{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.155 visninger | Oprettet:

At 'elske' sin hest {{forumTopicSubject}}

For ikke at kører den anden tråd ud på et sidespor opretter jeg denne.

Jeg undrer mig hvergang folk skriver/fortæller at deres heste er deres bedste ven, deres 'soulmate', den der holder dem kørende i hverdagen og lignende udtryk. Jeg er uforstående overfor det, at man kan have så stærke følelser for et dyr der beviseligt ikke kan gengælde dem. Når jeg hører folk snakke sådan om deres dyr bliver jeg da glad for at de holder af de dyr de selv har anskaffet, men følelsen af at de må have et sørgeligt liv og prioriterer på en dybt forskruet måde tager ret hurtigt over.

Jeg er med på at man holder af sine dyr og vil gøre det man kan for at deres liv bliver optimalt, de har trods alt ikke andre til at tale deres sag og 'passe på' dem. Følelsen af at kvaliteten af et levende væsens liv hviler på mine skuldre, kan sagtens vække en trang til at beskytte og følelsen af at ingen andre kan gøre det lige så godt som jeg - det kan jeg sætte mig ind i og forstå.

Men at man kan sætte sin hest højere end de mennesker man har i sit liv, kan jeg ikke begribe. Jeg holder meget af de heste jeg har haft, men jeg ville aldrig forgælde mig, få en depression, fravælge folk ol. på grund af en hest, jeg vil heller aldrig kunne 'elske' en hest som jeg kan elske mennesker.

Kom gerne med input omkring emnet


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At 'elske' sin hest
  • #1   14. sep 2016 Jeg kan godt følge dig. Jeg har og vil altid se mine katte som mine små børn og jeg vil gøre ALT hvad jeg kan for dem og sørge for at de har det godt. Jeg elsker dem virkelig meget og de er mine bedste dyrevenner. Men jeg vil altid elske ''mine mennesker'' højere og uanset hvilket dyr jeg har, så er det ikke for en hver pris. Og selvom man elsker sine dyr, skal er det altså stadigvæk dyr og de skal behandles derefter - de skal ikke behandles og ses som mennesker. Så er helt enig med dig.

  • #3   14. sep 2016 Tja, rationelt eller ej, så får jeg den samme varme følelse, når jeg ser min hest, som når jeg kigger på mine børn. De (både børn og hest) er noget helt særligt for mig.

    Men skulle jeg vælge mellem min hest og mine børn (gud forbyde jeg nogen sinde skal), så vil valget til en hver tid være mine børn. Så der er min kærlighed trods alt størst.

    Men hvor ville mit liv være fattigt uden min hest.

    Jeg vil heller aldrig være i stand til at sælge en hest, når jeg har købt en hest, så er han min, til den dag han ikke skal være her længere. Han er min ven, man sælger ikke sine venner. Jeg har så svært ved at begribe, hvordan man kan købe og sælge heste, som var de en cykel, en brugsgenstand. For mig er Basse noget HELT HELT særligt.



  • #5   14. sep 2016 Som jeg skrev i det andet emne, jeg er ikke bange for at indrømme at Natash hun ér min soulmate og bedste ven. Hun har aldrig svigtet mig ligesom mennesker har, hun har aldrig fravalgt mig som mennesker har. Hun er der altid.
    Selvfølgelig er min familie der og jeg holder af dem, mindst lige så meget - hvis ikke mere - som mine heste. Men derfor er det stadig min hest der er min bedste ven. Og ja, mit liv HAR være4 sørgeligt, men jeg har bare altid bedst kunnet med dyr generelt. Det er blevet bedre, men det er stadig dyrene jeg søger til.


  • #6   14. sep 2016 Jeg har det lige modsat dig.
    Når du skriver, at du ikke kan sætte dig ind i den måde folk elsker deres dyr på, og at du tænker de må have et sørgeligt liv - så tænker jeg faktisk, at det er synd for dig, at du ikke har oplevet den form for kærlighed. I min optik, er det dig der har et sørgeligt liv.

    Hvis min kæreste, som jeg har været sammen med i 7 år, kom og sagde at han på ingen måde vil have hund, så er jeg helt sikker på, at jeg ville gå fra ham. For det ville jeg ikke kunne leve med. Ligesom jeg ikke vil være sammen med en, der ikke vil have børn. Det er noget der betyder meget i mit liv, og det giver mig så meget, at jeg ikke ville kunne undvære det.

    Men omvendt, hvis det kunne redde en i min nærmeste familie, hvis jeg fx sælger min hest (for fx at få penge til behandling osv.), så ville jeg selvfølgelig gøre det.


  • #7   14. sep 2016 jeg holder mere af dyr end langt de fleste mennesker smiley hvorfor?

    når du kun har oplevet skuffelse, og sorg gennem mennesker, i mit filfælde mistede jeg min mor i en alder af 3. min far fravalgte forældremyndigheden da jeg var 2, da jeg var 7 ville han gerne se mig igen, men ødelagde alt far-datter forhold, og vil idag ikke have kontakt til mig igen.. jeg er blevet mobbet som moderløs fra 1-8 klasse, i 9 generelt bare mobbet (ny skole). siden det er folk kommet og gået alt efter om de har ønsket at benytte sig af det rare menneske jeg er, eller ej (har de brug for en til at lytte til dem, kommer de til mig, men går lige så snart de ikke har brug for mig) familien har svigtet i alle de år jeg kan huske..

    når man snart kun har oplevet dårligt fra mennesket, er det ikke mennesket der er mit første valg, at gå til, jeg har haft hun hele mit liv, og altid sat min sorg og kærlighed af på min gamle hun, dette blev overført til min første pony, så min nye hund, og nu min hest.. de venner jeg har, ved hvordan jeg ser verden, og det samme med min kæreste. Jeg har bare en større tiltro til dyr end mennesker og det er jeg hverken bange for at sige eller vise smiley

    så ja, jeg ELSKER min hest, og fortæller ham alt, både godt og ondt, og møg forkæler ham smiley måske giver han mig ikke det samme tilbage, men han giver mig ro, og tid, samt grunde til at smile og grine og kæmpe videre smiley


  • #8   14. sep 2016 Nu er det jo ikke alle, der har en lige god familie fx. så at sige det er sygeligt at vælge hesten frem for familien, er i min verden langt ude.

    Min hest er min bedste buddy, han holder mig i gang, gør mig glad og uden hest ville jeg nok slet ikke være i live i dag.


  • #12   14. sep 2016 Jeg har det helt på samme måde som dig. Jeg forstår slet heller ikke hvordan man kan kalde dyr for sine bedste venner og soulmate (jeg forstår så slet heller ikke begrebet soulmate).

  • #13   14. sep 2016 Jeg læser og forstår hvad I siger. Måske har jeg et sørgeligt liv fordi jeg ikke kan få mig selv til at skrive eller sige til andre at jeg elsker min hest, for det føler jeg ikke jeg gør, i hvert fald ikke på samme måde som jeg elsker de mennesker der er i mit liv.

    Min hest vil aldrig blive min bedste ven, soulmate eller lignende. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er et pusterum at være hos hesten, og det giver mig rigtig meget at have hest, men det redder ikke mit liv, jeg kan godt leve uden at have hest.

    Mennesker kan såre en langt mere end et dyr nogensinde kan, og har man oplevet at blive såret igennem det meste af sit liv forstår jeg også godt at man kan føle at man kun kan stole på og elske de dyr man har i sit liv. Men er grunden til at mennesker kan såre en ikke at relationen her er langt dybere end til dyrene?

    Jeg er ikke i tvivl om at langt de fleste, både dem der har det som jeg, og jer i den anden grøft er i stand til at træffe de rigtige beslutninger når det kommer til aflivning og andre svære valg - det er på ingen måde det jeg betvivler. Måske har vi bare forskellige definitioner af ordene og tillægger dem forskellige værdier?


  • #15   14. sep 2016 Hvorfor skal det være et argument, at hesten skal kunne elske os igen, før at vi kan elske dem? Kan vi ikke holde af vores heste betingelsesløs, altså uden de nødvendigvis gør det samme ved os, på samme plan?




  • #16   14. sep 2016 Team Vindgaard: Kom gerne med artikler.

    Dorthe C: Jeg holder da betingelsesløst af min hest - med tryg på holder af. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg har svært ved at forstå at man kan ELSKE et væsen, der på ingen måde kan gengælde dette, højere end andre mennesker.

    http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/default/files/pjecer/heste/Kommunikation-mellem-dig-og-din-hest_LOW.pdf


  • #17   14. sep 2016 Da jeg mistede min hoppe for 4 år siden, røg jeg helt ned i kulkælderen og det tog squ lang tid at komme op igen, og det ser jeg absolut ingen skam i.
    Den hest var mit et og alt, og der er ingen tvivl om, at hun var medvirkende til, at jeg stadig er her den dag i dag. smiley
    Mine dyr er en del af familien, og de er elsket lige så højt som de menneskelige familiemedlemmer, sådan er det bare. smiley


  • #18   14. sep 2016 Nej, jeg kan heller ikke forstå, hvis man vælger sine børn fra, til fordel for sin hest. Men hvem gør det? ER der nogen der gør det, eller er det bare noget vi forestiller os, at nogen kunne gøre?
    Jeg troede ikke det var dét, denne debat tager udgangspunkt i, men at folk kalder deres heste for bedste ven, soulmate, siger de elsker den osv?

    For mig er der nu altså en enorm forskel på at kalde sin hest for sin bedste ven, og sige at man elsker den, og så til at man vil vælge den frem for sine børn eller syge mor. Jesus christ.

    Og ja, jeg er da helt enig i, at HVIS der findes nogen der gør sådan, så er det ikke helt normalt og nok grænsende til sygeligt. Men nu er det vel ikke scenarier som dem, der tages udgangspunkt i?


  • #20   14. sep 2016 Astrid - Måske det bare er mig, men jeg kan altså ikke sådan liiiige skelne mellem at holde rigtig meget af, og elske. Hvor går grænsen? Hvad er forskellen?
    For mig er det en flydende overgang, jeg kan ikke sætte en linje for hvornår det er det ene og det andet.


  • #22   14. sep 2016 Charlotte - Tja, tjo. De fleste heste ville vel nok vælge sin flok først, hvilket for mig blot er tegn på en sund hest. Men betyder det så, at man som menneske ikke KAN elske sin hest? Hvorfor kan/må man ikke elske nogen, bare fordi det ikke kan elske tilbage? For mig er det altså ikke en betingelse, at følelsen kan gengældes. Og at jeg elsker et dyr er ikke ensbetydende med, at jeg ikke også kan elske menneskene omkring mig.

    Og ja, for det meste er der da også en ganske klar skelen mellem hvem jeg elsker og hvem jeg holder af. Men jeg kan ikke lige sige hvornår jeg går fra at holde af nogen til at elske dem. For mig er følelserne meget 'ens' og flydende. Men måske jeg bare ikke er sådan én, der kan sætte mine følelser i skema og tegne klare linjer imellem dem.


  • #23   14. sep 2016 Hvem har sagt at man sætter sin hest højere end alt andet? Mine børn kommer først! Men for at jeg skal kunne have overskuddet til at være en god og harmonisk mor der ser og møder mine børn, i all den lort jeg har fået op igennem årene, så er Tindur den der giver mig det overskud. Tindur kræver intet af mig, han bliver ikke sur fordi jeg ikke nåede ting e.l. Han er der for mig og giver mig glæde og ro når jeg behøver det. Sådan er børn ikke. Og skal heller ikke være..
    Ikke alle er født under en heldig stjerne, nogle mennesker skal desværre kæmpe for alt. Og mange giver op! Det gør jeg ikke da jeg har min livline og den der holder mig kørende.

    Mvh TT


  • #24   14. sep 2016 Man kan ikke have 2 Soulmates i min verden. Og mange hesteejeres første hest er deres soulmate og anden hest er også deres soulmate det forstår jeg ikke rigtig?

  • #25   14. sep 2016 Altså... min hest er grunden til jeg rejser mig fra sengen hver morgen og kommer ud og går i skole. Hun er grunden til, at jeg overhoved får gjort noget som helst, fordi at jeg ved at vil jeg beholde hende, så skal jeg arbejde for det. Hun er mit ansvar, så derfor kan jeg ikke bare lægge mig ned og sige: Jeg kan ikke.

    Og det har jeg et tydeligt bevis på. Jeg blev indlagt pga. psykiske problemer i... maj må det have været. Jeg havde det af lort til, for at sige det mildt. MEN da min hest kom hjem igen - efter at have været på efterskole med min lillesøster -, så rejste jeg mig fra sengen, selvom jeg egentlig havde givet op. Selvom jeg egentlig ikke ville mere.

    Men hesten er mit ansvar, så jeg er nødt til forsat at overleve. Det skylder jeg min hest. Pointen er, at min hest holder mig kørende. Hun giver mig noget at leve for.

