Julenovelle {{forumTopicSubject}}

Jeg er igang med denne julenovelle , men jeg kan ikke finde på en slutning, vil i ikke kigge den i gennem og komme med en idé og evt. hvis noget skal laves om .. ´?



Kanen var pakket og parat, gaverne var forsigtigt lagt i de kendte lettere slidte brune sække. Der var nok gaver til alle de artige børn i hele den store runde verden.

”Så er Rudolf færdig” skreg den lille alf gennem stalden, i håb om at få en smule ros for sit hårde arbejde.

”Har du husket at ordne hovene?” Lød en skrap og stresset stemme, fra den anden ende af den kilometer lange stald.

”Ja, hovene er renset, og jeg har også tændt den røde næse, så den gamle kan finde vejen til alle de søde børn, som vi har lavet gaver til” svarede fra den håbefulde lille alf, men ingen kom og roste ham og han fik ikke engang en lille tak.

Ja, der var meget stresset på Nordpolen denne ene, men meget specielle dag på året.

Så blev den muntre julemusik fra 100 FM slukket, og den dejlige musik blev erstattet med en lille fesen stemme, som stort set ingen kunne tage seriøst. Den lille nisse med den fesne stemme fortalte noget om nogle, der skulle gå ud og kigge efter julemanden, da han ikke var dukket op endnu.

Det undrede egentligt ikke nogen, da julemanden var lidt småfed og meget madglad. De tidligere år havde nisserne og alferne altid fundet deres kære julemand ved den nærmeste store skål risengrød. Nisserne og alferne delte sig op, og gik i gang med at finde julemanden. Den lille nisse, der havde ordnet Rudolf troede, at han nok kunne vinde noget respekt ved at sige noget ”smart” og udbrød derfor: ”Vi finder nok hurtigt Julle, han er ret svær at overse, det fedtbjerg! ”

Det var ikke så smart sagt, da de efter en time, stadig ikke havde fundet Julemanden. Alferne begyndte at miste håbet, mens de lidt mere tålmodige nisser blev ved med at lede.
2 lange timer efter var julemanden stadig ikke fundet, og alle havde mistet modet. Selv den meget godmodige ren, Rudolf havde mistet modet og havde derfor slukket sin næse og var gået i seng.

Stemningen var meget trykket i den store stald på Nordpolen, og julemandens små hjælpere var begyndt at finde nogle at skyde skylden på.
”Jeg er 100 % sikker på at det er påskeharen der prøver at ødelægge julen” kom det fra den ene ende, mens endnu være udtalelser kom fra den anden ende af stalden.