{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.477 visninger | Oprettet:

Har du samme temperament som din hest? {{forumTopicSubject}}

Ja, har du det? Eller HVOR forskellige er I?

Jeg har en hest, som er sød som sukker, hun er bare ekstremt nervøs. Men ville aldrig sige fra, eller sparke/bide MIG !!

Så har jeg en 3-års, og tro mig, hele hendes liv har hun været en kæmpe mundfuld, men er faldet lidt ned ved tilridning. Meeen hun er stadig en kælling!

Så både mig og hesten er ret ens, typer der siger fra, der ikke finder sig i noget.

I longen vil hun stadig gerne sparke efter mig, når jeg vil have hende i galop!! I dag lavede hun et vrid i ryggen, fordi hun lavede så mærkelige spark med bagdelen ind mod mig. Og jeg får sår på hænderne.

Hvor fedt er det lige!

Jeg vil sige, at kom hun i andres hænder, ville hun være farlig. Netop fordi jeg også siger fra, og ikke vil diskutere med hende. Så ind imellem er det hårdt mod hårdt. Altså vi har lige meget vilje.

På folden kan jeg krumme tæer, hun er sur på dem allesammen (selv veninderne), og lægger ørerne helt, og tænker ikke over det, før hun løfter benet. Sparker, bukker, bider.

Da jeg havde fysioterapuet til hende, sagde hun også, sikke en kælling, det er ikke normalt for en 3-års. Hun bed og sparkede - selvfølgelig fordi det gjorde ondt, forståeligt, MEN alligevel.

ER det virkelig smart at have en hest med det samme temperament som en selv? Kan godt ind imellem savne hendes mors blidhed, sukkersød, ville ikke gøre en flue fortræd.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har du samme temperament som din hest?
  • #1   9. nov 2012 Nej, tror jeg er mere temperementsfuld en Picasso er. Han tager tingene mere roligt og siger ikke fra eller siger stop, som jeg nok gør mere.
    Tilgængæld er vi begge drillesyge, og til tider lidt fovirrede over hvad vi egentlig skal gøre i den givne situation. Men vi prøver begge to vores bedste.

    - Oh, og ja, så er vi begge to altid sultne smiley


  • #3   9. nov 2012 Nej det har jeg heldigvis ikke, så ville det da godt nok blive en meget farlig cocktail af varm hest og hidsig rytter!
    En klog dame ved navn Ute Lehman sagde engang, at det samlede energiniveau for hest og rytter skulle være på 10 i en skala fra 0-10, og rytter skulle opvejes efter hesten. Havde hesten et energiniveau/temperamentsniveau på3, skulle rytter have et på 7, så det blev 10 i alt.

    Zambrano's ligger nok på de 9-10 stykker, så måske skulle jeg bare tage og falde i søvn i sadlen og se om det hjælper x)


  • #4   9. nov 2012 Jeg ville mene det IKKE er altid godt at have samme temperemant, som sin hest. Det bliver svært at finde harmoni og balance så.

    Med min gamle hoppevar hun den der virkelig gode hoppe, som altid var helt cool og solid når jeg var oppe og køre eller nervøs og omvendt.

    Med min nye Argo fik jeg virkelig et indblik i hvor vigtigt det er at man temperemant mæssigt passer sammen.
    Ham Argo er en meget opmærksom, overfølsom og nervøs til tider og der hjælper det jo ikke at jeg også er helt oppe og køre, tværtimod.

    Efter jeg fik ham har jeg virkelig lært meget omkring tenperemanter.
    Men det ændrer ikke at jeg egentlig ikke heeelt passer temperemant mæssigt til min hest. Jeg har lært igennem ham at være mere nervøs til tider, men også at blive god til at gå helt ned på 0 mens Argo eroppe på 10.