    Vil også sige det samme som Sacha. Hesten er en ven der aldrig svigter. Selvfølgelig holder jeg af min familie og de få venner jeg har, men jeg foretrækker dyrs selvskab sådan helt generelt. De dømmer ikke smiley


  • #26   14. sep 2016 kan man ikke elske et dyr, fordi de ikke kan gengælde det? smiley
    hvad med mennesker der ikke gengælder det? det er da helt ok at elske dem? smiley

    i min verden er det 2 vidt forskellige ting at sige man elsker sin hest, og holder oprigtigt meget af den, til at var vil vælge hesten/hunden/katten osv osv frem for børn eller noget lignende smiley du kan absolut ikke sætte disse 2 ting i samme kategori og sige "hvis du siger du elsker din hest, vil du vælge den over alt andet" for nej det vil jeg ikke, meget vil jeg vælge den over men ikke alt


  • #27   14. sep 2016 For mig kommer familie og venner først og derefter hesten. Men jeg foretrækker stadigvæk hestens selvskab. Og havde jeg en ven eller kæreste som ikke kunne forlige sig med, at jeg havde hest og bruger meget tid på den, jamen så ryger de ud smiley

  • #29   14. sep 2016 signe & silva: min første pony var min støtte, og en fantastisk ven, og det er han stadig selvom han ikke er min smiley men min soulmate er ham jeg har kæmpet med i 3 år, for at kunne håndteres uden at få et flip, han er min soulmate fordi han har ændret sig, fordi jeg ikke har givet op. han er min soulmate fordi han giver mig så meget mere, end hvad nogen anden hest nogensinde har kunne gøre, om det så har være den rolige hest der kunne alt i dressur, til hesten der sprang alt du satte foran den, ja så er soulmaten den der smadrede min ryg, sparkede min veninde over benet og stak af, og var alle mine hestevenners frygt smiley

  • #30   14. sep 2016 Maja - grinern smiley jeg og mit bacon..jeg elsker bacon..Men måske jeg er heldig at grisen elsker mig smiley eller sådan noget.. smiley

    Mvh TT


  • #31   14. sep 2016 Åha det er svært det her med at forklare hvad man tænker på skrift uden at det fremstår forkert.

    CTS: Det kan jeg heller ikke, men jeg er trods alt meget bevidst om at de følelser jeg har for mine dyr ikke er de samme som dem jeg har for menneskerne i mit liv. Jeg er i tvivl om det blot er fordi vi alle fortolker de ord vi siger forskelligt, eller der oprigtigt er mennesker der føler at deres hest er deres bedste ven og/eller soulmate.

    Jeg synes det er dybt bekymrende at nogen mennesker føler at deres heste får dem til at rejse sig fra sengen om morgenen, får dem til at klare sig igennem livet, får dem til at undgå depressioner, selvmord osv. For mig lyder det som mennesker der har brug for hjælp, jeg kan ikke forstå at man kan tillægge et dyr så meget værdi, ja faktisk ens eksistensgrundlag.

    Jeg tror ikke der er nogen der fravælger børn, syge forældre etc. men jeg ved at der er folk der sætter sig i gæld, forældre der bruger flere penge på hest end børn, folk der vil fravælge deres ægtefæller/kærester til fordel for hesten.

    Den med chokoladen er et meget godt billede på fortolkning af ord - jeg siger da også at jeg elsker både bacon og chokolade, men det er fordi der er en generel forståelse for værdien i ordet elsker brugt i den sammenhæng


  • #33   14. sep 2016 Amen Maja!

  • #35   14. sep 2016 Kildekritik må være mit svar - jeg kan også søge på at himlen er rød og finde en artikel der giver mig ret, det gør det ikke nødvendigvis sandt.

  • #37   14. sep 2016 Astrid: Jamen så kald mig da bare syg, men hesten er grund til, at jeg ikke stadigvæk ligger i min seng - og bliver liggende. Grunden til, at jeg ikke bare har givet op undervejs. Jeg elsker den hest, og det er jeg ikke bange for at sige!
    Og ja, min hest er mit eksistensgrundlag. Hun er grunden til, at der stadigvæk er noget tilbage i mit liv, som er værd at leve for.


  • #38   14. sep 2016 Kærlighed handler vel ikke om at modtage det samme som man giver.

    Men der er da lidt trist, når nogen lægger al deres kærlighed over på et dyr og fravælger mennesker.


  • #39   14. sep 2016 L&A: Jeg fravælger ikke mennesker, mennesker fravalgte mig først smiley

  • #40   14. sep 2016 Hvorfor er det trist at vælge dyr fremfor mennesker?

  • #41   14. sep 2016 syntes det er meget sørgeligt at du ikke elsker din hest, at du ikke ville slippe alt for at være der for ham/hende. Du går glip af meget, et samarbejde med sin bedste ven, det at smelte sammen til et. Efter årevis at have undervist ryttere deres heste i dressur og Show, kan jeg fortælle dig at det er tydeligt at se hvilke heste og ryttere der oprigtigt holder af hinanden og elsker hinanden og deres samarbejde. Dem der ikke gør, opnår et uærligt samarbejde, som kan spottes tydeligt! smiley

  • #42   14. sep 2016 Jeg må sige at jeg ser din manglende forståelse og anerkendelse af andres følelser som et sørgeligt tilfælde. Jovist skal vi forholde os realistisk til en relation. - men det skal vi også til mennesker. Det er korrekt at det ikke er bevist at dyr har følelser på samme måde som mennesker, men når det er sagt ved alle der har har med dyr og mennesker at gøre; at vi kommunikerer. Det at sjæle kommunikerer, skaber en relation.
    Hvis du har opnået nogle mål med din hest, har I samarbejdet, og kommunikeret. Relationer er essencen af liv, så DERFOR er vi mennesker HELDIGVIS i stand til at elske, OGSÅ dyr, og i dette tilfælde heste.


  • #43   14. sep 2016 Godt skrevet Catja smiley

    Mvh TT


  • #44   14. sep 2016 Hippie: er det VIRKELIG sådan du har det indeni?
    Hun er grunden til, at der stadigvæk er noget tilbage i mit liv, som er værd at leve for - jeg må indrømme at den sætning oprigtigt gør mig ked af det.

    Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg synes det er trist fordi dyr ikke kan elske dig tilbage, dyr kan ikke snakke med dig, forstå hvad du siger og tænker. Jeg er klar over at det er fordi jeg har et andet verdensbillede end jer, at jeg ikke forstår det at oprigtigt elske sit dyr - det er jo desværre ikke et emne der har et facit.

    Catja: ...din manglende forståelse og anerkendelse af andres følelser som et sørgeligt tilfælde - uha, lige den rammer et lidt træls sted, for jeg prøver netop at forstå, jeg forsøger ikke at dømme, og jeg synes at jeg anerkender at andre ikke har det som mig og forsøger at fortælle at det er okay - jeg er ked af at det ikke bliver opfanget på din side af skærmen


  • #45   14. sep 2016 Hippie & Hypse: Det er jo lige så trist hvis ikke mere.

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #46   14. sep 2016 Jeg syntes det er trist de tendenser man ser, når mødre (da det primært er dem der rider), ikke vil sælge deres hest, fordi at den er deres støtte i hverdagen.. Dette på bekostning af sine børn, mand mm.

    jeg elsker heller ikke min hest, hund, kat, what ever jeg nu har af kæledyr - jeg er glade for dem, men så er det også det.. jeg har simpelthen ikke det der lyserøde til tider pladerromantiske forhold til mine dyr.


  • #47   14. sep 2016 Måske er jeg gammeldaws. Men at bruge elsker, sker kun i sjældne situationer.
    Jeg siger feks aldrig:
    "jeg elsker mad"
    "jeg elsker at gå i fitness"
    "Jeg elsker musti"
    "jeg elsker heste"
    "jeg elsker at ride"

    For dét at elske er noget helt helt særligt for mig. Jeg havde en kæreste igennem 1 år og 2 måneder. Efter 5 måneder sammen, sagde jeg første gang "jeg elsker dig", til ham. Jeg holdt ekstremt meget af ham, og var super glad for at være kærester med ham, men først efter 5 måneder, kunne jeg bekende kulør og være bundærlig og ikke mindst mene det, da jeg sagde at jeg elskede ham.

    Jeg nyder mad, jeg holder af Musti, jeg holder af at gå i fitness, jeg nyder at ride, jeg nyder omgang med heste.

    At leve uden mad, er rimelig urealistisk, men jeg elsker det ikke smiley
    At leve uden Musti, fitness, ridning og heste, er realistisk. Jeg elsker det ikke, jeg nyder/holder af det.

    Min familie er elsket, og jeg siger det ofte til dem, så de ikke glemmer det. smiley



  • #48   14. sep 2016 Altså nu kan man jo sagtens have andet i sit liv, selvom man får børn og har endnu til gode at hører om nogle der har forsømt deres unger pga hesten.

  • #49   14. sep 2016 Som jeg skrev tidligere så er der desværre mange mennesker der ikke er født under en heldig stjerne. Mennesker der ikke har oplevet andet end svig fra mennesker. Og så er det faktisk ikke særligt underligt at de sætter et dyr først... Ja det er rigtig trist, men et faktum mange lever i. Og så må man bare glæde sig over at disse mennesker ikke har blevet fuldstændig afstumpet men stadig kan finde kærligheden frem og give den til nogle der aldrig vil svigte smiley

    Mvh TT


  • #50   14. sep 2016 AMT - Kender du nogle? smiley

    Mvh TT


  • #51   14. sep 2016 TS: Ja, det er VIRKELIG sådan jeg har det. Men jeg er jo også syg, så...

  • #52   14. sep 2016 Hippie - du er ikke syg..du er et resultat af svigt på svigt på svigt smiley ja det gør noget ved dig..Men jeg har arbejdet med værre smiley

    Mvh TT


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #53   14. sep 2016 guldhesten: det handler ikke om at have andre interesser, men om at have en hest man ikke har råd til, og det derfor går ud over børnene økonomisk..

    jeg ville være rigtig ked af det som barn, hvis jeg vidste at vi levede stramt, fordi at min mor absolut SKULLE have sin hest. også ville jeg blive endnu mere ked af det, hvis jeg vidste at min mors hest var den eneste måde hun kunne klare hverdagen på..


  • #54   14. sep 2016 Tjae, der er jeg så bare anderledes. Hvis en hest gjorde at min mor var glad, havde overskud etc. så ville jeg med glæde, leve uden de nyeste telefoner, fancy tøj osv. smiley

  • #55   14. sep 2016 AMT - Børn har faktisk godt af at lære at man ikke kan få alt man peger på, og også at lære at penge ikke er noget der vokser på træer. smiley

    Mvh TT


  • #57   14. sep 2016 Guldhesten - ja min søn har lige købt ny tlf... Dette til trods for at jeg elsker min hest smiley

    Mvh TT


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #58   14. sep 2016 guldhesten: korrekt. Men jeg syntes stadig Detmer trist at man som forældre ikke kan se så meget glæde i sine børn, at de kan gøre en hverdag så fantastisk som hesten kan..

    team tindur: hvem snakker om at få alt hvad man peger på??
    det handler om at have et sund forhold til penge, og være realistisk, og det er man ikke hvis man har hest uden egentligt at have råd.


  • #59   14. sep 2016 Vel mine børn går til hhv. fodbold og Tennis.. Og jeg kunne aldrig finde på at hive mine syge børn ud af sengen.. Så måtte jeg vente til at træne til manden kom hjem.. Men stadigvæk elsker jeg min hest og prioriterer den højt!

    Mvh TT


  • #61   14. sep 2016 Måske skal man vende det om.

    Jer der ikke forstår, at hesten kan være ens motivation i livet.
    Hvad får jer til at stå op om morgenen? Hvad giver jer lyst til at leve? Hvad giver jeres liv indhold? Hvad er det der gør, at jeres liv er værd at leve? Der må være NOGET der holder jer igang, noget der giver jeres liv mening. Hvad er det?

    Jeres familie? Mand? Børn? Venner? Arbejde? HVAD er det der giver livet mening for JER?

    Hvorfor er det (grænsende til) sygeligt, at nogen har en anden motivation end jer. Helt præcist HVOR er det sygelige i, at det så lige er hesten og det ansvar man har for den, der giver livet mening? HVORFOR er det sygeligt, hvis det ikke er sygeligt at finde mening i sin familie, venner, arbejde, whatever?

    Bare fordi man ikke selv finder mening i det samme, gør det vel ikke nødvendigvis sygeligt?

    HVAD er det I tænker, der er galt med sådanne personer?


  • #62   14. sep 2016 Billede af da min datter vandt Fynsmesterskabet i dubble smiley så jo jeg prioriterer mine børn smiley

    Mvh TT


    profilbillede
  • #63   14. sep 2016 AMT - Igen, er det et reelt eksempel på noget du har oplevet, eller er det bare noget vi forestiller os, at "nogen" kunne gøre?

