Pårørende til kræftramt? {{forumTopicSubject}}
Hej med jer er du pårørende til kræftramt?
Jeg er, og har brug for at komme lidt ud med det. Selvom jeg synes jeg er ved at være ovenpå er der alligevel noget inden i der trykker, og jeg kan ikke helt finde ud af om det angst?
<b>Hele forløbet til nu:</b>
Min mor gik og havde ondt i maven, men det havde hun haft så mange gange før, jeg tænkte slet ikke over det.
3 dage efter juleaften skulle hun ind og undersøges, jeg tænkte stadig ikke over det, men da jeg hørte en grædende mor komme ind ad døren, var jeg klar over, hvad beskeden ville lyde på lige om lidt
Hvilken jul?
Jeg blev bange, rigtig bange, ikke mindst på grund af de svaghedstegn min mor begyndte at komme med, og så, så hurtigt? Den ene dag var vi i byen og vi stod og skulle købe chokolade, men de var lang tid om at ekspedere i kassen, og min mor kunne ikke stå op så længe, så hun satte sig ned på den der hylde der er til tasker. Jeg blev så bange, det kunne da ikke gå så stærkt?
Jeg lukkede mig fuldstændig inde i mig selv, talte ikke med nogen, græd ikke før alle i huset var gået i seng, for var der nogen der ikke skulle se mine bekymringer var det min mor, hun havde nok om ørene!
Jeg begyndte at tage fat herhjemme, så som at ordne tøj, smøre madpakker til mig og min søster på 9 år, gjorde rent ja alt, hvad en mor går rundt og laver.
Jeg fortalte ingen om det i en uge, men jeg græd mindst en gang om dagen, men altid alene. En dag min mor ikke var hjemme kunne jeg ikke mere og skrev til min nærmeste veninde, hvad der foregik, og hun kom straks hjem til mig, <b><i>super</b></i> veninde! Hun fik mig helt klart i bedre humør, og tilbød mig at ordne hesten hver dag, men jeg bad hende kun om at ordne den, de 3 dage min mor var indlagt (hun skulle undersøges nærmere).
Vi fik den "gode" nyhed, at det kunne helbredes helt, og det var ikke gået i blodet, og hun slap for kemo, det skulle "kun" være stråler i 5 uger hver dag med undtagelse i weekenderne...
Sikke en lettelse, bare stråler, men sådan var det slet ikke Vi læste på nettet og de pjecer vi fik fra hospitalet, og nå ja der var bivirkninger ved strålerne, men hver gang stod der at det ikke var alle der fik det, så det skulle vi nok komme igennem vi havde nyt håb!
Strålebehandlingen gik igang, og min mor blev desværre ramt af alle bivirkningerne Det var et stort smertehelved for min mor, og også psykisk for os andre!
Min mor blev svagere og svagere, men jeg ordnede alt herhjemme, blev mere og mere mor for min søster, stod for alt herhjemme. Min mor kunne ingenting, bare det at skulle gå op ad trappen var en enorm anstrengelse, og min mor har altid været så stærk. Var helt forkert at se hende sådan!
Smerterne tog til, tog til og tog til, havde det dog ingen ende?
Tiden blev sværere og sværere for mig, og min veninde overtog alt arbejdet med min hest, jeg kunne slet ikke overskue hende også...
Så skulle min mor indlægges i en uge, hvor hun skulle faste i 2 døgn mens hun fik indre stråler...
Jeg kørte min mor til hospitalet, og vi fik en halv times fred til at snakke, men jeg sagde intet, hvis jeg åbnede munden ville jeg begynde at græde, så lod min mormor, min søs og min mor snakke...
Sygeplejersken kom ind og sagde at nu var det tid og vi var nødt til at gå. Jeg kiggede min mor i øjnene og så frygt... Hendes øjne var fuld af frygt, men jeg fik sagt farvel og bed mig hårdt i læben for ikke at komme til at græde... Turen gik hjemad og jeg satte min mormor af hos hende selv og kørte hjem med min søs. Fik puttet hende, fik smurt madpakker, og da jeg vidste hun sov så kunne jeg ikke mere, jeg græd, og græd, og græd....
Ugen gik og vi kørte ind til min mor hver dag, og hver gang var det et chok at se sin ellers så stærke mor, ligge svagt i sengen og have det helt elendigt, hårdt at høre hende sige av hele tiden
Hver dag var vi meget sent hjemme, men min søs skulle puttes, der skulle smøres madpakker, vaskes tøj og huset tog jeg bid for bid, så jeg kunne får gjort det rent, og i løbet af ugen var her totalt hovedrengjort, hele huset skinnede, det skulle ikke ligne en slagmark når min mor kom hjem!!!!
