{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.161 visninger | Oprettet:

Dyrlæge med speciale i bevægeaparatet {{forumTopicSubject}}

God aften HG.

Min dyrlæge (Marianne Dahl-jensen) er desværre blevet skadet igår og har derfor måtte aflyse vores aftale på mandag, hvor hun skulle ud og undersøge min hest, han har mange låsninger og spændinger i hele kroppen pga. aflastning efter en skade.

Derfor vil jeg gerne høre om der er nogen dyrlæger, med speciele i bevægeaparatet, i Jylland, i kan anbefale.

Jeg overvejer lidt Diana Dalsgård, men jeg kender hende ikke. Erfaringer?

Jeg søger ikke behandlere som ikke er uddannet og aktiv dyrlæge, da der måske skal forsikring ind over, og de tror kun på hvad en dyrlæge siger, ikke hvad en hvilken som helst anden dygtig behandler siger smiley

På forhånd tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dyrlæge med speciale i bevægeaparatet
  • #1   9. sep 2017 Peter Hjuler og hans team ?

  • #2   9. sep 2017 Ærgerligt det er Jylland, ellers er Theresa Schumann på Fyn dygtig.

  • #3   9. sep 2017 Nu får jeg nok høvl, men jeg holder mig generelt fra Peter, da jeg har dårlige oplevelser med ham. Når det er sagt, så har jeg kun hørt godt om ham anedre steder fra, måske jeg har været uheldig?
    Men det er svært at komme over sådan en oplevelse. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hendelsen osv. det mener jeg ikke er passende smiley

    krikken: hun kører ikke til Jylland?
    kan du uddybe hvad hun kan, har af uddannelseruddane osv?


  • #4   9. sep 2017 Eva løber som bor i nærheden af Hammel - hun kører også ud, og er uddannet dyrlæge.

    Mvh Charlotte


  • #5   9. sep 2017 Charlotte:
    Kører hun ud som almen dyrlæge, for det synes jeg ikke fremgår af hendes hjemmeside (er ikke på facebook)


  • #6   9. sep 2017
    https://schumannhorsecare.dk/

    Hun er dyrlæge, kiropraktor, har efteruddannelse til tænder og sadeler også.

    Hun er sådan en man går til, hvis man ikke ved hvad kræet fejler agtigt. Hun er møg dyr, men møg dygtig. Så havde jeg en hvor jeg var helt på herrens mark gik jeg derhen.

    Jeg ved ikke om hun kommer til Jylland.


  • #7   9. sep 2017 tak smiley

  • #8   10. sep 2017 Jakob fra Dyrlægerne nørhald, har speciale i bevægelsesapparatet

  • #9   10. sep 2017 Jeg har hørt godt om Trine Venø, men kender ikke personligt til hendes arbejde, hun er fra Knebel.

    Jeg bruger selv Heidi Nielsen, hun har ofte ture til Århus ????
    http://dyredoktor-heidinielsen.dk

    Held og lykke med det hele


  • #10   10. sep 2017 Johanne Hvid er jeg vældig glad for. smiley

  • #11   10. sep 2017 Nanna:
    Jeg har godt overvejet Heidi, men hvis jeg ender i stituationen at han er nødt til at blive aflivet, godtager forsikringen ikke en "ikke registreret" dyrlæge og så skal jeg sætte basse igennem møllen én gang til fordi dyrlægen også lige skal være sikker på at det er det der er det rigtige...
    Ikke at forsikringen betyder så voldsomt meget for mig, det vigtigste er Fancy, men stadig giver det da mulughed for at anskaffe en anden hest på et tidspunkt...


  • #12   10. sep 2017 Nej jeg tror Eva kører meget specifikt ud med kiropraktik og tandbehandling ect - og ved halthed eller skader henviser hun til andre.
    Så det er nok ikke det du lige vil have så.

    Har du overvejet at kører ham til undersøgelse på et af hestehospitalerne ?

    Mvh Charlotte


  • #13   10. sep 2017 Trine Venø er møg dygtig! Hun er uddannet dyrlæge, men kører vist ikke ud som dyrlæge mere, men med tænder og kiropraktor. Men det kan du jo ringe og høre hende om. Hun har hvert fald fået min hest til at fungerer helt helt fantastisk, han havde låsninger, brugte ikke bagbenen/lænd/ryg korrekt. Gik kort osv.