    JEG kender ingen, der tilsidesætte sine børns behov til fordel for sin hest, hverken økonomisk eller følelsesmæssigt. Men måske du gør?


  • #64   14. sep 2016 Jeg så en udsendelse i tv. den anden dag, og ældre som var blevet alene, de var meget ensomme, og sad bare og sad.

    som forsøg havde man givet dem et hønsehold at passe. Det at have ansvaret for en høne, gjorde at de kom ud af lænestolen, det gav dem et andet individ at have ansvaret for. Hævede deres livskvalitet MEGET.

    vi mennesker er skabt til at drage omsorg for andre, børn / medmennesker / dyr. Vi får det rigtig godt følelsesmæssigt af det.

    vi har meget kærlig at give, spørg bare dem som har mange børn, deres kærlig slipper ikke op. Mine børn får ikke mindre kærlighed fra mig, af at jeg har en hest, men de får til gengæld en mor som er glad og tilpas, fordi samværet med "ponydyret" gør mig så godt.


  • #65   14. sep 2016 Det handler vel ikke om at ungerne ikke kan gøre en hverdag fantastisk. Men de fleste folk har brug for at have et sted at opbygge ny energi etc.

  • #66   14. sep 2016 Jo - Lige præcis smiley

    Mvh TT


  • #67   14. sep 2016 Charlotte - Er det eksempler du har oplevet? For jeg har aldrig oplevet noget af det du nævner, i de stalde jeg har været.

  • #68   14. sep 2016
    " Jeg elsker " er for mig noget der er forbeholdt en kæreste/mand - jeg har faktisk også svært ved at sige det omkring mine forældre og søster, men det er højest sandsynligt fordi vi ikke er en familie der pludre til højre og venstre om hvor meget vi holder af hinanden og deler krammer ud konstant.

    Jeg holder meget af pony, det gør jeg og hvis hun en dag ikke er her mere, er jeg sikker på at jeg bliver meget ked af det.

    Men jeg går ikke i en depression i to år og har psykiske problemer flere år frem pga. det. Som jeg oplever at nogen får.

    Lige på det punkt kan jeg fint følge Astrid - noget er gået galt et eller andet sted, hvis man kan få så alvorlige psykiske problemer, pga. en hest eller mangel på den.

    Jeg synes ikke jeg går glip af noget, i det og have hest fordi jeg ikke render rundt og siger " Jeg elsker Fleur " eller " Fleur er min soulmate! ", " min bedste ven er Fleur ".

    Klart, jeg ville ikke have en kæreste der ikke accepterede mit valg mht. at have hest - men folk der står i luksusfælden eller i det hele taget klynker over ikke og have penge til noget, men stadig har hest det duer ikke ( det er for mig som at klage over økonomi imens man får take away 4 gange om ugen ).

    Det kan da godt være, at jeg er et sørgerligt tilfælde, fordi jeg ikke kan forstå hvordan andre mennesker kan have det som at hesten er "to die for" ish, men det handler vel i bund og grund også om hvordan vi er opdraget og hvad vi har oplevet. For de der beskriver det at have det sådan, har oplevet mindre rare ting inkl. fra mennesker og har valgt hesten som udvejen hvor jeg og andre, der måske har oplevet lignede har valgt og håndtere det på anden måde.
    At man så kan begynde og diskutere hele det psykiske aspekt, folks personlighed, hvordan man håndtere ting osv. osv. er noget andet.


  • #69   14. sep 2016 Charlotte - hvorfor? mener du ikke at din mand kan finde ud af at passe på jeres barn fordi det er syg?

    Mvh TT


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #70   14. sep 2016 CTS: det er et reelt eksempel, fra folk jeg desværre kender..

    også derfor at nogen af de udtalelser der kommer her inde, gør mig fortvivlet om hvor vidt hesten faktisk betyder mere end børnene smiley

    men jeg kan sagtens følge at nogen har behov for at skulle have et frirum, og have en fritid, og "jegtid" - det har alle brug for. Men når først man snakker om at hvis man mister hesten, så kan man ikke "leve" mere - der står jeg af..

    og det er vil lige så korrekt, som dem der syntes det er forkert ikke at elske sine heste smiley


  • #71   14. sep 2016 syntes det er en trist tilgang at blot fordi nogle mennesker ikke ser verden som andre, har man brug for hjælp, for så er man syg smiley

    dengang jeg fik min pony, blev jeg noget mere glad, for nu havde jeg en grund til at stå op, komme i skole, klare mig gennem daglig mobning, lave lektier, tage på arbejde, og så passe ham til sidst, hvis jeg ikke havde ham, ja så havde jeg nok ikke været her.. kald mig syg alt det man vil, jeg er van til at blive kaldt så meget, at det ikke rør mig. Men hesten er skyld i at jeg kunne smile og kunne holde mig igang, hvor end trist det er, så er det sandt!

    Idag er jeg 20, har min hest, som jeg ikke vil bytte for noget i verden, bor stadig hjemme, min familie er efterhånden begyndt at indse jeg måske burde have haft hjælp dengang, men det er for sent.. mine venner kan stille sig uforstående i at jeg prioritere min hest frem for at være sammen med dem efter arbejde, men ingen af dem har forladt mig, for de alle har fået forståelse for det jeg får af min hest, det samme gælder min kæreste, han vil hjælpe til med mine drømme for heste, fordi han har set mig når jeg har det værst, og når jeg har det bedst, og han kan tydeligt se hvad hesten gør ved mig.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #72   14. sep 2016 team tindur: det er da ikke relevant om dine børn går til sport, eller om du priotere dine børn - hvorfor skal du forsvare dig selv?

    det her handler jo ikke om dig.


  • #73   14. sep 2016 AMT - I så fald er jeg helt enig. Der er noget galt, hvis man som et voksent menneske med børn, stadig føler at hesten er den der betyder mest. Jeg endnu kun oplevet den slags fra teenagere/unge piger, og aldrig fra folk med børn og familie.

    Og ja, det er da bestemt hverken mere eller mindre korrekt at have det som du har det. Men jeg synes det er meget forkert at sige, at andre er sygelige, fordi de føler noget andet eller finder mening og indhold i nogle andre ting end man selv gør.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #74   14. sep 2016 cts: netop - det tog lang tid at få forklaret korrekt smiley

    jeg slettede linjen med sygeligt lige efter jeg havde postet indlægget næsten - det var ikke det rigtige ord at bruge smiley


  • #75   14. sep 2016 Team Tindur: jeg forstår ikke dit behov for at fortælle at dit liv har været hårdt, og at du er 'født under en uheldig stjerne'. Jeg forstår heller ikke dit behov for at overbevise andre om at dine børn har et fantastisk liv, det er for mig malplaceret i den her tråd. Jeg tror at de mennesker der oprigtigt har haft et hårdt liv er dem der aldrig fortæller om det. Ens liv er kun hårdt hvis man vælger at lade det blive hårdt.



  • #76   14. sep 2016 AMT - Fordi jeg er en af de forældre der elsker mine heste og prioriterer mine heste rigtig højt, så for at vise at man sagtens kan prioritere begge dele smiley

    Mvh TT


  • #78   14. sep 2016 Forhåbentlig har vel mor været sammen med sine syge børn hele dagen smiley og jeg tid har vel forhåbentlig manden også på sine dage smiley

    Mvh TT


  • #79   14. sep 2016 Astrid - alt jeg kan sige er "Suk" smiley

    Mvh TT


  • #81   14. sep 2016 de mennesker der oprigtigt har haft et hårdt liv er dem der aldrig fortæller om det? ens liv er kun hårdt hvis man vælger at lade det blive hårdt?

    hold da op smiley hvad er et hårdt liv for dig astrid?

    helt ærligt.. blot fordi man fortæller det der er sket, betyder det ikke jeg ikke har haft et hårdt liv? trods alt der er sket mig, så har jeg stået enormt positiv, og det kan flere folk give mig ret i.. jeg har ikke valgt at have et hårdt liv...


  • #82   14. sep 2016 Astrid - " Jeg tror at de mennesker der oprigtigt har haft et hårdt liv er dem der aldrig fortæller om det. Ens liv er kun hårdt hvis man vælger at lade det blive hårdt."

    Hvad baserer du det på?


  • #84   14. sep 2016 Lunse: nu kommer vi væk fra sagens kerne.

    Jeg bryder mig ikke om TT og det lod jeg mig rive med af.

    CTS: 'Jeg tror' er de første ord i den sætning - mit udsagn er baseret på egne oplevelser


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #85   14. sep 2016 team tindur: men det er da ingen bevis at dine børn går til sport, og at din datter har vundet et mesterskab i double..

    hvorfor overhovedet skulle bevise noget, som ikke er myntet på en.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #86   14. sep 2016 charlotte: du lyder til at have en skøn indstilling g til dine børn og din mand smiley

  • #87   14. sep 2016 TT er ikke den eneste her inde som har haft den hård opvækst, med meget lidt tillid til sine medmennesker, hvor hesten virkelig har været en hjælp i svære perioder. Jeg kan også slutte mig til det kor.

    At fortælle os, at vi er forkerte fordi vi af den grund virkelig elsker vores heste, og ved hvilken hjælp deres tilstedeværelse har været. En tudetur med armene om sin hest er virkelig guld værd. Dette skal man nok have prøvet, før man kan forstå det.

    Vi opdrager vores børn, som vi selv er blevet opdraget, hvis ikke vi virkelig gør et kæmpe psykisk stykke arbejde. Jeg har brugt mange år, læst rigtig mange bøger om psykologi, for at forstå hvorfor jeg selv reagere som jeg gør, og ikke mindst for at undgå, at gøre det samme som mine forældre gjorde.

    – at kalde os dårlig forældre gør mig ondt, fordi vi bruger vores heste til andet end at bære os rundt, og vi elsker virkelig vores heste for denne egenskab. - jeg har da om nogen, virkelig sat mig ind i børns psykologiske udvikling, udelukkende for at kunne give mine børn det bedste, da det jeg har lært, da jeg var barn ikke er anbefalingsværdig , og det selvom jeg virkelig knuselsker min hest.




  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #88   14. sep 2016 dorthe: hvis den er til mig, så stop med at følg jer som ofre af mine meninger når den ikke er mynte på jer

  • #89   14. sep 2016 Dorthe C: Hold da op, jeg er ked af at du føler dig ramt - det her er et emne på et åbent forum hvor vi udveksler holdninger og meninger. Der skal være plads til mange forskellige typer mennesker og holdninger, men det er svært at diskutere og meningsudveksle når folk tager ens holdninger så nært at de går i forsvar.

    Nogen vil mene jeg har haft en hård opvækst og et endnu hårdere 'voksenliv' det er ikke noget jeg skilter med eller har lyst til at dele med fremmede mennesker på nettet, det behov kan jeg ikke sætte mig ind i - tillige er 'et hårdt liv' en ufattelig subjektiv sætning, det kommer i den grad an på ens perspektiv.



  • #90   14. sep 2016 AMT - Den var skam kun mynte på dem som s
    iger, at man er dårlige forældre hvis man elsker sin hest, og man ofre sine børn, hvis man elsker sin hest - mener du det, så er er du blandt målgruppen, og mener du det ikke, så er du ikke. Det må du selv vurdere.

    Dertil var det en oplysning til dem som ikke kan se formålet i at elske sin hest, at hesten kan bruges til andet end at ride på, som også som terapi - jeg har en kammerat som er psykolog, han anbefaler heste-terapi, fordi det virker. Os der har oplevet denne side af hestehold, er virkelig taknemlig for det og det giver en dyb kærlighed. Men man skal nok have oplevet det for at forstå, som med så meget andet her i livet.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.704
    #91   14. sep 2016 dorthe: men der er ingen som siger at man er en dårlig forældre, fordi at man elsker sin hest??

  • #92   14. sep 2016 Dorthe C: INGEN siger at man er en dårlig forældre hvis man elsker sin hest. Det er noget du selv tolker ud fra din måde at læse indlæggene på.

    Formålet med at elske sin hest? den forstår jeg ikke. Jeg bruger også min hest til andet end at ride på


  • #94   14. sep 2016 Ashryn: fik lyst til popcorn nu...

  • #96   14. sep 2016 Jeg tror det handler rigtig meget om hvad man ellers har i sit liv.
    Hvis du har svært ved at fungere i et socialt liv og har en disfunktionel familie. Så kan hesten være det eneste man faktisk føler der fungere i ens liv. Det eneste andet væsen man kan være sammen med uden at føle man er forkert.

    For en sådan person kan hesten hurtigt blive ens bedste ven eller soulmate fordi det er den du har at bero dig til og snakke med. Så er det lige meget at den ikke kan gengælde følelser. (Hvilket der nu ikke er noget færdigt bevis på endnu)
    Men for personer som dig og mig. Der har en rigtig god familie der elsker en netingelsesløst og som forstår at vide det. For os der fungere i det sociale og forstår at skabe venner.
    Der bliver hesten ikke vores liv men vores hobby.