  • #5   9. nov 2012 Min pony og jeg er lige nysgerrige, aktive og med vores egne menninger som også siger fra. smiley Jeg klikker ikke godt med heste som tager alting helt cool og ligesom mangler det kick som min egen har.
    Alle siger at min pony og jeg er et perfekt par, og det synes jeg også selv vi er. Men vi har da vores op og ned ture. smiley


  • #6   9. nov 2012 Jeg har stort set samme temperament som alle de heste jeg har(har haft).
    Eller en side der matcher.
    Min tidligere halvpart gik på tæer og var meget nervøs, sådan en side har jeg.
    Min tidligere shetlænder var også meget nervøs.
    Min Vimse er selvsikker og fjollet.
    Min shetlænder hviler i sig selv og er en enspænder.

    Jeg tror ikke det er direkte nødvendigt at være som sin hest - men vigtigere er at man forstår den. Altså at du f.eks. skal forstå hvorfor din hest er så sur - fordi den har ondt.


  • #9   9. nov 2012 Magic og jeg minder rigtig meget om hinanden.

    Fysisk:
    Magic mangler højre øje, jeg er blind på mit venstre. Da Magic fik fjernet sit øje, fik jeg min første øjenoperation ud af 6. Vi blev blinde på samme tid.
    Magic er spinkel og er svær at sætte muskler på. Jeg er også spinkel og har også svært ved at få muskler til at vokse.

    Mentalt:
    Magic er en enspænder på folden, jeg er også en enspinder. Når han er sammen med andre heste er han overhovedet, jeg er også tit overhovedet i gruppearbejde osv.
    Magic holder øje med alt, han ser ALT. Posten som enspænder giver en mulighed for at holde øje og se andre og "studere" dem = jeg ser også alt.
    Når jeg har en dårlig dag har Magic en dårlig dag, når jeg er irriteret er Magic irriteret osv osv. Vi afspejler hinanden smiley


  • #10   9. nov 2012 ja jeg har samme temperament som mine heste og jeg tror ikk det er godt. Jeg er meget nervøst anlagt og har også en hest der er meget nervøs overfor nye ting. og en anden der kun er det når jeg er det...

  • #11   9. nov 2012 Man siger jo at hesten spejler sin ejer smiley

  • #12   9. nov 2012 Først og fremmest - Super fedt indlæg!

    Jeg spurgte lige min kæreste, og hans svar lød:
    "En pullerrøv og en rigtig madame - JA!"

    Så fik jeg lige den.

    Men jeg vil faktisk give ham ret.
    Jeg er generelt sød og rar, lige indtil folk tisser på mig, så bliver jeg sur og stædig. Og hvis jeg har en dag, så bliver jeg en rigtig krampe.
    Jeg reagerer dog ikke på mens perioder, og det gør Pearl heller ikke, når hun er hingstegal.
    Jeg vil gerne lære nye ting, og dette har vi også til fælles.

    Efter at have set denne tråd, frygter jeg lidt at blive gravid (for min kæreste altså - ikke for mig selv). Siden Pearl blev ifolet, har hun ændret adfærd en del. Hun har virkelig stygge humørsvingninger.


  • #13   9. nov 2012 Hesten kan jo mærke dit humør og dine følelser. Hvis du en dag er frustreret kan hesten mærke det... Jeg ved ikke om den så indpasser sig derefter. Men jeg er ret sikker på at min fyr opfører sig ud fra hvordan jeg har det smiley

  • #14   9. nov 2012 Jeg vil sige jeg minder meget om min pony

    Jeg er et meget glad menneske, han er en meget glad pony. Vi elsker at prøve nye ting, men vi gider begge to ikke ride alene. (mig fordi jeg synes det er kedeligt, Prins fordi han er bange)
    Jeg er meget tålmodig og han bliver ekstremt forvirret når han ikke ved hvad han skal. Men det er en god sammesætning smiley


  • #15   9. nov 2012 Jeg vil nu også sige at jeg minder meget om min den ene hest smiley
    Hun er en trofast hest, men ved også hvad hun vil - hvis hun ikke kan finde ud af noget prøver hun. Og tjaeh, det er sådan jeg lidt er, haha smiley


  • #16   9. nov 2012 Jeps.. så vi skal passe på vi ikke falder i søvn smiley Vi er alt for rolige til hinanden.
    Han ville have godt af en træner med lidt mere energi!


