Min stil. Hva' syns i? {{forumTopicSubject}}

Ja, ville høre hva i syns om min stil?
Skriv meget gerne hvis i finder fejl, eller sætninger hvor orderne ikke passer sammen.

Her kommer den:

Manden ved vinduet.

Det var i smykke forretningen ”Gold and Silver 4 you” hvor det hele skete.
Jeg husker det tydeligt, jeg skulle aldrig have gjort det! Og derfor står jeg nu her, i kan lige så godt høre det hele så her kommer min historie.

Jeg kigger på mit ur, kl. er lige blevet 00:03 og jeg står foran Gold and Silver 4 you. 1, 2, 3, hurtige skridt. Jeg står lige foran indgangen til forretningen, hiver mit kredit kort frem og stikker det ind mellem dørene og får dem åbnet, bare sådan en lille smule så jeg lige kunne klemme mig ind. Så snart jeg er inde kan jeg se de røde laser streger, rør jeg dem er jeg færdig!
Bruger kun lige hjernen kort, går lidt baglæns, løber frem, hop, jeg lander perfekt! Klar til at gå lidt videre, løfter benene høj og går fremad, vejen er lang, men…

Hvad er det? Der er lys i rummet bag disken, jeg er helt stille og nu hvor jeg koncentrerer mig kan jeg faktisk høre nogen snakke. Jeg lister videre, over, over, og så under, over igen, og under, under den næste, og over de 3 sidste laser streger, rammer noget, der kommer kun et lille ”bang” jeg skynder mig ind på lager depotet. Jeg kan stille høre nogen rejse sig inde fra rummet bag kontoret. Et par skridt så bliver lyset tændt, jeg opdager et åbent vindue og hører butiks ejeren sige, ”Hmm, det må have været vinden der fik skabet til at klapre.” Han går over og lukker vinduet, slukker lyset, og går ud af bagdøren.

Jeg lister mig frem igen, kan ikke se nogle udenfor, laser stregerne er væk så jeg kan frit komme rundt i butikken, 1, 2, 3, 4, 5, et par skridt til, 6, 7, 8, yes jeg er der. Lige ved glas skabet med ringen, den smukkeste ring i verden, den dyreste, og mest værdifulde, den Martha altid har ønsket sig, den hun snakker om dag og nat, den hun drømmer om og den hun snakker i søvne om.

Tager fat på glasset for at løfte det af, men i det samme som jeg rør glasset kan jeg se laser stregerne, de løber på kryds og tværs i rummet som slanger der skyder frem efter en mus! Jeg når at sætte mig ned på hug, en laser streg mellem benene en foran næsen på mig og en lidt over hovedet. Jeg roder rundt i min lomme, kan ikke finde den, men der er noget, der var den, min glas skærer. Mit ur bipper, sluk det forfanden tænker jeg og fumler med knapperne og får det slukket, nu er kl. 01:00 og gadelamperne slukker. Trækker vejret dybt, laser stregerne lyser lidt så jeg kan stadig se hvad jeg laver. Rejser mig stille op mens jeg snor mig udenom alle laser stregerne.

Så er jeg oppe og stå. Begynder at skære i glasset det går langsomt, men stille og effektivt. Så har den fået hul igennem glasset og jeg skærer en fin cirkel rundt. Nu er cirklen skåret og jeg skubber den roligt ind, griber ringen i hånden, er så glad at jeg glemmer alt om glasset som så falder ned på gulvet og smadrer. Straks går alarmen i butikken i gang, jeg tænker ikke og løber bare, lige ud mod udgangen, tænker kun på Martha, ringen, den er til dig hvisker jeg, men hvorfor? Hun er her jo ikke, hun ligger og sover trygt i hendes seng, og kun drømmer om ringen.

Jeg løber videre, smadrer ind i døren og besvimer, ligger der, kan svagt høre sirener og se blå blink, tænker stadig kun på Martha og ringen, tænker på hvor glad hun ville blive over at få den. Forsvinder væk igen. Jeg bliver kørt på hospitalet, får tjekket hovedet, nu er jeg halv vågen men husker det ikke så godt. Der er ikke sket andet end at jeg har fået en kæmpe bule i hovedet. Falder hen igen, og vågner op i fængslet, får at vide at jeg er anholdt og skal blive i fængslet i 2 år fordi jeg stjal verdens dyreste, mest værdifulde, og smukkeste ring i hele verden.

Det var hvad der skete, jeg husker det tydeligt og historien kører igennem hovedet på mig hele tiden. Jeg kan stadig kun tænke på Martha, hun vil intet have med mig at gøre mere, er så ked af det. Forstår ikke hvorfor jeg gjorde det? Hvorfor mig? Jeg gjorde det jo for Martha’s skyld, ville bare have hun skulle være glad, og ikke længere drømme om ringen fordi det var hendes.

Men jeg gjorde det!

Mie Poulsen, 7.a
Lavet d. 28 sep. 2007
Afleveres d. 4 okt. 2007
Trællerupskolen