Tilmeldt:
22. mar 2013 Følger: 31 Følgere: 38 Heste: 5 Emner: 36 Svar: 1.271
At miste sin soulmate {{forumTopicSubject}}
Hej HG!
Jeg har et spørgsmål som efterhånden har plaget mig i det snart halve år, som det er siden jeg mistede min soulmate. En ældre, sølle fjordhoppe, som havde haft et noget så træls liv, før hun kom til os. Allerede første gang jeg mødte hende så jeg en gnist, og hun fulgte glædelidt efter mig på folden, allerede dér, hvor man ikke ville tænke hende som havende meget tillid til mennesker.
Jeg fik part på hende, men med det samme "overtog" jeg hende nærmest som min egen hest. Hun havde nogle problemer med hovene, som gjorde, at de skulle vaskes og smøres hver dag. På den korte tid jeg nåede at have hende udviklede vi os begge to sindssygt - og jeg har aldrig nogensinde oplevet at knytte mig til noget væsen så hurtigt.
Det utænkelige sker, kræet har sørme hovkræft.
Aflives pga. akut spiserørsforstoppelse.
Jeg mistede min soulmate. Hun viste mig tillid, selv da hun ingen grund havde til det. Det skete, uden overhovedet at det have nået til anklerne af det vi skulle udrette sammen.
Det er omkring et halvt år siden, og jeg sørger stadig helt sindssygt. Jeg har haft én part siden, som næsten lige er blevet lånt ud. Havde dog aldrig helt det samme med ham (på trods af jeg har kendt ham i flere år) og efter et voldsomt fald på ham for få måneder siden, har jeg slet ikke redet.
Jeg savner at ride, ingen tvivl om det. Jeg savner duften af hest, og jeg savner at kunne træne dem. Men jeg har også svært ved at presse mig selv til at komme igang igen. For alt i verden ville jeg have Laika tilbage, men det er jo desværre ikke muligt. Jeg står nu tilbage med en følelse af "hvad nu?". Jeg ved jeg skal have min egen hest en dag - Jeg ved bare ikke om det er "næste stop", eller om jeg skal finde en part først. På en måde tør jeg bare ikke. Jeg er bange for at knytte mig til en hest som med Laika, og så miste den uden videre - både pga. sygdom, men også fordi hesten jo reelt ikke er min, men en andens.(Jeg VED jeg aldrig finder en som hende. Men bare at finde en halvt som hende, ville være nok til at destroye mig fuldstændigt) Lyder lidt kompliceret, ikk? Jeg ved egentligt ikke helt hvordan jeg skal formulere et direkte spørgsmål, men måske i kan nogenlunde forstå det, ud fra det jeg skriver?
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 50 Heste: 4 Emner: 28 Svar: 1.220
Senere fik jeg så en araber. I starten gik det slet ikke, og jeg ville sælge ham igen for at få Lucky tilbage. (Heldigvis fik jeg ikke lov) Jeg troede længe at Copy (araberen) var den eneste ene.
For godt to måneders tid siden blev vi kontaktet af Luckys nye ejer, at de godt ville sælge ham (vi havde fundet hinanden lidt før på facebook). Og for 22 dage hentede vi ham hjem igen. I løbet af de 22 dage har jeg fundet ud af at det er hám som er den eneste ene. Ikke at jeg et sekund fortryder noget med Copy, han er og bliver min bedste ved, men jeg ved bare efter at have (gen)lært Lucky at kende, at han er min "soulmate".
Det kan godt være du ikke finder en som hende, men du vil finde en som er så god, at du ind imellem kan blive i tvivl om, om hun nu også var din soulmate :') Du skal bare vente til tiden er rigtig. Jeg har erfaret, at det der skal ske, vil ske. Du vil ikke kunne undgå det.
Jeg har hadet Copy så meget at jeg bare ønskede ham væk. Ville ikke se ham. Men alligevel har den hest gjort meget mere for mig, end noget menneske nogensinde vil kunne gøre! Og selvom han ikke er min soulmate, vil jeg aldrig bytte ham for noget andet
Held og lykke fremover!
