ADHD - Hvad gør I? ADHD - Hvad gør I?
Hej 
Jeg fik konstaterer ADHD i januar og kom i medicinsk behandling en måned senere.
Jeg har efterhånden fået en rimeligt fungerende hverdag til at hænge sammen, men for pokker, hvor er det stadig meget svært.
Jeg skal starte på pædagoguddannelsen her den 1. september, og det skal bare lykkes denne gang. Jeg har tidligere forsøgt mig med læreruddannelsen efter en kamp gennem HF, som jeg gennemførte på 3 år (men det lykkedes! ). I mellemtiden har jeg jo så fået konstateret denne ADHD, som har givet mig svar på mine bekymringer og mulighed for at tage hånd om mine udfordringer
Jeg vil lige sige, at jeg er i forløb i psykiatrien, og har i dag haft første gang ud af to i et undervisningsforløb om ADHD og hvordan man kan lære at leve med det, men det ville være rart med andres erfaringer
Jeg håber, der er nogen herinde, der kan og har lyst til at dele egne erfaringer med mig, så jeg kan få flere værktøjer
Hvordan får du/I hverdagen til at fungere?
Hvilke værktøjer bruger I?
Hvad virker og hvad virker ikke for jer?
Får I hjælp eller støtte? I så fald hvorfra?
Er der nogen, der bruger, har brugt eller kender til:
Struktur - og hvilken struktur?
Skemaer - og hvilke slags?
Belønningsskemaer - og igen, hvilke?
Hvordan med lektielæsning?
Hvordan med de dagligdags ting, som ufatteligt nemt bliver kedelige?
Hvad hjælper til at gøre opgaver færdige?
Hvordan gør I, hvis den indøvede struktur bliver for kvælende og alt på jer begynder at stritte imod?
Hvad med planlægning? Og undgåelse af at over-planlægge?
Puha, det var mange ting..
Der kommer sikkert flere ting, men det er lige nu de ting, jeg går og bekymrer mig om..
Jeg håber, I vil tage jer tid til at hjælpe
På forhånd, tusind tak
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Vil starte med at sige at hvor er det dejligt at du bidrager til at ADHD bliver noget "normalt" noget
Jeg er pædagog og har disse få ting at sige til dig
Lav en struktureret hverdag hvor du sørger for at få nok søvn, spise og drikke sundt og tage pauser. Sørg for at lave rutiner ift alt.. Jo flere ting der bliver sat på rygraden, jo mere plads i hjernen er der til at lære. Og husk at tage pauser i lektierne. Læs feks kun ti sider af gangen. Du får i opgave på seminaret at du nogle uger "skal " have læst tre bøger som en del af pensum. Så en god idé er at være på forkant nogle gange. Og lav gerne noget aktivt i pausen.. Ud at løbe en runde rundt huset, få frisk luft. En anden god ide er at lave opgaver og læsning først på dagen for da er hjernen udhvilet og klar til at arbejde
Dette var lige det jeg kunne komme med lige nu
Lykke til
Mvh TT
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Mvh TT
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Tusind tak!
Der er heldigvis sådanne ting, jeg selv har gået og tænkt over
Har du nogle konkrete forslag til design af struktur?
Lige for tiden bruger jeg mange resurser på at være bekymret over at kunne huske det læste stof. Det har så gjort mig opmærksom på, at der er forskel på hygge-læsning og studie-læsning, hvilket jeg vil have undersøgt lidt nærmere om i den kommende tid
Jeg er også bevidst om, at jeg er nødt til at skabe et optimalt læringsrum her hjemme hos os selv, for netop at optimere min studieindsats
Og Charlotte - jeg er helt enig med dig! Team skriver simpelthen så behageligt!
feb 2009
Følger: 43 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 26 Svar: 1.889
Jeg har lige fået konstateret ADHD, og er i fuld gang med videre forløb, for at finde ud af om jeg skal i medicinsk behandling eller ej.
Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt, kun på min konsenteations evne, når det er noget der ikke interresere mig. Samt er min krop konstant stresset. Oven i dette har jeg også angst... Jaja hvorfor nøjest med en ting, når man kan samle på flere ?
Jeg har fundet ud af, at jeg simpelthen ikke kan arbejde steder hvor der er rodet. Er der rodet på mit værelse, kan det stresse mig helt vildt! Også selvom, at jeg ikke er på mit værelse. Jeg får simpelthen en 'nånå' mentalitet, og får intet gjort. Alt virker nemlig for uoverskueligt.
- Samtidig er jeg typen, der bare lægger ting fra mig, og ordner det 'lige om lidt' uden nogensinde at få gjort noget ved det. Altså en ond cirkel... Har besluttet mig for, at nu hvor jeg starter på DTU skal der ALTID være orden i alle mine ting, alle steder! For det giver mit hoved ro
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Så et hurtigt skema ser således ud.
Stå op, spise, gå tur/i skole, arbejde men husk pauser, komme hjem, aftensmad, evt arbejde (hvis du kan holde til mere den dag) så i seng. Sørg for at lave rutiner ift arbejde feks arbejde fra kl 08-15/16 mandag til fredag således at du har fri! Det er vigtigt for dig at kunne koble af og acceptere at selv om opgaven hænger over hovedet og bogen skal læses til i over i morgen så har du tid til at slappe af! Derfor lav klare arbejdstider som overholdes for så føler du ej heller dårlig samvittighed
Mvh TT
apr 2010
Følger: 100 Følgere: 93 Heste: 6 Emner: 80 Svar: 2.002
apr 2008
Følger: 6 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 36 Svar: 1.110
Hold dit arbejdsbord ryddeligt så der er minimalt af forstyrrende elementer og find ud af hvordan du lærer bedst. Måske du skal læse højt eller skrive notater. Du må prøve dig frem.
Ovenstående er hvad min veninde gør, jeg videregiver blot hendes erfaringer
jan 2010
Følger: 10 Følgere: 14 Heste: 3 Emner: 17 Svar: 638
Jeg har behov for en struktureret hverdag. Jeg planlægger hver aften hvordan den næste dag skal være, hvad jeg skal gøre og ca hvad tid. Jeg er nu efterhånden i stand til at håndtere skrid i tidsplanen, men jeg kan godt blive ret stresset. heldigvis har min mand lært at leve med det, og min søn synes bare jeg er sjov når jeg sådan pisker rundt.
Jeg får NADA 1-2 gange om ugen, hvilket hjælper mig meget, og så dyrker jeg (udover ridningen) sport MINDST 3 gange om ugen. Hvis ikke jeg bliver træt fysisk er jeg ulidelig, for så kravler jeg rundt på væggene.
Jeg er ret åben omkring min ADHD, for det giver folk en større forståelse for, hvis jeg lige pludselig har brug for at lave noget nyt/høre musik/tromme med fingrene, og det gør skolearbejdet en hel del nemmere at jeg på forhånd har fået tilladelse til disse ting.
Jeg ville klart anbefale dig at opsøge en vejleder, fortælle om dine problematikker og behov, og se om ikke i kan finde en fælles løsning der fungerer for dig
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Mvh TT
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Tusind, tusind tak for alle de gode råd! Jeg tager imod hver og en med kyshånd!
Mie - Jeg er helt enig med dig i, at må"nånå"mentaliteten er en udfordring. Et fantastisk beskrivende ord forresten
Team - Det skema vil jeg tage til mig! Jeg kommer nemlig til at have skemafri dage, og umiddelbart ser det ud til at blive to dage om ugen. Dér er det rigtig vigtigt for mig at holde fast i at skulle op og afsted alligevel, sådan så jeg netop holder fast i rutinen
Tine B - tusind tak for at videregive din venindes erfaringer. Jeg vil helt klart tage dem til mig
Tine A - Først - hvad er NADA?
Dernæst: Skrid i tidsplanen er også en rigtig stor udfordring for mig. Hvordan har du lært at håndtere det? Eller... Hvordan gør du?
