kan det blive til en bog?? {{forumTopicSubject}}

ja jeg ville gerne skrive en bog.. så har allerede skrevet ret meget..
men syntes i at det kan blive til en bog(der er sex i):

Ting der skal skrives:
hendes morfar dør.
hun bliver voldtaget, Jen finder Markus sammen med Tanja, Jen prøver at begå selvmord, Jen bliver gravid (da hun blev voldtaget) Jen møder en ukendt dreng.

Love Story (Har ikke fundet noget navn endnu)
Af Randi Jørgensen

Kapitel 1
Hun ser ham ind i øjnene, og han ser ind i hendes. Et kort øjeblik står alt stille, og hun er ved at besvime.
Så er det slut og det korte øjeblik hvor deres blikke mødtes, og hun følte en stor lykke inden i er slut.
”Jen halooo!! Er du gået i koma?” Jennifers veninde Tanja, puffer hende i siden og fniser lidt.
Jen ryster lidt på hovedet, som om hun vågner. ”Hvad nu Tanja?!” Jen ser lidt vredt på Tanja, men smiler så.
”du kan da ikke stadig være forelsket i Markus?” Tanja ser lidt på Jen, med et vredt blik.
Jen rødmer vildt og ser ned i jorden, mens hun sparker til en lille sten med sin sorte støvle.
”Øhmm.. Jo lidt..” hvisker Jen stille, ” han går ligsom i 9. Klasse! Jen for helved han er 17 år og det er 2 år ældre end dig. Og han har jo Mie!” råber Tanja vredt! Alle kigger hen på dem og Jen trækker hende væk, og hen til rygeområdet. ”Du skal sgu da ikke råbe sådan op!” Jen ser såret og ulykkeligt på Tanja, som krammer hende da Jen begynder og græde stille. ”Her” Tanja rækker en smøg frem mod Jen og smiler blidt ” Tak jeg glemte mine der hjemme.” Jen smiler til tak og tænder smøgen. ”Hende der Mie er altså bare for meget! Hun har sgu sikkert kneppet alle fyre fra 9. ”Tanja ser lidt på Jen, ” ja men hun kan da få Markus. Så noget godt må hun da have.” Jen tager et hiv af smøgen og ser på Tanja, Tanja nikker ” Ja store nødder!” de ser lidt på hinanden og begynder så og grine. Men inden i er Jen såret og føler sig fortabt.
De siger farvel til hinanden og Jen begynder at gå hjemad.
”Jennifer Lykke Petersen! Hvor har du været henne hele dagen?!” Jen’s mor ser vredt på hende, men Jen ryster bare på hovedet og skynder sig ovenpå.
Jen ligger sig på sin seng og sætter Justin Timberlake: What Goes Around, Comes around på.
Hun græder stille og nynner med på sengen. ”Hvorfor skal han også have Mie?! Det er sikkert fordi jeg kun går i 8. Ellers er det bare fordi hun er 100 gange bedre end mig til alt!” Jen hulker og hendes krop ryster.
Hendes mobil ringer, men hun lader den være da hun ser at det er Tanja.
Men Tanja bliver ved at ringe så hun slukker vredt sin mobil,
Justins blide stemme, stopper og næste sang går i gang. Jen stopper Cd’en og sætter sig på sin seng.
Hun tager forsigtigt klassebilledet af 9. Klasse op, som Tanja har skaffet hende.
Hun lader fingeren glide stille over Markus der sider og smiler, med Mie i hånden.
Små tårer triller ned af hendes kinder og hun ligger billedet, ned i skuffen igen.
Da hun føler at hun har grædt ud, tænder hun sin mobil igen, og ser at der er kommet en besked fra Tanja, Kamilla og et ukendt nummer.
Hun ser lidt på nummeret, men genkender det ikke. Hun overvejer om hun virkelig skal åbne beskeden, men ligger så mobilen på sengebordet igen. Tanja ringer igen og denne gang tager Jen den ”Hvorfor tog du ikke din mobil før!” Jen ved ikke, hvad hun skal svare, men hun når det heller ikke før at Tanja snakker vildt igen ” Markus og Mie har slået op! Fordi Markus kan lide en anden!” Tanja råber, og Jen bliver mundlam,
” Øhmm.. okay jeg ringer senere” får hun fremstammet, og ligger på.
Hun kigger på sin mobil og det ukendte nummer igen. ”Kan det mon være Markus?” spørger hun sig selv, mens hun bider sig i læben.
Hun trykker forsigtigt på vis knappen, og en lang besked kommer frem.
Hun kigger nederst i beskeden og der står Kærlig Hilsen Markus<3
Kapitel 2
Jen smider mobilen fra sig, og tror ikke på hvad hun har set.
hun sætter sig helt op af sin ene væg, og trækker vejret hurtigt. ”hvad vil han dog? Det kan jo ikke være mig han kan lide. Eller kan det?” Hun kravler forsigtigt hen og tager mobilen op, med rystende hænder.
Hun læser den stille op, for sig selv mens hun prøver at forstå hvad der står:
Hej Jennifer…
Ville du ikke gerne komme sammen?
Jeg syntes du er en super sød pige og jeg holder meget af dig.
Der er ikke noget jeg hellere vil end at holde dig i mine arme og hviske dig i øret ” Jeg elsker dig”
Du er pigen for mig og jeg ville blive den lykkeligste dreng på jorden hvis jeg må kalde dig ” Min egen”
Mie har ikke betydet noget for mig overhovedet. Har været forelsket i dig i 1 år nu.
Håber virkelig du svare.
Kærlig Hilsen Markus<3
Jen sider lidt og kigger på den lille mobil i hendes hånd, hun trækker vejret hurtigt og bliver varm indeni. Hun ligger sig på sin seng og trykker mobilen hårdt mod hendes brystkasse som om hun krammer den.
Hun beslutter sig at ringe til Tanja, for hun må jo vide hvad man skal gøre.
”Det er bare løgn! Har du scoret Markus!? ”Jen tager mobilen væk fra øret, da Tanja råber.
Jen trækker vejret dybt, og smiler lidt for sig selv mens hun tænker på et svar ” Rolig nu Tanja, jeg har ikke scoret ham, eller jo altså! Hvad gør jeg nu hjælp mig!” Jen ser fortabt ud, men ved nærmest hvad Tanja ville svare ” Så tag ham dog! Var du ikke også så forelsket i ham eller hvad!?” Råber Tanja igen ind i røret, Jen rødmer og er glad for at ingen kan se det ” Jo jeg er! ” råber hun tilbage, der bliver stille i røret og de begge begynder og grine ” det her er altså for mærkeligt, men du er jo nød til at svare ham” Tanja taler nogenlunde stille og roligt igen, men er blevet meget alvorlig ” Jeg ved det jeg ved det, men hvad skal jeg skrive til ham?” Jen taler også helt alvorligt nu, men indeni er hun ved at dø af nervøsitet ” Skriv tak og at du gerne ville komme sammen med ham, og at du også godt kan lide ham. Altså alt det der lort ikk? ”Tanja er ved at grine igen, men forbliver alvorlig ” Okay det gør jeg så Frøken ved alt! Vi ses i morgen, du kommer vel i skole ikke?” Jen smiler ved at skulle skrive til Markus ” Jeps vi seser skat elsker dig ” Tanja laver kysse lyde og griner lidt ” i lige måde muz” svare Jen bare og ligger på.
Jen begynder at skrive et svar til Markus, og så sætter hun sig og venter.
Markus skriver hurtigt tilbage, og spørger om de kan ses næste dag. Hun smiler ved tanken om ham og spørger ham hurtigt hvor og hvornår.


