Har aldrig været så GAL før. {{forumTopicSubject}}

I går hvor jeg sov ved min veninde J, havde vi besluttet at ride en tur i skoven, hvis vi kunne skaffe en pony til mig. Så vi gik ned på rideskolen og vi spurgte K om vi måtte låne en elevpony uden part på. Sagtens, K ville gerne med og det var selvfølgelig i orden. Hendes lillesøster blev rigtig gal over at hun ikke måtet komme med, eller det troede hun at hun ikke kåtet, for selvfølgelig måtte hun det, så M kom også med.
Vi skulle ud i en skov som er langt væk fra riddeskolen og havde absolut ikke forladt rideskolen på en pony jeg ikke kendte, i den tro at vi skulle jorde og springe høje spring. Men vi hyggede os og galoperede nogle få steder og jeg fornemmede meget hurtigt at ponyen var meget nervøs og var bange for biler og MEGET bange for at blive alene. Vi red ind og ud af stier, havde aldrig været der før, vi hyggesnakkede rigtig og det var skide hyggeligt, kiggede mig slet ikke omkring.
Så nåede vi til nogle spring, nogle højere end andre og nogle med skrænt efter. Vi ville dele os op i to hald jeg skulle ride med lillesøster M, men hun kunne ikke holde ponyen og galoperede efter de to andre, lgesom min pony, som bare sagde: Buk, buk buk. J og K vidste godt vi var redet efter dem, J ventede på mig, men M o K galoperede bare af sted, så vi slet ikke kunne se dem.
Jeg havde MANGE problemer med at holde ponyen, især fordi det var en meget blødt bid og den var meget døv i munden. J's pony var meget aggrasiv, den havde sparket os to gange og havde også ramt mit skindeben, det var bare noget som hurtigt gik over og jeg red vidre med den lille smerte, for kunne jo ikke hoppe af en pony som jeg ikke kunne holde. Vi fik indhentet de to søstre som holdt og ventede på os ved "jordestien", jeg sagde lige med det sammen at jeg absolut godt og grundigt ikke ville med på den allerede <b>totalt udkørte</b> pony. De sagde at de ikke red jordenstien helt ud, bare lidt. Okay tænkte jeg, så bliver jeg her og venter til de kommer tilbage, stien er helt lige og ponyen kan holde øje med de andre heste hele vejen. Men de jordede helle stien og så kunne min pony ikke se dem og den fóer af sted med 150km/t og jeg kunne virkelig ikke holde den. Var virkelig bange der, for hetsen var virkelig udkørt og var bange for hun skulle træde forkert eller . ?
Vi nåede op til de andre i løbet af ingen tid og jeg skældte ud over at de var redet så langt. Men nu ville de jorde tilbage igen. "heldigvis" kom J's pony til at sparke , først min også derefter M's fod, og hun tudede og tudede og tudede og jeg tænkte bare "åhh, gud, der er fandeme langt hjem med en tudende unge." Så heldigvis skridtede vi tilbage igen.
Jeg var virkelig bekymret for pony, hun gik meget meget langsomt og sakkede hurtigt bagud. Hun pustede og pustede som jeg aldrig har hørt en hest puste før, jeg råbte mindst 100 gange at søstrene skulle vente, meeen nej, de hyggede sig jo. J ventede ofte, men vi kunne ikke kmme for tæt på, for vi skulle ikke sparkes mere. Da jeg havde indhentet dem ( i trav) hoppede jeg af for at trække ponyen, jeg havde SÅ dårlig samvitighed. Men ponyen gik bare såååå langsomt at vi hurtigt var meget meget langt efter de andre, J ventede på mig i alle svingene for at min pony ikke skulle blive bange for at blive bange, men J's pony ville stejle hvis hun holdte den, så jeg bedte hende om at ride i forvejen.
Havde bare glemt jeg ikke kunne vejen hjem. Så vi trskede videre, helt alene og ponyen var ved at pisse af hele tiden fordi den blev bange eller opdagede at den stadig var alene, jeg kan fortælle at hun var ret svær at holde. Men hun var virkelig udkørt. Vi fulgte deres fodspor. Men de var virkelig langt væk og jeg var bare så pissesur, hvad fanden er det for en opførsel at efterlade sin veninde med en totalt fremmed hest ude midt i en totalt fremmed skov ? Bebregt ikke J for det, bad hende om at ride væk. Men jeg vidste at længere forude ventede en tunnel og en bro med rindende vand og jeg VIDSTE at jeg ikke kunne hodle ponyen når jeg kom dertil. Jeg ahvde sendt en sms til min mor hvor der stod at jeg nok aldig havde været så gal nogensinde i mit liv og hun ringede selvfølgelig, jeg var så gal at jeg ikke kunne styre min vejrtrækning og jeg tudede næsten af vrede. Da jeg var ved at være tæt på broen hørte jeg hovslag og jeg troede virkelig at de havde ventet på mig. Det var så kun J, som var hoppet af og holdte hendes pony som spadsede, men hun havde dog ventet på mig.
Den pony som jeg trak, var jeg bange for kunne havde forstækt en sene, eller fik hedeslag, eller nyreslag eller havde ødelagt sine lunger (hvis de kan det ?). Men var bare så glad da jeg så J havde ventet på mig.
Vi trak begge hjem sammen og diskuterede de andre søstre og om hvor sure vi var på dem. Da vi kom ned på rideskolen stod deres mor og fejede, hun spurgte om min pony havde været sød, og det havde den jo ogaå været på en måde. Kan ikke forstå hvorfor hun ikke spurgte til hvorfor vi kom så meget senere ?
Da vi kom ind i stalden fjollede de to søstre bare rundt som om intet var sket. Så kom en af mine venner hen og spurgte om det havde været en god tur, jeg råbte bare "Fandeme nej. Jeg blev efterladt ude en i en forbandet skov som jeg aldrig har været i før" også var stemningen i stalden godt nok trykket.

Ved godt jeg har skrevet meget, men håber i vil læse det, måtte bare ud med min aggration . Kan ikke fatte hvordan man har moral nok til at efterlade nogle ude i en skov med en totalt fremmed pony .