Stine - Jeg vil rigtig gerne give dig, og jer andre, en beskrivelse af mit forløb. Det bliver bare et indlæg for sig selv her i tråden. Det tager nok noget tid at lave, derfor skriver jeg lige, at jeg gerne vil fortælle om det
Jeg er også selv meget åben omkring det. Jeg føler, at det hjælper mig, dog har jeg en tendens (som jeg arbejder med) til at "overfalde" folk med alle mine udfordringer og historik, hvilket har skræmt mange væk.. Dog er dem, der så har holdt fast i mig, nogle af de vigtigste personer i mit liv i dag
apr 2008
Følger: 6 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 36 Svar: 1.110
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.748
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Hvordan virker det for dig?
Jeg har kun den udadvendte hyperaktivitet, når jeg er stresset og presset. Ellers er det den indre, hvor der er enormt "run på" i mine tanker..
Charlotte A - Jeg er helt enig. Det er virkelig en rar tråd
Hippie - Tak
Hvad gør du, eller I andre, hvis læsset vælter?
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Jeg har forsøgt at lave en så kort beskrivelse, som det nu var muligt af, hvorfor jeg først har fået konstateret ADHD nu i en alder er 27 (var 26, da det blev konstateret).
Det var meget, meget svært at fatte mig i korthed. Jeg er meget åben omkring mig selv, og samtidig presser der sig rigtig mange ting på, som jeg har brug for at få skrevet ned og ud af hovedet.
Derfor bliver dette indlæg meget langt. Jeg håber, I bærer over med mig.
I er velkomne til at spørge ind til det hele
Min barndom har været præget af vold og omsorgssvigt.
Jeg kom i plejefamilie, da jeg var 11. Valgte at stikke af fra den plejefamilie, da jeg var 14, næsten 15, for at bo hos min søster, hvilket endte helt galt efter et par års tid, og kort efter jeg fyldte 17, flyttede jeg på børnehjem, da en ny plejefamilie ikke ville være nogen god idé, når jeg var så tæt på at fylde 18. Det sagde min sagsbehandler i hvert fald. Om det er rigtigt eller om det var for at spare penge og arbejde, er lige gyldigt for mig. Tiden på børnehjemmet var ganske fin.
Undervejs i alt det her valgte jeg at stoppe for kontakten med min biologiske mor, fordi alle aftaler og møder aldrig blev holdt. Samtidig svinede hun resten af familien til, herunder specielt min elskede mormor, som jeg havde fået kontakt til igen, efter min biologiske mor droppede kontakt med al familie, da jeg var cirka 9 år gammel. Min biologiske mor led af flere psykiske lidelser, og min opvækst var dermed præget af, at kommunen ønskede at anbringe mig i familiepleje, men det ønskede min biologiske mor ikke, indtil hun selv gav op, da jeg var 11. Hun fortrød dog efter nogle måneder, hvorefter den frivillige anbringelse blev til en tvangsfjernelse. Det var det bedste, der kunne ske for mig.
Jeg blev syg af kyssesyge, da jeg boede på børnehjemmet. Samtidig mistede jeg alle mine kræfter, fordi jeg tabte mig næsten 5 kg på 2-3 uger. For at give et korrekt billede vil jeg lige sige, at jeg er 1,53 m høj og var på det tidspunkt lige kommet op på min målvægt på 50 kg. Det ærgrede mig enormt at tabe mig så meget, for jeg følte mig tynd (ikke på nogen sygelig måde), og mindet om min biologiske mors meget tynde krop stod meget tydeligt for mig, og jeg ville for alt i verden ikke minde om hende.
Da jeg fyldte 18, flyttede jeg fra Sjælland til Sønderjylland til min daværende kæreste, hvilket var startskuddet på, at det hele langsomt begyndte at gå galt. Jeg har siden hen altid troet, at det var fordi jeg ikke havde nogen fysisk styrke efter kyssesygen, at jeg ikke kunne noget som helst. Jeg kunne ikke holde mit hjem. Jeg kunne ikke tage hånd på mig selv. Økonomien gik fuldstændig i vasken, og studie gik kun galt. Jeg fik det værre og værre. Samtidig havde jeg et enormt dårligt immunforsvar, og lægerne kunne ikke give mig noget svar på, hvorfor jeg så ofte blev syg med ondt i halsen, forkølelse eller feber. Ej heller kunne de hjælpe mig med at finde ud af, hvorfor jeg ikke kunne klare noget som helst.
