forbandelse ud over landet, der forbandt alle drengebørn. De ville alle blive født som snegle, det var forfærdeligt. Nu styre hun landet fra sit slot, på den anden side af bjerget. Forbandelsen brydes først den dag, hvor en dreng eller mand knække hendes tryllestav, da vil heksens magt brydes for evigt. og det er derfor vi har brug for din hjælp!”
”jamen hvordan skal jeg dog klare det, jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme til Den Onde Heks slot! Eller, hvordan jeg skal finde hendes tryllestav. Nej jeg dur ikke til det kan i ikke hente en anden?” Men Eva gav ikke så let op:” Nej, vi kan kun rejse til andre verdener hvert 10.år der vil gå 10 lange år før en ny kan hentes. Du er vores eneste håb!” De ord og Evas smukke smil gjorde udslaget. ” jeg skal gøre mit bedste men fortæl mig så hvad jeg skal gøre for at komme til Den Onde Heks slot.
Den følgende dag blev brugt på forberedelser på den lange tur, og tidligt næste morgen ved solopgang drog Peter ud på sin lange rejse. Han havde fået fortalt at rejsen vil tage 10 dage, men ingen vidste det helt præcist eftersom ingen havde vovet sig ud på den farlige rejse. Først skulle han bestige det store bjerg, det ville 5 dage derefter skulle han vandre i 2 dage for at nå slottet. Men som sagt så vidste han ikke, hvor lang tid det ville tage da ingen andre havde gået turen før ham. Men han var også ligeglad med, hvor lang tid det ville tage han havde ikke travlt.
Efter de 5 dage over bjerget og 2 dages vandring stod han foran et enormt slot, det var ikke som Evas slot det var smukt og lyst. Dette var mørkt og dunkelt. Og over de øverste tårn fløj en tæt sværm af sorte fugle. Peter gøs, han var træt og udmattede efter den lange vandring og trængte til hvile. Mørket var ved at falde på han spiste det sidste brød han havde fået med til rejsen. Hvad skulle han nu spise? Mon Den Onde Heks vil byde ham på frokost? Næppe. Næste dag vil han gå ind af Porten.
Ved morgengry stod Peter foran den store port. Han skubbede porten op og stod nu i en kæmpemæssig sal med fakler til at lyse rummet op. Midt i salen sad en kvinde der mest af alt lignede en tusse. Hun løftede hurtigt hånenden, og Peter blev trukket mod hende med en enorm kraft indtil han var helt tæt på hende, hvor hun så mere afskylige ud. Hendes øjne var bare en stor brun-grøn sump og hendes hud var mærkelig grå. Hendes stemme var lav og hæs da hun talte:” Du behøver ikke sige noget Peter, jeg har holdt øje med dig. Fra den første dag hvor du lå i den smukke Evas slot og til nu, hvor du står her foran mig. Jeg ved endog også hvad du vil, du vil knække min stav men så held og lykke da, jeg har den altid ved min side. Så du skal ikke gøre dig for store forhåbninger. Men nu må du hellere kom sikkert bag lås og slå i vores fangekælder, eller skulle jeg bare forvandle dig til en snegl som alle de andre? Kort efter mærkede han, hvordan han hårdhændede blev slæbt ind i en celle af to vager der så ud til at være halv gris og halv ko.
Nu lå han så her og hvad skulle han så gøre? Han må havde lagt her længe, tiden føltes meget længe når man lå alene her. Men hvad havde han selv troet? At han bare kunne vade ind og knække staven? Havde han virkelig været så dum? Han måtte virklig tænke sig om nu. Han lå endnu meget længe, og vente og drejede det hele, der var kun en ting at gøre. Det var meget dumdristigt men det var for ham at se, den eneste mulighed han havde lige nu. Nu måtte han bare vente.
Han vidste ikke, hvor lange der var gået men nu skete der noget, en nøgle skrabbede i låsen, det var nu han skulle være klar, og det var han. I det samme døren kig op sprang han ud, lige ind i en vagt der kom med vand. Peter løb, løb som han aldrig havde løbet før. Ud og ind mellem gange, højre, venstre, venstre, højre, højre. Han havde ingen fornemmelse af, hvor han var men han måtte finde Den Onde Heks sove kammer, det var nat så hun måtte være der. Men først måtte han finde et spejl som led i sin plan det tog ham ikke længe at finde, nu skulle han bare finde Den Onde Heks. Det tog til gengæld længere tid men til sidst fandt han hende. Hun sov ganske som han havde regnet med, han sneg sig tæt på hendes kæmpe seng. Han var nu få meter derfra da hun sprang op med staven i hånden! ” Hvad laver du dog her! Hvordan er du kommer herinde?! Ligemeget men nu skal du blive til en snegl ligesom alle de andre svæklinge, ingen skal tage mit kongerige fra mig!” Det var præcis det, som Peter havde regnet med. Han var hurtig og tog spejlet frem, han håbede at det virkede. Idet han tog spejlet frem frem sagde Den Onde Heks formularen og skød mod ham. Men magien blev reflekteret i spejlet og røg tilbage på hende selv. Og efter et grønt lysskær stod der nu, hvor der havde været en heks nu en kæmpe snegl. Og ved dens side lå en stav. Peter gik langsomt hen mod Den Onde Heks som nu var en snegl. Han tog staven og knækkede den over. Alt fløj rundt om Peter hurtigere og hurtigere til han intet kunne se. Til sidst blev alt stille og han stod nu der hvor der engang havde været et stort sort slot, nu lå der kun et lille sneglehus. Heksen og hendes magi var væk. Peter drog nu tilbage mod det smukke slot. Vejen gik meget lettere hjem alt syntes meget smukkere nu, mon det var fordi heksens magt var væk, eller var det bare indbildning? Efter de 10 dages vandring kom han til slottet. Han blev mødt med fest og farver, alle var blevet til deres sædvanlige skikkelser og 12 smukke prinser stod foran porten til det smukke slot klar til at modtage ham, og foran dem alle stod smukke Eva. ” Du klarede det! Du klarede det Peter!” hun løb hen og omfavnede ham. Der blev festede i hele landet Hunaka i 10 dage i træk. Og Peter valgte at blive i landet og 5 år efter giftede han sig med Eva og de levede lykkeligt til deres dages ende.


På forhand TAK TAK!