{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
921 visninger | Oprettet:

Kommer lysten tilbage? {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen.

Jeg har, siden jeg var 10, været fuldstændig forelsket i heste og ridning. Jeg har redet jagter, military, dressur, spring.. og alt har jeg elsket. Det sure, det søde, det hårde, smerten, glæden.. alt.

Da jeg blev 16 solgte jeg min pony og købte en unghest istedet. Desværre måtte jeg indse da jeg startede på min uddannelse at jeg fik mindre og mindre tid til ham og solgte ham derfor.
Så mellem 18-21 års alderen har jeg lånt hest fra nogle jeg kender, eller hjulpet med deres heste.
Dog var det aldrig den samme følelse for mig. Jeg red en lidt følsom hest, vil lige sige jeg ALDRIG har været bange for hende på nogen måde, men en dag da jeg skulle ud og ride var hun ekstra sensitiv og da jeg skulle hoppe op begyndte hun at små gallopere fremad, og jeg hoppede af. Hvilket resulterede i jeg slog mit knæ noget så gevaldigt.
Siden da (2 år siden) har jeg ikke rigtig redet, og har egentlig ikke følt behovet for ridning som jeg engang gjorde.
Så her kommer mit spørgsmål endelig.... Er der nogle af jer der har prøvet at være så forelsket i en sportgren og pludselig ikke rigtig savne det? Kommer lysten igen?
Jeg savner sammenholdet til stævnerne, savner heste.. men selve ridningen som engang gav mig så meget glæde og frihed, savner jeg ikke.

Håber nogle af jer vil bruge lidt tid på at svare, diskutere og læse mit utrolig lange opslag. beklager smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kommer lysten tilbage?
  • #1   17. jun 2018 det er svært at svare på jo. der er så utrolig mange ting der spiller ind når det handler om hvad fritiden fyldes med.
    der kommer og går jo elementer gennem livet,
    jeg har selv haft nogen år hvor min hestesport lå på meget lavt blus i forbindelse med graviditet og småbørn. men lysten manglede aldrig.
    jeg tror det er meget individuelt. der er også kvinder der rider hele barndommen og teen årene. slipper det nogen år, og pludselig vender tilbage på ryggen af en islænder smiley


  • #2   17. jun 2018 Ja.

    Og ja.

    Hvis der kommer et tidspunkt, hvor det er det rigtige, så vil du længes, og ende med at komme i gang igen.
    Og hvis det ikke er rette tid nu, så er det ikke nu. Måske senere. Det vil fremtiden vise


  • #4   18. jun 2018 Det gjorde for mig. Jeg faldt voldsomt af da jeg var 13, droppede alt med heste, blev forelsket i en hys dv hoppe som 21 årig, som jeg købte og var glad for, men da hun var problematisk, så blev glæden overskygget af frygt... nu har jeg ismule XD men ville også kunne "klare" fjordheste og andre mere godmodige, rolige racer/heste. Man kan også overveje en lille mule at køre med, der er jo også udflugter, konkurrencer og lign.

  • #5   18. jun 2018 Jeg har altid elsket heste og fandt virkelig ro i ridningen. Idag har jeg slet ikke interessen for heste i stedet for. Det ærger mig men det er mere skadeligt for mig at holde fast end at give slip. Så jeg har accepteret at jeg ikke længere har lysten og prøver nu langsomt at frigøre mig fra den del af mit liv. Hvilket er lidt svært når man har enheder man ikke nænner at sælge smiley

    Jeg tror aldrig min lyst kommer tilbage. Der er for meget andet jeg hellere vil bruge min tid på. I mange år har jeg undskyldt det fordi jeg ikke har villet erkende at min lyst var forsvundet smiley


  • #6   18. jun 2018 Jeg startede med at ride fast da jeg var de 9-10 år, og fik egen hest som 13-årig, og i de år var heste en af de vigtigste og bedste ting i mit liv. Da jeg startede i 1. g begyndte fester og nye venner at fylde mere, og i perioder så jeg kun min hest en gang om ugen eller sjældnere (han blev selvfølgeligt passet af andre, ingen forsømmelse her), og savnede hverken ham eller ridning - savnede allerhøjst at have lyst til at tage ud til hesten - overvejede også at sælge, men kunne ikke få mig selv til det. Men efter ca. 2 år kom lysten lige så stille tilbage (bl.a. hjulpet på vej af fantastisk rideferie på island), og nu er jeg så lykkelig for at jeg ikke solgte min hest, og har faktisk også købt en hest til (en skøn unghest)! Jeg er ude ved hestene (stort set) hver dag nu, og nyder det virkeligt, er så småt igang med tilridning af den lille nye, og har endda startet et stævne på min voksne smiley

    Så overordnet, ja, lysten kan godt komme tilbage - det gjorde den i hvert fald for mig!


