Tænker du over livet ? {{forumTopicSubject}}

Har skrevet en lille ''ministil' intet som skulle afleveres .

Skriv gerne din mening.



Livet? I hvilken forstand? Hvor bærer det os hen?


Livet er svært, se det lidt som en labyrint, du kan kun gå en vej ind, og en vej ud, der er ikke andre muligheder. Hvad skal man egentlig med livet? Hvorfor er jeg egentlig blevet til? Er jeg kommet til, for et specielt formål eller hvad er meningen? Livet byder på forskellige udfordringer, hvordan skal man tackle dem? Du står faktisk som 15 år og skal beslutte din fremtid! Hvordan kan man være sikker på, at det er det rigtige man beslutter? Det kan man ikke, og det er det der inderst ind er så skræmmende ved livet, du har egentlig ingen kontrol over det, jo til en hvis grænse, men så heller ikke længere.


 Venner, hvad er det? Hvornår betragter man en person som en ven?
Jeg har da prøvet og kalde en min ven, og så stak den person mig i ryggen? Den person, som jeg engang kaldte min ven? Hvor blev den person lige pludselig af? Er personen stadig min ven? Hvornår går grænsen? Der er ingen facitliste på disse spørgsmål, man må prøve livet af, begå de fejltagelser der nu skal til, men de fejltagelser sårer jo også en? Så hvorfor er der ikke bare nogen, der kan fortælle en, hvad eller hvordan man skal gøre? Personer der kan fortælle deres erfaringer, hvor blev de af? Men det er lige gyldigt, det vil aldrig blive det samme, det vil ikke blive det samme udfald hos dig, som det var ved personen, der fortalte det, fordi vi jo er alle individer, og hver i sær vidt forskellige.





 Familie, hvad står de egentlig for?
Familien er jo dem, som skal/burde elske dig som den person man er, hvad man end står for, og ens værdier, men hvad så hvis man dummer sig? Står de så stadig bag én? Hvorfor er/skal livet så indviklet? Man er bange for, at skuffe sin familie, man vil vise dem, at man godt kan! Vise dem, at man er én at de bedste, men det er ikke altid muligt og man må/skal lære et nederlag, men hvorfor? Hvorfor skal livet have nederlag? Hvorfor har man brug for nederlag? Og hvad skal vi bruge disse nederlag til? Familie er noget de fleste har, og holder af, mens andre har mistet deres familie, og måske i givefald kun har sig selv tilbage?


 Døden? At miste en man elsker? skræmmende?
Jeg finder døden skræmmende, jeg bearbejder stadig mine tab i mit eget liv.
Jeg mistede min morfar for godt ni år siden, nogle folk vil sige: ,,Så kom dog videre, i livet’’ men nej, han var en del af mit liv, han elskede mig, han holdt af mig. At miste en person der elskede en ubetinget er svært, at komme sig over, lige pludselig er personen væk? Hvorfor? Jeg nåede ikke engang, at sige farvel, hvorfor skulle det slutte nu? Min morfar blev ikke særlig gammel, hvorfor skulle han miste livet så tidligt, han blev konstateret dødelig syg, dvs. Han skulle dø af den her sygdom, på et eller andet tidspunkt, men vi vidste bare ikke hvornår, men hvordan fortæller man det til en lille pige, på dengang knap 6 år, at hendes morfar skulle dø? Men jeg mistede ham? Han var en mand som altid var klar til, at hjælpe andre, altid var glad og imødekommende. Hvorfor? .. Det er et spørgsmål jeg aldrig kan finde ud af, et af de mange spørgsmål, som livet byder på, som ikke kan ikke besvares. At miste er ikke sjovt, og jeg tror, at der altid vil være noget man bearbejder sig selv for, lige meget hvad det end er.
Men det store spørgsmål, hvorfor lige mig? Hvorfor skulle jeg lige miste en? En som elskede mig, en som jeg elskede, hvorfor?



 Tilfreds? Hvornår opnår man den status?
Du har sikkert prøvet, at ville tilfredsstille andre, dine venner, lærer, familie eller lignende. Men hvordan kombinere du tilfredsstillelsen fra din egen side og med fx din families. I vil naturligt se det fra forskellige vinkler. Det jeg mener med dette er, fx karakterer, lad os tage det som eksempel. Din familie er glad for at, du opnår et 7-tal, men du er ikke selv tilfreds før du opnår mindst et 10-tal eller 12-tal. Hvordan vil du så nogensinde kunne håndtere, at du fx fik et 4-tal? Kan du komme videre i livet? Lade det flyde ud, af dine tanker? Bruge det konstruktivt, eller ville du gå fuldstændig ned over det?
Livet skal jo nok gå videre, men hvor høje forventninger, har du i virkeligheden til dig selv? Prøv, at kig indad, filosofer lidt over tingene engang i mellem, som en bekendt engang sagde til mig. Vi skal nok alle sammen blive til noget, nogle lidt højere og finere stillet, men der er brug for alt, lige fra skraldemænd til fine direktører og læger.
Selvfølgelig vil spørgsmålet om, hvorfor var jeg ikke det bedre, komme op, og selvfølgelig er den tanke velkommen, men inderst ved kun du, hvorfor ?


 At kigge indad, tør du det?
Det er der ikke mange personer der tør! Tør du? Hvad er egentlig dine svagheder, og hvad er dine styrker? Nogle kloge mennesker siger, at hvad man ikke dør af, gør dig stærkere og det er jo egentlig rigtig nok, men vil man udsætte sig selv for det? Smerten? Tør du tage imod kritik? ’Omformulere’ det til konstruktiv kritik, eller lukker du bare af? Lukker du af for alt? Er du bange for, at tage imod? Bange for, at du ikke er god nok??
Du møder din modstander, personen er bedre end dig, hvordan skal du nu gribe den an? Jo, vi er alle forskellige, det er svært, at acceptere, at vi ikke alle er lige gode, nogen kan mere end andre, men vi har alle forskellige baggrunde, og det må kunne forenes. Alle burde engang imellem, i hvert fald når de er alene, kigge indad, tænke over tingene –gøre rent bord. Men spørgsmålet gruer over overfladen, tør jeg overhovedet kigge på mig selv?? Det er jo alligevel så nemt, at dømme andre.

 Forskellige baggrunde, tør du stå ved det?
Tør du stå ved, at du går sammen med en/ kender en ’perker’ ? Jeg ved, at nu når jeg bruger dette ord, provokere jeg nogle mennesker, andre kan jeg risikere, at jeg sårer. Det er ikke fordi jeg selv omtaler dem sådan, men det er sådan man oplever dagligdagen i dag, skældsord bliver der ikke lagt låg på i dag. Går du rundt sammen med andre mennesker, med en anden baggrund? – jeg gør, og det er jeg er faktisk stolt over. Jeg tror, at visse mennesker dvs. danskere, er kørt fast, de ser ikke tingene fra andres side, end deres egen, men hvordan kan det være? Livet, vores tro? Den siger da, at vi alle kan være her? Eller gør den ikke? Den burde måske?? .. Har du nogensinde prøvet, at sætte dig ind i hvordan det måtte være, at bo i et land med krig? Nej vel? Jeg tror ikke vi kan forstå det, før man selv oplever det. Alle trosretninger, burde hver få sin egen plads i dagens Danmark, accepter andre! Stop fordommene. Selvfølgelig skal disse mennesker integrerer sig i det land de er kommet ind i, men de skal samtidig også have en chance, og evt. Et lille skub? Hvem ved? De er også mennesker. Giver du dem en chance?..


 Kærlighed? Møder du den nogensinde? Findes kærlighed overhovedet?
De kloge mennesker siger, at der er en til alle, i verdenen, men hvem siger eller hentyder til, at folk nogensinde finder hinanden? Det er der ingen garanti for! Tør man elske? Tør man løbe risikoen for, at blive såret? Og tør man lukke en ny ind, hvis det først er gået galt én gang? Tør man lukke en dør, låse den, og smide nøglen væk? Og samtidig åben en ny en? Og passe godt på nøglen? Har man den samme tiltro til en ny person?
Kærlighed er noget der skal opleves, er der mange der siger, men samtidig er der også mange der siger, at kærlighed er noget møg? Hvilken retning skal man selv følge?
Kan man købe kærlighed? Nogen mennesker gør faktisk, det er der jo egentlig ikke som sådan noget galt i, så længe man: Følger sit hjerte? Eller?



 Tilfreds? Værdsætter du egentlig de ting du har?
Værdsætter du egentlig dine ting nok? De ting du får? Det liv du har? Tak, er kun et fattigt ord, er der folk der siger, men alligevel kan det ikke siges nok! Jeg møder ofte mennesker som aldrig stiller sig tilfredse med det de egentlig har, de mangler altid lige det sidste nye skrig. Tænker de overhovedet på hvor godt de egentlig har det? De har deres familie, kærlighed, økonomisk støtte, og mad, de mangler intet!? Eller gør de? Jeg kan blive oprevet ved, at høre på sådan nogle mennesker. Der sidder rent faktisk mennesker i andre lande, der hverken har familie, kærlighed eller mad!. Så hvorfor stiller du dig så ikke tilfreds med det du har, og ikke det du mangler? Ellers vil du da aldrig komme til, at være tilfreds? Eller vil du? Inderst inde??


 Dømme andre? Hvad har de gjort én, siden vi dømmer dem?
Hvorfor dømmer vi andre mennesker? Hvad har de egentlig gjort, siden vi dømmer dem? Er det fordi de har en grim næse? Grimt hår? Er det udseendemæssigt? Eller er det fordommene der spiller ind? At dømme andre, ser jeg som en grim ting, folk har ikke selv bestemt hvordan de vil se ud? Vel? Hvorfor gør vi så, som vi gør? Hvorfor gør vi ikke bare sådan, at alle har en lige chance? Hvad er det i os, som driver dette instinkt?


Inden jeg afslutter dette, føler jeg, at det er vigtigt, at sige, at dette absolut ikke er en facitliste til livet! Og de undringsspørgsmål jeg har stillet. Det er meget forskelligt, fra person til person. folk undrer sig, og det skal de have lov til. At filosoferer over sit liv, sin hverdag, alle mulige ting i sit liv, mener jeg egentlig kun er meget sundt, du får sat tingene i et andet perspektiv, får sat nogle tanker i gang, som du måske ikke ellers ville have gjort dig.
Sidder du allerede nu og filosoferer lidt over verdenen eller noget andet? Så kom ud med det, skriv det ned? Der er intet forkert, ingen facitliste!

- Skevet af Mie K Jakobsen.
Må ikke bruges af andre, Dette er kun til lidt inspiration