Kapitel 3
”Hej skat” Markus smiler og krammer Jen hårdt. Hun mærker at hun bliver rød i hovedet og smiler lidt.
”hej” mumler hun og tvinger sig selv til at se på ham. Hun betragter hans fyldige læber og prøver at forstille sig hvordan det ville være at kysse dem. ”Kom” han smiler og tager hende i hånden, og begynder og trække hende mod en cafe lidt længere henne i centeret. Hun ser Mie gå forbi, og kigge surt på dem.
Jen klemmer let Markuses hånd og smiler til ham. Mie stikker snoppet hovedet i vejret og smutter ud af døren. ”Når hvad ville du så have?” spørger Markus, da de har sat sig i en lille krog på cafeen.
Jen kigger på menu kortet, og aner ikke hvad hun ville have. ”Det aner jeg godt nok ikke, der er jo så mange gode ting. Hvad med dig?” hun tvinger igen sig selv til at se på Markus, og han smiler bare stort og tager hendes hånd over bordet. ”Det eneste jeg ville have er dig” han blinker frækt, og klemmer hendes hånd let. Jen mærker blodet skylle op i hendes kinder, og klemmer bare hans hånd igen.
Tjeneren kommer og de bestiller begge 2 store colaer, og 2 blåbær muffins.
de spiser hurtigt, og drikker langsomt colaen.
De snakker om alt mellem himmel og jord. Markus har 2 små søstre, hans mor er død og døde da han var 12 år. Hun fik kæft da han var 8 og fik ca. 4-5 år at leve i. Markus bliver tavs, og sidder lidt og ser med et tomt blik ud i luften. Jen tager hans hånd lidt og aner ikke helt hvad hun skal gøre.
Han vender dog tilbage til virkeligheden, og smiler let til Jen.
Jen kigger på klokken og finder ud af at hun nok hellere må komme hjem.
Markus insisterer på at følge hende.
De går hånd i hånd gennem den lokale park.
Pludselig stopper han hende og kigger sig omkring som om han er nervøs.
Han smiler lidt og skubber hende så op mod et træ, mens han kysser hende heftigt.
Jen ved at hun er nød til at stoppe ham, men kan ikke, hun føler sig magtesløs, og nydelsen overtager helt.
Markus får skubbet hans hånd ind under hendes bluse, og han begynder at nulre hendes brystvorter der vokser og skriger efter mere.
Han stønner lidt, og tager den anden hånd ind under hendes nederdel.
Jen mærker hans hånd kører forsigtigt rundt uden på hendes trusser, og hun ønsker at han skal nusse hårdere og hurtigere.
Men pludselig mærker de begge at Jen’s lomme ryster og der kommer langsomt en ringetone.
Markus fjerner sine hænder fra Jen og sukker lidt. Jen prøver at smile, men det bliver mere til en grimasse.
Hun når ikke at tage den, men ser på displayet at det er hendes mor.
”Det var vidst min mor.” siger Jen stille og ser ned i jorden, mens hun rødmer totalt.