    Det betyder dog ikke at jeg ikke kan forstå dem der har hest som bedste ven. Mit liv er bare ikke sådan smiley


  • #98   14. sep 2016 Man kan da godt elske sin hest og se den som sin bedste ven og samtidigt have et normalt liv ved siden af.

    Min hest er min bedste buddy og jeg elsker ham vanvittigt højt, men det betyder da ikke at jeg er socialt handikappet...


  • #99   14. sep 2016 Bettemus: Jeg kan godt følge din tankegang.

    Jeg tror dog ikke at du har ret i at det kun er folk med 'sociale handicaps' (i mangel på bedre ord) og en svær opvækst der elsker deres heste og føler at hesten er deres største kærlighed og grunden til at de rejser sig fra sengen.

    Jeg tror omvendt heller ikke at det er alle med sociale problemer der elsker deres heste.

    I bund og grund tror jeg ikke det er socialt betinget, jeg kan ikke se at det er en bestemt gruppe mennesker der har de her følelser, det virker for mig rimelig tilfældigt.


  • #100   14. sep 2016 TT #52: Jo, jeg er syg. Ifølge TS. Man er åbenbart syg, fordi man foretrækker sin hest frem for familie og venner.

    TS: Og ja TS, jeg føler mig også ramt.


  • #101   14. sep 2016 Hippie: Nu er du fjollet at høre på - du befinder dig på et åbent forum hvor vi har forskellige holdninger og diskutere et emne vi ikke er enige om.

    Hvis et fremmed menneske på nettet kan overbevise dig om at du er syg, så bør du ikke færdes på nettet. Desuden har jeg ingen steder sagt at du er syg. Jeg har udtrykt MIN holdning til det at elske sin hest på den måde du giver udtryk for, at du gør - min holdning er ikke den endegyldige sandhed, det er svært for mig at udtrykke mig ud fra dit synspunkt da jeg ikke deler det.


  • #102   14. sep 2016 Jeg er glad for alle mine dyr, og jeg elsker den følelse de giver mig. Men de er og bliver dyr, en luksus jeg kan undvære men jeg vil helst ikke.
    Mit liv bliver ikke ringere af ikke at have dyr og det går bestemt heller ikke i stå hvis og når jeg mister mine dyr.


  • #104   14. sep 2016 Interessant debat smiley

    Personligt så elsker jeg min hest, og jeg håber, at han vil være en del af mit liv i 20+ år endnu smiley Det ville helt klart være hårdt at miste ham, men jeg ville også godt kunne have en hverdag uden ham.
    Min hest betyder ikke mere for mig end min kæreste, veninder og min mor, men han giver mig noget som betyder rigtig meget for mig. Min kæreste holder desuden også rigtig meget af min hest og har sagt, at han ville være ked af hvis jeg gik af med hesten.

    Jeg var på vej ud af en depression, da jeg valgte at købe min hest og det er helt sikkert, at han har haft en stor betydning for, at jeg ikke er faldet tilbage i en depression.

    Jeg kan sagtens følge, at der er nogen mennesker for hvem hesten betyder alt og er det der holder dem oppe. Det ser jeg intet forkert i. Omvendt ser jeg heller ikke noget forkert i, at man ikke har det forhold og de følelser i forhold til sin hest.

    Derudover så synes jeg, at det er vigtigt at huske på, at vi alle ser subjektivt på sådan et emne. Hvad der er rigtigt for én person er ikke nødvendigvis rigtigt for én anden og det gør hverken en mere rigtig eller forkert.

    Og så vil jeg som uddannet psykolog lige indskyde, at jeg synes man skal passe på med at kaste rundt med begreber som 'sygeligt'. Spektret for hvad der er normalt er faktisk ret bredt smiley


  • #105   14. sep 2016 Hold da op smiley At du mener at man har et sørgeligt liv fordi man glæder sig til at komme op til sin hest, når man står op, siger vidst mere om dig end om dem du betegner som sørgelige..!

    Det afhænger jo virkelig af hvilken person man er og hvad dét at tage op til sin hest, vil sige for én. Når jeg glæder mig til at komme op til min hest, og siger at den på nogle dage er den der holder mig oppe, er det jo ikke nødvendigvis fordi den er min eneste kærlighed i min åbenbart sørgelige liv.
    Jeg har masser kærlighed fra både familie, venner og kæreste, som selvfølgelig ikke er den samme kærlighed som med min hest. Men derfor er det at komme op og ride og være ved min hest stadig et lyspunkt på dagen, for det første fordi jeg elsker min hest, men for det andet også fordi det er det sted jeg kan slappe af, nyde naturen, nyde at være i samspil med et dyr, og ikke sidde med hovedet i en bog med lektier.

    Og ja jeg elsker min hest, jeg ville da tudbrøle hvis der (7.9,13) skete hende noget. Jeg bliver overlykkelig når vores samspil bare kører derud af, og kan mærke den følelse inden i når jeg ser hende. Stadig ikke det samme som med mennesker, men der kan da godt være forskellige former for kærlighed.

    Bare fordi den ikke elsker tilbage. For det første ved man ikke hvordan hesten har det, det kan være den gør, kan også vær den ikke gør. Men ligemeget hvad har det da ikke nødvendigvis betydning for ens kærlighed til den. Har du aldrig prøvet at elske en person det ikke elskede dig tilbage? En kæreste der ikke længere elskede dig. Eller en du troede der havde kærlighed for dig, men aldrig har haft... Synes ærlig ikke det er i orden at dunke folk i hovedet og sige de har et sørgeligt liv fordi de elsker deres hest. Bare fordi du ikke har den kærlighed for din hest, kan andre godt have. Har faktisk nærmest aldrig hørt om nogen der ikke elskede deres hest eller hund.


  • #106   14. sep 2016 Man kan elske på rigtig mange forskellige måder. Jeg elsker min hest og det gør jeg selvom jeg for et års tid siden lagde ridningen på hylden. Jeg passer ham stadig hver dag og bruger meget tid sammen med ham, og det er da kun fordi han har så stor en betydning. Dog elsker jeg ham ikke på samme måde som jeg elsker min familie og ville uden at tænke vælge min familie frem for ham hvis der skulle komme det mindste i vejen. Jeg tror et dyr ofte kan få den følelse frem i mennesker uanset om det er en hund eller en hest. Det er for mange bare følelsen om at der er nogen. Hvis man er en stille person som ofte trives bedst med at være alene (man kan godt stadigvæk have venner og være meget sammen med dem, selvom man trives mere med roen) så er det ofte dejligt at have et dyr til at være der. De siger ingenting, de dømmer ikke og de er der bare.

  • #107   14. sep 2016 Jeg knytter mig meget hurtigere til dyr end til mennesker.. Jeg er faktisk ikke ret glad for mennesker, dog ikke ment at jeg ikke er glad for min familie, venner og min kæreste. Dem elsker jeg, men det tager mig meget længere tid at få en oprigtig connection med mine artsfæller, end det gør med dyr.

    Jeg vil gerne sige at jeg elsker hesten.. Jeg elsker den ikke på samme måde jeg elsker min kæreste, ligesom jeg heller ikke elsker mine venner eller familie på samme måde jeg elsker min kæreste. Det er jo ikke en "romantisk" følelse, som med ham, det er en anden slags kærlighed fra min side af. Den er ikke min soulmate heller.. Eller min bedste ven. Hun hedder Amalie. Og hun er et menneske. Men jeg kan da godt elske den alligevel.

    Nej, selvfølgelig vil jeg ikke forgælde mig for at have hest, det er hverken hesten eller jeg tjent med. Vil dog langt hellere have hest end børn, men så igen, jeg vil hellere gå barfodet på glødende kul end at have børn, så det giver ret meget sig selv.


  • #108   14. sep 2016 Nå, jeg prøver igen...

    Måske skal man vende det om.

    Jer der ikke forstår, at hesten kan være ens motivation i livet.
    Hvad får jer til at stå op om morgenen? Hvad giver jer lyst til at leve? Hvad giver jeres liv indhold? Hvad er det der gør, at jeres liv er værd at leve? Der må være NOGET der holder jer igang, noget der giver jeres liv mening. Hvad er det?

    Jeres familie? Mand? Børn? Venner? Arbejde? HVAD er det der giver livet mening for JER?

    Hvorfor er det (grænsende til) sygeligt, at nogen har en anden motivation end jer. Helt præcist HVOR er det sygelige i, at det så lige er hesten og det ansvar man har for den, der giver livet mening? HVORFOR er det sygeligt, hvis det ikke er sygeligt at finde mening i sin familie, venner, arbejde, whatever?

    Bare fordi man ikke selv finder mening i det samme, gør det vel ikke nødvendigvis sygeligt?

    HVAD er det I tænker, der er galt med sådanne personer?


  • #110   14. sep 2016 Well. Mine børn, mand og familie vil altid komme før alt andet i mit liv. Men hesten og omgangen med hesten, er det mentale pusterum, som gør at jeg har overskud og energi til at være en god mor, kone, søster og datter for dem jeg elsker. Uden hesten ville jeg være et sørgeligt, deprimeret og surt menneske. Så nej, den er ikke livsnødvendig men den er hamrende vigtig for både min og mine omgivelsers livskvalitet.

  • #111   14. sep 2016 Hesten giver mig noget at stå op til og den hjælper mig (Ubevidst, ja!) med at give mig ro og mærke mig selv. Hvis jeg ifølge nogle har et sørgeligt liv pga. det, så kan jeg godt leve med det. Giver egentlig ikke såååå mange fucks for hvad folks mening er om det smiley

    Jeg forstår ikke at man bare VIL og MÅ have børn. Det behøver jeg heldigvis heller ikke, jeg kan da bare lade være og lade dem der ønsker sig børn få og elske dem uden jeg skal blande mig.


  • #113   14. sep 2016 Nu er debatten kørt lidt fast i ordet 'elske' som i mit hoved er et begreb der kan have mange former, som Melanie skriver elsker man ikke sin familie som man elsker sin kæreste - det var dog ikke så meget hvilke ord man bruger omkring sin hest der var min oprindelige undren.

    Min oprindelige undren gik mere på de folk der sætter deres heste før menneskene i deres liv, de folk der siger at hesten er deres eneste grund til at stå op om morgenen, deres eneste grund til at leve, deres soulmate, grunden til at de ikke er nede med depression, de folk der vil gøre ALT for deres heste, jeg synes det er utrolig stærke begreber at tillægge et dyr.

    Hæng jer ikke i mit ordvalg, men jeg finder det lidt skræmmende og tangerende til usundt at have så stærke følelser for et dyr - ja, selvfølgelig holder vi af vores heste og finder glæde i dem - men ligefrem at foretrække dem fremfor kontakten med ens omgangskreds/familie, det forstår jeg ikke.


  • #114   14. sep 2016 Til jer som IKKE elsker jeres heste:

    Har i aldrig prøvet at :

    hjertet næsten helt svulmer over af kærlighed når jeres heste komme løbende jer i møde?

    Eller at i simpelhen er nød til at give jeres hest en kæmpe krammer, fordi den bare er helt fantastisk dejlig.

    Eller at det er lige præcis den hest i vil ride, og den altid er førstevalget, ikke fordi den er dygtigst men fordi den bare er noget helt særligt, den perfekte hest til jer.

    Har i ikke oplevet at være følelsesmæssigt forbundet, så i kan mærke hvordan hesten har det. Altså mærke om den er træt eller tvær eller frustreret, når den ikke udfører en øvelse.

    Alle disse ting oplever jeg dagligt, det er en gave og der elsker jeg min hest for.


  • #115   14. sep 2016 Astrid - Hvad så med de mennesker der ikke har nogle sunde og stabile relationer i sit liv/familie? Jeg som Socialpædagog arbejder med denne type unge mennesker og det er utroligt at andre ikke kan sætte sig ind i hvor svært disse personer har med relationer. Og derfor vælger disse også ofte dyrene. Det må da være bedre at disse mennesker får givet kærlighed til disse i stedet for at blive følelsesmæssigt afstumpet??

    Mvh TT


  • #117   14. sep 2016 Lisette - nej dette skal de jo lære at opbygge igen smiley og det er nærmest umuligt hvis personen er afstumpet.. Men har den stadig evnen til at elske og udvise empati for et dyr så er det et rigtig godt udgangspunkt smiley

    Mvh TT


  • #118   14. sep 2016 Som et svar på #114.
    "Har i aldrig prøvet at :
    - Hjertet næsten helt svulmer over af kærlighed når jeres heste komme løbende jer i møde?
    - Eller at i simpelhen er nød til at give jeres hest en kæmpe krammer, fordi den bare er helt fantastisk dejlig.
    - Eller at det er lige præcis den hest i vil ride, og den altid er førstevalget, ikke fordi den er dygtigst men fordi den bare er noget helt særligt, den perfekte hest til jer.
    - Har i ikke oplevet at være følelsesmæssigt forbundet, så i kan mærke hvordan hesten har det. Altså mærke om den er træt eller tvær eller frustreret, når den ikke udfører en øvelse."

