{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.328 visninger | Oprettet:

At miste sin bedste ven.. {{forumTopicSubject}}

Ja HG, ved ikke om nogen af jer kender det, men jeg har mistet min bedste ven for 5 måneder siden. Min pony Poéme. Hun blev skadet første gang efter dårligt smedarbejde og vi var igennem et langt forløb med dyrelæger, genoptræning osv. da hun så endelig var klar igen, bliver hun skadet igen, da skaden bryder op. Vi tager til Højgaard og får hende i MRI og hun skal så stå igen og genoptrænes og da vi får grønt lys igen, var hun stadig halt da jeg red hende, så jeg stoppede. Efter lang tid hvor hun selv halter på fold, kontakter vi dyrelægen, vores nye smed og vores massør og alle siger at der ikke er mere at gøre. Jeg ville til at starte smide et føl i hende, hvis hun ikke kunne rides, for jeg ville bare ikke miste hende, men da jeg finder ud af at hun har konstant ondt, selv på fold, tog jeg den hårdeste beslutning nogensinde, nemlig at aflive hende, for kunne ikke klarer at hun skulle lide for min skyld.

Undksyld det blev langt, men havde bare brig for at komme ud med det.
Er der nogen der har gode råd til at komme videre, for føler det bliver svære og svære for hver dag. Tusind tak på forhånd! smiley

https://www.youtube.com/watch?v=UTCWsPA7rjA


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste sin bedste ven..
  • #1   7. sep 2014 Sender de varmeste tanker og håber du kommer over det selvom det føles som om ens verden falder sammen smiley smiley

  • #2   7. sep 2014 Tusind tak smiley :'( smiley

  • #3   7. sep 2014 Var det i dag? smiley

  • #4   7. sep 2014 Som skrevet 5 måneder siden smiley smiley

  • #5   7. sep 2014 Jeg kan kun trøste dig med tanken om, at det bliver lettere at håndtere og at tårerne vil blive til smil over at have mødt dem - også selvom at det virker helt umuligt og uoverskueligt at skulle komme videre.
    Mistede min første hest og bedste ven, Chris, d. 4/4-13.
    D. 25/8-14 mistede jeg Tayson, efter 8 måneders genoptræning. Han var den mest livsglade og positive hest jeg nogensinde har mødt.
    Og jeg græder stadig tit ved tanken om dem, men oftere og oftere bliver det til en følelse af glæde og ære - for det har i sandhed været en ære at have mødt 2 så fantastiske heste, og jeg har lært så meget af dem begge.
    For mig hjælper det at holde fast i den tanke, og holde fast i alle de gode minder vi havde (:

    Jeg har nu lige købt ny hest, og jeg glæder mig til at se hvad vi kan udrette - og ikke mindst til at bruge de erfaringer jeg har fået med Chris og Tayson! (:


  • #6   7. sep 2014 Hov, det så jeg ikke smiley Mit råd, er at se hesten bagefter og da vi ikke kunne holde ud ikke at være på rideskolen, fandt vi nogle heste vi skulle kigge på... Så fandt vi min smukke tøs, Tracy. Hun fik mig videre smiley <3 smiley <3 Selvom det aldrig bliver det samme smiley :'( smiley

  • #7   7. sep 2014 Puha, det er hårdt at miste de kære dyr!

    Men hvis du virkelig ønsker at komme lidt videre, ikke glemme, men man behøver jo ikke være ked af det. Mit bedste forsalg er klart at film som denne ikke er noget du skal blive ved med at kigge på, og vende tilbage til. Det gør at man hele tiden river op i følelserne forfra. Når du engang er ved at være på den anden side, kan du jo igen kigge tilbage på video og billeder.

    Kom ud og få tænkerne på andet en heste, det hjælper smiley



  • #8   7. sep 2014 Håber du er okay .. smiley r.i.p
    Min pony døde selv for kort tid siden, så jeg føler virkelig med dig. :((


  • #9   7. sep 2014 Jeg føler virkelig med dig. Det er så hårdt, og tanken om at skulle leve uden sin bedste ven er den værste følelse i ens krop.
    Jeg måtte selv lægge min gamle vallak til at sove igennem 15 års venskab. Han var den bedste i mit liv, og vores bånd til hinanden var så stærkt, så jeg var overbevist om, at når han skulle sendes til de evige græsmarker så blev jeg nød til at tage med, for tanken om at blive forladt af ham var så hjerteknusende at det ikke var til at holde ud.

    Og måske sidder du med præcis samme følelse og tanke, men tro mig. Livet går videre, og med tiden vil du lærer at elske din bedste ven mere end du savner hende. Jeg tager mig selv i til tider, at snakke med Semi (bedste vennen), fortælle ham at jeg tænker på ham hver dag, og jeg glæder mig til vi en dag bliver genforenet. Det hjælper mig igennem min kæmpe savn til ham. Håber du kan bruge bare en lille del af det jeg har skrevet!

    Og husk på at du gør hende en kæmpe tjeneste, og hun vil huske lige præcis dig for evigt for, at hjælpe hende af med hendes smerter! smiley
    Nogle gange hjælper det os mennesker, at forstille os at heste tænker og føler ligesom os.. Livet går videre - man skal bare først indse det. Jeg ønsker dig og din ven alt held og lykke, og må i få en dejlig afslutning smiley


  • #10   7. sep 2014 stakkels dig smiley
    Mistede selv min aller aller bedste ven for nu ca. 1 år siden, græder stadig over tabet af ham! smiley så kan føle din smerte!!! Han var ikke helt min, men måden han forsvandt ud af mit liv var forfærdeligt! Jeg vidste jo godt at han sat til salg..
    Men alligevel brød min verden sammen da ejer ringede og sagde til mig at han bare sku på prøve.. Hun sagde også at han ville komme hjem en sidste gang desværre kom han ALDRIG hjem og fik aldrig kysset ham på mulen en sidste gang ! ALDRIG sagt ordenligt farvel til min elskede basse!
    Også selvom der var gange hvor jeg var parat til at skyde ham på stedet smiley
    Savner jeg ham hver dag! smiley <3
    Jeg spurgte efterfølgende om nr. til de nye ejere (så jeg en dag kunne sige hej til ham igen <3) Hun lovede at gi mig nummeret men det kom aldrig og når jeg spørger ind til ham i dag får jeg aldrig svar og hun bliver HELT tavs..
    Tror helt ærgerligt ikke at han er i denne verden længere..
    Men på de evige græsmarker smiley
    Da han var en meget speciel pony, og ikke kunne rides af mange forskellige smiley
    RIP Min elskede dreng ! smiley


  • #12   7. sep 2014 Jeg har selv været hele turen i gennem for godt og vel 5 år siden. Jeg mistede min gamle pony til en kræftsvulst, som til sidst gav ham så mange smerter, at alt andet var dyremishandling. Og selvom man ved, at det er den eneste rigtige beslutning, er det noget af det hårdeste at gå i gennem!
    Mit råd til dig er at få snakket om det! Om det er dine forældre, venner eller nogen herinde, er det så hamrende vigtigt, at du får fortalt, hvordan du har det, som et led i din sorgproces. Det var en ting, jeg selv var alt for dårlig til, hvilket resulterede i, at jeg lukkede mig mere og mere ind i mig selv. Mit humør svingede ekstremt voldsomt; jeg kunne grine, græde og smække med dørerne med få timers mellemrum - og det var til stor frustration for både mig selv og mine nærmeste! Det er først her for et års tid siden, at jeg var i stand til at erkende, at det var fordi jeg ikke formåede at komme videre og ganske enkelt lukkede mig selv inde i min sorg. Det er ikke noget, jeg vil ønske for nogen anden! Så ud med det; hvis det betyder, at du har brug for at sidde og græde flere timer over, at du ikke får hende at se igen, then so be it! Der skal nok være nogen, der vil ligge et øre til, for at du kan få det bedre smiley

    Det kan også være en rigtig god idé, som Masalo siger, at finde noget andet eller nyt at gå op i, hvor du kan få ledt tankerne lidt væk. Det kan være svært at finde en anden pony, du kan arbejde med, da man skal i gennem en helt anden proces og erkende, at man skal starte forfra med at skrive en helt ny historie sammen. Men hvis du f.eks. kender nogen, der har en pony eller hest, du kan komme med ud til? Undervise lidt? Eller måske starte til svømning eller badminton? Det kan for så vidt være hvad som helst, hvor du bare kommer lidt ud smiley


  • #15   7. sep 2014 øv øv, i 2008 mistede jeg min hund, som jeg var vokset op med smiley og i 2012 blev min passer hest aflivet, uden jeg fik noget af vide smiley (for at skåne mig) men det er hårdt, og må indrømme jeg har gået hele starten af året med dårlig fornemmelse om at min elskede ven gennem 3 år måtte aflives på grund af dårligt ben, og halt 4 gange på et halvtår, hvor han skulle stå meget stille smiley men heldigvis halter han ikke længere :') R.I.P til de smukke heste som er på de evige græsmarker nu smiley

  • #16   7. sep 2014 Ja det bliver nemmere, jeg måtte aflive min bedste ven gennem 19 år for 2 år siden, han fik kræft, der går dog ikke én dag hvor jeg ikke tænker på ham. Kan stadig tude, men tit tænker jeg også bare på alle de sjove ting han præsterede at udsætte os for. Så tænk på alt det gode du havde med din hest. smiley Jeg havde 14 dage, før han døde, købt en plag, som sku gå og hygge med min hest, så pludselig stod jeg der med kun en plag, og det er jeg set i bakspejlet, egentlig glad for, for så havde jeg én jeg bare sku ud til og passe. Ellers tror jeg ikke lige at jeg havde fået hest med det samme igen...

Kommentér på:
At miste sin bedste ven..

Annonce