Jen smider sig i sengen og krammer hårdt sin ynglings bamse.
Hendes tanker kværner rundt om eftermiddagen med Markus. Jen griner højt og sætter en cd på, mens hun danser glad rundt.
Men glæden stopper da hendes mor kommer ind på værelset. ”Jennifer. Morfar er kommet på sygehuset. ”

Kapitel 4

”Hvad?!” Jen ser på sin mor, og følger hende med øjnene da hun går hen og slukker for cd’en. ”Ja. Han fik en hjerneblødning, og besvimede. Mormor ringede til en ambulance, og de har næsten lige hentet ham.”
Jen ser forskrækket på sin mor, der triller langsomme tårer ned ag kinderne på hende, og hun falder sammen. Jen græder voldsomt og ryster over hele kroppen, hendes mor sætter sig siden af hende og holder om hende.
”Ikke morfar!” råber Jen og græder videre.
”Rolig nu skat. Det skal nok gå bare rolig, vent og se.” Moren vugger Jen frem og tilbage, og bliver ved at trøste hende til, at hende krop stopper med at ryste og gråden tager af.
Jen rejser sig op og ser ned i gulvet, mens hun mumler ” nej nej nej nej…”
Hun får taget sig sammen til at rejse sig, og står derefter bare og ser ud i luften. Moren rejser sig også og står bare og bider sig lidt i læben.
Telefonen ringer og moren tager den. ”Hej træffer jeg Irene Petersen?” Spørger en venlig ung mandestemme. ”Ja det er mig, hvem taler jeg med?” Jen kigger sig selv i spejlet mens moren snakker i telefon. Hendes øjne er røde og næsen løber. Hun tørrer den hurtigt, og kigger på sin mor som nikker lidt mens hun siger ja.
Hun begynder at tage sin jakke på og gør tegn til Jen om også at begynde.
”Vi skal på sygehuset, de har nyt om morfar” siger moren hurtigt og sammen går de mod bilen.
De siger begge ikke noget i bilen, og stemningen er tyk af bekymring.
Da de ankommer kigger Jen på den store hvide bygning, mens hun gyser indeni og tænker på morfar.
Hendes mor giver hende arm et let klem, og smiler lidt usikkert til hende. ”Det skal nok gå skat.” siger hendes mor beroligende. Jen smiler anstrengt.
Mens de går ind tænker hun på hvordan hendes liv ville være uden morfar.
”Vær sød at blive rask.” mumler hun, mens hendes mor spørger efter en læge.
En nydelig ung dame kommer gående med et lidt bekymret ansigt, Jen ser på hende og rejser sig fra den stol hun følte hun havde sættet på i 100 år.
Irene giver pænt hånd mens hun fortæller hvem de er. ”Ja det ser altså ret skidt ud.” siger damen som hedder Sofie. Hun ser skiftevis på Irene og Jen ”Ville i se ham?” Jen ser på hendes mor, som nikker med tårer i øjnene. Da de kommer ind på stuen, ser Jen straks at morfar ligger helt stille, mens han trækker vejret dybt.
Mormor sidder ved hans seng og holder ham i hånden. Jen kan se at hun har grædt.
Irene står stille i dør åbningen, mens hun holder en hånd for munden.
Hun hulker stille mens tårne triller ned af hendes kinder. Jen kigger på Sofie og spørger ”Hvorfor ligger han helt stille?” Sofie står som om hun overvejer meget hvad hun skal sige.
”Hvis jeg skal være helt ærligt, så er han i koma. Og vi er ikke sikrere på at han nogensinde vågner igen.”

