{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.516 visninger | Oprettet:

Sur, tyk og doven! {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg tilkaldt dyrlægen til at komme på onsdag d. 5. september!

Efter kastraktion d. 24. april af min plag (f* 18. august 2010) har han ikke været sig selv. Alle de ting jeg har oplevet med ham siden, kan bortforklares, men når man har gået op og ned at sin hest siden han blev født, så bliver man en gang i mellem nød til at tro på sin mavefornæmmelse. Så var spørgsmålet bare: Skulle jeg kontakte dyrlægen, kiropraktoren, massøren eller evt. tandlægen først! Han skal have sin vaccination inden for halvanden måned, så jeg har valgt at dyrlægen skulle have det første kald.

Det er vildt svært at forklare, hvad der er galt;
- Han er blevet tyk - men vallakker kan godt blive tykke!
- Han er blevet sur eller ligefrem truende over for andre end mig - Han var Alfahan før og han forsvare blot sin flok!
- Han er dvask/doven - Han er jo blevet tyk og det er varmt her om sommeren! Desuden er hans hingstehomoner væk, so what's the point!
- Han bruger sin hale som "ror" - måske blot en vane han har tillagt sig efter det helt sikkert har trukket og været øm efter kastraktionen!

Under hans 5 dages ophold på KVL (hestehospital) blev han pludselig modstander af at tage temperatur og stejlede efter sigende op af en "sygeplejeske". Det tog mig måneder at lærer ham det igen. Da han kom hjem tog han halen til venstre når han gik lige ud. Det kunne være pga. ømhed/strækning fra såret, men kunne det også være fordi "sygeplejesken" havde taget hårdt fat i hans halerod i forsøget på at tage temperatur. Jeg ringede til KVL et par dage efter og de sagde jeg skulle give det et par måneder til at fortage sig. Det er nu 4 måneder siden og nu bruger han som sagt halen som ror-pind. Lidt til venstre når han går til venstre og lidt til højre når han går til højre.

Det er ikke fordi han var vildt aktiv før, men han var trods alt glad - han var anderledes end han er nu.

Jeg håber dyrlægen kan hjælpe mig. Vi tager en blodprøve og kigger ham fysisk igennem. Jeg er bekymret for at han har ondt et sted.

Har du oplevet noget lignende eller hvad tror du det er?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sur, tyk og doven!
  • #1   28. aug 2012 Hvis ikke dyrlægen finder en åbenlys grund, ville jeg helt klart få en dygtig kiropraktor/massør/akupunktør ud og se om han er låst/spændt nogle steder i kroppen. Det kunne i hvert fald godt forklare haleføringen, at han er blevet sur (fordi det gør ondt) og at han er blevet doven (han har måske ikke lyst til at bevæge sig hvis han har ondt). Der kan sagtens være kommet noget i forbindelse med han stejlede på hestehospitalet, da der sikkert er blevet rykket i hovedet/halen. Det kan også være han er væltet efter kastrationen, mens han stadig var halv-bedøvet. Eller han kan måske have ligget fast eller andet.
    Det var i hvert fald det næste skridt jeg ville tage smiley held og lykke!!


  • #2   28. aug 2012 Det var gode forslag/tanker, Laura, synes jeg. smiley

  • #3   28. aug 2012 Det lyder faktisk ret meget som sædstrengsfibrose!
    Jeg havde aldrig hørt om det før min fik det konstateret, og blev opereret for det i sidste uge.


  • #4   29. aug 2012 Katrine P
    Det har jeg også selv mistanke om. Derfor skal jeg have ham tjekket.
    Hvem konstaterede det hos din hest og hvad har operationen kostet ind til videre?


  • #5   29. aug 2012 Det blev konstateret af Søren ved Frijsenborg-dyrlægerne i Århus (Hammel).
    Har endnu ikke fået regningen men de sagde - inden operationen - at de ville ligge på 6-8000 plus moms.
    Men det er ingenting i forhold til de penge jeg har brugt på ham tidligere -.- Har i et år fået ham undersøgt og behandlet for ondt i ryggen flere gange.. Det er ikke billigt!

    Håber du finder årsagen i første hug!


  • #6   30. aug 2012 Jeg fik et godt råd i går - at jeg skylle prøve at trykke med 2 finger i pungområdet - trykke i alle retninger og trykke hårdere og hårdere indtil at jeg faktisk trykkede relativt hårdt. Hvis ikke han reagerede, så var det nok ikke sædstrengsfibrose. Hvis han reagerede, var det nok det.

    Han plejer at sparke lidt ud efter fluger, når jeg strigler ham blidt på indersiden af låret, så jeg var noget nervøs, da jeg begyndte at trykke med 2 finger! Men heldigvig var der INGEN reaktion - han stod faktisk nærmest og sov, så det var en lettelse. Jeg er stadig overrasket over at der SLET ikke var nogen reaktion!

