Så skete det :) {{forumTopicSubject}}

Efter langtids kamp med galoppen med Olivia har jeg enlig ikke været tryg ved at slippe den ene af tøjlerne eller bare smide bøjlerne.
Dette har skyldt at Olivia altid har løbet MEGET i galoppen især hvis man ikke holdte hende tilbage hele tiden. Nåh men for nogle måneder siden (Juni) har olivia fået en så dejlig, fyldig, og god galop, som man bare sidder fast i. Nåh men efter nogen gange hvor min underviser har tvunget mig til at smide mine bøjler i galoppen har jeg set at det ikke har været så farligt at bare gøre det.
Men i dag var hun så træls, kunne ikke runde sig om mine ben ligemeget hvad, hun gad ikke frem og gad hvertfald ikke at bøje sig hvilket der pisser mig sindsygt meget af, ved enlig ikke hvorfor.. Men så lavede vi lidt overgang fra skridt til galop og omvendt, og der tænkte jeg hvorfor ikke bare prøve også må jeg bare lige dreje hende der hvor der ikke er noget væg. Og det gik stille og roligt hun løb da lidt i starten, så der kunne jeg mærke det kunne jeg bestemt ikke.. men hvorfor så ikke starte med en hånd også gradvis give hende længere og længere tøjler? Men det måttes jo prøves af, men kunne mærke at hun blev hos mig. Så lidt efter prøvede jeg da at slippe begge tøjler og ligepludslig ville hun ikke dreje, så vi kom rundt i hele ridehuset 1 gang på den ene volde (den hun bliver ved med at glo på og springe over de dummeste ting, altså huller, fodspor, fjer osv) så prøvede vi da også den anden vej, det blev så til 2 hele runder i en meget rolig galop.
Så glad over at jeg endnu engang vandt over den frygt igen. Men ville nu sige at min tillid altid har været hos Fleur selvom hun har været en del sindsyg og smidt mig af i et spring, hegn med stød i og en hel masse. Men nu hvor vores tid måske snart er slut må jeg nok hellere til at fokusere lidt mere på hende, ikke fordi jeg vil svigte Fleur, for vi har jo så mange minder sammen
Men hvis det nu snart er forbi må jeg jo hellere gå overtil Oliva