stil. vil I læsè? (: {{forumTopicSubject}}

Ville virkelig blive glad hvis nogle gad at læse den!

Mellem midnat og morgen

Livet i gaden er ikke altid, som man lige går og tror. Den er ikke bare fyldt med glade mennesker, som har fået lidt for meget at drikke. Den er fyldt med unge mennesker, som går fra sted til sted, enten for at sælge eller købe forskellige former for stoffer. Fyldt med unge piger, som følger med gamle mænd hjem – for betaling naturligvis. Fyldt med fortvivlelse, og forvirring. Livet i gaden er ikke nemt, slet ikke når man er ung, og ikke har penge til at feste og få alt det nye. Derfor føler nogle unge sig tvunget til at bruge andre metoder. Det oplevede jeg for en nat!

Af Mette Knudsen

Den fremmede verden
Jeg havde fået til opgave at skrive en reportage med titlen ”mellem midnat og morgen”. Jeg valgte at skrive om de unge mennesker, som er kommet ud i noget skidt. Det er en helt fremmed verden for os, og derfor synes jeg, andre skal høre om deres liv, og deres måde at tackle situationer på. Jeg havde svært ved at komme i kontakt med en gruppe, da de virker meget fremmede, i forhold til mennesker jeg omgås til dagligt. Men jeg fik fat i en leder, han var villig til, at jeg kunne følges med deres gruppe for en nat. Der var bare to krav, i min artikel måtte der ikke stå nogen navne, med hensyn til de andre grupper, og jeg måtte selvfølgelig ikke sige noget til politiet, hvilket heller ikke var min hensigt.

Førstehåndsindtryk
Jeg skulle mødes med dem på farumgade kl. 23.00, og så vidt jeg ved, er det ikke en hel livløs gade. Her sker en del kriminalitet og vold. Det var ikke en voldsom stor gruppe, jeg havde fået kontakt med. Der var en pige og fem drenge. Pigen så ud til, hun var blevet slået, men det var ikke noget, jeg tænkte videre over. Drengene gik i store løse bukser, en trøje der var mindst 3 numre for stor, og en hat som dækkede det meste af deres ungdommelige ansigter. Pigen gik i en usmagelig lille top, og et par stramme bukser.

Forladt, forstenet og død
Vi gik lidt ned af den mørke gade. De havde fortalt om en ung dreng på 17 år, som ikke havde betalt nogle penge, som han skyldte dem for noget ecstasy. De havde givet ham tre dage til at skaffe pengene, men han havde endnu ikke været med dem. Vi opsøgte ham, jeg var lidt utryg ved hele situationen, og anede ikke hvad de ville gøre ved ham. Jeg måtte bare holde mig gode venner med dem. Vi gik ind i en lille lejlighed, de skubbede bare dørene op. Der var ingen reaktion. Vi gik forsigtigt ind i stuen, hvor den unge dreng lagde forstenet. Han havde tydeligvis taget en overdosis. Der lagde en masse små piller rundt omkring, og nogle forskellige slag pulver, som jeg aldrig har set før. Det var skræmmende at unge drenge, som egentlig skulle rode i scootere og interessere sig for piger og fester, døde af en overdosis. Vi gjorde et anonymt opkald til politiet, og fortalte selvfølgelig vi havde fundet ham sådan. Drengene i gruppen fortalte mig om drengens fortid. Han kom fra en familie, hvor penge var sat på første række, og børnene var bare nogle der var der. Forældrene var ligeglad med ham, og han fik foræret en lejlighed til sin fødselsdag, og han var selvfølgelig flyttet. Det var der hans misbrug startede.

Død prostitueret
Jeg var lidt chokket over oplevelsen, men fulgte bare med de andre. Pigen, kiggede på sit ur, og kyssede drengene farvel. De sagde hun skulle passe på, hvad hun gjorde med hvem. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvad de mente, men spurgte lige af ren nysgerrighed. Drengene var ikke meget for at fortælle om det, og sagde bare hun skulle tjene penge til føden. Jeg spurgte lidt ind til det, og grunden til de var så bekymrede var. at for et år siden var en af deres veninder blevet dræbt af en mand, som havde taget hende med hjem. Hun troede, at det var en ganske almindelig mand, som bare havde brug for noget. Men det var en der havde kendskab til gruppen, og de skyldte ham nogle penge, og deraf kom mordet på den unge prostitueret pige.

Den første handel
Jeg havde set en del, og jeg syntes allerede, det var for meget. Men det skulle ikke stoppe her. En flok unge mennesker kom gående i mod os. Det var tydeligt, at de ville lave en handel. Det var den første rigtige handel, ud af rigtig mange i løbet af aftenen. Jeg vil gætte på, de var omkring 15 år. Jeg fatter simpelthen ikke at børn i den alder, får lov til at gå ude i sådan en stor by kl. halv 3 om natten. Nå, men de spurgte om, at det var hos os, de kunne købe noget. Lederen fra vores gruppe, ville sikre sig at det var nogle, der ville noget, og ikke bare nogle møgunger der gjorde grin. Det var nogle der ville købe noget hash, og nogle former for piller jeg aldrig har hørt om. De fik udleveret det i nogle små gennemsigtige poser, og betalte selvfølgelig. De gik videre, og lod som om handlen aldrig var sket.

Anføreren
Egentlig var jeg overrasket over hvor flinke disse mennesker var. Lederen var stor, med mange muskler, og det er en man har meget respekt for, fra første sekund man ser ham. Han var en sej gut, og jeg var virkelig begyndt at kunne lide ham, og selvfølgelig resten af flokken. Han fortalte mig om hvordan han var endt sådan her. Da han var helt lille, var hans far skredet, hans mor var alkoholiker, og var sjældent hjemme. Så enten var han alene, eller også var der en barnepige, som sjældent blev betalt, men blev af medlidenhed. Moderen tæskede ham lidt ind i mellem, og hun døde for 4 år siden, udelukkende på grund af for meget alkohol. Han stod med tåre i øjnene, da han fortalte det, og det rørte mig. Egentlig var jeg overrasket over hvor flinke disse mennesker var. De havde et sammenhold i gruppen, som jeg aldrig før har set. De var glade unge mennesker, som bare havde valgt en anden, måske knap så klog måde, at skaffe penge på. De gik jo heller ikke hen for at banke en hel uskyldig mand. De tæskede dem kun hvis de skyldte dem penge, eller havde gjort noget der generede dem. Ikke at det er i orden, men man skal ikke tro, at de går hen og slår en hel fremmed mand ned. Det kan vi jo ikke helt sætte os ind i, men de lever jo i en helt anden verden. Man kunne virkelig se, at de holdte af hinanden, og ikke bare lige svigtede hinanden uden grund.


Det var en fantastisk oplevelse for dem, da deres veninde kom tilbage, og hun var rask og levende. Hun fortalte mig senere, at det var en ingeniør, som hun havde ”været sammen med” i et par måneder, når hans kone var på forretningsrejser. Han var rig, havde familie, og et godt job. Han var villig til at betale hende, og det var det hendes formål var. Jeg ville synes, det var nedværdigt, men hun virkede stolt, over at hun nu selv havde klaret at tjene penge, selvom de ikke blev brug på noget fornuftigt. Der var mange der bare havde losset hende ud og bare var kørt – selvfølgelig efter de havde fået noget.

Mens vi vadede gaderne tynde, havde jeg set en masse som jeg aldrig troede jeg ville opleve. Jeg så en pige blive voldtaget i en dunkel gyde. Jeg havde lyst til at gå amok på ”min” gruppe, for de gjorde intet, de gik bare forbi, som om det ikke var sket. Jeg så små børn, som var med deres forældre ude at feste, fordi de ikke havde andre steder at være. Jeg så unge drenge som malede graffiti på private boliger, og stjal fra huse og gader. En flok unge tøser, som knap nok havde tøj på, gik hen til en lille gruppe drenge, som nok var 5 år ældre, de tog med dem hjem – selvom de var fremmede. Jeg synes det var grotesk, at de i det hele taget var i byen.

Vores syn på folk som denne gruppe jeg har fulgtes med, er jo udelukkende negativ. Måske skulle vi se det fra deres side, og se at de ikke altid har haft det let.
Førhen kunne jeg aldrig selv finde på at henvende mig til folk som dem, men det har vendt sig. Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal ses med den her flok, men jeg starter selvfølgelig ikke med de samme ting som dem. Måske jeg skulle prøve at hjælpe dem med at komme ud af det? Men det her, har været den bedste oplevelse i mit liv, men også klart den mest skræmmende oplevelse, og det takker jeg dem virkelig for. Det er en oplevelse som jeg bestemt aldrig vil glemme.