  • #7   18. jun 2018 Uha, det får mig til at tænke på for kort tid siden. Jeg redet on/off i 9 år grundet en hel del skift af rideklubber. Jeg har på de år gået på 4 forskellige med pauser imellem hver rideklub. Den første rideklub gik jeg på i 4 år og derefter 1 1/2 års ridepause. Herefter var det en bekendt som jeg var med ude at kigge på, mens hun red. Derefter begyndte jeg lige så stille og mærke savnet til hestene. Kort tid efter startede jeg med at ride igen, dog på anden rideklub. Jeg har flere gange mistet ridelysten. Både fordi vi har flyttet så meget mellem rideklubber, at jeg ikke har trives/rykket mig på rideholdene og i nogle tilfælde ved at ride heste der ville smide mig af. Nu er jeg i forvejen ikke voldsom glad for at ride hest, da jeg selv ikke er særlig høj, men også fordi jeg føler mig mere tryg på store ponyer. Men efter jeg startede med at ride og træne Sunday (nuv. part på 161 cm), har min ridelyst aldrig været højere. I de sidste par år har ridelysten virkelig ikke været der, men alligevel formodede jeg at slæbe mig afsted til undervisning. Men jeg tænker at det er meget individuelt og også hvad der har forårsaget manglende lyst til at ride. Jeg har en søster, der er 2 år yngre end mig, og hun stoppede med at ride sidste år grundet manglende lyst. Vi har ellers redet stort set lige lang tid, men for hendes vedkommende begyndte der at opstå andre interesser som fx fitness. Jeg håber virkelig at du finder en måde at få din lyst tilbage på! Jeg kan personligt ikke undvære de kære dyr smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #8   18. jun 2018 Nej, det er bestemt ikke sikkert at lysten kommer tilbage.

    Det er faktisk lidt sjovt, at mange hestemennesker, forventer at interessen og lysten vare forevigt, og altid vender tilbage.. Hvorfor skulle der være forskel på denne sportsgren og andre sportsgrene?

    Jeg har i perioder stor trang til at ride igen, Men størstedelen af tiden overvejer jeg det ikke engang, og der er lysten lige 0. Jeg interessere mig meget for sporten, hvad der sker på dressurbanerne, og har en generel interesse i ny viden. Men lysten til at side på en hest, idag ex. er der slet ikke.


  • #9   18. jun 2018 #8
    fordi vi er knyttede til vores sports makkere. hestene. anderledes end man er til en fodbold, en golf kølle eller en anden død rekvisit smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #10   18. jun 2018 #9: Men man har jo ikke hesten for evigt. Den er her kun på lånt tid.
    Jeg tror ikke på at ryttere er mere knyttede til deres sport end en fodbold spiller eller golfspiller er.



  • #11   18. jun 2018 #10
    okay smiley
    det tror jeg smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #12   18. jun 2018 #11: så kan jeg fortælle at det generelt ikke er realiteten.

    Du skal tage udgangspunkt i sporten, og ikke i hesten.
    Der er imo stor forskel på at have hest - og dyrke sporten, eller "bare" at have hest. Bettemus er egentligt godt inde på det i #5, hun har ingen interesse i sporten - men nænner ikke at sælge hesten, så nu har hun bare hest som en hobby - hvis man kan kalde det, det smiley

    (håber ikke at det gør noget at jeg inddrager dig i mit eksempel Bettemus?) smiley


  • #13   18. jun 2018 jeg mistede interassen da jeg var 14 år. på det tidspunkt var der så meget andet. heldigvis havde jeg ikke hest

    så gik der vel 5-6 år så var lysten der igen. denne gang valgte jeg så at købe hest - senere en ekstra hest. dem har jeg stadig
    I dag er hestene 17 år ( fik dem da de var 1 og 2 år). Men i dag er det ikke ridningen som har interessen. jeg elsker mine heste, men har ikke rigtig lyst til at ride. Og hestene er nu ligeglade. de er foldbumser for alle pengene. Får en masse godbidder fra naboerne - til stor glæde for både naboerne og hestene.

    så man kan godt have hest uden at man behøver at ride.


  • #15   18. jun 2018 det er da også meget hyggeligere smiley

  • #16   18. jun 2018 Kære TS
    Kommer lysten igen?
    Ja, for nogen gør den, men for andre gør den ikke.
    I mine teenageår arbejde jeg ca. 5 år på rideskole, jeg red næsten hver dag og det var en fantastisk mulighed, men langsomt blev det også en sur pligt, og jeg fik stor lyst til at prøve noget andet... så det gjorde jeg.
    I mine slut 20’ere prøvede jeg at starte til ridning igen, men det fængede ikke rigtigt, og jeg stoppede igen efter et halvt års tid.
    Da jeg var i 30’erne fik jeg nyt job og en ny kollega, som havde heste. Jeg tog med hende ud og ride en gang imellem, og pludselig kunne jeg mærke, hvor meget jeg savnede hestene, så jeg begyndte at kigge efter en part. Nu er jeg 42, og for 4 år siden købte jeg min egen (første) hest, og så åbnede en hel ny verden sig for mig - køreverdenen.
    Jeg elsker vores ture i skoven og på landevejen, og jeg tror ikke jeg dropper hestene igen.