  • #17   9. nov 2012 Ja, det kan man vel egentlig godt sige - ikke disideret når vi er sammen, men i det store og hele... Han er måske lidt mere legesyg, og lidt mere hidsig end mig, trods alt smiley

  • #18   9. nov 2012 Mig og min hest er SÅ forskellige temperemants mæssigt, han er så rolig! hvor jeg godt kan være temmelig hidsig nogle gange.... hehe smiley

  • #19   9. nov 2012 mig og min hest er begge STÆDIGE! Hun er svær at tilfredsstille og lidt det samme som mig. om det er godt ved jeg ikke. smiley din hest skal bare lære hvem der bestemmer, hvis hesten ved det, kan man begynde at udveksle venskaber uden at frygte for at blive sparket eller bidt. efter min mening. en sjælen gang tager vi en magt kamp. jeg skal ikke risikere at hun tror at hun kan sparke mig. de bliver nød til at vide det. måske er det godt at mig og min hest begge er stædige.? jeg ved det ikke. smiley

  • #20   9. nov 2012 Det med om det er en god idé med samme temperament syntes jeg kommer an på ens ejet temperament.Min hest Ferix er blid som et lam, så med ham er jeg også blid. Ludwig og jeg er lige stædige, men jeg er mere tålmodig end ham, så jeg er stædig på en anden måde - han kører det op, jeg bliver bare ved i roligt tempo til jeg får det som jeg vil smiley Magt kampe er en dum idé efter min mening - det fører bare til, at begge parter bliver sure, og det får man ikke noget ud af. Hvis man har en hest, må man, efter min mening, acceptere hvordan den er - både de gode OG de dårlige sider.. Intet sødt kommer uden surt, sådan er det. Jeg har lært mig selv, at indrette mig efter hesten - på den måde er det en tillids sag og ikke en magt kamp. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget.. smiley

  • #21   9. nov 2012 jeg er enig med Rose: tror bare jeg kom til at bruge forkert ordvalg. Jeg har det bare på den måde at jeg skal vinde, ellers ved hesten hvilken måde den kan slippe uden om. - altså jeg acceptere at det måske ikke bliver gjordt sådan som jeg ville have det, men så må det blive næste gang. men det skal gøres. det er det jeg mener med "magtkampe". håber i forstår mig ret.!

  • #22   9. nov 2012 Anton er som mig, kan være forbandet sød og en rigtig kælepot, stædig som et æsel og hidsig som bar fanden men ingen af os er ustyrlige tihi;)

    Payback er den størreste nussetrold (er jeg os), og altid sød og blid viser sig på folden og ellers ikke hun er en del mere rolig end jeg, men lidt kan jeg sagtens se i mig selv smiley


  • #23   9. nov 2012 Jalousi: Min tidligere shetlænder var en meget meget nervøs hest. Ville du også anbefale at jeg tog en magtkamp med hende først, inden jeg nærmede mig på hug for at kunne røre hende?

    Jeg tror ikke man skal vise sin hest hvem der bestemmer, men vise sin hest hvor ens grænse går, samt hvad der er rigtigt og forkert. Jeg er ikke for straf.


  • #25   9. nov 2012 nej jeg mener man bør gøre det med heste der er LIVSFARLIGE eller nogen der tror at de bestemmer mere end dig. en nervøs hest ville jeg være blid som et lam over for. men med en "magtkamp" mener jeg ikke du skal slå hesten, men blot vise hvem der bestemmer, hesten skal ikke leve i uvished om den nu gør noget godt er noget der er farligt overfor os mennesker. den skal kunne skelne og have klar besked om at man sparker og bider ikke. jeg siger ikke at man skal lære hesten det ved hjælp af vold. men bare så hesten er klar over at den ikke kan løbe om hjørner med en. jeg kan give et eksempel fra min egen hest. jeg var begyndt at gå ture omkring et villa kvater.
    , en dag bliver det for meget, og hun løber hjem, i en periode efter beholdte jeg hende hjemme så jeg kunne vise hende at jeg nok skulle føre an og undgå alt det "farlige" hun skulle blive tryg hos mig inden vi forsatte, men det var også vigtigt at hun lærte at det er mig der bestemmer hvornår vi skal hjem. hvis en hest i mine øjne ikke ved det, så er det hele på hesten måde, og det vil give vanskligheder på længere sigt og når den blev ældre, jeg mener ikke "magtkampe" i den forstand at hesten skal frygte dig PÅ INGEN MÅDE, men den skal respektere at det er dig, der bestemmer. ellers kan hesten altså være for farlig at omgås ved - I MINE ØJNE smiley håber du forstår mig. smiley