Da jeg var 20, flyttede jeg tilbage til Sjælland og sammen med en anden kæreste. Jeg fik kæmpet mig igennem at få taget 10. klasse på VUC, så jeg kunne få min HF. Kort inden jeg flyttede tilbage til Sjælland, var der en på et af gallerierne her, der foreslog om jeg kunne have en depression. Jeg fik taget en online test og kom afsted til lægen, hvorefter jeg kom på medicin og kom ind i psykiatrien. Det var depression jeg havde.
For 4 år siden gik jeg fra min daværende kæreste grundet forskellige problemer. Jeg valgte at tage andet års HF om. Kort efter jeg startede på det, mødte jeg min nuværende kæreste. Vi fandt meget hurtigt sammen.
Min drøm om dyrlæge blev kasseret, fordi jeg havde utrolig svært ved matematik og kemi. Nye mål måtte findes. Jeg startede på læreruddannelsen i februar '13, blev sygemeldt i maj, startede forfra på uddannelsen september '13 og kæmpede en voldsom kamp for at gennemføre første år på læreruddannelsen. Det lykkedes også, ene og alene på grund af uvurderlig hjælp og støtte af min fantastiske kæreste.
Undervejs fik jeg godkendt et midlertidigt handikaptillæg til min SU, så jeg ikke skulle bekymre mig om studiejob for at få økonomien til at hænge sammen. Det gjorde, at jeg havde råd til at gå til psykolog og få bearbejdet nogle af mine traumer fra barndommen. Det hjalp utrolig meget, og det var et meget hårdt slag, at jeg ikke kunne få godkendt ansøgningen om forlængelsen af tillægget. Under samtalen med en uvildig speciallæge udpeget af SU-styrelsen, nævnte han muligheden for, om jeg kunne have ADD. Da afslaget kom, gik jeg til min læge, som jeg i øvrigt er rigtig glad for og har stor tillid til, og bad inderligt om at blive henvist til psykiatrien, så jeg kunne fortsætte en form for behandling.
Dette gjorde jeg i september/oktober sidste år. I denne periode havde jeg det rigtig dårligt. I sommeren skulle jeg lave en modulafslutning i mit ene undervisningsfag, som var adgangsgivende til det nye studieår. Den opgave havde jeg voldsomme problemer med at komme i gang med, og den blev, som sædvanlig, lavet dagen og natten inden afleveringsfristen.
Da jeg skulle i min første praktik, begyndte jeg at blive opmærksom på, at jeg slet ikke havde lært alt det, jeg gerne ville, ud fra det allerede gennemførte studieår. Jeg gik kort sagt i fysisk og psykisk panik, og jeg valgte at blive sygemeldt torsdag i uge 42, altså dagen inden efterårsferien, hvor jeg skulle starte praktik lige efter.
Jeg fik det så utrolig dårligt, og da først jeg slap for at komme i praktik, gik kroppen stort set i dvale.
Jeg sov, sov, sov og sov noget mere. Jeg magtede absolut ingenting.
Jeg har en form for part på en hest, og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke havde været ude på gården i cirka 3 uger. Jeg kom afsted og havde en skøn, skøn dag og fik havde det simpelthen så dejligt. Dog var jeg fysisk rigtig, rigtig træt, og pludselig gik der igen 2-3 uger, inden jeg kom derud igen. Da det havde gentaget sig nogle gange, fik jeg lavet en aftale med gårdejeren om at starte i en form for praktik hos ham. Det var en privat aftale mellem ham og mig, og det har virkelig hjulpet og gjort en kæmpe forskel!
Målet var at komme ind i rutinen med at komme afsted hver dag, mandag til fredag. I starten var det ubeskriveligt hårdt, og jeg var komplet udmattet, når jeg kom hjem.
Første gang jeg havde en fem-dages "arbejds"uge var i februar, og jeg blev simpelthen så glad!
I januar havde jeg fået konstateret ADHD ud fra skrivelsen fra speciallægen, og i februar startede jeg på medicin.
Siden da er det kun gået fremad, til trods for enormt store og voldsomme følelspåvirkninger.
Min biologiske mor døde nemlig den 1. marts. Jeg blev kontaktet af min onkel1. december '14, hvor han fortalte, at hun var alvorligt syg, så hvis jeg ville ændre noget i forhold til kontakten for min egen skyld, så skulle jeg nok til at overveje det.
Jeg valgte at tage kontakt med hende, og vi havde telefonisk kontakt i resten af hendes tid. Det var meget, meget voldsomt for mig. Jeg vil slet ikke komme ind på følelserne og påvirkninger her, for så bliver jeg aldrig færdig
Under hele forløbet var det vigtigt for mig, at jeg fik afsluttet kapitlet på en ordentlig måde, som jeg i fremtiden kan tænke tilbage på og have det godt med. Det er også lykkedes.
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Jeg har skrevet speciale i omsorgsvigtedes tilknytning og relationsdannelse og gik derfra med et 12-tal
Så jeg råder dig til at blive ved med at fortælle din historie da det lukker nogle af de huller du har.
Hvordan har du det med berøringer?
Hvordan er din rytme sans?
Og fra hvornår startede dit omsorgssvigt?
Mvh TT
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Ja, jeg bruger det også som terapi at fortælle og fortælle
Netop derfor har jeg valgt at være så åben omkring det, og jeg har det heldigvis godt med det
Hmm...
Berøringer... Det er meget blandet. Nogle gange er det ok, andre gange er det ikke.
Hovedsagligt har jeg intet problem med mennesker, jeg hqr fuldstændig tillid til, men er det fremmede, eller knap så velkendte personer, eller personer jeg ikke hqr tillid til, så er det ikke rart.
Men det går jeg ud fra, er ganske normalt for alle mennesker
Rytmesans? Ikke ret godt, tror jeg
Omsorgssvigt.... Alt for tidligt. Fra starten, tror jeg.. Men nu, hvor jeg har lidt mere viden om ADHD, tror jeg mere på, at min biologiske mor slet ikke har anet, hvad hun skulle stille op med mig eller håndtere mig. Derfor har hun slået mig i afmagt. Det undskylder intet, og det gør ikke mindre ondt, men jeg kan langsomt se det fra andre synsvinkler end mit eget, lille sårbare barneperspektiv.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Hvad arbejder du så mere specifikt med nu?
Og hvordan vidste du, at du ville den studieretning?
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1641 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.477
Har fra jeg var i folkeskolen altid beskyttet de svagere stillet end mig.. Så det var naturligt at gå den vej
Mvh TT
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Jeg håber, du hurtigt finder et arbejde, du bliver glad for
jan 2010
Følger: 10 Følgere: 14 Heste: 3 Emner: 17 Svar: 638
Og det lyder åndssvagt, men det at jeg siger det højt et par gange når det hele skrider, hjælper gevaldigt på det. Og så bruger jeg vejrtrækningsøvelser. Træk vejret dybt ind gennem næsen, tæl til 10 og pust ud gennem munden. Det gør jeg indtil jeg føler ro. I starten kunne det sagtens være 10 gange om dagen i flere minutter, nu er det måske 2 gange i et halvt minut.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
Mit mantra er blevet: "Hvad kan jeg bruge det til?", og den er rigtig god, når fortiden fylder for meget
jan 2010
Følger: 10 Følgere: 14 Heste: 3 Emner: 17 Svar: 638
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.748
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Emner: 75 Svar: 332
De ting vil jeg enormt gerne tage til mig, for dem kan jeg virkelig bruge!
Tusind tak
ADHD - Hvad gør I?