{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Cabaret 2006

2.852 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dansk Varmblod Cabaret

Fødselsår:
2006
Højde:
162 cm til kåring.
Temperament
Kåret med 9 i temp, meget dejligt!
Under rytter er hun meget frisk, specielt når man rider dressur og spring på hende.
Hun er en helt anden, men stadig fantastisk hest, når man rider ud på tur. Dér kan hun slappe af.
Gangarter
I tilfælde af at hun slapper af, hvilket for det meste kun er på tur, så er hendes gangarter fantastiske. Hun er en lille hoppebold, når det endelig skal være.
Når hun er på banen, spænder hun dog en smule op og begynder derfor at trippe. Men vi arbejder på det.
Stævner
SIN, 6/10-12, venskabs arrangement
Baby-jump: 0 fejl - rosette

Håber på flere her i det nye år.
Stamtavle
Far: CARSON ASK (DVH 842)
FF: EQUEST CARNUTE (90648862C)
FFF: OBÉRON DU MOULIN (2037796)
FFM: KUNE (2037799IP)
FM: FEINE DAME II (DE321210208491)
FMF: CARETINO (DE321210242583)
FMM: SORINNA (DE321210062780)
Mor: BOLETTE AF HØGEBJERGGÅRD (DH 3097)
MF: RASTELL (DH 337)
MFF: RAIMONDO (DVE 224)
MFM: AMIGO (EDH 1410)
MM: BEAUTY AF HØGEBJERGGÅRD (EDH 2271)
MMF: TRIUMPH (DVE 294)
MMM: BUEANA (BRDH 1682)

Så lidt fin er hun jo :)
Køn
Hoppe :D Heldigvis (;
Bemærkninger
Åhhh... Taler billederne ikke for sig selv? :D

Langfredag i påsken 2012, havde vi aftalt at komme og prøve hende. Jeg havde lige redet jagt i Farstrup, på en bekendts hest, så jeg var lidt træt. Men jeg kom så op på hende, på daværende tidspunkt en frisk, hingstegal hoppe, som bestemt mente at sadlen ikke passede ordentligt. Hun gik meget ujævn fortil, meget følson for schenkel og hånd. I januar '12 havde hun aflagt stationsafprøvning på Vilhemsborg, hvor hun fik 8,5 i ridelighed og 9 i temp. Måneden derefter var blev hun indsprunget ved Søren Vallentin. Men der må jeg nok tilføje at hun mistede meget af rideligheden. Hun stoler ikke på bidet, rytterens hånd, fordi hun blev taget for hårdt til foran.
15 dage efter første prøvetur var vi nede og prøve hende igen. I mellemtiden havde rytter fået undervisning af Margit Ørum, og de havde fået en anden sadel på hesten. Sælger havde arrangeret at Margit Ørum ville komme igen og undervise mig. Da jeg var oppe på hende, gik hun fantastisk. Hun var ikke hingstegal, sadlen passede, hun kendte mig - stolede lidt på mig. Undervisningen gik godt, Margit Ørum siger det samme som min mor siger, når hun underviser mig, egentlig, men hun var flink. - Og meget dygtig. Derefter besluttede min mor og jeg, at det var hende. Og nu er hun så her.

29. april 2012
Idag kom hun hjem. Fellow hentede vi også hjem, så de kom ind i stalden sammen først. Sælger siger at hun er slem til at hvine, så vi ventede pænt. Intet hvin kom.
Senere kom de ud på folden, som der ikke har været hest på siden september. De ikke så meget som snuste til hinanden. De går som om de har kendt hinanden hele deres liv.
Så nu må vi se om vores fremtid ser lys ud.
På fredag (4. maj) skal vi til Hjallerup Maskincenter' Åbent hus og have fat i et hovedetøj, (håber også på en sadel), og alt det andet generelle :D
Var lige ude og finde på størrelser til hende :D Resultaterne blev at hun kan passe Fellows cob-hovedtøj, hans gamasher, osv. Endda også en enkelt hut :) Så måske skulle vi bare gå efter ponystørrelser x)

1. maj 2012
Min hest er bare dygtig. Jeg ved ikke hvor trafiksikker hun er, men min mor og jeg fik en pludselig indskydelse om at vi da liige skulle skridte en lille tur ned af vejen. Så vi sadlede da op og kom ud. Kombisadlen kunne lige gå for den korte tur. Hun kiggede lidt på forskellige ting, men så tog vi den med ro og lod hende bestemme tempoet. Mor trak med Fellow ved siden af os, så vi nu havde en støttepædagog, hvis det skulle gå helt galt. Vi kom da også forbi en større vandpyt og nogle rådyr sprang forbi os, men hestene tog det bare helt cool. Åhh, så dejlig hun er :)