    Dyrlæge med speciale i bevægelse, så ville jeg ringe til Horsedoc, Peter Hjuler eller Jacob (eller eller andet) fra Nørhald.

    Pøj pøj med hyppen smiley


  • #14   10. sep 2017 Charlotte: Det var også sådan jeg forstod det på hendes side. smiley

    Ja det har jeg, men jeg ved ikke lige hvad de skulle kunne gøre anderledes end en udkørende dyrlæge, det er jo ikke fordi han har en akut skade, der skal ikke tages rtg. eller scanning eller noget (så skulle det da være hele kroppen :-\ )

    Okay for at uddybe min situation.
    jeg har en hest som har en forfærdelig bygning, han har gennem sit kun 9 årige liv haft skade på skade, skævt bækken og problemer med låsninger i det meste af kroppen, på trods af så hensynsfuldhed, skånsom og styrkende træning der har været muligt.
    Jeg har nu 4 gange stået i den situation at jeg har skulle vælge mellem at reparere ham for mange tusind kroner, eller aflive ham. Hver gang har jeg valgt den dyre udgave og han er blevet så god som han nu kan, det går så godt i et par måneder hvor efter han så, bukker på folden eller laver et kådt buk efter løsspring og så er han nede igen. (han må fenerelt være ret skrøbelig)
    Det var det der skete sidst, for nu et år siden, og han har været i behandling ved dyrlæge/kiropraktor, gennem 6 måneder og da vi stod og skulle vurdere hvor længe det er "ok" at han er halt, fandt vi så en ledbåndsskade, så den skulle han selvfølgelig have mulighed for at komme sig over.
    Jeg har så tilkaldt behandler for at løsne ham op, da han har været sur, hvilket som regel er fordi han har ondt, og så kommer pointen:
    Efter at have undersøgt ham og snakket frem og tilbage med muligheder for ham, vurderer behandler, at behandling af ham vil koste fra 10.000 altså over en lang periode (6 måneder) alt efter hvilken vej vi går.
    Men igen at smide den sum efter ham, for måkse at stå her igen om et års tid, diskuterer jeg meget med mig selv og min mand, om det, forstå mig ret, er det værd for en hest som ikke bliver ride hest igen, om det er værdigt for ham eller om man skal stoppe nu.
    Da det er en meget stor beslutning vil jeg gerne have et ekstra syn på sagen, han skal derfor ikke behandles, men undersøges og derefter gives en ærlig prognose.
    Af hensyn til at det er den sidste udvej og livsforsikringen skal ind over, skal det være en dyrlæge som er i praksis, for at han ikke skal igennem det hele en gang til.
    Ikke at det er voldsomt vigtigt for mig med forsikringen, for hvad end de godkender det eller ej, så tager jeg den beslutning der giver mening, hvis det er det jeg mener er det rigtige.

    Undskyld det blev langt, men jeg kom frem til at det nok er lettere at rådgive når man kender situationen.


  • #15   10. sep 2017
    Nu bliver jeg nysgerrig; hvorfor godkender forsikringen ikke fra Heidi når hun er uddannet?


  • #16   10. sep 2017 Johanne Juul fra Rebild hestepraksis kigger på mange af den slags problemheste, men er ikke kiropraktor. Hun samarbejder med Gitte Søby som er osteopat til heste med den slags problemstillinger og har stor erfaring i vurdering af muligheden for restitution.

  • #17   10. sep 2017 Jeg kan i den grad godt forstå, hvis I - hesten, du og din mand - er ved at nå til vejs ende i dette forløb.

    Jeg tror nu jeg ville starte med at få tjekket rigtig godt op på min forsikring - er det livsforsikring som du skal have udbetalt, så er det rigtigt svært at få hvis ikke hesten er ramt af lyn, brændt i en brand, kørt ned af en bil, eller dissideret har brækket benet.
    At hesten har "halv-ondt" det giver ingen udbetaling fra en livsforsikring - og i dit gorløb har hesten jo "blevet vurderet til at kunne gå på fold i lang tid" ergo 0 i livsforsikring. Fx kan heste som sidder i krybben for at aflaste forbenene fint iflg forsikringsselskaber gå på fold, så der kom livsforsikringen ikke i spil.

    Havde hesten været uanvendelighedsforsikret, så kunne en god dyrlæge argumenterer for at I havde prøvet hint og dint, men ridehest bliver den ikke bla pga ledbåndsskader.