  • #26   9. nov 2012 det handler om balance smiley

  • #27   9. nov 2012 Jah, jeg forstår noget af det, men jeg tror ikke at hestene løber om hjørner med os :0)

    Jeg er enig i at hesten skal vide hvad den gør rigtigt. Mine heste får intet ud af at gøre det forkerte, derfor gør de det aldrig. Og hvis de gør, er det fordi de føler ubehag eller at jeg har gjort noget forkert.

    Jeg har aldrig fortalt min hest hvad han gør forkert - det forstår han ikke. Hvordan skal man fortælle ham det uden at man straffer ham?

    Hvis han kommer til at træde på mig, bliver jeg jo forskrækket eller tager min fod til mig. Det kan han føle som ubehag fordi jeg måske siger AV eller trækker min fod til mig ret hurtigt. Det er det nærmeste jeg kommer på straf.
    Hvis han så kan vælge mellem 1. at træde på mig, hvor han enten får ingenting eller at jeg bliver forskrækket - og 2. at følge mig stille og roligt hvor han opnår ros og hygge, så vælger han bare nr. 2 fordi det er rarest :0)

    Men jeg er helt enig i at hesten skal vide hvad den gør rigtigt. Altid smiley


  • #28   9. nov 2012 Og ja, der skal klart være balance i forholdet mellem hest og rytter smiley

  • #29   9. nov 2012 Husk at når hesten når de ca 3 år(forskelligt fra hest til hest) begynder den at skulle finde sin plads i hierarkiet, dette gør ofte osse at de skal prøve os af...

    Min plag på 2½ er begyndt at komme i den alder og har den sidste måned gået fra at være alle de andre hoppers kæledægge på folden til at hundse med alle pånær førerhoppen... Men det skal nok osse komme da hendes mor var førerhoppe og de ofte arver dette...
    Hun er osse begyndt at nappe efter andre mennesker(ikke mor her dog:-D)


  • #30   9. nov 2012 Jeg passer perfekt sammen med min part!
    Han kan til tider godt være en rigtig idiot, men det er jeg også på det tidspunkt så. Vi har nogenlunde altid den samme "tankegang"/ temperament.
    Når jeg stoler på ham, stoler han også på mig! Mere fantastisk "sindsmæssigt" hest har jeg aldrig mødt! Helt klart det bedste valg jeg har taget!

    Der har dog også været ekstremt meget arbejde bag dette. Han startede med at være en rigtig dum "pony" da jeg startede med at have part på ham. Han var aldrig til at komme helt igennem til og til tider sparkede han heste, som gik for tæt på. Han gør det dog ALDRIG med mig mere! Min veninde og jeg rider ofte klods op ad hinanden, så vores ben nærmest maser hinanden, og ikke et eneste øre bliver lagt ned!
    Han stoler virkelig på mig, og så stoler jeg også utrolig meget på ham! Jeg bliver dog hurtigt nervøs til spring, så det gør han også desværre.. Men unik, det er han! smiley