3. maj 2012
Så var vi ude at ride igen. Lige kort. Men denne gang med trav, også. Lidt rundt ude på folden. Hun gik ikke helt optimalt, men jeg mistænker bidet, som er Fellows, og sadlen, fordi den er gammel og slidt. Men lidt godt gik det da ind i mellem :) Vi var også nede i skoven, super dejlig tur. Det skal nok blive godt, engang :)

2. maj 2012
Vi fandt en sadel til Cabaret idag :) - 20% i Hjallerup :D En Wintec 500, sort, 16,5". Den lægger godt på hende. Vi fandt også et underlag i den rigtige farve. (Federal blue). Vi skal stadig have fundet et hovedtøj, og måske et bid.

6. maj 2012
Nu har vi haft Cabaret en uge og hun er bare dejlig :) Der er ingen problemer med hende og Fellow, men Fellow bliver lidt mere en belastning. Hun tager alt helt roligt, hun er bare så cool.

11. maj 2012
Efter det regnede så meget igår, bestemte vi at vi skulle have fat i et regndækken til hende :) Så nu har hun et styks Catago Hilton regntøj i klædeskabet :) Sort med lidt rød på :D Virkelig kønt på hende Cara.

13. maj 2012
Idag har Cara virkelig bevist sit værd. Hun siger intet til traktore, rådyr, vandpytter, at blive vejet, gå med håndhest ved siden osv. Alt dette har hun gjort idag :) Vi red en time, med alle disse udfordringer... Hun tager virkelig sin debut som turhest alvorligt :) - Det er jo lige før hun kan blive politihest, vil jeg tro x)

15. maj 2012
Idag har vi været ude på vejen igen :) Min fine Cara er fuldstændig ligeglad med en larmende flok motorcykler af den værste slags. Men alligevel kiggede hun en del på naboens to shettere :) Vi har nu fået hendes bid hjem, i den rigtige størrelse, men mangler stadig et pandebånd. - Og en hut. Der var mange fluer her til aften. Så Almas på fredag :)

3. juni 2012
Så er det vist tid til en opdatering :) Siden sidst har vi bare redet ture og hygget. Dog har hun, når vi skal galopere lidt hurtigere, fundet ud af at det er skideskægt og så hænger jeg en halv meter over sadlen :)
Men idag har vi altså trænet trailerlæsning. Hun gik fint nok hen til rampen og så stod vi der. Vi gik på flere gange, løfte et forben op på rampen og så da vi havde tre hove på rampen, valgte vi at sætte Fellow ind først. Ham havde vi med ude fra starten af. Men han ville dog kun op i den venstre side, så han måtte op der. Så kom Cara også op, og de delte en sjat fodder som belønning. Hele scenariet tog ca. en halv time, så vi er godt på vej :)

7. juni 2012
Red lige Fellow en lille tur, inden jeg begyndte på dejlige Caras dejlige man :D Nu er den blevet fortyndet, forkortet og forherliget :) Hun ligner en rigtig dressurhest nu... Der er bare liiige et stykke af manen hvor den også ligger på den anden side, men det klares nemt med tvang + elastikker = fletninger på den ene side. Så satser på, at om en uge, ligger hele manen på højre side :D Kryds fingre :)

7. juli 2012
Det er nu en måned siden jeg sidst har skrevet, men lad det nu gå an :) I går havde jeg lige hestene inde og da jeg kom ud om aftenen for lige at fodre, lå Cabaret ned (: Så jeg tænkte om man kunne give hende foder mens hun lå der. Se billeder for bevis :D
Nå, men idag har hun så fødselsdag, og hun bliver hele 6 år. Ja, der er noget af et stykke vej op til Fellows alder x)


5. januar 2013
Hold da op, det er længe siden... Men efter det ny HG, har jeg svært ved at tage mig sammen til at komme herind.
Men lige for tiden er der både opture og nedture. Cabaret er begyndt at gå fremragende i dressur. Hun kan dog til tider blive lidt stærk i munden nu. vi arbejder stadig på tempoet, som er skyhøjt, når vi starter ud, men det begynder så småt også at hjælpe på det. Sidst i november fik vi lidt undervisning i spring, da vi mente det var på tide. Bare eneundervisning hver anden mandag blev vi enige om. Men det lod ikke til at vejrguderne og timingen var med os. De næste to mandage var der for meget snestorm og de to følgende var jo jul og nytår, så det gik lidt i vasken igen.
Det skal lige siges at man virkelig kommer til at mangle tid i 2.g! For det meste, når jeg kun at ride dem, eller bare den ene, i weekenden og så lige et par hverdage.
Nå, men jeg vil se om jeg kan være lidt mere hyppig på opdateringerne.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Cabaret
Annonce