    Svar til nummer 1: Nej, jeg har aldrig følt at mit hjerte var ved at svulme over, blot fordi hesten kom løbende ned til mig.
    Det gør mig glad, for det giver mig en følelse af, at hestene ved at jeg vil dem noget godt, og at de nyder at jeg kommer og nusser dem.
    Da jeg så min kæreste første gang, dér svulmede mit hjerte HELT over, jeg var stanghamrende stiv, havde en yderst ubehagelig eks kæreste, der havde opsøgt mig i byen, truet mig igen og igen, og stukket mig et par på hovedet. Jeg sad ved en bænk for mig selv, og græd. Min kæreste kom hen og satte sig, sagde ingenting, tørrede en tåre væk, kyssede mig på panden og holdt mig tæt, mens han nussede mit hår. Jeg havde snakket med ham inden, den pågældende aften.
    Kun han og min far ved at det er den mest virksomme måde, at berolige mig på, når jeg er hysterisk eller ked af det.
    Allerede der, havde han knækket koden til mig. Han vidste(?), hvordan man skulle berolige mig, trøste mig og hjælpe mig. Og hvis man kan klare de 3 ting, så er der intet, du ikke kan klare. Da svumlede mit hjerte helt og aldeles over, jeg følte mig tryg fra første øjeblik, og jeg var solgt.

    Svar til nummer 2:
    Nej, jeg har ikke behovet for at kramme min hest fordi den er helt vildt dejlig. Jeg nusser min hest, klapper den lidt, men min kæreste, han får sgu en krammer og et kys.

    Svar til nummer 3:
    Nej, jeg har ikke en favorithest. Jeg rider 2 heste, og jeg nyder at ride begge lige meget. De kan noget forskelligt, og jeg værdsætter hver deres evner. Den ene er skide hamrende dygtig i dressur, og den anden i spring. Så jeg får "stillet mine behov"(misforstå mig ikke), ved at ride begge heste, fordi de er dygtige på hver deres måde.
    Jeg rider dog altid fjordhesten først, fordi jeg er vant til at ride hende og hendes gang, den store er ny, og den har en helt anden gang og noget større gang, så jeg spænder helt vildt i musklerne, når jeg rider den. Og rider jeg den først, så er mine muskler så udmattede at jeg ikke kan ride den lille.
    Ikke fordi den lille er dejligere eller noget.

    Svar til nummer 4:
    Ja, jeg har oplevet at være følelses mæssig forbundet, jeg kan tydelig mærke, hvornår hestene har en god dag, eller en dårlig dag. Dog har mine heste ikke længere 'dårlige dage'.
    Men det at jeg kan mærke, hvordan de har det, får mig ikke til at elske dem. Men min kæreste kan jeg mærke præcis det samme på, og mere til, og ham elsker jeg.
    Når hesten den ikke udfører øvelsen, så er det overhovedet ikke fordi den har en dårlig dag. Det er fordi jeg ikke udtrykker klart nok, hvad jeg forlanger.

    Jeg er ikke født under den heldigste stjerne, men jeg er opvokset med omgang med dyr, en familie der holder af mig, og så er jeg tillært fra start "Aldrig menneskeligegøre et dyr. Aldrig." Om det så er hund, kat, slange, hest eller ko - så må man aldrig (i min verden) menneskelig gøre et dyr, og tillade sig at sige at hesten elsker dig, pålægge den menneskelige følelser og tanker. Det er helt bandlyst for mit vedkommende.


    Jeg har valgt at have hest, jeg har pålagt mig noget ansvar. Det ansvar skal overholdes, kan jeg ikke det, så må jeg finde et alternativ, som kunne være at sælge hesten.

    Min kæreste er selv født og opvokset i en hestefamilie. Han er dog opvokset med at hestene blev prioriteret over ham, og hans søskende. Da han lærte mig at kende, var han meget imponeret over, at selvom det hele store og perfekte stævne lagde i weekenden, så var en tur med svigerfamilien vigtigere for mig. Det var uvant for ham.
    Hesten kan man være nødsaget til at skille sig af med. Så ville det dælme være nedtur at have droppet familie og venner, på grund af hesten. Så står man lige pludselig uden noget. Det er en hårfin grænse, hvornår man bruger for meget tid hvor. smiley

    God aften til jer alle smiley


  • #120   14. sep 2016 Charlotte A - Selv tak da! Selvom det blev meget langt, og noget længere end forventet... smiley

  • #122   14. sep 2016 Samme her Maja :b.

  • #123   14. sep 2016 Maja og Sacha - Hvem har på noget tidspunkt udtrykt at i er dybt mislykkede mennesker?

  • #125   14. sep 2016 Ingen. Men det er lidt en følelse man får når man læser nogens kommentarer herinde.

    Desuden, du skriver det er dybt no go at menneskeliggøre hesten osv. Men hvem siger noget om at menneskeliggøre dem? For det ser jeg altså ikke noget af som sådan :).


  • #127   14. sep 2016 Nå, excuse me ladies, jeg vil køre i stalden og kysse og kramme mine to bedste venner og sige til dem hvor højt jeg elsker dem ;).

  • #128   14. sep 2016 Sacha, hvis man elsker sine dyr, priotere sine dyr før mennesker, så har man i min verden menneskeliggjort dyrene.
    Og det er der ikke andre der har nævnt nej, men som skrevet, var det dybt nogo i MIN verden.


  • #129   14. sep 2016 Men hvor er der nogen i denne tråd, som prioriterer dyrene højere end familie etc?
    Så fordi jeg elsker mine heste, så har jeg menneskeliggjort dem? x'D Jeg ved godt de ikke elsker mig på den måde som jeg elsker dem. De 'elsker' mig fordi jeg kommer med mad, nus og klap. Men derfor kan jeg vel stadig godt elske dem?


  • #130   14. sep 2016 Det er da ikke nødvendigvis nogen i denne tråd der gør? Det har jeg heller aldrig sagt, eller påduttet nogen.
    Men hvis du læser mit svar lidt længere oppe, så kan du se, hvordan min kæreste er blevet nedprioriteret til fordel hestene.


  • #132   14. sep 2016
    Nej, mit hjerte svumler ikke op når hesten kommer mig i møde/kommer når jeg kalder - jeg er da glad for det, men det ødelægger heller ikke min dag eller gør mig ked af det, hvis hesten ikke gør.

    Ja, jeg kan da godt omfavne hesten fordi træningen har gået godt - men jeg ved da godt at hesten højest sandsynligt fatter bjælle. Det sker sjældent at jeg gør det, jeg foretrækker at ævle løs istedet for ;o).

    Jeg klikker med langt de fleste heste, så næ jeg har ikke nogen perfekte hest, en soul mate, en jeg hellere vil ride end andre. De har forskellige fordele og ulemper alle sammen - alt efter hvad man vil.

    Jeg vil ikke kalde det følelsesmæssigt forbundet, at kunne mærke på sin hest hvordan den er den pågældende dag. Det er for mig erfaring, viden omkring heste og deres adfærd mm. der gør det - og at kende sin hest :o).

    Men okay - jeg er heller ikke en, der kan se det fantastiske i youtube filmen " The path of the horse " - jeg synes det er en omgang romantisk sludder :o).


  • #133   14. sep 2016 Charlotte A : vil du uddybe: "Jeg tænker at de må være hårde betingelser for et barn, at vokse op i et hjem hvor mors glæde og trivsel er betinget af hendes hest. Det er hårde konkurrance odds for et barn".

    Og sammenhængen mellem at elske sin hest og hårde odds for et barn.

    Jeg har ikke et eneste sted, læst af dem af os, og er så heldige at have heste som de elsker, ikke også elsker deres børn, og vil gøre alt for dem også. Udelukker det ene det andet? ikke i min verden måske i din?

    Jeg har læst, at vi (os der elsker vores heste) kan finde på at skifte en kæreste ud, hvis han ikke accepterede at vi prioriterede vores heste. Og at for nogle af os, som er skadet fra barndommensben finder en stor trøst og støtte i vores heste, hvilket i min verden er positivt. Hvorfor er det forkert?

    Jeg er personligt ikke mere skadet, end jeg kan begå mig socialt, og jeg har menneskevenner som jeg kan snakke med. Men derfor giver hesten mig noget som mine menneskevenner bare ikke kan. Dette skal man nok have prøvet på egen krop for at forstå.

    Jeg bliver så glad, når jeg læser hvordan mange andre også har oplevet og fået trøst og styrke af deres elskede heste, hvorfor ikke gælde sig over det, i stedet for at fortælle os, at man ikke kan menneskeliggøre heste, og heste ikke kan sammenlignes med mennesker, nej det kan de ikke, og heldigvis for det.

    På et eller anden niveau, har jeg lidt undt af jer, at I ikke kommer til at føle denne dybe kærlighed, man kan have til en hest, den er bare anderledes end til et menneske, ikke mere eller mindre, bare anderledes. I min verden udelukker det ene ikke det andet, jeg er bare heldig at have begge slags kærlighed i mit liv.


  • #134   14. sep 2016 Dorthe: Kunne ikke være mere enig med dig!

  • #135   14. sep 2016 Jeg kan slet ikke se hvordan man menneskeliggører hesten, ved at foretrække dens selskab fremfor mennesker.

    At menneskeliggøre dyrene er vel at tillægge dem følelser og tanker de ikke er i stand til.. Jeg foretrækker hestens selskab fremfor en hel del mennesker. Jeg snakker til den og fortæller den hvad vi skal lave, jeg nusser og hygger om den..

    Den fatter ost og knækbrød af hvad jeg siger til den, den kommer mig ikke i møde fordi den bare knuselsker mig, den kommer mig i møde fordi den ved det kan betale sig.. Jeg har nemlig mad. Hun kan 100% genkende mig, men hun har ingen følelser forbundet med mig, andet end hun ved jeg har mad. Jeg vil vove at påstå at langt de fleste herinde godt ved hvad hestens hjerne er i stand og og IKKE i stand til. Så menneskeliggører man vel ikke dyrene?


  • #136   14. sep 2016 Jeg har redet siden jeg var 4 år fordi jeg dengang havde dårlig balance og min læge anbefalede mine forældre at jeg skulle starte til ridning. Senere hen da jeg var omkring de 7-8 år fik jeg stillet diagnosen ADHD fordi jeg altid havde være meget vild i min omgang med andre mennesker og havde koncentrationsproblemer. Da jeg var lille var hestene de eneste der rigtig kunne give mig fred fra min ADHD - de var mit pusterum. Hestene har virkelig hjulpet mig når det hele bare var svært. Hos dem kan jeg slippe følelserne fri, græde ud hvis det er det jeg havde brug for, for de høre altid på mig, og tager mig for den jeg er. De har givet mig den ro ingen mennesker nogen sinde har kunne give mig og i og med at de har hjulpet/hjælper mig så meget i min hverdag, skaber det et naturligt tæt bånd. Og jeg elsker/elskede de heste jeg har haft et langvarig bånd til, og jeg har været synder knust hver eneste gang jeg har været nød til at sige farvel til dem, da de ikke er mine egne heste, og jeg hver gang haft brug for noget tid til at komme ovenpå igen - dog ikke flere måneder, men kan stadig godt komme til at savne selvom jeg er "kommet over dem".
    Jeg har så lige købt mig min første hest, som jeg ikke regner med at skulle af med før han en gang krasser af, så spare nok mig selv for en masse sorg på den måde smiley
    Jeg elsker de heste der står mig nært. Sådan er jeg. Jeg elsker og fylder alt min kærlighed over i dem jeg har med at gøre - heste som kaniner som hund som mennesker - , og ingen af mine venner eller familie er i tvivl om at jeg oprigtigt elsker dem og dyrene af hele mit hjerte. Selvfølgelig er det ikke den samme kærlighed til dyrene som til hverken venner eller familie, men det er kærlighed og så er jeg fløjtende ligeglad om dyrene kan elske igen eller ej, jeg føler i hvert fald er venskab mellem mig og de dyr jeg har. Hestene giver mig noget ingen mennesker kan erstatte, og det er derfor at jeg har med dem at gøre.
    Ser ikke mig selv som født under en uheldig stjerne - ser faktisk mig selv som født under en meget heldig stjerne, men har haft mine kampe i livet - som alle jo har. Men på trods af min ADHD har jeg en dejlig familie som forstår mig og mine udfordringer, og godt nok nogle få, men fantastiske menneske venner som tager mig for den ærlige og elskelige person jeg er.
    Man kan sagtens elske dyr uden at have "et hårdt liv". Det gør jeg i hvert flad smiley

    Nu er jeg ikke forældre eller noget ligende og ved ikke specielt om det, dog kan jeg ikke se hvorfor man ikke kan elske sine børn og sin hest på sammen tid, og mht. pusterum, så ville alle søge/finde en form for pusterum - for ingen er i stand til at være på hele tiden - og i mine øjne er det lidt ligegyldigt om det er hos hesten eller på en lang gå tur? men hvad ved jeg?

    Ups det blev lidt længere end hvad jeg havde regnet med - håber at det er overskueligt at læse... smiley


  • #137   14. sep 2016 Nu har jeg siddet og læst de fleste kommentarer igennem (og hold nu op der er mange)

    Jeg kan ærligt sige at jeg elsker min hest. Jeg elsker hende ikke som jeg elsker min familie, på samme måde som jeg elsker en kæreste på en anden måde end familie osv.
    Det er meget forskelligt hvordan vi knytter os til dyr, og om hvordan vi vælger at italesætte de følelser.
    For rigtig mange er hesten et "frirum", hvor der kan lades op og slappes af, hvor hverdagens ting kan ligges på hylden en times tid. Ligesåvel at det som andre kan være en sur pligt (den er ikke myntet på nogen her), eller at den er et brugsdyr.

    Jeg er slet ikke i tvivl om at i fremtiden vil hun ikke være så gennemgående og "udestående" i min hverdag, når der engang kommer kæreste/mand og børn til. Men indtil da vil jeg bruge min hverdag med hende og elske hende, som jeg nu engang gør smiley


  • #138   14. sep 2016 Okay, nu er jeg simpelthen nødt til at spørge.

    Jeg kan forstå på det hele, at det vi diskuterer her IKKE er folk der "bare" elsker deres hest og kalder den soulmate/bedste ven/whatever - men folk der vil vælge deres egne børn fra, økonomisk og/eller følelsesmæssigt, til fordel for hesten? Er det dét vi diskuterer?

    KAN vi blive enige om, at det må være en meget, meget lille del af alle hestefolk, der har det sådan? Jeg kender absolut ingen der vil prioritere sådan, men kan forstå at nogle af jer kender et par stykker.

    Og så TROR jeg egentlig, at de fleste her vil være enige i, at det ikke er normalt eller hensigtsmæssigt, hvis man konsekvent fravælger sine BØRN, fremfor et dyr. Såfremt man har børn eller ønsker at få dem smiley

    Men mon ikke vi også kan blive enige om, at der er himmelråbende forskel på, at man elsker sin hest og så at man til enhver tid vil vælge dem frem for sine børn? Jeg vil ihvertfald godt give jer ret i, at hvis man vælger hesten frem for sine egne børn, så ER der noget galt på en eller anden måde.

    Jeg synes stadig ikke, at "sygelig" er en særlig god beskrivelse af det, men ok. :o)


  • #139   14. sep 2016 Lisette S - "Jeg har ikke læst en eneste kommentar der siger det CTS." - Der siger hvad?

    "Det der var "sygeligt" var når man satte sine dyr højere end de menneskelige relationer man var forbundet til." Ja og nej. Charlotte starter med at skrive således: "Jeg synes det er bekymrende og grænsende til noget " sygeligt" når vi som dyreejerenes, tillægger vores dyr menneskelige følelser, og refererer til dem som vores nærmeste/ dybeste venskab."


  • #142   15. sep 2016 Charlotte a #124

    Det er da ikke hårde betingelser for et barn at vokse op i en familie hvor hestene også er vigtige. Jeg er vokset op med min mor som har haft heste helt fra da jeg blev født. Hun elskede de heste utroligt højt og var oppe ved dem flere gange om ugen, hvor jeg enten blev passet eller var med i barnevogn. Da jeg blev ældre omgik jeg selv med hestene og fik også min egen osv. Men det jeg vil sige er at jeg da aldrig nogensinde har været i tvivl om min mor elskede mig højere end hesten, eller om jeg kom i 1. Prioritet. Selvom vi tit omtaler hestene som en del af familien ved vi godt at der ikke er nogen af os der vægter dem højere end vi vægter hinanden.
    Og selvom hesten bragte glæde ind i min mors liv, som du skriver, er jeg da sikker på at jeg også gjorde. Hvorfor skal det ene udelukke det andet, man kan da godt have flere glæder i livet, og hvis ikke man kan unde en person at hun/han har andre også, er det ikke dem der er noget galt med, men én selv.

    Tror ikke på nogen mor eller far sætter deres heste før deres barn, ligemeget hvor meget de elsker deres heste.


  • #144   15. sep 2016 Charlotte a
    Ha ha, sjovt som du kan modsige dig selv. Dig der lige har udelukket det ene og sagt hvor sort og hvidt det er, for ifølge dig kan man åbenbart ikke have glæde af både hest og familie, og ifølge dig er det synd for de børn der har en mor der elsker deres hest, for så kan de åbenbart ikke også elske deres barn.

    Men ja godt lige at lukke når du ved du er på dybt vand smiley


  • #146   15. sep 2016 Der er jo ikke noget rigtigt eller forkert. Det er jo meninger alt sammen! Hvis jeg ser familie over hest, så er det sådan jeg har det, og det samme omvendt. Og så må det være sådan.
    Jeg vil mene, at det også kommer an på de oplevelser man har haft med andre mennesker, altså om man kun er blevet svigtet af mennesker eller om man kun har haft dårlige oplevelser med dyr fx.. Syntes dog ikke at det er okay at sige at det er sygeligt at se et dyr højere end et menneske. Mennesker er vel også dyr?


  • #147   15. sep 2016 Aaaarg, hvis vi skal ud i en 'mennesker er vel også dyr' diskussion så bliver det her tungt...

  • #148   15. sep 2016 Vi er jo dyr, og bare fordi mennesker kommunikerer nemmere med hinanden end vi gør med andre arter, betyder det ikke at en anden art ikke kan have en større plads i en, end et menneske

  • #149   15. sep 2016 Men hey, det er jo bare min mening

  • #150   15. sep 2016 Ja, mennesker er dyr, det er slet ikke en diskussion vi behøver at tage. Skal vi endelig ud i diskussionen vil jeg indskyde at der ikke findes ret mange, hvis overhovedet nogen, arter i verden der foretrækker selskabet hos andre artet end deres egen - jeg kan på stående fod ikke nævne en eneste.

    Du ville aldrig sætte en velfungerende hest på fold med en ko, den vil altid have mere glæde og bedre livskvalitet af at stå på fold med en anden hest


  • #151   15. sep 2016 Maja - Ja, det troede jeg da også, men kan forstå på det hele at det ikke "bare" er folk der elsker deres hest, men folk der vil tilsidesætte børn og familie til fordel for den.

    Charlotte - Det er da vel også helt okay, at du har det sådan med dine heste? Det synes jeg da ihvertfald, og kan forestille mig, at de fleste herinde har det fint med den måde, du holder af dine heste på. Men er andre mennesker virkelig "sygelige" og nærmest "forkerte", fordi de holder af deres heste på en anden måde og måske prioriterer dem højere end du gør?

    For så er vi jo ude i "hvis I ikke synes som mig, så er I forkerte". Og det er der vel ingen der vil, vel?


  • #154   15. sep 2016 Ja, det vil du vel smiley
    Hvis det oprigtigt er sådan du har det (har I det ikke som mig, så er I forkerte), så ER det nok i virkeligheden også bedst, at lade være med at svare smiley


  • #155   15. sep 2016 Charlotte A

    Kan være du skal have dine skolepenge tilbage så, da du åbenbart ikke kan læse og stave mit navn rigtigt... Spøj til side smiley - Hvis du må, må jeg vel også..

    Men jeg har læst alle kommentarerne nu og kan kun finde én enkelt med børn, der antyder at hesten er så vigtig i hendes liv at uden den ville det ikke hænge sammen. Derudover sætter både hun og alle andre deres børn i første række, selvom kærligheden til deres hest er utrolig stor. Så at der er rigtig mange kommentarer fra mange mødre om at børnene ikke er nok til at holde humøret oppe, vil jeg nu ikke sige. Man kan finde én hvis man leder smiley


  • #156   15. sep 2016 Det er ikke for at ødelægge den gode stemning, men kan nogen fortælle mig hvordan man framelder sig en/denne tråd? - er ikke så erfaren på HG
    God aften. Vh Catja


  • #157   15. sep 2016 Helt oppe i toppen over mit oprindelige indlæg er en knap hvor der står "følg ikke længere", tryk på den så stopper notifikationens - mon man kan trykke på den hvis man selv har oprettet emnet? smiley

  • #158   15. sep 2016 Rigtig interessant debat smiley
    Har ikke læst alt men vil gerne komme med et input.
    Jeg forstår godt din tankegang astrid, nogen folk priotere det ene frem for andet, vi kan vidst ikke komme væk fra at menneskeligheden har udviklet sig så meget at det idag vi for 50 år siden kaldte sygeligt er fuldkommen normalt idag, her kan man bare se hvor langt homoseksualiteten er kommet, og det jo kun fantastisk fra min synsvinkel af.

    Det eneste jeg ikke er forstående for er hvorfor der ikke kan accepteres at folk har denne store kærlighed til deres dyr at de foretrækker deres selskab fremfor et menneskes?

    M indrømme jeg aldrig har været særlig social grundet dårlig skolegang, jeg har heldigvis lært det grundet jeg har fået flere sociale og gode omgivelser f.eks ved at gå på uddannelse og få et arbejde.
    og selvfølgelig elsker jeg de mennesker jeg holder kært. hvis en af dem gik bort vil jeg være sønderknust, men ærligt så vil jeg det samme med mine dyr, når man kender individet i mange år så ligger der mange minder og følelser bag. de dyr jeg holder af vil jeg aldrig glemme, det tog mig endda 3 år at komme over sorgen af min gamle hund, som jeg havde kendt i 10 år, mine følelser var bare så stærke jeg blev ked af det jeg havde mistet.

    Og ja måske er jeg anderledes af sind, jeg har ikke været udviklet socialt igennem mit liv og derfor ved jeg også godt hvorfor jeg har de problematikker i livet som jeg har og derfor nok hellere foretrækker et dyrs selskab og "connection" fremfor et menneskes.
    Jeg kan f.eks ikke være i et forhold og jeg vil heller ikke have børn og for mig er det faktisk uforstående at folk kan være i et forhold eller vil have børn, så måske er vi på samme båd astrid, jeg er så bare den omvendte version. Men jeg søger ikke svar på hvorfor folk vil i forhold eller have børn, de priotere jo bare anderledes fremfor f.eks en hest eller hvad ved jeg. fordi jeg ved at det betyder noget for folk og er det sådan set ikke bare det vigtigste? At vi kan have mening i livet?


  • #159   15. sep 2016 Nu kommer jeg måske (endnu mere) på dybt vand, men jeg sidder med en følelse af at størstedelen af deltagerne i denne tråd der siger at de foretrækker deres hest fremfor mennesker (groft sagt, hæng jer ikke i ordvalget) selv synes de har haft en hård/problematisk/svær/udfordrende opvækst grundet menneskerne i deres liv - er der en sammenhæng, ja det er der ganske givet, men så er det vel grundet omstændighederne og svigt at man udvikler det her ekstreme forhold til dyrene fremfor menneskerne i ens liv, og ikke bare en 'naturlig' ting, eller?

  • #160   15. sep 2016 jeg vil mene det ligger naturligt at vi har den omsorg for andre individer, dyr elelr mennesker. men kun noget jeg mener, har ingen fakta eller beviser
    Og nej, det ikke et sammenhæng at mennesker der har det svært har større tendens til at elske andre individer end mennesket, jeg kender mange som har det svært, det er utrolig forskelligt. men dog er det en større tendens at folk som har det svært har brug for mere støtte og accept i deres liv (her taler jeg om egen erfaring) om støtten og accepten så kommer fra mennesker eller dyr er igen individuelt.

    Men da jeg havde en skidt periode ændrede det sådan set intet på mit forhold til dyr, jeg har haft det sådan her hele mit liv, jeg har en ret normal barndom, det var sådan set kun de unge år de gik ned for mig, og nu har jeg så heldigvis fået det bedre, intet har ændret sig, jeg ser mine dyr som en ligeså høj rang som min familie og mine venner smiley


  • #161   15. sep 2016 Astrid - er det ikke lidt vel dømmende at kalde andre ekstreme/at det er et et ekstremt forhold de har til sine dyr bare fordi de ikke har den samme indstilling til dyrene som du har?

    Mvh TT


  • #162   15. sep 2016
    Det er vel netop en selv der afgør om det er ekstremt - for det kommer jo an på hvordan man ser på det :o) Der er muligt nogle ting, der er ekstreme for mig, men helt normale for andre - men fordi jeg ser anderledes på det, finder jeg den ting ekstrem.


  • #163   15. sep 2016 De damer, i er lige nødt til at stoppe op engang. Det har været interessant og er et interessant emne at snakke om/diskutere.
    Diskussionen som, som jeg forstår det, startede ud med at være undrende og spørgende, men er ærligt endt lidt i mudderkast.

