det er ikke slår ihjel, gør dig stærk {{forumTopicSubject}}

Hvis det ordsprog er sandt.. SÅ VIL JEG IKKE VÆRE STÆRKERE. stop stop jeg kan ikke tage mere, lige nu

når en ulykke sjældent kommer alene, det tror jeg da på, eller er det bare fordi, man i forvejen ligger ned og har svært ved at kaperer det der sker....??

mon man udsættes for mere end man kan klare???

af frygt for at komme til at træde nogle over tæerne, må jeg nok nøjes med at forklare mig kort.

Jeg ned med en depression sidste år, på grund af brud mellem kæresten og jeg. et brud der har stået på i 2 år. jeg væltede med et sådan brag så selv jeg blev skræmt.

men jeg rejste mig igen, og lige som livet begynder at lysne, så varsler min arbejdsplads fyringer, og der er peget på mig.. suk endnu et dyk, og jeg rammers af stress symptomer, ikke direkte stress men masser af symptomer...

i påsken forsøger jeg at hygge mig, med venner og veninder.
men også det ender helt a helvede til.

min bedste ven, anmeldes i mandags for sædelighedsforbrydelse, i mit hjem. og jeg sidder onsdag til afhøring i mere end 2 timer.

min ven der i gennem de sidste 3 år har været min faste klippe, min faste støtte, uaset hvad livet har bragt mig. han er nu anklaget for at have lavet seksuelt overgreb. i mit hjem og i min seng. jeg magter det ikke.

ja det er meget egoistisk det her, for i bund og grnd er det ikke mig der bliver straffet, men jeg står som en lus mellem 2 negle. han er min ven hun er min veninde. hun anklager ham, og jeg kan ikke vidne til hans fordel, jeg tror på at han ikke med vilje har gjort det, jeg tror på at han ikke på nogle måder har ville gøre hende bange eller fortræd, men han føler at jeg ikke tror på ham. så nu har han skåret hånden af mig.

jeg tror på at hun er blevet udsat for noget der påvirker hende negativt.

ergo jeg tror på dem begge, elsker dem begge, men kan ikke støtte dem begge, og jeg kan ikke lyve for nogle af dem.
min forklaring til politiet er fuldstændig som jeg har oplevet hvad der skete i mit hjem.
det er fuld forklaring af hvordan jeg opfater både hende og ham.

jeg kan sagtens forstå at han føler sig uretfærdigt behandlet, og jeg forstår skam også at han vælger at frasorterer mig,men det gør så ondt.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet....
hele den her omgang rod, har dog gjort at jeg har fået en pausefra spekulationerne om mit arbejde....

men vil da godt nok helre miste mit job end mine venner....

øv