Kapitel 5
Irene løber over og krammer morfar, som stadig ligger helt stille.
Jen er i chok og løber ud af døren, ud af sygehuset, og hen mod Markus.
Hun græder og føler at hun aldrig kan stoppe igen.
Hun ringer på og finder først nu ud af at det har regnet, og at hun er plaskvåd.
Markus kommer til syne i døren, og Jen ser bare på ham.
”Jamen Jen hvad laver du dog her? Og hvor ser du dog du!” Markus ser undrende på hende, men lukker hende alligevel ind, inden hun har nået at svare.
”Ville du have en kop te, eller måske noget kaffe at varme dig på?”
Jen ryster bare på hovedet og putter sig i hans dyne, for at få varmen.
Markus går hen mod hende og først nu finer hun ud af at han kun har underbukser på.
”jeg må have vækket ham” tænker hun, mens han tager armene om hende. ”Hvad er der sket Jen?”
Han ser bekymret og træt på hende. Jen sukker og fortæller det hele med hendes morfar.
Da hun er færdig, krammer Markus hende hårdt, og vugger hende frem og tilbage, ligsom hendes mor havde gjort. Hun snøfter og smiler lidt til Markus.
”Må jeg ikke sove her?” hun ser på ham med sine sødeste hundeøjne. Og han smiler frækt og lidt dovent som han plejer. ”Jo jo jeg har jo en dobbelt seng så.” Han tager hendes hånd og kysser den, inden han henter en ekstra dyne.
Jen begynder at tage det våde tøj af, og da Markus kommer igen står hun kun i trusser og B.H.
Hun rødmer vildt og prøver at få fat i dynen, men hun kan ikke nå den.
Markus griner lidt af hende og smider dynen over på sengen.
Han stiller sig bag hende og hvisker blidt i hendes øre ”Du er så smuk Jennifer”
Det gyser gennem Jen og hun begynder at blive varm.
Han nusser stille hendes arm op og ned imens han ånder ind i hendes øre, hvordan kan det være så forbandet dejligt?
Han vender hende om og ser hende dybt i øjnene, mens han løsner hendes B.H.
Hun rødmer og trækker sig lidt væk. Hun ser nervøst på ham.
”Lad mig gætte. Du er jomfru.” Hun rødmer endnu mere og ser væk mens hun nikker let.
Han ligger armene om hende igen og hvisker hende ind i øret ”Jeg passer på dig.”
Hun trykker sig ind mod ham, og hvisker ”Det ved jeg du gør.” tilbage.

