syge må ikke smile ? {{forumTopicSubject}}

er det en uskreven regel eller er der bare noget i samfundfag jeg ikke lige helt hørte efter i ?

Jeg har flere gange oplevet at folk bliver overrasket og disideret mistroiske når jeg fortæller dem at jeg lider og faktisk går under betegnelsen kronisk syg.
For 4 år siden blev jeg løbet ned af en hest, som fik brækket 4 hvirvel i nakken på mig og skubbet de to hvirvler omkring den brækkede hvirvel, en skade som efter lægernes ord, jeg ikke burde have overlevet eller fro den sags skyld have kunne rejse mig fra igen, men det gjorde jeg.
selvom jeg tog på skadestuen efter ulykken pga smerterne troede lægeren ikke på at der var noget galt og slog det hen med at det var en hjernerystelse, det tog mig et års stædig kamp og mange læge og ekspert besøg, før brudet blev opdaget, men da det var så gammelt var der ikke rigtig noget at gøre, jeg må desværre leve med de smerte jeg har pga arvværv og skæve nakkehvirveler.
Jeg kan samtidig ikke modtage smertestillende til at tage smerterne da jeg er allergisk overfor morfin og alle morfin ligne preperater.
Tiltrods for min smerte og komunens velholdne mening om at jeg skal på førtidspension har jeg valgt at vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Men det er som om når jeg fortæller mine kollegaer eller bekendte eller folk jeg lige har mødt, har de utrolig vært ved at tro mig og indse at det gør ondt, for jeg kan jo finde på at smile og endda have det godt i mine gode perioder. Det virker nogle gange som om at de helt glemmer alle de dårlige perioder med konstant smerte i nakken og hovedpine hvis jeg smiler en gang.
Jeg har især svært ved at forklarer folk at selvom jeg ikke viser mine smerter hele tiden så kan det faktisk godt stadig gør ondt og det ikke er alle ting jeg kan tåle.
Jeg ligger ikke skjul på min lidelser og fortæller gerne hvordan jeg har det når folk spørger, men jeg bliver rigtig tit mødt med det spørgsmål "hvorfor kan du så smile hvis du har så ondt ?"
Så nu er mit spørgsmål, må man virkelig ikke være i stand til at smile eller nyde livet når man lider kronisk ?