Sige op - arbejde! {{forumTopicSubject}}

Heeeej HG'ere!

Nu har jeg lige brug for et andet input, så tænkte at jeg ville høre jer, da i ofte har utrolig mange gode syn på sagerne.

Det er sådan at jeg i Juni sagde ja tak til en stilling hos min favorit fodboldklub herovre i England. Eller egentlig er det et firma der er hyret af fodboldklubben, men vi har base på stadion og hele vores udgangspunkt er i fodboldklubben.
Det er egentlig et super dejligt job - betaler mere end minimumslønnen, mulighed for gode timer, meget afslappet og simple arbejdsopgaver. Jeg har nogle super flinke kollegaer og har henover sommeren og indtil midt oktober fået så mange timer som de kunne give mig, fordi det var min eneste indkomst.

Da min SU så kom igennem bad jeg om at blive sat ned i timer, for jeg var ved at køre mig selv fuldkommen i sænk over at arbejde 4 dage om ugen + fuldtidsstudie og ingen fridage, samt 1-1.5 times transport hver vej morgen og aften.
De har dog stadig givet mig en hel del timer. Management har flere gange fortalt hvor meget de sætter pris på mig, hvor god jeg er til mit job og direkte fortalt mig at i en evt fyringsrunde ville jeg være fuldkommen sikker i min stilling. De har også tilbudt mig fuld tid et par gange og nævner jeg at skære ned får jeg "Please don't leave us!" Med det samme fra alle kollegaer jeg rent faktisk kommer godt ud af det med og som gør arbejdstiden sjov.

Jeg har allerede en teamleader stilling direkte hos fodboldklubben, som jeg virkelig nyder, på trods af at jeg har skiftende personale under mig og det er et meget travlt job. Selv når jeg skal tidligt op ser jeg frem til at komme på arbejde og det føltes på ingen måde som en sur pligt.
Det er mit andet job til gengæld begyndt at gøre. Jeg føler mig ugidelig om morgenen når jeg skal af sted, og når jeg kommer derud tæller jeg egentlig bare timerne til jeg må tage hjem igen. Når jeg så kommer hjem er jeg fuldkommen udkørt og har ikke rigtig energi til at studerer. Samtidig ser jeg også små tegn på at min krop har nået et punkt hvor der er noget der i hvert fald ikke fungerer optimalt.

Ydermere er jeg lige begyndt at træne to heste - de er længere væk fra hvor jeg bor og uni, men når jeg er derude slapper jeg. Som helt igennem afslappet. Ingen stress, ingen dårlige tanker, bare fuldkommen afslapning og glæde.
Når jeg kommer hjem er jeg træt, men glad og spændt på næste gang jeg skal af sted, så det er på ingen måde noget jeg har lyst til at stoppe. Samtidig er ejeren super flink og gør alt for at det skal være nemmere for mig at komme frem og tilbage, samt giver mig fuldkommen frie tøjler med hendes virkelig fine hest.

Nu er det bare sådan at jeg virkelig overvejer at sige mit job op. Jeg sidder ganske fint i det og burde SAGTENS kunne undvære pengene mellem indtægterne fra min SU og mit teamleader job.
Det føltes bare utrolig forkælet og også en smule berettiget at sige et ganske godt job op, fordi jeg gerne vil have en smule mere tid til mig selv og studierne - især når der er så mange mennesker der har svært ved at finde arbejde. Samtidig vil jeg også gerne have fuldtidstimerne henover sommeren hvor jeg sagtens kan hive en god 1500 pund hjem og dermed lave en super fin opsparing til når jeg er færdig med at studerer.
Og som en kollega nævnte, bliver jeg, er jeg også sikker på at jeg har et job når universitet er ovre...

Alternativet HVIS jeg sagde op, er at jeg ville have mere tid til hestene, studierne og være frivillig til flere studierelaterede events, der vil se ganske fornuftigt ud på mit CV - en ting som jeg hverken har tid eller energi til på nuværende tidspunkt.
Jeg kan godt selv se at det nok er den fornuftige løsning, men har bare virkelig svært ved at acceptere det og komme til at skuffe folk, der ikke har gjort andet end at hjælpe mig da jeg havde allermest brug for det.

Så kære HG'ere, hvad havde i gjort?