    Siger din forsikring på forhånd, at livsforsikring ikke kan blive udbetalt pga langvarig låsninger, ledbåndsskader ect - ja så er sagen jo rimelig nem at gå til - så kan du enten beholde hesten, eller bestille en dyrlæge til aflivning. Så behøver du sådan set kun at gøre op med dig selv om, at du har forsøgt hvad du kan for at få hesten til at fungerer, og nu stopper det pga økonomi og udsigtløshed.

    Havde hesten været min så var han for længst blevet aflivet - jeg har ikke mine heste forsikret, bla fordi JEG vil selv beslutte om hvordan, hvor meget og hvornår jeg stopper.
    Det er aldrig sjovt at aflive - men alle har en grænse både følelsesmæssigt og økonomisk.

    Mvh Charlotte


  • #18   10. sep 2017 Jeg siger det samme som Charlotte M. desuden mener jeg ikke, at man kan få livs forsikringen udbetalt, med mindre der sker en ulykke og den dør, eller den vælter død om.
    I stedet er det jo en uanvendelighedsforsikring man skal have fat i, der får du udbetalt og den bliver aflivet, eller i nogle tilfælde kan du beholde og du får halvdelen af summen. havde det været min, havde jeg også længe aflivet. Jeg har det hele på min, som lige nu er igennem forsikringen, jeg har Peter Juhler på, og har kun gode erfaringer med ham. Den har et 4 årig langt sygeforløb, og jeg havde valgt aflive den nu, selv hvis forsikringen ikke sagde god for det, så mister jeg jo bare mine penge. næste gang, vil jeg ikke have den forsikring, min hest har været igennem meget, for meget.


  • #19   11. sep 2017 Jeg tror heller ikke at jeg forstår, hvorfor Heidi Nielsen ikke bliver godtaget af forsikringen, når hun er dyrlæge?
    Jeg har ikke haft problemer med at få dækket via min sygeforsikring smiley


  • #20   11. sep 2017 Krikken (og i andre med samme spørgsmål)
    I et tidligere forløb med ham har jeg forhørt mig om de dække, netop fordi hun er uddannet dyrlæge og det har de sagt nej til. Derfor.

    Charlotte M:
    For mig er det ikke på nogen måde forsikringen der bestemmer hvornår nok er nok, det gør jeg, men man er da dum hvis man ikke anmelder det og kommer der et nej, så er det sådan det er. De penge er på ingen måde noget der betyder noget for min beslutning.

    Han har ikke samme problemstilling nu, som da vi ville lade ham komme sig over ledbåndskaden, men i den periode han bare har gået på fold, er han blevet så skidt at han nu har meget ondt, han er en hest der holder på smerten ind til det er uudholdeligt, så bliver han sur og ja, så er der gået for lang tid, men når han først giver til udtryk at han har ondt, når det er blevet så slemt, er det svært at nå at tage det i opløbet.

    Håber jeg fik svaret på alt:-)

    Men der er slet ingen der har hørt om Diana dalgård?


  • #21   12. sep 2017 Jeg har ikke lige læst det hele - sorry.
    Men Jacob fra Dyrlægerne Nørhald er vanvittigt dygtig til ben.

    I det hele taget er dyrlægerne Nørhald ufattelig professionelle.
    Jacob er ufattelig dygtig med en scanner og lign. Han har i hvert fald ved hjælp af ultralyd tømt min hests byld så vi slap for at den sprang af sig selv og blev til det grimmeste, grimme kødsår - og nej. Det var ikke billigt. Men det var virkelig nødvendigt.

    Han har også scannet utallalige hesteben for os, når min søsters springheste har lavet noget. Den ene gang var der desværre ikke så meget at gøre men det havde Jacob altså ingen andel i. Det var hesten der bare havde haft en seneskade for meget.


  • #22   12. sep 2017 Kia: det er ikke hans ben der er noget galt med, men resten af kroppen smiley

    Mange tak for alle jeres input, jeg endte med at bestille tid ved min gamle dyrlæge, han kender både hest og mig, hvilket jeg føler er et plus.

    Igen tak for jeres inputs og kommentarer smiley


  • #23   12. sep 2017 De kan det hele. Men det er altid en fordel med en der kender hesten i komplekse sager.

Kommentér på:
Dyrlæge med speciale i bevægeaparatet

Annonce