{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.250 visninger | Oprettet:

AgnesStrom
AgnesStrom
Tilmeldt:
15. apr 2013
Følger: 1 Emner: 5 Svar: 5

Min hemmelige kæreste! av {{forumTopicSubject}}

Min kæreste og jeg fejrede i onsdags 3 års dag, og vi står til at skulle flytte sammen snart når vi er færdige med gym om 1 måneds tid. Det er lyder helt fantastisk..

Problemet er bare at ingen i min familie ved at min kæreste og jeg har været sammen de seneste 2 år. De afviste ham ret hurtigt efter at jeg introducerede ham, og jeg blev forbudt at se ham.
- trust me han er ikke en skummel fyr overhovedet! Han er intelligent, ambitøs og omsorgfuld. De afviste ham fordi jeg røg en tur på psygiatrisk afdeling (pga angst), og de mente at det måtte være men kærestes skyld fordi mine dårligdomme først blomstrede op efter at jeg mødte ham. I virkeligheden var det nok lidt mere at der for første gang der var en der fik hul på mig, og jeg blev ærlig omkring hvordan jeg havde det.

Nå men altså, han har boet en smule hos mig det sidste år (jeg er udeboende), men nu er jeg jo lidt nødt til at breake the news til mine forældre.. jeg ved bare ikke hvordan..
Jeg har forsøgt tidligere og der blev jeg smidt ud hjemmefra. Mine forældre er ellers søde, men de er meget lidt forstående og har ingen interesse i at lytte til hvad jeg har at sige.

Min lillebror har lugtet det, men han er en god fyr som godt kan lide min kæreste, så han har lovet at holde tæt. Min storebror HADER ham, og min storesøster har givet lidt op på situationen.
Min mor blæser situationen meget op, og hun vil næsten helt sikkert afvise mig og forbyde mig mod at flytte sammen med min kæreste. Min far vil nok blive meget, meget skuffet.

- jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere situationen, og jeg har konstant ondt i maven og stresser over det.
Hvordan gør jeg det her? Hvordan siger jeg det til mine forældre uden at få den kolde skulder? Jeg vil ikke have at min familie beder mig om at vælge mellem dem og min kæreste...

undskyld at det blev lidt lang! jeg vil virkelig gerne høre nogle inputs.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min hemmelige kæreste! av
  • #1   8. maj 2015 Sig det som det er, at du netop gik ned fordi der var en der endelig kunne få hul på bylden dengang. smiley De kan trods alt ikke smide dig ud denne gang, og er over 18. Med sandhed og ærlighed kommer man længest - men lad være at forvent at de jubler, giv dem tid til at tænke og forstå.

  • #2   8. maj 2015 Hvis du er udeboende hvordan vil de så smide dig ud? Den forstår jeg ikke helt smiley

    Men jeg tænker også at fortælle det hele som det er - det er vel den eneste løsning der holder i længden... Det vil jo komme til at du skal fortælle det før eller siden? smiley


  • #3   8. maj 2015 mind dem om på en pæn måde at det er dit valg. dig der skal leve sammen med ham og ikke dem.. at de må respektere dit valg og forhåbentlig elsker dig højt nok til at acceptere dine valg..

  • ~ maria&katli ~
    ~ maria&katli ~ Tilmeldt:
    maj 2015

    Emner: 1 Svar: 13
    #4   8. maj 2015 Sikke en uheldig situation. Hvad med en lang snak med din familie? Måske kunne du introducere ham mere, så de kan lære ham at kende?

    Har du gjort op med dig selv, om din kæreste er det værd? Hvis det var min kæreste, der ville få et dårligt forhold til sine forældre, ved jeg ikke om jeg ville fortsætte, ens familie er jo vigtige, også selvom man er voksen.

    Måske hvis du starter med et familiemedlem af gangen? Måske det bliver nemmere nu flere der kan lide ham?

    Bare lidt tanker, håber du kan bruge noget.


  • #5   8. maj 2015 De må altså også lære at respektere at du elsker ham - det kan du ikke selv styre, og det kan de heller ikke, hvor gerne de så e d vil. Det er deres problem at de har det stramt -.-

  • #6   8. maj 2015 Synes det er dem der skal lære at mennesker ikke ens og bare fordi du er deres datter eller søster, bestemmer de ikke over dig. Du skal vælge med DIT hjerte og træffe de valg DU selv ikke kun kan, men i den grad har ønske om at leve med...
    Synes de mangler respekt på dig som person og tænker om det er de krav og forventninger til dig der gør at du de får angsten frem i dig. Du lever jo et dobbeltliv og tør ikke stå ved hvem du er.
    Vær ærlig og tro mod dig selv, dine egne ønsker og drømme og stil en forventning til din familie.
    Denne gang er det vidst på tide at DU stiller krav til dem.
    Du blive nødt til at gøre dem klart at du er din egen og selv træffer dine valg. Og du vil selvfølgelig forstå hvis de forsøger at fortælle når noget ikke er går i en god retning, men at indtil da, må de respektere det menneske du er.....
    Og respektere dine valg....
    Du elsker dem og håber de vil forstå at du også er voksen og har fundet kærligheden for længe siden....

