Han slog op... :( {{forumTopicSubject}}

Ja.... Jeg er simpelthen så ked af det og har virkelig bare brug for at få det fortalt til så mange.

Vi var sammen i over et år og har ALDRIG haft et skænderi og troede virkelig at vores forhold bare var perfekt. Så tog han på efterskole og så gik det bare ned af bakke. Jeg gik og var ked af det, fordi jeg savnede ham og han blev så ked af det, fordi jeg var det. Så igår slog han så op. Jeg har aldrig nogensinde været så ked af det. Jeg græder konstant og føler mig så tom. Han gjorde mig så glad og fik mig til at føle noget værd. Jeg føler det hele er min skyld og vil virkelig gerne have ham tilbage.

Da han kom igår, kunne jeg godt mærke der var noget galt og efter lidt tid kom det så. Vi sad begge og græd da han sagde det. Det var virkelig skrækkeligt. Han spurgte om han skulle tage hjem, men jeg sagde han skulle blive, så vi kunne få snakket om det. Vi blev enige om at det nok var bedst, at vi begge blev glade igen, men lige nu ser alt så uoverskueligt ud. Hele min hverdag var præget af ham. Jeg har et brev hængende på væggen som han havde skrevet til mig juleaften, som nu skal ned og har hans navneskilt fra fysikeksamen hængende over min seng. Det føles helt forkert.

Vi stod og krammede hinanden på et tidspunkt og jeg havde virkelig lyst til at kysse ham. Det var så svært og hårdt at lade være, men jeg vidste jo at det kun ville blive værre af det. Vi stod og flettede vores fingre og det føltes bare så rigtigt. Jeg savner ham og håber virkeligt at han fortryder og kommer tilbage.

Var sammen med en veninde i går aftes, hvor jeg kom ud med alt. Alle mine følelser og alle vores minder, som også fik hende til at græde. Der er en del som har set os som PARRET og slet ikke kunne se os slå op.

En ting er at miste sin kæreste, en anden er at miste en af sine bedstevenner. Vi havde det så sjovt sammen og kunne grine i flere timer. Han var også min bedsteven inden vi blev kærester og det kommer jo aldrig til at blive det samme igen.

Jeg bliver glad igen, men lige nu ser alt sort ud. Kan slet ikke tage mig sammen til noget og har lyst til at græde konstant.

Tak til dem der havde tid og lyst til at læse det her. Tak