Og hjem kom hun... Jeg satte hende, min mormor og min søs af lige foran døren, og kørte tilbage for at parkere bilen, og da jeg kom ind igen sad min mor og græd, hun kunne slet ikke have, at jeg havde haft så travlt... Men? Det var jo slet ikke meningen, at hun skulle blive ked af at jeg havde gjort det, men jeg fik trøstet hende...
Kort tid efter skulle min mormor køres til brugsen, så hun kunne handle ind (min morfar har brækket hoften, og min mormor har ikke kørekort så i denne svære tid har jeg også skullet køre min mormor rundt). Da jeg kom hjem, nåede jeg kun lige ind ad døren, og min mor begyndte at græde igen, og hun sagde, at hun var bare så glad for jeg var kommet hjem igen (havde været væk i 10 min.) Den besked betød så meget for mig!!!
Så skulle det begynde at gå fremad, hun var færdig med behandlingerne, og jeg havde ferie (påskeferie) og skulle have indhentet den uges lektier jeg var kommet bagud...
Gå fremad? Ja det troede vi, men det gjorde det ikke, smertehelvedet fortsatte endnu. Vi kontaktede hospitalet, og de sagde at efter påske ville hun få det bedre, og det går også fremad nu Endelig!
Mine opgaver herhjemme er en anelse reducerede, min mor vasker indimellem tøj, og hænger det op og hun vil meget gerne lave mere, og hun gør det når hun kan, men trætheden overmander hende stadig, så jeg sørger stadig for at min søs kan komme til de aktiviteter hun går til...
Lige før påske fik min mor brev fra kommunen om hvornår hun regnede med at komme i arbejde igen. Ja undskyld mig, men hvad <b>FANDEN</b> tænker de på!? Hvis hun havde spørgsmål kunne hun ringe, men de havde lukket i påsken og brevet skulle senest afleveres tirsdag efter påske, FLOT siger jeg bare... Det BLEV aflevert tirsdag, men ikke før kl. 15 som det ellers skulle, men det kunne bare ikke lade sig gøre, jeg tog det med mig, da jeg kørte min søster til svømning og fik afleveret det.
I dag får hun så et brev om, at de ikke har fået brevet til tiden, og det vil de have en forklaring på... For fanden i helved (er nok nødt til at undskylde mit sprog). Hvad er meningen med det her! Hun har kræft for satan! Jeg er så gal!!!!
Den 7 april, skal min mor til tjek igen, og først der får vi at vide om hun er helt kureret....
<b>Mange tak fordi du gav dig tid til at læse alt dette igennem
dec 2006
Følger: 109 Følgere: 109 Heste: 1 Emner: 416 Svar: 3.252
jun 2005
Følger: 42 Følgere: 39 Heste: 3 Emner: 149 Svar: 2.938
Kemoen tog hårdt på et tidspunkt og vi var bange for at miste ham hver dag.. Han havde samtidig også min mormor der er hjerneskadet og ikke kan huske noget som han også skulle passe .. En dag faldte han og kunne ikke føle sine ben eller arme, og fra den dag besluttede han at stoppe med kemoen.. Han har fået 6 år tilbage at leve i ca. og dem vil han hel sikkert nyde.. Min mormor er kommet på plejehjem hvor hun har det godt, og så har han fundet sig en ny kæreste som han er ved at flytte sammen med ..
Jeg glæder mig ikke til det går galt men han har fortjent at leve godt nu (:
dec 2006
Følger: 109 Følgere: 109 Heste: 1 Emner: 416 Svar: 3.252
Hvor er din mor kræftramt?.. Jeg håber hun bliver rask..
apr 2006
Følger: 78 Følgere: 71 Heste: 3 Emner: 52 Svar: 1.154
Det er en forfærdelig sygdom..
Min morfar havde også kræft, men er kurret.
Så der er håb forude.
Jeg krydser i hver fald fingre, fødder og hvad der ellers kan krydses.
Jeg ønsker god bedring herfra. Både til din mor og dig og din familie.
Vh. Laura
jun 2005
Følger: 42 Følgere: 39 Heste: 3 Emner: 149 Svar: 2.938
dec 2006
Følger: 109 Følgere: 109 Heste: 1 Emner: 416 Svar: 3.252
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Det er jeg ked af at høre, hvis du har brug for at snakke er du velkommen til at skrive...
Jeg ved hvilken angst denne sygdom indebærer
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Hun har kræft i tarmen
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Mange tak
feb 2008
Følger: 27 Følgere: 31 Heste: 4 Emner: 260 Svar: 2.359
Kommunen, det er dælme sørgeligt, at de kan være så stupide og intet kan undskylde dem. Prøv at ringe til dem og forklar det. Ja der er vel ikke andet at gøre.
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
<i>Du må have en stærk psyke... Det er få mennesker der overhovedet er i stand til at gøre det du gør.</i>
Mange tak!
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Det med at lektierne kommer i sidste række kan jeg kun nikke genkendende til!
Det må virkelig også være hårdt for dig i denne tid. Har du brug for at snakke, kan du også bare skrive...
Tak for de søde ord og jeg krydser vitterlig også alt hvad jeg har, for at jeres familie kan blive glade igen
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Er ked af det med din morfar
Jeg ved hvor vigtigt det er at tale om, men jeg har haft det bedst med at folk selv spurgte ind til, og det har de nu også været meget flinke til dem i klassen....
Det er først nu jeg har fundet tid og overskud til at få skrevet det herinde, men jeg havde brug for det, og er smadder glad for at folk gider give sig tid til at læse det, det er helt fantastisk, det betyder ufattelig meget
aug 2006
Følger: 91 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 376 Svar: 2.956
og det er godt nok flot gjort af dig stor respekt herfra...og god bedring til din mor...
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Tusind tusind tak! Det var nogle rigtig søde ord!!!
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Jeg håber du er kommet over din sorg, jeg ved hvor hårdt det er, og mange tak
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Hvor jeg dog inderligt håber at din mormor ikke blot bliver 75 men ældre. Jeg håber at hun vil kunne komme til at holde sin fødselsdag som hun ønsker den...
Ja det er godt de skal til tjek så ofte, for der vil altid ligge en angst i baghovedet hos mig om at kræften måske vender tilbage
aug 2006
Følger: 91 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 376 Svar: 2.956
dec 2006
Følger: 74 Følgere: 84 Heste: 4 Emner: 526 Svar: 5.254
håber alt godt for din mor og de andre i din familie.
Du ved jeg virkelig krydser fingre for din mor.
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Selvfølgelig går det lidt dårligt i skolen i den tid man er trist og det er jo helt forståeligt!!!
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Tak
jun 2005
Følger: 42 Følgere: 39 Heste: 3 Emner: 149 Svar: 2.938
Han har det heldigvis super idag og man kan overhovedet ikke se det på ham (;
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Lyder som en ufattelig svær tid med din onkel gør mig ondt!
Ja de erfaring har jeg også gjort mig... Man hører om så mange, hvor der er kræft i familien, men man har slet ingen idé om hvor virkelig svært det er!!!
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Gør mig rigtig ondt at høre! Som nævnt til de andre, er du velkommen til at skrive, hvis du har brug for at snakke
mar 2005
Følger: 51 Følgere: 57 Heste: 1 Emner: 361 Svar: 4.242
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Gør mig ondt at høre... Hvor henne i tarmen sad det?
mar 2005
Følger: 51 Følgere: 57 Heste: 1 Emner: 361 Svar: 4.242
Kan ikke helt huske hvor i tarmene det præcist er, tror vidst nok det er endetarmen.
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Havde han fået at vide at det var væk? Var det gået i blodet?
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.453
Hehe ja, jeg onde storesøs, med våde klude
Jeg fortalte min mor om episoden og hun synes det var ufatteligt at jeg kunne tage det så roligt, når hun bare stod der og skreg, åndssvage unge Hun mener at jeg er godt forberedt på selv at få børn nu ;D
Tak fordi du ikke krydser fingre hehe Herligt at du lige skrev, det er jo lige meget, hvad så bliver jeg bare altid glad når jeg læser hvad du skriver
Mht. kommunen, så kunne jeg vride halsen om på dem, grrr jeg er så gal!!! Da min mor sagde "hva regner i med!? Jeg har kræft" til dem, var svaret bare at det var jo reglerne... GRRRR Jeg er godt nok gal i skralden over det...
Ja jeg får at vide herhjemme at jeg gør det godt, men bliver indimellem forbudt i at hjælpe til, som fx her i morges da jeg ville ryde af bordet efter morgenmaden, fik jeg den besked, at jeg ikke skulle tage det hele med ud, jeg skulle bare tage lidt med ud, jeg skulle ikke ryde det hele af Jeg ved hun siger ting som dette for min skyld, men jeg vil jo gerne hjælpe til!
Pårørende til kræftramt?