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 50 Heste: 4 Emner: 28 Svar: 1.220
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Når du er klar så kan du på nyt åbne dit hjerte Og finde din næste bedste ven. Men denne bør aldrig sammenlignes med mistede. Ej heller kan den tage dennes plads
Mvh TT
apr 2008
Følger: 16 Følgere: 25 Heste: 2 Emner: 134 Svar: 1.695
forstået på den måde at den næste hest ikke må ligne din soulmate. vælg noget modsat.
men jeg har faktisk en lille historie. for over 20 år siden gik jeg til ridning, og fik samtidigt lov til at passe nogle af rideskolens heste. En af dem var en mørkbrun traver. hun kunne ikke rides så planen var at hun skal have et føl. og jeg tog mig bare af hende. hun var virkelig glad for mig. hun stolede på mig. og det var meget tydeligt for alle.
desværre måtte hun aflives pga kolik
så begynde jeg at ride en stor klodset hest. skulle ride forrest på ture med eleverne og sådan noget. totalt lækker hest, og han var bare dejlig. Slet ikke på samme måde som traveren men han var min basse
så gik det sådan at jeg selv skulle have hest, nogle år senere.
den første blev desværre aflivet på hans 1 års fødselsdag. 3 dage senere måtte jeg bare have en ny. og da brugte jeg mit råd. Nemlig noget totalt modsat.
det sjove er bare at min nr 2 hest, faktisk ligner traveren.
og sjovere bliver det så, at min hest nr 3 ligner bassen
nu har jeg desværre ikke fået lagt billederne ind. Men det er altså ikke bare lidt at mine to ligner dem fra rideskolen. det er virkelig rigtig meget at de ligner. Faktisk lidt på græsen til det uhyggelige.
men man får aldrig sin bedste ven igen. det er det som er værst. det som man kan gøre er at få det bedste ud af noget nyt. Måske man lige pludselig møder dobbeltgængeren.....
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
maj 2013
Følger: 22 Følgere: 22 Heste: 2 Emner: 13 Svar: 68
sep 2009
Følger: 43 Følgere: 53 Heste: 3 Emner: 164 Svar: 2.805
Det er snart 3 år siden, at jeg måtte sige farvel til mit livs kærlighed, min bedste ven og min soulmate gennem 9 år.
Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg skal leve resten af mit liv uden hende, og håber stadig, at det hele bare er en træls drøm, som jeg snart vågner fra, og hun står ude i stalden og venter på mig.
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle finde en hest, som ville kunne nå hende til sokkeholderne!
Kort efter hun blev aflivet, fik jeg part på en af mine opstalderes heste, men jeg kunne simpelthen ikke tage ud i den samme stald, og gå forbi min mumles tomme boks, så jeg valgte at opsige efter nogle måneder.
Knap et år efter, blev jeg tilbudt en hest af min veninde, hendes forældre ville ikke have hestene mere og hun havde ikke selv råd til ham. Så jeg valgte at sige ja til denne smukke drejlige dreng på 7, som jeg har kendt siden han var 3 og alle dage har været smask forelsket i.
Jeg var godt klar over, at han aldrig ville komme i nærheden af Blanca, men jeg ledte heller ikke efter en erstatning, men bare en god ven, og vi havde en rigtig god kemi.
Desværre gik det dog ikke i længden og efter mange overvejelser, tog jeg efter 8-9 måneder den tunge beslutning, at det ikke skulle være ham og jeg og gik af med ham.
Her efter sagde jeg til mig selv, at nu var det slut med heste i en periode, men efter et halvt års tid, endte jeg alligevel med at kede mig sådan, så jeg tænkte, jeg finder en part.
Og så kom Laban dumpende ind i mit liv.
Jeg fik en besked om jeg kun søgte part eller om jeg også var interesseret i at købe.
Jeg svarede tilbage, at det egentlig kun var part, men måtte alligevel have min nysgerrighed stillet, og det endte med, at vi aftalte at jeg skulle ud og se ham, det kunne der jo ikke ske noget ved.
Dagen inden jeg skulle der ud, så jeg de første billeder af ham, min første tanke var "HAN ER BROGET!!!" (jeg bryder mig ikke om brogede dyr
Dagen efter, blev jeg mødt af denne lille "baby" grimme fyr, i hans lange vinter frakke der gjorde det umuligt, at bedømme hvordan han er sat sammen, men han var sød, kærlig og kemien var der lige med det samme! Efter 10 minutter var jeg solgt, men ville alligevel ikke lave et totalt impuls køb, så vi blev enige om, at jeg tog hjem og lige skulle tænke over det.
Allerede på vej hjem savnede jeg denne lille gut, jeg kun lige havde mødt.
Jeg kom hjem og gav mig selv ALLE argumenter for, hvorfor jeg ikke skulle købe ham, men endte alligevel med, en time senere at skrive ja.
Det bedste valg længe!
Han er ikke Blanca og det bliver han aldrig, han er ikke en erstatning, for det findes ikke, men han er det næst bedste, en afløser!
Han præstere at vække nogle følelser i mig, som jeg ikke har følt siden hende, hvilket har fået mig til at tænke på, om der mon findes mere end én soulmate.
Nu efter snart 7 måneder er jeg slet ikke i tvivl om, at det skal være ham og jeg!
Det blev noget af en roman.
Men det korte af det lange, lad være med, at lede efter en erstatning, for de findes ikke, men den perfekte afløser gør.
Den kommer når man mindst venter det, og når den gør, tror jeg ikke man er i tvivl.
Giv dig selv den tid du har brug for til at tude og sørge, også selvom det er et, 2 eller 3 år efter, også selvom du har fundet den perfekte afløser.
Og ikke mindst, lad være med at lede efter den, den kommer når tiden er til det.
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Mvh TT
maj 2007
Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
Efter noget tid, var jeg så ude at ride på en bekendts hest, hvor de havde fået den smukkeste Don schufro vallak opstaldet, har aldrig set en så smuk hest, men dens personlighed pg temperament var stiktosset af hvad jeg gider.. Ejer spurgte så om jeg ikke ville ride den, og kunne vil godt prøve, gad ikke rigtigt, men jojo, kom så op på denne her tilkende bombe, men det var bare så meget den helt rigtige hest.
Det gælder bare om at fonde den rigtige hest, det hjælper en videre, men nogle gange må man også tage sig selv i nakken om lade være med at have så meget selvmedlidenhed, og så ondt af sig selv.
Man har selvfølgelig lov til at være ked af det, men man kan også søge det for meget, og gøre det til et for stor nummer - hvis man lige kan sparke sig selv bag i, så hør det
jan 2011
Følger: 19 Følgere: 51 Emner: 100 Svar: 592
Du skal være glad og taknemmelig for at du fandt hende, glad for jeres gode minder og oplevelser..
Selvf er det rigtig rigtig hårdt at hun er gået bort på den måde og selvf savner du hende - men vend den om og vær taknemmelig for jeres tid sammen - det har helt sikkert bragt dig længere frem
Jeg købte engang en hoppe som var "syg i hovedet" og kunne ikke rides..
Efter 3 mdr sprang vi MB..
Jeg elskede den hest så forfærdeligt og hun var helt speciel for mig.. Desværre fik hun kræft i øjet efter 3 år hos mig og blev aflivet.. Jeg var knust.. Men jeg lærte at se på de positive ting
Jeg lærte at være taknemmelig for vores tid sammen og hun har helt sikkert gjort en kæmpe forskel i mit liv..
Nu ejer jeg så hendes søn og jeg er SÅ glad for ham
jan 2011
Følger: 19 Følgere: 51 Emner: 100 Svar: 592
mar 2013
Følger: 31 Følgere: 38 Heste: 5 Emner: 36 Svar: 1.271
mar 2013
Følger: 31 Følgere: 38 Heste: 5 Emner: 36 Svar: 1.271
mar 2013
Følger: 31 Følgere: 38 Heste: 5 Emner: 36 Svar: 1.271
maj 2007
Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
Mener bare at man ved fra start at man mister sin hest på et tidspunkt, desværre vare det ikke for evigt, derfor skal man lade være med at blive så "ødelagt" over tabet så længe.
Syntes bare man skal passe på med at sørge for længe, og lade det påvirke en så meget at man næsten går i stå i hvad man elsker mest - nemlig hesteverdenen.
At miste sin soulmate