trist tid {{forumTopicSubject}}

Hej alle.

Jeg har bare brug for at komme ud med dette, det er nok mest derfor jeg skriver dette emne...

for ca. 1 år siden, i sommers begyndte jeg at få de her tanker med at jeg var tyk osv. det endte ud i at jeg sultede mig selv hver dag i nogle uger. Og tabte mig også men ikke så meget. jeg stoppede mig selv, da jeg var ved at besvime flere gange, og jeg ville selvfølgelig ikke have mine forældre fandt ud af det, hvilket jeg var bange for de ville gøre hvis jeg besvimede... Jeg tror det hele blev udløst af et meget stort nederlag, da min hest ikke ville ride stævner mere, jeg kunne ikke få den ind på banen, det havde været sådan i ca. 1 år på daværende tidspunkt.

efter det havde jeg det faktisk nogenlunde, men så begyndte det desværre at vende igen. det fungerede stadig ikke imellem min hest og mig, og den dag i dag gør det stadig ikke, derfor har jeg valgt at sætte den tilsalg.

jeg begyndte at blive trist hver dag igen, og det resulterede i at jeg begyndte at lave små ridser i mit ene ben. Med tiden blev det bare værre og værre, og jeg begyndte at cutte en del mere, hver dag i perioder. Jeg startede med at cutte for at straffe mig selv, fordi jeg havde spist noget usundt. Men jeg spiste normalt, og spiste mig mæt hver dag.
med tiden begyndte der at opstå andre ting der gjorde at jeg cuttede. Hvis jeg havde fået en dårlig karakter, hvis jeg skændtes med mine forældre (sker ikke ret tit) eller hvis jeg havde gjordt noget dumt. Men også for at få den indre smerte væk.

det er bare blevet værre og værre, og nu er jeg så dybt nede at jeg kan se 'det næste lag'. Og det bliver kun dybere og dybere..
Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til mine forældre og især min mor, som nærmest er min veninde. Men jeg ønsker ikke at ødelægge deres liv, bare fordi mit er ødelagt, og jeg vil ikke give dem bekymringer. Jeg har meget overvejet at tage mit egent liv, men jeg ønsker ikke at gøre dem kede af det, så jeg prøver at leve for deres skyld.

jeg har to heste, den ene som jeg har haft i 8 år, og som VIRKELIG bare er Hesten jeg elsker mest på hele denne jord. den anden er den jeg ikke kan få ind på banen. Desværre er min højt elskede hest meget syg, og skal aflives meget snart. Hun er meget en af de grunde til at jeg også stadigvæk er her i dag. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre når hun er død.. Den anden hest som jeg ellers også holder af selvom vores problemer, er desværre slemt halt og skal måske også aflives. Det er virkelig hårdt, jeg har aldrig haft nogle af mine aflivet før.

skolen har nok også noget at sige i alt dette rod.. engang var jeg en meget populær pige, men de seneste år, isolerede jeg mig meget, og det resulterede i at jeg mistede mine gode venner, og aldrig snakkede med nogle i min klasse. Jeg har altid været meget usikker på mig selv, og i flere år sad jeg altid med en stor trøje eller jakke på når jeg var i skole fordi jeg syntes jeg var tyk og grim. desuden har jeg heller aldrig været god fagligt i skolen, i forholdt til min far og mine to mindre søskende der har skoret topkaraktere og altid kommer ud med et godt resultat.
min far har været meget skuffet over mig mange gange, og acceptere ikke noget over 7.

Jeg skal i 10 klasse, hvilkent jeg virkelig frygter meget. Jeg er slet ikke god til at møde nye mennesker, og er bange for at skal ud af de vante vaner. ALLE nye ting bryder jeg mig ikke om, som feks. at handle ind, føler jeg mig usikker, og at køre i bus.

for nogle uger siden var jeg på mystisk vis meget glad igen, og jeg var clean i 7 uger. desværre er jeg ked af det igen, og nu cutter jeg igen hver dag og dybt. Jeg skal snart på ferie og ved slet ikke hvordan jeg skal undgå poolen. mine forældre ved stadig intet i dag. Og jeg kommer nok aldrig til at fortælle det til dem, og håber selvfølgelig ikke de opdager noget.


jeg trængte bare til at komme ud med det.
Tak til jer der kom så langt. Undskyld det blev langt...