  • #31   9. nov 2012 Bianca : jeg tror vi tænker ens men formulere os forskelligt. smiley jeg er enig i at de ikke opnår noget ved at gøre os ubehag, men jeg tror også på at de kan komme i teenage årene og opføre sig "barnligt". de skal prøve os af. jeg har så forberedt mig og fortalt hende inden hun kom i teenage årene at det er noget jeg ikke vil se. hun skal ikke gøre ting som kan føre til en alvorlig skade. - hvis du forstår mig ret. man skal være konsekvent. du skal ikke mene noget halvt, det forstår hesten ikke. den forstår JA - NEj men ikke MÅSKE. hvis den gør noget forkert skal den have det afvide, man skal ikke bare sige, århh det går nok denne gang, men lad mig ikke se det igen. det forstår hesten ikke. den har hjerne nok til at forberede og forbedre sig. min for lov til at løbe og lege og sparke i mit selvskab, den skal bare ikke gøre det op af mig. Jeg vil da gerne være en del af legen, og det er jeg også, jeg vil bare ikke "lege sparkes" op af, og det forstår hun, det har jeg sagt fra starten af NEJ til. min plag er nu 2,5 år gammel, og jeg har fortalt hende fra starten af hvad hun må og hvad hun ikke må. (jeg indrømmer at hun en gang imellem får et lille nap over næsen) hun skal lære at hun ikke MÅ "farlige" ting. vi kan hygge vi kan lege og det kan godt gøres uden spark og bid, og det har hun forstået. hvis et nej og lidt brummen ikke er nok til at hesten forstår det, så skader et lille nap ikke hesten. prøv at tænk på deres vilde natur. hvis en hest gør nogen ting de andre ikke bryder sig om, så er det HESTEKRÆFTER vi snakker om, og det er i hvert fald 30 gang hårdere end det jeg gør. hvis ikke mere. det er min teori. sådan er jeg blevet oplært. jeg indrømmer at jeg har været værre, men den tid er ovre, med mindre jeg står over for en livsfarlig hest, så vil jeg kæmpe med næb og klor for ikke at komme til skade. hvis jeg skulle træne den, vil jeg starte som om det var en nervøs hest og så sener blive mere konsekvent, jo længere vi når hen. det kan ikke nytte noget at jeg laver et bånd til den, og så at den ikke ved hvad der er rigtigt eller forkert, så kan den nemt falde tilbage. smiley håber du kan følge mig.

  • #32   9. nov 2012 og der er ingen tvivl om at jeg ikke ønsker et RIGTIG STÆRKT bånd til min hest. det er også derfor jeg har købt hende da hun var 0,5 år. jeg ville have et stærkt bånd til MIN hest. og det har jeg nu. hun ved at jeg bestemmer, men hun er lige så meget inde i hvad vi laver som jeg (næsten). jeg kan nu, få hende til at gå med bind for øjene, igennem forhindringer og så have et løst tov i hende så hun lytter efter hvor jeg går. hun stoler meget på mig. så derfor ser jeg ingen ulemper ved at lære hesten Gode og dårlige ting. smiley

  • #33   9. nov 2012 Jamen jeg er enig i at det er de samme regler i går, i dag og i morgen. Ellers forvirrer det hesten, og den vil blive utilregnelig for den ved ikke hvad der er rigtigt og forkert.

    Jeg har også været et frygteligt hestemenneske - jeg følger bare nu en teori hvor jeg mener at straf ikke er nødvendigt. Der er ingen der siger at det er rigtigt, men det er rigtigt for mig smiley

    Hvis min hest bliver farlig sender jeg ham væk. Det er den eneste konsekvens der er - altså jeg bakker ham eller hvad jeg nu kan komme til at gøre. Nu kan han også rigtigt godt lide at stå med trynen helt oppe i hovedet på mig. Når han så stopper med at være farlig (f.eks. stoppede med at stejle), ville jeg gå hen til ham igen og rose ham. Men hvis han ikke kunne lide at være så tæt på mig, ville jeg blive stående og når han stoppede ville jeg gå væk. Det er sådan den eneste konsekvens der er.