    Pøj pøj med det
    Vil gerne læse en opdatering, når du har truffet din beslutning smiley

    Måske du skulle skrive et brev til dem og overrække hvor du får dig forklaret....
    For ellers kan der opstå et værn mod dine valg, så de ikke lytter ordenligt til det du har at sige.
    Evt. Bede dem alle komme hjem og sætte jer ved et bord, hvor kun en person må have ordet ad gangen og ingen må hæve stemmen....
    Håber din bekymring var unødig, for synes virkelig det er trist....
    Og vil helt klart have din historie i tankerne når min teenage-søn når til det punkt....

    Forældre passer på deres børn af kærlighed, angst og bekymring. Der er dog ikke så lang vej ml. at være kærlig og beskyttende og nærmest etablere et fængsel......
    Du er en fornuftig pige med gode instinkter og drømme. Det skal nok blive godt. Held og lykke med at flytte sammen smiley



  • Frk. Dyr
    Frk. Dyr Tilmeldt:
    jul 2006

    Følger: 54 Følgere: 56 Svar: 1.279
    #7   8. maj 2015 Vær ærlig. For din egen skyld, mest af alt. Også over for dig selv. Vil du gerne være sammen med din kæreste, selvom dine forældre måske aldrig kommer til at kunne acceptere ham?? Det er ret relevant - når i flytter sammen er det sværere at komme ud af igen, så du bør være helt sikker inden i flytter sammen. Gå ud fra at dine forældre aldrig vil acceptere ham, og at I skal være sammen resten af livet - kan du leve med det? Hvis du har besluttet dig for, at han betyder så meget for dig, så er der ingen vej uden om; du må bare fortælle din familie det ærligt. Fortæl dem, at du gerne vil høre deres bekymringer hvis de kan sige dem på en ordentlig måde og stadig respektere dig, at du er voksen og at du kan foretage dine egne valg. Men vær også ærlig og åben, og lyt til hvad de har at sige - så kan du altid sige din mening bagefter. smiley

  • #8   8. maj 2015
    Du er et voksent menneske, så din mor kan ikke forbyde dig noget.


  • #9   8. maj 2015 Skal din mor, dine forældre og søskende styre dig for altid? Skal de bestemme over alt, selv dit kærlighedsliv?
    Tænker her på dem der skriver om du kan leve med at de måske aldrig accepterer ham.....
    Tror de ser dug som den lille pige som de stadig har ansvar for. Og her gør du nok klogt i at åbne deres øjne. Du kan ikke ændre på andre mennesker, men du kan ændre deres syn på dig.
    Så lad vær med at gemme dig. Ret ryggen, tag ansvar og vis dem at du er voksen. Du er myndig, du bestemmer selv din egen skæbne.
    Er dine forældres liv de perfekte, har de aldrig forsøgt sig i livet og lavet fejl men også succeser. Det er den erfaring man ikke kan drage fra andre, men selv med livet livet skal erfare. Ingen er nemlig ens!


  • #10   8. maj 2015 Du skal kort og godt gøre hvad du har lyst til der, det er dit liv, og hvis du er glad for din kæreste, så må din familie lære at respektere ham, som dit valg af kæreste. Den periode de måske vælger at være sure og tvære, er deres problem, det er dem der går glip af en masse.

    Det er dig der skal bo og leve sammen med ham, ikke din familie


  • #11   8. maj 2015 Jeg kan altså blive lidt krum når i skriver at det ikke er familien som skal leve med ham. Det er det jo NETOP. Hvis de vælger at skal have et barn, fremtidige planer, så er det netop at de også skal leve med ham. Jeg siger ikke at man skal finde en kæreste der kan med familien, men jeg ser der som vigtigt at de ihvertfald kan stå hinanden ud til familiesammenkomster, ellers bliver det sku trist... så må hverdagsbesøg være udelukket kæresten.

  • #12   8. maj 2015 ej det er sku ikke familie der skal leve med ham, de skal holde ham ud i få timer ad gangen. og det vigtigste må da være at TS er lykkelig.

    min familie kommer ALDRIG til at diktere hvem jeg kommer sammen med eller omgås. De har bare at opføre sig ordentligt og respektere mit valg. ikke at det nogensinde vil være et problem i min familie.


Kommentér på:
Min hemmelige kæreste! av

Annonce