    Jeg fik også at vide at hvis han havde en låsning i ryggen og bagparten, så ville det nedsætte hans forbrænding og det kunne gøre ham oppustet. Og når jeg tænker mig om, så er han måske ikke tyk. Han har ikke et hjerte over røven eller en fedtkam langs manen - han er måske i virkeligheden bare oppustet og det vil også gøre ham doven. Så jeg "håber" at det blot er en låsning i ryggen, frem for sædstrengsfibriose, da dette jo desværre kræver en operation i fuld narkose og hvor hesten kommer ned at ligge - men nu må vi se.


  • #7   30. aug 2012 Ja hvis du kan trykke løs tror jeg heller ikke der er noget smiley Min hest er det flinkeste i verden og sparker aldrig.. Men da dyrlægen begyndte at pille så truede han altså med bagbenene.
    Håber du finder ud af noget smiley


  • #8   5. sep 2012 Så har dyrlægen været her.

    Hans kastraktionssår er helet rigtig fint og det er ikke sædstrengsfibrose eller andet i den forbindelse. Pyha. Han mærkede ham over alt og det virkede ikke som om han havde ondt. Han skridtede og travede for ham og i dag havde Nat Taggart IKKE skæv haleføring og gik meget pænt og frit. Iflg. dyrlægen havde skæv haleføring meget sjællent noget med halthed eller smerter i bagparten, så hvis han endelig havde det, skulle jeg ikke bekymre mig om det.

    Han var tyk og havde et godt fedtlag, men det er nu hestene samler sammen til vinteren, så han ville intet ændre iforhold til hans foderindtag. Han lyttede til maven og tarmene og alt lød rigtig fint.

    At han var sur og doven kunne være hans nye "jeg", men dyrlægen synes nu ikke at han var specielt sur eller doven. Han tog faktisk alle undersøgelserne i stiv arm.

    For en sikkerheds skyld har han taget en blodprøve for at se om talene er fine og om alt er som det skal være. Jeg får svar mandag

    Alt i alt havde jeg en robust hest som jeg ikke behøvede at bekymre sig om smiley Så var jeg åbenbart bare pylret!


  • #9   5. sep 2012 Dejligt med en opdatering smiley Selvom det er ærgeligt hvis han bare er sur..
    GODT at du er pylret og får det tjekket! Gid der var flere der var så ansvarlige


  • #10   5. sep 2012 Nu må vi se hvad tallene fra blodprøverne viser, men jeg gad godt vide om en kiropraktor eller massør ville være enige i at han ikke havde ondt, men hvis ikke han ændre adfærd, så beholder jeg dyrlægens ord for det, indtil jeg begynder tilridning om et års tid, hvor han jo selvfølgelig også får tjekket tænder.

    Pylret er godt, men overpylret kan nemt blive for meget. Det er om at balancere på en knivsæg smiley


  • #11   11. sep 2012 Så har jeg fået blodprøven - den så meget fint ud.
    Han havde et lidt lavt blodprocent (hæmoglobinindhold i blodet) men da han kun er 2 og ikke laver så noget, så var det helt okay. Hæmoglobin binder ilt der transporteres rundt i kroppen. Hans lå på 6,80 mmol/L (referanceinterval: 6,82-11,06)

    Derudover havde han et højt indhold af Creatin Kinase (CK) på 488 U/L (referanceinterval: 0,00-348,00) Der kan tyde på at han inden for den sidste uge har fået et spark på folden. Havde han været en ridehest, ville man have mistænkliggjort overbelastning, men da han kun går på fold, kan det jo kun være et spark fra en anden hest. Under hård belastning med muskel-degeneration (nedbrydning), går muskelcellen membran i stykker og cellernes indhold lækkes til blodbanen. En stigning i mængden af CK i blodet tyder således på, at der er sket en muskelskade. Dyrlægen mente dog ikke at jeg skulle gøre noget ved det.


  • #12   11. sep 2012 Fedt at du skriver herinde med hvad du fik at vide, det er altid godt med ny viden smiley Og godt at der ikke var noget alvorligt galt med ham! smiley

  • #13   11. sep 2012 Det lyder jo meget godt smiley Lækkert at du spørger så specifikt ind til tingene og kan gengive det for os herinde!

  • #14   11. sep 2012 Jeg elsker selv når andre afslutter deres tråde, med hvad det endte med smiley Jeg er glad for at i også holder af det smiley

  • #15   24. sep 2012 Bare lige for at afslutte helt, så har jeg nu fået regningen fra dr. dyr smiley

    225 kr. - Selve blodprøven mm.
    620 kr. - Konsultation af hest (en slags startgebyr for at vende øjnene mod din hest)
    140 kr. - Vaccination (hvilket var grunden til at dyrlægen skulle komme)
    45 kr. - Kørsel
    45 kr. - En eller anden statsafgift
    ___________________________
    1075 kr. - I alt.
    Dvs. blodprøven faktisk var en del billigere end jeg havde regnet med


  • #16   24. sep 2012 Hold op det var en billig dyrlæge!!
    Jeg giver 1200 for at få min vaccineret (altså inkl kørsel)


  • #17   24. sep 2012 Det er KVL (KU life) og jeg bor kun 4 km fra dem, så køresl er ikke så dyr smiley
    Priserne er inkl. moms


Kommentér på:
Sur, tyk og doven!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce