{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
719 visninger | Oprettet:

den fortvivlede pige {{forumTopicSubject}}

Hej alle.



Nu er jeg så fortvivlet at jeg ingen anelse mere har hvem jeg skal henvende mig til.

Fra alle sider bliver man hakket ned fordi man ikke kan sætte ord på det.

De eneste ord jeg kan sætte på mine følelser er, livet giver ingen mening for mig for tiden.



Min læge kan/vil ikke hjælpe mig og mener at der ikke er noget i vejen.

Sidste år da jeg var i samme situation blev jeg godt sendt til Esbjerg til sådan en eller tingest som jeg ikke aner hvad er.

Dog fik jeg først en tid efter 2-3 mdr. og der er det rimelig nyttesløst at dukke op når det ikke er der man har brug for hjælp men nu og her.



Min kæreste er bange for at miste mig fordi jeg igen har skåret i mig selv. Jeg var egentlig holdt op med det men

Jeg føler det er den eneste måde at få bearbejdet mine følelser og tanker.

Han er bange for at jeg forlader for bare han siger det mindste til mig, så begynder jeg at tude.

Det er bare så frustrerende det hele. Ligemeget hvad man gør så er det forkert.



Hvis bare man lagde sig til at dø så var der da ikke noget man kunne gøre forkert mere.



Hvad skal jeg gøre ? Jeg har ingen anelse mere hvad jeg skal gøre. Bare jeg træder udenfor døren så er jeg ved

At bryde sammen. Men det er jeg også når jeg sidder indenfor.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  den fortvivlede pige
  • #1   10. okt 2007 Jeg tror du muligvis har en mindre depression , det er der mange der får når efteråret og vinteren kommer og hvis du samtidig har meget at se til....En psygolog kan være en mulighed..

  • #2   10. okt 2007 Vil sige, det mest forkerte du kunne gøre ville være at lægge sig til at dø.. Tænk på dem du forlader..?? Din kæreste, din familie, dine venner..!

    Synes også dine symptomer tyder på en deprition, og kan trøste dig med at MANGE har det..! Det er self. ikke en hjælp til dig, men altid rart at vide man ikke er den eneste om problemet..

    Det der med at skære i sig selv..? Jeg har aldrig fattet hvad det skal virke..!? Jeg har selv en meget dyb depri. hver ENESTE vinter, ved hvor træls det er i den tid, og man kommer altid til at sige noget på en måde man ikke mener..

    Nu siger du at du har en kæreste, han kan netop være værktøjet til at holde dig oppe... Nyd tiden med ham ekstra meget og fokuser på de gode ting i din hverdag.. ved det er svært og ikke giver mening det første stykke tid, men du vil opleve at det bliver lettere..

    Det er også en god ting, hvis det er en vinterdeprition, at tage en solarie et par gange om ugen, da varme og lys er med til at gøre mennesker mere glade og friske.. Især i det vejr vi har lige nu..

    Håber det var til bare lidt hjælp.. Men for ALLES skyld.. Stop med at skære i dig selv, det hjælper ikke på noget, bliver kun til mere og mere.. Og så smid de selvmords tanker ud af hovedet.. Det er det MEST forkerte du overhovedet kan gøre... det vil kun ødelægge alle dem omkring dig..


  • #3   10. okt 2007 jeg kan så fortælle dig at det med at skære i sig selv er ikke for at få opmærksomhed.

    i mit tilfælde har jeg det sådan at jeg har en masse aggressioner, og ja en helvedes masse følelser i en stor gryde bikset sammen og det kan jeg ikke klare. Og den eneste måde jeg kan få dæmpet det lidt er ved at lade det gå ud over min egen krop.


  • #4   10. okt 2007 Det med at gå aggressionerne ud, i stedet for at skære, hvorfor så ikke begynde til en kampsport..?? Evt. boksning.. Der er faktisk mange der går til den slags sport, bare for at komme af med aggressionerne på en kontroleret måde..