    Og så bruger jeg jo pressure/release metoden smiley


  • #34   9. nov 2012 Det lyder rigtigt godt, det er fedt at kunne starte helt fra 0 med sin hest smiley

  • #35   9. nov 2012 Det kan være svært at skabe balance/harmoni hvis man ligner hinanden meget smiley

  • #36   9. nov 2012 Abso: ja det kan det være - men det samme hvis man er totalt modsætninger smiley jeg synes det vigtigste er at man forstår hinanden. Uanset om man er helt ens eller helt forskellige

  • #37   10. nov 2012 Bianca, vi tænker ens. undtagen lige med konsekvenserne. der mener jeg jo så at det er bare noget man ikke gør. det skal den have afvide med det samme, jeg vil ikke lade den stejle først og så bagefter gå hen til den. Den skal have det afvide imens den gør det, ellers er det svært for hesten at se "Hov hvor gjorde jeg lige noget galt.". jeg ved godt at du roser den efter den har stejlet, fordi den er kommet ned igen. men jeg bruger det at den skal have det afvide imens. smiley tror vi har lidt samme tankegang, og jeg har da også været et forfærdeligt menneske engang (heste menneske) og nogen af tingene forstår jeg og andre ikke smiley nu kan jeg se hvorfor det er så vigtigt at være påpasselig, og give hesten ren besked. smiley

  • #40   12. nov 2012 Super fedt indlæg, BuddhistHorse! smiley Meget tankevækkende, jeg er faktisk ganske enig med dig. Med min gode gamle shetlænder, som jeg stoler 120% på, er jeg jo helt rolig med. Det samme er hun.
    Med Vimsen er jeg mere opmærksom da han jo er ung, så det er han jo også.

    Genialt alligevel da...


  • #41   12. nov 2012 Men en hest har sin egen sjæl og kan derfor ikke afspejle sig helt.
    Vores forældres opdragelse på os gør os til den vi er altså vi ville kalde dét for afspejlning, men vi vil stadig have vores egen tankegang og sætte eget præg, så vi ville aldrig kunne blive identiske. smiley


  • #42   12. nov 2012 Angående afspejlning i hesten, så er dette selvfølgelig rigtigt, til en hvis grænse dog. Det er ret "overvurderet" hvis du spørger mig.
    Det er rigtigt, at hvis du står med en ophidset hest, og selv er oppe at køre, så hjælper det ikke en skid - man skal være det modsatte. Altså hvis hesten har meget energi, skal du være meget rolig, hvis hesten er til den dovne side, skal du være energisk.

    Men jeg synes at man alt for tit får den der smidt i hovedet med "jamen den afspejler bare dig selv". Ret frustrerende hvis man fx står med en hest, som man kun har kendt i en begrænset periode - sådan en hest kan have al mulig bagage med fra tidligere i sit liv, og så er det lige meget hvor rolig du er, hesten skal altså først lære det. Og det tager tid.
    Omvendt er det også svært at få til at virke hvis du står med en meeeeget kold i røven-hest, som bevæger sig ret så langsomt og egentlig er ligeglad med det meste. Bare fordi du så udstråler energi, betyder det ikke, at hesten begynder at hoppe og danse.

    Der skal træning til, ikke bare "mind-control", udstråling og aura smiley


  • #43   12. nov 2012 Vegan: ja hvis man selv slappede af i den situation med den ophidsede hest er der større sandsynlighed for at hesten slapper af, da den jo til en vis grænse spejler sin ejer. Jeg tror også det kommer an på hvor ofte man ser hinanden, og hvor meget man har oplevet sammen. Jeg tror ikke at en rideskolehest spejler nogen som helst, den har jo ikke rigtigt noget forhold til nogen.

  • #44   12. nov 2012 Som Christine (vegan...) nævner vil en hest med større bagage have sværre ved det. Om den er kold eller ophidset. En rideskole hest er en hest med meget bagage, det betyder ikke at det er dårligt lige altid.

    Jeg har da også fået tendens til at blive nervøs når min hest reagerer anderledes end normalt fordi han er en nervøs hest og så forventer jeg der sker noget, men det er mere erfaring end pga. Hans temperament.


  • #45   12. nov 2012 Haha, Abso, det er Kristine, ikke Christine smiley
    Men ja, er helt enig med Abso og Bianca.


  • #46   12. nov 2012 God dammit!


Kommentér på:
Har du samme temperament som din hest?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce