Hvad er det hele værd ? {{forumTopicSubject}}

Hej HG
Jeg har ikke brugt denne side læge, men syntes nu det er tid til at åbne lidt for den igen. Har i prøvet at miste ? For det har jeg !
Jeg lånte / havde part på en pony igennem 2 år, den måtte desværre sælges. Det tog meget hårdt på mig. Da jeg var kommet på benene igen, begyndte jeg at spare op til min første egen hest.
Mine forældre har altid sagt nej, men de bukkede under da de så hvor hårdt det tog på mig da jeg mistede flicka efter 2 år, da hun blev solgt.. Men jeg skulle selv spare op og købe hesten, de ville opbakke mig moralsk, men ikke penge messigt.Da jeg i september / oktober måned 2014 havde pengene kunne vi begynde at kigge.
Det var meningen at vi skulle havde været ude og kigge på en hest, men den blev desværre solgt for øjene af mig.
En dag ringede min veninde og sagde at hun havde hesten for mig, den jeg ville kunne nå langt med. Jeg tog ud og prøvede den uden mine forældre vidste det.
Jeg var solgt i det store brune væsen, så sød og kærlig. Da jeg kom hjem fortalt jeg det til de gamle at jeg havde været ude og prøve hest. Og at de skulle med derud imorgen, og se mig ride den.
De tog men derud, og efter red havde reddet i et kvarters tid spurgte min far mig : " nå, skal det så være den? "
Jeg sagde selvfølgelig ja, med det største smil på. Han kørte ned for at hæve pengene, og den 25 oktober blev hun min.
Fra den 25 oktober - 1 december stod vi ved hendes gamle ejer, indtil jeg kunne få plads et andet sted. Fandt ud af at hun havde regneksem, hvilket ejeren havde " glemt " at fortælle. pyt nu med det, jeg smurte hende hver dag, og så var det hurtigt væk, samtidig med blev hun klippet. Hun fik mug, det nye sted pga. meget mudder.
Det kom vi os også hurtigt over. Pludelig blev hun halt, jeg var snart ved at blive træt af at hun hele tiden fejlede et eller andet. Jeg gav hende noget tid, jeg tænkte at hun måske bare var lidt stiv pga det hårde underlag. Jeg ringede til dyrlægen og han kom og kiggede på hende. Han troede det var et søm der var gået i dragtbrusken. Hun fik medicin, og skulle stå stille en uge. Efter en uge kom han igen, hun var stadig halt. Jeg var så bange. Jeg vidste næsten at jeg ville miste hende. Pigerne i stalden prøvede at opmundre mig, ved at sige at det nok bare var en hovbyld osv. Men jeg havde den forkerte mavefornemmelse.
Hun kom i røngten, og han sagde at han med 90 % sikkerhed troede at det var hovsenebetændelse. Jeg fik det opkald en hver heste ejer frygter. HUn var syg og kunne ikke reddes. Jo med special sko, og indsprøjtninger ofte. Det fortjente hun ikke. jeg havde hende i næsten 5 måneder, hvorefter hun blev sendt tilbage til gamle ejer og vi fik pengene tilbage. Få unger efter blev hun aflivet.
Kender i det at man ikke turde prøve igen? Allerede efter parten flicka jeg havde turde jeg næsten ikke at få hest, da jeg bare var bange for at miste. Det skete. men jeg fik tilgengæld næsten 5 fantastiske måneder med Håbets Joy. Jeg vil gerne havde hest igen, men ved ikke om jeg har mod til det. Om jeg turde tage chancen. Jeg er bange for at blive skuffet, og såret igen. Har i prøvet det før?