f0dskab/muk {{forumTopicSubject}}

Artikel fra Svensk Tinker Forening

FOD/HOV SKAB

Efter flere års import af heste fra Europa har vi nu fået nygammelt problem til Sverige i form af Chorioptes Bovis også kaldet fod/hovskab.
Der er i dag ingen der ved hvor mange heste der angrebet af Chorioptes Bovis og det lader til at denne sygdom er udbredt.
Taler man med parasitologerne i Uppsala på SVA så siger de at det er en almindelig lidelse og at man bare skal at behandle med Frontline, der egentlig ikke er godkendt/registreret til heste.
Læser man i apotekets håndbog for heste, så fortæller den at lidelsen forekommer oftest på Ardennerhesten, og at den er ualmindelig i Sverige.
Taler vi med landets dyrlæger er der faktisk kun få der mener at lidelsen eksisterer i Sverige.
Går vi til de forskellige avlsforbund der har heste med meget hovskæg, der synes at være dem der angribes mest, så vil de ikke altid tale om denne lidelse, da det giver en dårlig omtale af deres race.
Læser vi indlæg om svær mug der måske er Chorioptes Bovis, anklages hesteejerne somme tider for at fejlbehandle muggen på deres heste, og det er derfor at muggen ikke forsvinder trods de har prøvet alle tænkelige midler mod mug og har haft flere dyrlæger til at se på hesten.
Som hesteejer bliver jeg oprørt over denne forvirring og har efter min egen hest var svært angrebet af lidelsen. Jeg har læst alt hvad der var tilgængeligt om denne lidelse som vi i daglig tale kalder for fodskab.
Frem for alt skal det lige bemærkes at de dyrlæger der for skyndsomt bare diagnosticerer mug uden nærmere at undersøge, hvilken type mug der er tale om ( Det er et generelt udtryk for hudlidelse på den nederste del af benene) , heller ikke ved hvilket middel der rent faktisk er korrekte.
Den bedste måde at opklare et hudproblem på er at tage en skrapprøve og / eller en hudbiopsi for at få klarlagt hvad der skal gøres ved den angrebne hest.
Min hest har været dårlig fra tid til anden lige siden han kom fra Holland. Samtlige dyrlæger har konstateret mug og at han også har sårskorper. Jeg har behandlet ham med alt hvad dyrlægerne ordinerede, men uden han blev helt helbredt.
Jeg har set en vis lindring men langt fra helbredelse. Det har snarere været sådan at hesten er blevet bedre på visse tider af året. Det viste sig at han var symptomfri om sommeren, men meget dårlig sent hen på vinteren i februar –marts. Han svulmede så meget op i bagbenene at han næsten ikke kunne støtte på dem. Han blev behandlet med penicillin og rådet fra dyrlægen var at behandle mod mug og sårskorper, desværre uden resultat.
Ved en tilfældighed talte jeg med en veterinærsygeplejerske Katrine Blanc, der havde kontakt til en svensk dyrlæge der havde arbejdet i England og havde erfaringer med fodskab/Chorioptes Bovis på både Shire og Clydesdale.
Da jeg fik beskrevet symptomerne kunne jeg nikke genkendende, det passede præcis på min vallak.
Jeg kørte til apoteket i en fart og købte 6 flasker Frontline og indledte så behandlingen. Og efter bare få dage var der en mærkbar forbedring. Efter bare 3 uger kunne man kun skimte arrene efter fodskaben.
Havde jeg bare vist at det skulle være så svært at få information om denne lidelse og at overbevise folk at den altså eksisterer. Så havde jeg fået taget en skrapprøve/biopsi for at få dokumenteret at det var fodskab. Siden den dag der var en klar forbedring har jeg har brugt meget af min fritid til at finde mere information og sprede den information videre til andre og der igennem fået kontakt med mange hesteejere i samme situation.
Hesteejere med Ardenner, Frisere, Islandske heste, Nordsvenske Skovheste, Shire, Svenske halvblods, Shetlændere, Tinkere med flere er stødt på det samme problem som jeg og er blevet overhørt. Vi forsøger nu sammenligne den information vi får om sygdommen og ser at den er mere udbredt end hvad dyrlægerne antager.
Vi der arbejder med heste uanset om det er i fritiden eller som forretning må hjælpes ad med at videregive disse informationer om lidelsen, ligeledes appellerer vi dyrlægerne og de som er eksperter på området til at informere om fodskaben. Vi kan ikke blive ved at diagnosticere muk/sårskorper på hestene uden at foretage skrapprøver eller biopsier,- man bør undersøge lidelsen nærmere!
Hudskrapprøver skal tages, men problemet er at man ikke altid får et positivt resultat, trods at hesten har Chorioptes Bovis. Det er vigtigt at der skrapprøven bliver foretaget tilstrækkeligt dybt på det sted hvor sårskorperne tydeligt ses.
Lad ikke hesteejerne stå uden information og blive anklaget for ikke at behandle deres heste…
De avlsforeninger der rammes hårdest af denne parasit, hvilket er dem med meget hovskæg burde informere deres medlemmer på hjemmesider og ved arrangementer, hvor hestefolk mødes på tværs af racerne. De bør udveksle erfaringer og videregive dem til deres dyrlæger.
I denne sammenhæng er det vigtigt at vide at det kan findes kroniske smittebærere og at det oftest er de heste med lidt hovskæg og derfor ikke udvikler tydelige kliniske symptomer. Oplyser Dan Christensson.
Der findes dem der ikke mener det er en farlig sygdom og at vi ikke skal gøre så meget væsen ud af det., men med den indstilling får vi bare endnu flere smittede heste, der igen smitter videre…. Ligeledes at hestene ikke lider under Chorioptes Bovis, og det ren og skær opspind. Den der har haft det tæt inde på livet ved hvor plagsomt det kan være og hvor besværligt det er at behandle. Lad ikke hestene stå og stampe, og klø man og hale sønder og sammen uden at gøre noget. En angrebet hest kan rent faktisk få sekundære infektioner.