  • #5   10. okt 2007 det med kampsport siger mig ikke rigtig noget overhovedet. Men tak for alle jeres forslag det er dog alt sammen noget jeg prøvet og det virker bare ikke :o(

  • #6   10. okt 2007 Hej...
    Du har en depression.. Lægen skal hjælpe dig,!! Ved han ( lægen) at du skærer i dig selv..??


  • #7   10. okt 2007 helle-->

    ja det ved hun godt men hun siger at jeg bare skal lade være og at det går over af sig selv


  • #8   10. okt 2007 Det går ikke over af sig selv.... Jeg ved det. En i min familie har gjort det samme. ! Og det er en sygdom. Der skal hentes hjælp.. Du skal skifte læge..

  • #9   10. okt 2007 Så må du jo kører på psylriatisk afdeling ved dit sygehus og fortælle dem hvordan det står til.
    Der er noget der hedder en psykiatrisk skadestue, der kan man komme og "indlægge" sig selv, hvor der så vil være nogle fagfolk til at vudere din situation


  • #10   10. okt 2007 okay. det er da mere lærerigt at spørge jer end at gå til sin egen læge.

    ja jeg har overvejet i et stykke tid nu at skifte læge


  • #11   10. okt 2007 Ja, det er osse en mulighed med skadestuen, du skal ihvertfald tage dette alvorligt, det er en proces der tager meget lang tid..

  • #12   10. okt 2007 Lige det du har, det har min søster os haft ..
    Hun brød sammen HELE tiden ..
    Tror du har en depresion .. ( Staves? )
    Psykolog vil hjælpe diig ..
    Men det tager tid .. !


  • #13   10. okt 2007 Da jeg boede i middelfart gik jeg i noget der hedder pusterummet. det er 3 gange at man kan komme og tale med en terapeut eller sådan noget. det er helt annonymt og hvis der er efter 3 gange stadig er behov så ringer de til lægen og foklarer hvordan det er og så kan komme til samtale noget oftere. Og synes bare det er så træls at vi er flyttet for der følte jeg at de virkelig ville hjælpe og det gik bare så skide godt da jeg gik der. men nej nej sådan skal det ikke være. nu flytter man ud på lars tyndskids marke og nu er der bare INGEN der kan / vil hjælpe.

    og jeg har jo efterhånden indset at jeg har brug for hjælp. der er bare ingen der tager mig alvorlig.

    men det hele starte jo med at jeg for 10 år siden blev voldtaget. anmeldte det aldrig og har aldrig snakket om det før jeg for 4 år siden begyndte a komme sammen med ham jeg idag er forlovet med. og så blev jeg smidt ud hjemmefra da jeg var 16 og min far er alkoholiker, min mor mener bare jeg er dum teenagetøs der ikke har styr på en skid. er blevet banket derhjemme osv osv osv. en masse lort jeg aldrig kommer af med. men nu ved i det. trængte bare til at komme ud med lortrt nu. og nu sidder jeg og tuder iegn


  • #14   10. okt 2007 Det er da en rigtig uhyggelig barn/ ungdom du har haft, du bliver nødt til at få din læge til at forstå du ikke kan holde det ud mere, eller tag på sgh. på den skadestue, du vil hurtigt komme i behandling, vist du vælger det sidste, og som jeg høre det hele, så skal du faktisk komme afsted idag, så du ikke laver mere skade på dig selv.

  • #15   10. okt 2007 L R - Nej det vil jeg bestemt heller ikke.. Og lidt ret skal du have, for jeg ved ( har været med til en samtale ved psygolog Ved hende som jeg kender) At jo cuttings som det så fint hedder, er et råb om hjælp, og derved er det jo opmærksomhed. Men ikke noget man kan gøre for, og kan ikke selv komme ud af det igen.