Kapitel 6
”Bare rolig jeg har beskyttelse.” Han smiler frækt, og går hen til en af hylderne på sin reol.
Han åbner en lille æske, og roder lidt i den indtil han finer en lille sølvfarvet pakke frem.
”Se.” han holder den lille pakke frem mod Jen, og hun tager den langsomt.
Hun vender og drejer den mellem fingerne, mens hun igen og igen læser ordet: Kondom.
Markus står lige foran hende, hun ser nysgerrigt på hans over krop, og sluger ham nærmest med øjnene.
Han går helt tæt ind til hende og begynder at kysse hende op ad halsen, hun stønner en smugle.
Han ligger hende forsigtigt ned på sengen, samtidig med at han stadig kysser hende.
Jen følger bare med og ville ikke stoppe, hun ville mærke ham indeni sig!
Hun kysser ham heftigere og hun mærker hans hænder vandre over hendes krop, den ene finder frem til hendes bryster og begynder at nulre brystvorten, mens hans anden nusser hendes lår, hele tiden lidt længere op. Hun mærker hendes krop sitre under hans berøring, og hun skubber blidt hans hånd helt op til hendes dunkende mis.
Han ser på hendes frækt og liderligt, han kører forsigtigt hånden frem og tilbage over hendes trusser, og i en hurtig bevægelse får han dem skubbet af hende, og ned på gulvet.
Jen begynder at blive lidt nervøs, men hun stoler på Markus og lader sig flyde med.
Markus begynder at kysse hendes over det hele, længere og længere ned for hvert kys.
Jen ønsker at han skal smage på hende, og skiller let benene så hendes mis ganske forsigtigt åbner sig.
Han kysser og slikker sig sultent og liderligt ned over hendes mave, og videre ned mod hendes mest dyrebare ting.
Hun giver en lille støn fra sig da, han blidt lader sin tunge glide hen over hendes kilt, han slikker og suger vildt nu, og Jen stønner endnu mere, indtil hendes krop spændes til det yderste og hun mærker den velkendte varme i hele kroppen. Han smiler let, og begynder at kysse hendes igen, hun kan smage sig selv men er ligeglad alt hun ønsker og ville have er ham lige nu.
Pludselig rejser Markus sig fra sengen, og alt varmen forlader Jen’s krop.
Hun ville sætte sig op, men han ser bare på hende og griner lidt ” Jeg skulle lige have kondomet, rolig nu skat.” hun ligger sig ned igen og ser på ham da han trækker sine underbusker af, hans pik står lige ud i luften og virker næste glad for at komme ud og være med.
”Ville du ikke sætte det på?” han rækker kondomet til Jen, og hun bider sig i læben som hun altid gør når hun er nervøs.
Hun pakker det lille gennemsigtige stykke gummi ud, og sætter det forsigtigt på ham.
”Tak det var du faktisk næsten bedre til end jeg selv er.” Han blinker med øjet og ligger sig oven på hende igen, hans pik ligger og dunker mod Jen’s lår og hun ser ham lige i øjnene, han kysser hende på kinden, og ser på hendes med et blik der spørger om han må trænge ind i hende.
Hun nikker bare let og han tager en hånd ned og hjælper den ind, hun bliver ved at se ham ind i øjnene, da han langsomt og forsigtigt trænger dybt ind i hende, hun venter lidt på at det skal gøre ondt eller noget, men det gør det ikke.
Han begyndte igen at kysse hende, mens han langsomt trak hans pik frem og tilbage.
Hun stønner højre og højre indtil at de begge kom på samme tid.
”Gjorder det ondt?” Markus ser direkte ind i Jen’s øjne og hun ryster bare på hovedet ”Det kan være fordi jeg gik til gymnastik indtil for 2 år siden.” han smiler bare og nikker så.
De ligger sig tæt sammen, mens Jen tænker ”Jeg er ikke jomfru mere nu” hun smiler lidt.
De holder fast om hinanden, og det sidste Jen ser, er det lille sammenkrøllede kondom der ligger på gulvet.
Kapitel 7
Jen vågner ca. klokken 11 og kigger bare op i loftet, mens hun tænker på sin mor og morfar.
”Fedt! Min morfar dør måske også skrider jeg bare hen til min kæreste og har sex for første gang! Hva sker der for dig Jen!?” Mumler hun vredt til sig selv, hun opdager at Markus ligger og ser på hende, hun rødmer let og trækker dynen op om sig. Markus griner lidt af hende.


meget langt jeg ved det
skriv jeres ærlige mening