Det er vigtigt at huske heste uden symptomer kan være ”raske” smittebærere og ubemærket spreder den videre, også til andre hesteracer. Vi ved ikke hvor meget hestene der står uden symptomer lider før der ses sårskorper i huden.

For at fastslå Chorioptes Bovis kræves en ordentlig skrapprøve, der er så dyb at der anes blod. Prøven lægges i glycerin eller paraffinolie før at den undersøges under mikroskop. Kun 1/3 del af prøverne lykkes hvilket betyder at din hest god kan have lidelsen, trods at den har parasitterne. Hvis prøven skal sendes, kan det resultere i at parasitterne der var i prøven, ikke overlever forsendelsestiden. Hvis hesten har følgesygdomme på grund af Chorioptes Bovis, kan det vise sig i prøven som svampeinfektioner. I dag har vi beviser på at både Friser, Shire og Tinkere smittes og rammes af lidelsen.

Chorioptes smitter ved direkte kontakt, *** samt strigler der bliver brugt til flere heste. Der hersker tvivl om, hvor længe parasitterne kan leve uden værtsdyret, men man mener fra 1 døgn op til 3 uger afhængigt af vejrforholdene. Dan Christensson mener at parasitterne kan overleve uden værtsdyret op til 2 uger i køleskabstemperatur og ved ** fugtighed. Parasitterne dør ved frostgrader. Indendørs og i tørt miljø lever de kun nogle få døgn. De trives når det er fugtigt og køligt. Vi må ikke forveksle Chorioptes Bovis med Shoroptes Bovis der er betydelig smitsommere. Der findes i dag ikke nogle restriktioner omkring Chorioptes Bovis og er der med ikke indberetningspligtig. Men det skader ikke at meddele kredsdyrlægen dette da mange dyrlæger ikke har en bred viden om lidelsen.

Symptomerne er ofte synlige, men man kan sagtens risikere en symptomfri smittebærer. Huden er skællet på de angrebne områder, den sprækker og kan synes fedtet. På nogle heste kan det vise sig som små hvide skæl der ofte antages for at være støv. Håraffald med **forekommer. Symptomerne minder om bakterielt betinget muk men for det trænede øje kan skelne. Det er ikke ualmindeligt at en angrebet hest pådrager sig sekundære infektioner så som svamp som følge af Chorioptes Bovis.
Fodskaben smitter ved direkte kontakt mellem heste og derfor skal stald , strigler og øvrigt udstyr rengøres grundigt.
Hesten skal behandles med FRONTLINE (et loppe og flåt middel til hund og kat). Sårskorperne fremtræder oftest i koderne og op af benet, men kan gå længere op og ligner der sårskorper. Kan på resten af kroppen vise sig som skorper såsom på bugen , op af lårene, i hovedet og på halsen.
Chorioptes Bovis kan også sætte sig i man og hale, dette kan ligne soleksem. Man kan et dyr er angrebet når den klør og gnubber sig i man og hale, stamper med benene i jorden. Hesten har kløe og i værste fald kan det være så psykisk belastende, at den får uvaner som vævning ** og bliver mere eller mindre fraværende.
Der findes heste, hvor symptomerne viser sig som lange hårde ”sporer” ( de kastanielignende sporer der sidder bag på kodeledet red.) og eller hårde lange kastanier.
Ikke alle heste der klør kan lukke af, og selv om de har voldsom kløe orker de bare at klø sig mere.

Det er typisk for de angrebne heste, at de om sommeren har mindre symptomer. Og frem for alt er det værst i den sene vinter februar og marts, hvor det er koldt og sne. Parasitterne trives godt når det er køligt og fugtigt ude.
Nå vi vil forsøde at behandle hesten for Chorioptes Bovis anbefaler parasitolog Dan Christensson fra SVA i Uppsala 018-674000) at behandle med Frontline, hvilket ikke er registreret til heste kun hund og kat.
Heste der er behandlet med Frontline må ikke gå til slagtning.
Hesten bør behandles 3 gange for at være helt sikker med 7-10 dages mellemrum.
Stoffet Fipronil der er det virksomme stof i Frontline findes i kroppen i 10 dage, derfor bør der ikke være et større interval mellem behandlingerne. Man mener det tager ca. 14-16 dage fra æggene er lagt til de klækkes, men dette er ikke helt fastlagt.
Hver behandling skal bestå af et minimum på 500 ml Frontline Spray, der sprøjtes på de angrebne områder på benene. Spray først og gnid det så ind i huden på alle de angrebne områder. Brug handsker.
Det bedste resultat opnås ved at barbere /klippe Hovskægget af, så man ikke overser angrebne områder.
Parasitterne findes både i hårsækkene, på huden og i det skæl der er på huden. Frontlinen videreføres fra huden ind i underhudsfedtet. Det går ikke videre rundt i kroppen, derfor anbefales det at bruge Switch pour on på ryggen for at tage de parasitter der evt. er vandret til de øvrige regioner på kroppen.
Min egen hest haft lige så mange skorper på halsen som på benene, viste en skrapprøve taget af Helsingborg Dyreklinik, til dyrlægernes store forbavselse.
Frontline spray findes i 250 ml flasker, og koster ca. 170,- kr. stk., hvilket gør at sådan 3 behandlinger er ganske dyre.
Kerstin Bergwall anbefaler også at sprøjte med Chevalet eller Switch pour on i manen og halen, for at være sikker på at der ikke er parasitter længere oppe på hesten. Switch pour on koster ca. 350,- kr. og rækker til 3 behandlinger.
Chevalet koster ca. 180,- kr. og rækker til flere behandlinger.
Er der flere heste i stalden der ikke viser tegn på symptomer skal de behandles alligevel.
Kerstin Bergwall (08-301900) holder forelæsninger for dyrlæger om fodskab, der videreuddanner sig i hudsygdomme. Også Hans Brostrøm har videreuddannet sig på området, men henviser i første omgang til Kerstin Bergwall og Dan Christensson.
Det er for dig som hesteejer vigtigt at stille krav til dyrlægen så den korrekte diagnose bliver stillet, i form af skrapprøve eller biopsi. Og at den bliver foretaget af en dyrlæge der har erfaring i at lave sådanne prøver. Hvis vi behandler vores som anbefalet kan den blive helt fri for sygdommen, men vi skal huske at den er disponeret for lidelsen og den kan inficeres igen ved kontakt med en smittebærer.
Skal du ud med din hest kan du behandle den forebyggende med Frontline, så den ikke er så modtagelig for smitten. Lån ikke dit udstyr ud til nogle hesteejere, som du ikke er helt sikker på og rengør dem efter brug. Brug kun dine egne børster til din hest.
For den der har salgsstalde og dyrehospitaler, der har heste der er disponerede for lidelsen, vil vi råde jer til at tage denne hest før de andre for at undgå smitten fra evt. andre heste.

Held og lykke !!
jeanette bornholm