  • #16   10. okt 2007 jeg er bare en kylling hvad det angår. og altså jamen uf jeg hader det her. og min kærste mener at man skal kunne forklarer præcis hvad der er galt før man kan få hjælp. og hva nu hvis man ikk kan sætte ord på det????

  • #17   10. okt 2007 i esbjerg ligger der et amtsyghus som hedder spankbjerg ( stavs måske sådan ) de har en skadestue og jeg er ret sikker på at de skal tage dig .......... du kunne jo tage kæsten med så han kan støtte dig i at få sagt ALT ellers kan de ikke hjælpe

    håber du søger hjælp


  • #18   10. okt 2007 Det behøver du slet ikke kunne sætte ord på, jeg kan fortælle dig at det kommer helt af sig selv når du går i behandling, de er så dygtige, og der presses ikke mere ud end det du selv er klar til.

  • #19   10. okt 2007 okay. det lyder alt sammen så nemt og som en dans på roser. er bare ved at bryde sammen allerede ved tanken om at de kunne jo afvise mig.

  • #20   10. okt 2007 Gør de ikke.. De er der for at hjælpe, alle der er i sådan en situation som dig.

  • #21   10. okt 2007 Puha, jeg havde også en periode hvor jeg skar i mig selv. Man gør det når man ikke kan rumme eller udtrykke det man føler indvendig. Så påfører man sig selv en ydre smerte da det er meget nemmere at forholde sig til en den indvendige.
    Synes ikke at du må give op. Find en psykolog. Pres din læge til at give dig en henvisning.
    Tro mig jeg ved hvordan du har det når du sidder foran lægen. Du kan ikke få sat ord på det der er galt og ender med bare at give hende/ham ret i at det nok ikke er så slemt endda. Men så skriv det ned og giv din læge det istedet når du møder op. Så kan i snakke udfra det du har skrevet ned. Det virkede for mig.
    Men GIV ikke op. Der findes en udvej. Det lover jeg.


  • #22   10. okt 2007 Held og lykke Pernille. L. Skriv endelig igen så vi kan høre om du har fået hjælp... Bliver desværre nødt til at logge af... Mange tanker fra mig..

  • #23   10. okt 2007 hold kæft hvor er i bare søde. er vbare helt målløs lige nu. nu sidder jeg her og stjæler jeres tid og jamen i sku bare dejlige alle sammen. nu sidder jeg igen og tuder. jeg er bare det største studefjæs der findes lige nu. tusind tak alle sammen. skal nok få gjordt noget ved det. snakker med min kærste i aften og får ham til at hjælpe mig

  • #24   10. okt 2007 hehe det jo lige det. ja nogle gange føler jeg virkelig bare at jeg tørrer ud så meget tuder jeg for tiden :o) skrevet med et lille smil på læben :o)

  • #25   11. okt 2007 hej alle dejlige tøser. nu tog jeg imod jeres råd og vejledning og tog mig sammen og fik min kæreste til at køre mig på psykiatrisk skadestue i esbjerg. det gik også godt og skal til ny samtale i næste uge. det er noget med nogle personlighedsforstyrrelser, psykisk ustabil og en kraftig depression. og i næste uge skal vi tale om de alternativer de kan tilbyde indenfor behandling.

    så 1 million gange tak til alle jer der gav mig et "spark" og jeg kom igang,.


    tusind tak alle sammen. i er bare guld værd for mig smiley


  • #26   12. okt 2007 hejsa Pernille

    det lyder bare godt at du kom afsted og at du nu får hjælp som er det meste vigtigt smiley

    de er meget søde der over og gode til at hjælpe
    og du er altid velkommen til at skrive en Pb til mig hvis du har noget der ud og bare brug for en der læser det


  • #27   12. okt 2007 tusind tak lisette L

    i har bare været en stor hjælp. nu skal jeg lige afklare med mig selv først og forstå det her at jeg en sygdom der aldrig forsvinder iegn

    men tusind tak alle sammen


Kommentér på:
den fortvivlede pige

Annonce