    At skrive "at det er sygeligt" at nogen har det på en anden måde end jer, det er at blive personlig, og vil uden tvivl ramme andre, ligesom det at få at vide at "det er synd man ikke elsker sin hest" også er det.



  • #166   16. sep 2016 En smuk historie om en klog mormor, tak for den. og mere rigtigt kunne den ikke være. Og en rigtig god beskrivelse af følelsen, når hesten kommer løbende en i møde, det føles SÅ godt. Min dag starter med at hestene kommer løbene hen til mig, jeg bliver bare i godt humør hver morgen, en fantastisk start på dagen.

  • #167   16. sep 2016 Maja B:
    jeg vil nu mene, at en god debat netop ikke går hen og bliver personlig, men at det holdes på et sobert, voksent niveau. Vi er vel alle voksne.
    Man er bare nogle gange nødt til at stoppe op i sådan en diskussion, da det kan løbe løbsk. Det er gået fra, som jeg skrev tidligere, at være undrende og opsøgende, til at "folk er sygelige" og "at noget er sygeligt", samt bliver stillet spørgsmålstegn ved forældres evne til at dele tiden mellem deres børn og dyr hensigtsmæssigt. Der vil jeg mene, at diskussionen har taget overhånd. Hvilket udelukkende er min mening.

    Det kan være sundt at stoppe op og lige genoverveje, hvad er det egentlig diskussionen går ud på smiley


  • #168   16. sep 2016 Alt hvad vi skriver kan på andre virke dømmende, men hvilke ord skal jeg så bruge til at forklare mig selv?

    Skriver jeg sygeligt vil nogen føle sig ramt, skriver jeg ekstremt vil nogen føle sig ramt, skriver jeg underligt/unaturligt føler nogen sig ramt - det er svært at diskutere hvis jeg hele tiden skal censurere ordene, det er tæt på umuligt at lave indlæg der ikke træder nogen over tæerne og samtidig indeholder det jeg gerne vil have svar på.

    Hvis vi alle skruer lidt ned for sensitivitetsbarometetet bliver det lidt lettere at kommunikere uden at 50% af indlæggene bliver forsvar.

    Lad vær med at ligge så meget vægt på ordvalget - det er svært at diskutere på skrift uden at virke hård, læs meningen.


  • #170   16. sep 2016 Astrid M
    Så er jeg bare nødt til at spørge, hvornår synes du, at du har fået svar på dit spørgsmål?

    Jeg bliver ikke personligt stødt over det der bliver skrevet, eller i hvilken tone. Jeg gør blot opmærksom på, at i er kommet ud på et sidespor, i forhold til hvor diskussionen starter, og at i muligvis kan (og tydeligvis har) stødt nogen. Hvordan du vælger at tage det til dig, det er op til dig.


  • #171   16. sep 2016 Lige netop i denne diskussion er jeg helt klar over at der ikke er og aldrig bliver et facit. Det er det der gør debatten spændende - af samme grund bliver det også personligt = folk føler sig trådt over tæerne og stødt.

    Sådan vil det altid være i debatter hvor ens personlige mening og holdning bliver udfordret, at vi er kommet et stykke væk fra min oprindelige vinkel og en del har valgt at bakke ud er enormt ærgerligt da jeg synes det giver en bedre debat og forståelse for hinanden, at få emnet belyst fra alle sider, ikke kun min egen.

    Hvad er det jeg skal tage til mig?


  • #172   16. sep 2016 "Jeg gør blot opmærksom på, at i er kommet ud på et sidespor, i forhold til hvor diskussionen starter, og at i muligvis kan (og tydeligvis har) stødt nogen. Hvordan du vælger at tage det til dig, det er op til dig."
    For at uddybe, så er det helt op til dig hvordan du vælger at forstå min ovenstående kommentar. Om du vælger at tage til dig, at du/i (det er ikke myntet personligt på dig) muligvis har stødt nogen, eller lader være, det er op til dig.

    Jeg synes at diskussionen har været utrolig interessant, og det har været spændende at følge med i. Men jeg (igen er det min mening) mener nu altså, at man netop skal stoppe op og tænke en ekstra gang, specielt når så mange netop vælger at trække sig.

    Når det så er sagt, så tror jeg fortsat at jeg vil vælge at følge diskussionen, men om jeg forsat vil være deltagende, det er jeg ikke sikker på. smiley


  • #173   16. sep 2016 Jeg oprettede emnet velvidende at nogen ville blive stødt fordi emnet er så personligt, det kan jeg hverken gøre fra eller til da der er så mange forskellige mennesker herinde og vi alle har forskellige grænser for hvornår vi føler os ramt.

    Jeg kan umuligt påtage mig ansvaret for hvad andre skriver af stødende kommentarer, jeg har ikke lyst til at smide folk på filter eller 'lege' politi - jeg kan godt forstå at folk føler sig ramt og jeg synes jeg forsøger at tage det til mig og holde mig fra ord der kan ramme folk - men som sagt er det svært at censurere hele sit sprog og samtidig ytre sin ærlige mening.

    Jeg kommer aldrig til at forstå dem der synes deres hest er vigtigere end menneskerne i deres liv, ligesom dem der har det sådan ikke kommer til at forstå at jeg ikke 'elsker' min hest i ordets forstand - det er helt okay, jeg har ikke oprettet emnet for at omvende folk, men for at sætte gang i tankerne og tildels finde ud af om jeg er alene med de tanker jeg har omkring det at have hest.


  • #174   16. sep 2016 En debat som denne vi hverken kan, skal eller vil blive enige, da det er holdninger og følelser vi debattere, og de er for de fleste meget hellige. Men vi har muligheden for at lære af hinanden holdninger, hvis vi er åben for det, eller få udvidet ens horisont.

    f.eks. har jeg da tit undret mig over, hvordan man bare kan sælge en hest. Det vil jeg aldrig kunne. Men nu har jeg lært, at der er nogle som ikke er så tæt knyttet til deres heste som jeg er, også giver det mening, at de kan sælge og købe heste uden problemer. Min verden og horisont blev udvidet, også selvom jeg ikke følelsesmæssigt kan forstå, så ved jeg nu kognitivt at verden for nogle forholder sig på denne måde.

    Hvornår en debat er uddebatteret, er vel ikke noget den enkelte kan bestemme. Den stopper helt naturligt når der ikke er flere som kommer med indlæg.

    At en tråd køre af sporet, sker så tit. Der er rigtig mange tråde som bevæger sig i en anden retning end den oprindelig var tiltænkt, hvorfor er det et problem? Så fik vi også vendt det. Hvis man ikke gider den pågældende tråd mere, så lad da bare vær med at klikke ind på den.



  • #175   16. sep 2016 Dorthe C: jeg er for første gang meget enig!

  • #176   16. sep 2016 Jeg beder dig heller ikke tage ansvar for andres kommentarer, det mener jeg nu også at jeg skriver.
    Det er også en fair sag, alt jeg ønskede med min kommentar var bare, at gøre opmærksom, ikke nødvendigvis dig, men de der måske ikke var klar over, hvor sårende ord kan være. Hvem snakker om at smide folk på filter?

    Jeg tror bestemt ikke du er alene om, ikke at elske din hest i ordets forstand. Jeg kan ihvertfald sige, at jeg elsker min hest, men min familie er stadig først når det kommer til de vigtige ting. Til hverdag er hun førsteprioritet, men hun tager ikke skade af at stå et par dage når jeg skal noget andet. smiley


  • #177   16. sep 2016 Nu er jeg ateist, så jeg tror ikke på ordet "soulmate"s egentlig betydning, men bruger det i mangel på bedre ord.

    Min hest Coco var min soulmate, min bedste ven, mit livs kærlighed.

    Nej jeg har ikke haft et dårligt liv. Jeg har haft et fantastisk liv, dejlig familie, den bedste kæreste, en kæmpe vennekreds og mit drømmejob. - Jeg elskede Coco højere end alle dem til sammen.

    Jeg mistede hende i januar, jeg gik helt ned i 3 måneder, så ingen mennesker, kom ikke i stalden til mine 4 andre heste, var sygemeldt på arbejdet, osv. Jeg er en stærk person, jeg er i fuld gang med livet igen. Bryder stadig tit sammen, når jeg tænker på hende. Hun var min mening med livet - nu har jeg måtte finde mening i andre ting.

    Den altoverskyggende kærlighed jeg følte for hende, føler jeg ikke for nogen anden. Jeg elsker mine andre heste - men slet ikke på det niveau. Når jeg tænker mig om, tror jeg faktisk, jeg elsker min kanin mere end dem.

    Min kærlighed til menneskerne omkring mig, bliver ikke mindre af, at jeg også elsker mine dyr. Eller af at jeg elskede Coco højere end dem. Mange ting i livet handler om prioritering, jeg satte Cocos højst, da hun var den vigtigeste i mit liv.

    Vi havde en connection, jeg aldrig har oplevet med et andet levende væsen. Det gør mig ikke syg, men heldig. Heldig at jeg fik oplevet dette. Alle der oplever denne kærlighed er heldig, og hvem det er til, er fuldstændig ligegyldigt.


  • #178   16. sep 2016 Charlotte - Men ER der i virkeligheden nogen her i tråden, der vil have at du skal elske din hest? Du må da fuldstændig selv om hvordan du holder af din hest. Det handler helt ærligt nok mere om, at folk ikke gider blive kaldt sygelige, fordi de holder af deres hest på en anden måde, end du gør.

  • #179   16. sep 2016 Astrid - I en tråd som denne, er der altid nogen der føler sig stødt. Sådan er det jo, og det må man tage med.

    Det som JEG synes er vigtig i en debat som denne er, at man holder bolden på sin egen banehalvdel. Så i stedet for at skrive at noget er sygeligt, ekstremt, unaturligt, underligt, bør man nok lægge mere vægt på at det jo blot er ens egen holdning til det, og ikke en konklusion om, at sådan ER det.

    Jeg synes faktisk ikke det er dine kommentarer der virker stødende - ikke på mig ihvertfald. Men nu er jeg heller ikke en af dem, der vælger dyrene over menneskene i mit liv, og selvom jeg elsker mine dyr, så betyder min kæreste, familie og venner mere. Jeg synes du har været god til at holde fokus på at det blot er dit syn på det, og ikke en konstatering af hvordan tingene er. Men når det er sagt, så er der andre her i tråden, der ikke har formået at holde samme neutralitet og forståelse (eller ihvertfald forsøg på). Og det er dér kæden hopper af for mig. For hvor er det dog trættende, når folk skriver at dét og dét er sygeligt, usundt, forkert osv.


  • #180   16. sep 2016 Og så forventer jeg egentlig også, at når flok skriver i forum, så mener de det de skriver. Hvis man skriver at man synes noget er sygeligt, ekstremt, unaturligt, whatever, så må det være fordi det er sådan man har det - så må man stå ved det, og også acceptere og i det mindste forsøge at forstå, at andre altså ikke har samme syn på det.

    Igen, så synes jeg faktisk du gør det fint, men der er folk her i tråden der tilsyneladende har lidt sværere ved at acceptere folks forskellige meninger.


  • #182   16. sep 2016 Charlotte - Er du med i tråden, eller er du ikke? Du melder dig ud, men pipper stadig lidt, uden egentlig at være med. Hvorfor?

  • #184   16. sep 2016 Jeg har da ikke sagt, at jeg forventer du ikke er her smiley jeg undrer mig bare over at du er med, uden egentlig at være det. Men jeg kan jo tydeligvis forvente at du ER med, ihvertfald sådan lidt på deltid smiley Og tænk hvis du kunne svare på et spørgsmål uden at stille et nyt smiley

    Så jeg prøver lige igen. Hvorfor melder du dig ud, og så alligevel lige gør opmærksom på at du ikke har meldt dig helt ud? Er det for lige at provokere lidt, eller hvad er det?


  • #186   16. sep 2016 Og det var 49 år du var? smiley
    Så blev debatten da ihvertfald lige personlig. Håber det lettede at få ud smiley


  • #188   16. sep 2016 Lisette - Er da ked af, at du føler det sådan. Jeg synes nu ikke, at jeg gør det mere end så mange andre, her på det sidste. Det var vidst slet ikke mig, der lagde ud med det, var det? Men ok, jeg kan godt tage skraldet for det, hvis det er mest tilfredsstillende smiley Når jeg lige scroller op, synes jeg ikke det er mig der fylder mest. Men ok, hvad ved jeg - og hver sin mening smiley

  • #190   16. sep 2016 smiley

    Ja, for det ER da kun mig der har henvendt sig til dig, og det ER da kun mig der har kommenteret på andres "indfaldsvinkel". Jeg troede egentlig det her var en debat, hvor man kunne kommentere på andres indlæg. Det har jeg gjort, ligesom du har. Jeg er blot dybt uenig i din holdning i denne sag, og særligt i din måde at udtrykke den på - hvorfor jeg så også vælger at stille spørgsmålstegn ved din holdning. Ligesom andre også har gjort. Jeg ved nu ikke om jeg inviterer til konflikt, det er ihvertfald ikke meningen. Men jeg forsøger da at stille spørgsmåltegn ved tingene, ligesom stort set alle andre her også gør. Må man ikke det i en debat? smiley

    Og så er det vidst ikke HELT korrekt når du skriver, at du på intet tidspunkt har været personlig. smiley


  • #191   16. sep 2016 Kan virkelig ikke lade være nu, har ellers holdt mig på sidelinjen i lidt tid... Synes ikke det er i orden at kaste med sten når man i stor grad selv bor i glashus.

    Vil nu nok mene at du Charlotte selv har inviteret til konflikt mange gange, bare til mig har du da skrevet at jeg burde få skolepengene tilbage hvis ikke jeg kunne læse. Du har også til flere af os skrevet at vi bare er en flot 20 årige piger der ikke i nogen grad kan påvirke dig pga din livserfaring. Dette er blot nogle af eksemplerne.. Hvis ikke det er at provokere og dermed invitere til konflikt, ved jeg virkelig ikke hvad er.


  • #194   16. sep 2016 Men Charlotte, hvis du oprigtigt føler, at det er mig alene, den er gal med her, så vil jeg meget, meget gerne undskylde - for det var bestemt ikke meningen. Og det mener jeg helt oprigtigt.

  • #195   16. sep 2016 Lisette - What smiley Eksempler?

  • #198   16. sep 2016 Mudderkastning eller ej, så synes jeg det gennemgående tema i denne tråd har været, om det er ok at elske sin hest eller ej. Os som gør det, har indædt forsvaret og forklaret hvorfor og hvormeget vi elsker vores heste. Og jer som ikke gør det har forsøgt at fortælle os at det kan man ikke.

    I stedet kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan har i så med jeres heste ( altså jer som IKKE elsker jeres heste) betyder hestene ikke mere for jer end en cykel eller en trøje, i kan bare få en anden til en hvertid, er jeres heste blot en brugsgenstand eller?

    Nu fik i mine fordomme, bekræft dem eller det modsatte, jeg er nysgerrig. fordi jeg simpelhen ikke forstår jer.



  • #201   16. sep 2016 Dorthe: det er netop problemet med det her forum, det bliver en konstant kamp om at få ret for nogen, temaet skulle ikke være om det er ok at elske sin hest eller ej, det er der ingen der kan give et svar på, og i virkeligheden er det også fuldstændig ligegyldigt viber alle forskellige og det er sådan det skal være!

    For mit vedkommende er min hest en luksus jeg har tilvalgt fordi jeg synes det er en enorm lettelse og kontrast til mit arbejdsliv at komme ud i stalden til et væsen der intet forlanger ud over mad og fold - den har ingen følelser for mig, JEG kan ikke skuffe den, gøre den ked af det eller lignende, den reagere udelukkende på de positiv/negative ting jeg byder den.

    For mit vedkommende kunne (stort set) hvilken som helst hest give mig det samme som den jeg har nu, jeg har oplevet at mine dyrs personlighed og væremåde ret hurtigt ændre sig til noget jeg kan arbejde med og lide. Jeg kan lide den følelse af at nogen/noget er komplet afhængig af mig, jeg elsker at være dygtig til noget og at folk henvender sig til mig for at få hjælp fordi de kan se at jeg kan få gode resultater ud af hestene - det værende både ridemæssige og håndteringsmæssige.

    Jeg har af flere omgange fravalgt at have hest fordi jeg ikke har følt jeg har haft økonomi og overskud til det - jeg er meget alt eller intet, enten har jeg råd til undervisning, gode faciliteter og dyrlæge om søndagen eller også har jeg ikke, jeg vil ikke have hest hvis ikke jeg har råd til alt, har jeg ikke råd men hest føler jeg at mit overskud til hesten bliver mindre


  • #202   16. sep 2016 Hvor var det dejligt at høre om jeres forhold til hesten i sted for at skulle forsvare min måde at holde hest på.

    Astrid vi kunne ikke være mere forskelligt. Jeg rider helst kun på Basse, ingen anden hest giver mig det samme følelsesmæssigt som han gør. Jeg elsker at ride, og det at blive dygtigt, har også en hvis værdi, men det psykiske spil jeg har med min hest, er det der driver værket.

    Min mands forrige hest, var helt lukket psykisk, jeg kunne intet mærke på ham, jeg anede ikke, hvordan han havde det, hvad han synes osv. det var ikke mere kontakt end på min cykel, han drejede når han skulle mv. Behøver jeg at sige, vi blev aldrig dus.

    Da jeg var ude og se Basse første gang, var han 16 år og ekstrem stiv, tabte konstant sin rytter (læs, smed dem ad H til), kunne ikke galopere rent, og på ingen måde højregalop. Kort sagt, han solgte sig ikke ret godt, men jeg kunne mærke vi havde et bånd, jeg kunne mærke han psykisk så klart, jeg viste lige hvor jeg havde ham. Derfor købte jeg ham. Jeg vidst på stedet, at den hest skulle lære mig meget, og vi var bare perfekte for hinanden, der var ingen tvivl i mit sind.

    Og ja, han har lært mig rigtig meget i de 5 år, jeg har haft ham. Men var mit mål at blive så dygtig som muligt, og nå så langt som muligt i dressuren, ja, så ville Basse bestemt ikke være egnet, men når mit mål med ridningen er den følelsesmæssige bånd, så er Basse perfekt. At han så i dag går dressur i LA klasserne, er bare dejligt, men det lå bestemt ikke i kortene da jeg købte ham ( det tog mig 3 år at overbevise ham om at højregalop, også skulle være i hans repertoire) . Det er lige præcis hans personlighed, jeg holder så meget af.

    Hvor dit mål Astrid er at blive så dygtig som muligt, og hesten er et middel der til, hvor det for mig er det det følelsesmæssige bånd, som er det vigtigste, og dernæst dressuren. Jeg elsker at ride dressur, men helst kun på Basse. Vi vil aldrig kunne forstå hinanden på det følelsesmæssige plan, den anden vil altid være underlig, men vi kan mødes i en kognitiv forståelse af at vi er forskellige. Vi har endda muligheden for at lære at hinandens måde at se verden må, hvis vi er åbne og sænker paraderne.


  • #203   16. sep 2016 Jeg tror som sådan ikke at mit mål er at blive så dygtig som muligt, jeg brænder ikke for stævner og ved godt jeg ikke bliver 'til noget' i rideverdenen.

    Jeg nyder også kontakten til hesten og det 'bånd' man kan opbygge til et levende væsen - men jeg er meget bevidst om at jeg aldrig kan stole på hesten, regne med den eller på nogen måde drive menneskelige følelser ud af den, og lige netop det element kan jeg rigtig godt lide fordi det tager presset væk fra mig, jeg skal ikke præstere for hesten er fuldstændig ligeglad.

    Jeg har da også haft heste jeg bedre kunne lide at arbejde med end andre, men jeg har aldrig ejet en hest jeg ikke kunne med som jeg kan læse mig til at nogen har herinde - jeg forstår i virkeligheden ikke hele konceptet bag det ikke at kunne med en bestemt hest. Jeg kan ride alle og lide alle, men min egen er finjusteret til mig, og derfor kan jeg selvfølgelig bedst lide den, men sådan har det været med alle mine heste, over tid indfinder de sig mere og mere efter mine behov og ønsker.

    Jeg elsker nok mest det at have hest fremfor en bestemt hest - selvfølgelig holder jeg mest af det jeg selv ejer og passer, men det er af vane, og jeg tror det kunne være hvilken som helst hest i virkeligheden


  • #204   16. sep 2016 Astrid
    Men tror du ikke også at man kunne komme til at holde af nærmest alle mennesker hvis man tilbragte nok tid med dem?

    Jeg tror at konceptet bag ikke at kunne med nogle bestemme heste, kan komme an på temperamentet både hest og menneske indeholder. Der er bare nogle temperamenter der ikke passer sammen. Det er i hvert fald hvad jeg har erfaret smiley


  • #205   16. sep 2016 Nej, stik modsat heste hvor jeg med tid endnu ikke har mødt nogen jeg ikke 'brød mig om' så er der mange mennesker jeg over tid er vokset fra, har fundet mindre interessante eller simpelthen ikke har brudt mig om fordi jeg har lært dem rigtigt at kende og opdaget sider jeg har hadet.

    jeg har bare modsat erfaret at næsten alle heste med den rette behandling, foder, fold tid osv. kan modeleres til stort set hvad som helst - derfor kan jeg ikke sætte mig ind i det. Jeg kan forstå at hesten ikke lever op til det man gerne vil som rytter, gør en nervøs, ikke er god nok osv. men at man ikke klikker med en hest oplever jeg som værende en dårlig undskyldning for at legitimere et salg overfor sig selv og andre.


  • #206   16. sep 2016 Nu bliver jeg jo utrolig nysgerrig.. Du skriver at næsten alle heste med den rette behandling vil du kunne blive til heste du kunne være sammen med/arbejde med... Men tænker du ikke at det samme kunne gælde mennesker? At hvis man møder dem "med den rette behandling" så ville du også kunne omgås disse?
    Jeg bliver jo nysgerrig fordi du har gjort det klart at du ikke kan lide mig.. Men kunne det så måske skyldes den "behandling" du møder mig med og den respons du får på denne? smiley

    Mvh TT


  • #207   16. sep 2016 Nej, det tror jeg ikke, for mennesker er meget mere indviklede end heste. Heste reagere på positiv/negativ behandling og foretager deres valg ud fra det de tidligere har oplevet - meget simpelt.

    Mennesker har så meget mere bagage, vi kan ræsonnere, det kan heste ikke. mennesker er uberegnelige i deres adfærd i modsætning til heste, mennesker kan snakke, har meninger og holdninger som man kan være uenig i - det har heste ikke.

    Derfor kan jeg ikke lide alle mennesker, fordi jeg selv er et menneske er jeg desværre i stand til at bære nag, det er heste heller ikke


  • #208   16. sep 2016 Astrid
    Ja okay. Kan være jeg ikke har læst tråden godt nok så, for synes aldrig jeg har hørt om nogen der bare ikke kunne med sin hest hvis ikke det havde noget at gøre med temperament, mål/ambitioner eller lignende.
    Men ja selvfølgelig kan man vokse fra et menneske, men man kan jo også på en måde vokse fra en hest hvis man har en springhest fordi man gerne ville springe da man købte den, men senere hen finder man ud af at man hellere vil ride dressur smiley hvis du forstår?


  • #209   16. sep 2016 Mennesker reagerer også ofte på instinkter og indlært adfærd, de lærer ud fra det miljø de kommer fra..ja vi kan ofte bruge hjernen til at ræsonnere, men mange starter ikke ud med at gøre det hvis de på en eller anden måde bliver presset.. Og vi tager også valg baseret på tidligere erfaringer.. Vi har bare muligheden for at tænke og vælge om.. Og jo heste kan også være utilregnelige.. smiley

    Mvh TT


  • #210   16. sep 2016 Jamen du har ganske ret. Jeg har et sørgeligt liv og prioritere 'forkert' ifølge mange.

    For jeg ELSKER mine dyr, nogle mere end andre dog selvfølgelig.

    Selv mine rotter betyder langt mere for mig end samtlige mennesker gør. Og jeg ville til en hver tid foretrække dem, frem for mennesker.

    Jg har få mennesker jeg sætter over mine dyr, det er min mor, far, bror og mand. Så kommer ALLE mine dyr og først derefter min bedste ven, resten af familien osv.

    Ligeledes græder jeg og fungere ikke når jeg skal ligge et dyr i graven. Men familie medlemmer eller venner, jovist er jeg ked af det. Men dagen efter lever jeg normalt videre. Det gør jeg IKKE hvis det er min hest.

    Så ja, mit liv er trist og forkert prioriteret, men det genere mig ikke smiley


  • #211   21. sep 2016 Cantaro er 100% min soulmate. Jeg har været igennem meget mobning som førte mig ud i en depression, behandlere svigtede mig gang på gang. Jeg følte mine venner svigtede mig fordi de gik fra mig -de kunne ikke lide at se mig lide. Jeg følte mig svigtet af min familie fordi de ikke forstod hvordan jeg havde det.. Så jeg kan ikke stole 100% på mennesker -jeg kan stole 100% på cantaro og da han igennem flere selvmordstanker har fået mig til at droppe at forsøge er han helt igennem min soulmate -fordi jeg ikke kan have samme tillid til mennesker. Jeg er ødelagt indeni og kan næsten ikke holde til at være social særlig længe, så cantaro er 100% min soulmate.. uanset hvad andres mening er.


    profilbillede
  • #212   21. sep 2016 Louise, hvor er det dejligt at læse at du i den grad finder trøst og støtte i din hest. Stol på dine egne oplevelser og dine følelser. At andre ikke forstår, gør ikke din oplevelse forkert. Hvor er det godt du har din hest.

Kommentér på:
At 'elske' sin hest

Annonce