  • #17   18. jun 2018 Tusind tak for alle svarene! Er egentlig glad for at vide jeg ikke er den eneste der har oplevet det.

    Er egentlig først begyndt at tænke over det hele igen for nyligt igennem min periode med stress..
    Min læge spurgte mig hvad der førhen fik mig til at slappe af hvorefter mit svar var "Hesten" men jeg føler bare ikke den samme ro og frihed længere. Jeg ved ikke om det kan være fordi det at låne ikke er det samme som at have sin egen.
    Jeg har stadig min aller første pony, men han er egentlig pensioneret og jeg synes det er synd at ride ham. Og for heller ikke den samme "ro" at en tur.
    Så tror egentlig først det er efter den periode jeg har følt der "manglede" noget. Men om det er hesten, har jeg ingen anelse om.
    Tror det kommer bag på mig fordi jeg engang brændte så meget for sporten at jeg var sikker på lysten aldrig ville forsvinde.
    Har altid sagt jeg ALDRIG ville ride ismule, men hvem ved. Min svigerinde rider selv ismule og hun forslår mig også i den retning. smiley Måske man skal prøve det. Er bare bange for der ikke er nok "action". Men måske jeg prøver det en dag. smiley


  • #18   19. jun 2018 AMT:
    Det er helt okay. Syntes du har fat i en rigtig god pointe. smiley


  • #19   19. jun 2018 Man udvikler sig hele livet - heldigvis smiley

    Og alt efter hvad man laver af uddannelse og job, få børn, begynde at rejse meget M.m., ja der er hestesporten jo en sport som kræver megen tid og dedikation.

    Jeg har masser af kollegaer som løber halvmaraton - fordi de kan løbe om aftenen eller tidlig morgen, samt når de er ude at rejse med arbejdet.
    Jeg kan ikke lige slæbe to store varmblodsheste med på forretningsrejse, fordi de skal trænes op mod et stævne smiley

    Jeg har ikke børn, så jeg skal ikke kører børn til gymnastik/klaver/fodbold ect, og ej heller hjælpe med lektier eller gå til forældremøder, eller være med i bestyrelsen i den lokale rideklub.
    Så jeg kan tillade mig at træne mine heste, når det passer mig.

    Til gengæld har jeg hestene hjemme - og det tager tid at vedligeholde en gård og hus, sørge for staldarbejde, foder, hente wrap M.m.

    Jeg har set en del af mine veninde stoppe med hestene, når de får karriere og børn at tage sig af.
    Jeg har også set en del omprioritere hvorfor de har heste - og der kommer de praktisk islændere ofte ind i billedet smiley

    Og så har jeg faktisk en del veninder, som har smukke dejlige plæneklippere gående på græs, som de elsker højt og hygger med - men hvor rideture er noget der sker sjældent.

    Det der er vigtigst er, at i perioder hvor man er uafklaret mht hvad man vil, så er det stressende og gør en forvirret - når beslutningen er taget, så bliver det godt igen.
    Og det gode er, man kan jo altid lave om på sin beslutning mht at ville ride eller ej.

    Mvh Charlotte


  • #20   19. jun 2018 #17: Ved ikke om islændere er det rigtige for dig, men kan i hvert fald love at, der med langt de fleste islændere er massere "action" smiley smiley

  • #21   19. jun 2018 haha tak allesammen. Jeg tager et skridt ad gangen og så ser vi hvad tiden bringer smiley

  • #22   19. jun 2018 Det kan være der skal ske en ændring for dig, før du føler interessen igen. Jeg er aldrig stoppet med at ride, men jeg har haft tidspunkter hvor jeg synes det var mindre interessant. Der hvor jeg havde hest før, var der fuldpas. Så jeg skulle egentlig bare komme og ride min hest. Det gjorde så at det også var lidt for nemt bare at sige “hun får en fridag” og så blive væk.
    Sidste sommer flyttede jeg hende et sted hen hvor jeg selv skal muge, give wrap og stille foder frem. Det gør at jeg ikke bare kan sige “idag synes jeg ikke lige tiden er der, eller jeg magter ikke idag”, for nu skal jeg bare derop, og i nødstilfælde kan min mor gøre det. Men det at jeg selv kommer hver dag og har ansvar for at passe min hest, gør bare at jeg går meget mere op i det, og når jeg jo alligevel er der kan jeg jo lige så godt ride. Men så nyder jeg også at ride og jeg elsker de ca 2 timer jeg kan sætte af til kun det, hvor skole, arbejde og andet ikke kan komme og forstyrre. Det er fantastisk smiley

    Det handler jo om at finde noget der motiverer en, og det er jo forskelligt hvad det er smiley


Kommentér på:
Kommer lysten tilbage?

Annonce