{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.477 visninger | Oprettet:

Brækket skulder - bange for mig.. {{forumTopicSubject}}

I fredags blev min elskede shetlandspony indlagt på Højgård Hestehospital, da han var slemt halt. De scannede og tog røntgen - han havde brækket et stykke af skulderen.. De sagde, at hvis jeg ville ofre penge på det, ville de kunne operere stykket ud af skulderen og de nydannelser, der var kommet. De sagde, at han havde størrelsen med sig, for hvis det havde været en større hest, ville det ikke kunne lade sig gøre, da der ville komme for stor vægt på skulderen.
Vi sagde med det samme ja til operetionen, hvis der var en chance for, at han kunne komme til at gå uden smerter - og det mente dyrlægen der var.
Igår blev jeg ringet op af en sygeplejeske, som bare lige ville informere mig om, at de havde lavet knoglescintigrafi på ham, for at bekræfte skaden, og fordi de synes det kunne være lærerigt for dem, da de sjællent havde skulderskader. Jeg skulle ikke betale for det, og det ville ikke have nogen effekt på den senere operation. Nå, det var så fint nok, og jeg tog ud og besøgte ham senere på dagen. Han stod i isolation, da knoglescintigrafi er radioaktivt. Han var bedøvet under undersøgelsen, og var tydelig påvirket af det stadig. Jeg måtte ikke gå ind til ham, men han fik lidt klap gennem tremmerne, og så tog vi hjem.

Han er ikke så glad for at være lukket inde i en boks, og kan godt finde på at rende rundt og vrinske.. Det skal lige siges, at han er en pony med selvtillid! Han kan selvfølgelig godt blive forskrækket, men alt skal undersøges, og jeg har aldrig set ham dicideret bange. Ikke før i dag.
Min mor og jeg tog ud til ham her i formiddags, da vi havde fået at vide, det var dér han skulle opereres. Men så kom dyrlægen og sagde, at det slet ikke var sikkert de kunne operere i dag pga radioaktivitet. Men de ville ringe, hvis han kunne opereres idag.. Vi besluttede os for at tage hjem, men jeg ville lige ud og sige hej til ponyen. Da jeg kom ud i stalden, blev jeg ikke mødt af den sædvanelige vrinsken.. Jeg gik hen til boksen og han kiggede lige kort op på mig. Han havde lige fået en indsprøjtning antibiotika, inden jeg kom. Jeg åbnede boksen, men han kom ikke hen til mig som han plejer. Jeg satte mig på hug og rakte hånden frem, mens jeg talte til ham. Han snuste til min hånd, men ture ikke rigtig komme hen til mig. Tilsidst kunne jeg nå hans øre, men så måtte jeg ikke være der længere pga fare for stråling.
Jeg blev utrolig ked af at se ham sådan. Han har altid haft stor tillid til mig, men på én dag, var det som en helt anden pony. Han så bange og sløv ud, hvor han ellers altid er staldens ballademager..
Jeg kom helt til at tvivle på, om det var den rigtige beslutning jeg havde taget.
Skulle jeg have ladet ham aflive uden han skulle gennem alt det her?
Eller er det den rette beslutning, selv om der ikke er nogen garanti?

Det skal lige siges at han kun er 7 år, og en af dyrlægerne mente, at hvis alt gik, som det skulle, kunne han måske leve 30 år endnu.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Brækket skulder - bange for mig..
  • #1   6. dec 2011 Anita:
    De har jo gjort det smiley
    Jeg formoder hendes problem står i, om hendes pony vil blive den samme igen, eller om sådan en situation kan ændre den og deres forhold imellem for altid?
    Det er sku en hård omgang, og håber godt nok for dig, at han bliver sig selv igen!


  • #2   6. dec 2011 Det sidste var til trådstarter smiley

  • #3   6. dec 2011 Jeg tror på, at hvis han klarer skærerne og bliver rask til sidst, så kan I fint genopbygge det, I havde. Lige nu er han "anderledes", men han er jo også i en ukendt situation og er påvirket af diverse undersøgelser og bedøvelser.

    Jeg tror ikke, du behøver at være bange for, at han ændrer sig for evigt. smiley


  • #4   6. dec 2011 forstår ikke de er så hysteriske overfor dig mht til stråling osv... for det er altså ikke farligt... (isabella fik lavet scintigrafi sidste år)

    Men er det rigtig forstået at de lavede en scintigrafi på din hest, uden du havde fået noget afvide om det.???? var det mig var jeg sku blevet hidsig, selvom jeg ikke skulle betale...


    Men når det så er sagt, så er jeg sikker på din pony nok skal blive sig selv igen.... boksro på et dyrehospital er ikke det bedste... den eneste kontakt de har med mennesker er når de skal stikkes og undersøges.. fodringen foregår jo gennem træmmerne...

    så når du får din pony hjem igen, er jeg sikker på der ikke går længe før du kan mærke han bliver sig selv igen...

    men har du mulighed for det, synes jeg du skal køre der ud med ekstra hø... da isabella stod der tabte hun sig helt vildt, på de få dage hun stod der... det er jo det der grønthø de får der ovre, og der er ikke tyggetid til særlig lang tid af gangen smiley


  • #5   6. dec 2011 Jeg mistede desværre mit hjertebarn i dag. Han fik hjertestop lige da han blev lagt i narkose. Dyrlægen mener han havde en skjult hjertefejl, de prøvede at genoplive, men der var intet at gøre.

    Det har været en hård periode for os begge, nu slipper han i det mindste for smerte og stress.

    Det er utrolig svært at skrive det her, for han betød simpelhen alt for mig.


  • #6   6. dec 2011 Så træls for dig.:-( det er jeg så ked af på dine vegne. Nu fik du aldrig at vide om han ville blive sig selv igen noget jeg tror han ville. Den eneste trøst jeg kan give dig er at han ved at du ville hans bedste og han ved også at du gerne ville have været der hos han. Han ved godt hvad han betød for dig. Det er jeg ret sikker på. R.I.P.

  • #7   9. dec 2011 Sikke dog en trist drejning, det fik. Det er jeg ked af at høre. smiley

Kommentér på:
Brækket skulder - bange for mig..

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce