Når ens liv vender 180° på 0,5 {{forumTopicSubject}}

Hej HG'er.

Dette forum er ikke lavet for at få medlidenhed, så jeg gider ingen dumme kommentarer, da i selv har valgt at læse det

Mit liv har ikke været det bedste.. i 2008 opgav min kære mormor kampen mod kræften, efter et år.. Jeg havde min egen hest, men hende havde vi ikke penge til tilsidst, og derfor solgte vi hende, og jeg kan ikke finde hende.. for et par år siden døde min oldemor - som jeg havde et stærkt bånd til - af alderdom.. I sommerferien sidste år var jeg på ferie sammen med min far, papmor, halvstorebror, halvlillebror og min storebror, der blev jeg skåret i foden af glasskår under begge mine fødder, så det var pinefuldt at gå.. Og min far truede med at gå fra min papmor (med slem Schlerose) fordi min paplillebror er dum. Min far er dybt alkoholiker, og er konstant fuld, og derfor valgte jeg ikke at se ham, og har ikke gjort det siden sidste sommer.. Han blev inviteret til min konfirmation i Maj, men valgte ikke at komme.. For et års tid siden fik min Onkel kræft hele to gange..

jeg var ved at give op, og bare droppe det hele, MEN så blev min onkel kræft fri, jeg fik en hyggepart, jeg blev optaget på min drømmeefterskole, jeg har nu også fundet endnu en part som jeg skal passe fra d. 5 - 22 alle dage! og derefter 2 gange om ugen. jeg ser stadig ikke min far, men det er jeg nu også glad for. min hyggepart er begyndt at gå så skide godt, og ejerens datter (jeg underviser hende) kan ride hende selv, og de skal måske starte stævne, og det er mig der har tilredet ponyen! Det er begyndt at gå skide godt med mig når jeg skal have undervisning, og der sker fremskridt hver gang! Jeg er bare så glad, stolt, og rørt til tåre! :')

Stavefejl er gratis

- Sofie.